Post by Nathaniel Diamaqima on Jul 24, 2010 13:40:55 GMT 1
Solen stod højt på den store himmel, selvom det slet ikke var noget som kunne ses i den lille hytte som var tildelt Nathaniel og Liya i sin tid. Absolut hele hans liv havde taget en så frygtelig tydelig drejning efter at Liya var kollapset på bryllupsdagen ganske kort efter hendes tale. Det i sig selv, var stadig en scene som kørte igen og igen i hans hoved og det var det som nægtet ham at sove om natten. Han vågnede lige så snart at han havde givet efter for den, og han kunne virkelig ikke fordrage det. Maurus havde han vækket og manden havde taget vandringen rundt i skoven, udelukkende for at tænke over de mange ting som var at tænke over. Eniqa havde han ikke set i et godt stykke tid, Jason havde nok at se til og Gabriel var død, hans gamle lærling var nu en gift mand - Så han var mere eller mindre en.. ensom mand, som bare måtte sidde og passe det hele alene. Hele stuen var mere eller mindre et stort kaos, eftersom Nathaniel aldrig rigtigt havde været det største ordensmenneske. Det eneste som stadig stod fint som altid, var det lille soveværelse, hvoraf han havde fået hængt Liyas bryllupskjole op, den kæde som han havde tildelt hende på bryllupsdagen som stod smukt på den lille holder ved siden af sengen sammen med den lille kugle som han havde fået i bryllupsgave, den stod smult ved siden af. Han sad inde i den kaotiske stue og med blikket hvilende på det lille glas som han havde foran sig og med den lille flaske som stod ved siden af. Det var Liyas fødselsdag og det var virkelig ved at gå op for ham, at han nok aldrig nogensinde ville se hende igen. Han trak vejret dybt og slap det i et svagt suk. "Tillykke med fødselsdagen, min kære," sagde han med en dæmpet stemm, idet han roligt lod hånden lukke sig omkring glasset, hævede det let inden han bundede det i en mundfuld. Det var slet ikke fordi at han var fuld eller noget som helst. Han blev siddende. Det varme glimt var mere eller mindre væk fra hans øjne som tiden måtte gå. Han stod overfor den største kamp igennem hele hans liv. At skulle komme over den kvinde som virkelig var hele hans verden og på alle måder. Masken lå på bordet ved siden af ham og med hånden så kraftigt knugende omkring ringen som han havde på sin finger. Han havde det virkelig elendigt..