Sun will never rise?

[Deleted]

Solen var netop gået ned. Vinden herskede med en lettere susen der kunne høres udenfor. Regnen slog ned, slog mod vinuderne inde på kroværelset. Giselle hvilede i sengen, lyttede til regnen og den vind som gav de store dråber fart. Hvor Pharrel var blevet af kunne hun virkelig ikke svare på, hun vidste at han var ude, muligvis at skaffe noget føde? Hendes krop lå roligt over den tykke dyne, den føltedes ikke behagelig at have på nu hvor sårene var begyndt at irritere når hun lå som sådan, ikke at de gjorde ondt mere, or den smerte havde fortaget sig for dage siden. De lange mørke lokker lå bredt omkring hendes milde ansigt, hvor hendes blik halvt om halvt var gledet i. Hun var vågnet for ikke specielt længe siden, med en spide under samme tag lagde man ganske per auotmatik døgnrytmen om, også selvom hun lige skulle vende sig til det. En arm hvilede under hendes hovede som en støtte, mens den anden måtte hvile mod hendes nøgne flade mave. Normalt ville hun tage hensyn når Pharrel befandt sig på værelset, ikke mindst med henblik på Lilyann også selvom han havde nævnt for hende utallige gange at den ring var væk og han ikke havde planer om at skulle tage den på. Lige der måtte Giselle jo tænkte tilbage på det faktum at hun havde vist ham hvad der ville ske hvis han lod hende, og hun prøvede virkelig at undgå det, ikke mindst for hans egen skyld. Hun sukkede stille.. Hvorfor sad hun overhovedet med disse tanker? Sådan som hendes krop så ud fra halsen og ned så ville ingen mand nogensinde røre hende, specielt ikke en mand som Pharrel der kunne pege på en hvilken som helst kvinde og få hende uden at skulle gøre det vilde, desuden.. han var jo bare hendes 'bror`? Roligt måtte hun tvinge sig op i en siddende stilling, strakte den lange smidige krop, og forsvandt uden varsel ned til en stor pelset 'klump', der måtte give et mindre ynk fra sig. Sådan her irriterede sårene hende ikke det mindste, desuden var alting meget lettere. Hun lagde sig på midten af sengen og fyldte mere eller mindre det halve, det var jo ikke ligefrem et lille dyr måtte hun erkende. Poterne blev lagt blidt under hendes hage. Hun stirrede tomt mod den væg frem for hende,lyttede intenst til den regn som måtte hvile udenfor. måske det bare ville være nemmere at leve livet som en mårhund? Leve livet som det dyr hun måtte være? Så ville ingen spekulere på hendes krop og hun ville rent faktisk kunne blive elsket også selvom hun blev set på som en djævlens datter, noget værre vås i øvrigt! Den positivitet hun altid havde været den stolte ejer af var forsvundet en smule siden hun var blevet til hvad hun var, der var vel som sådan intet at være stolt af mere? Som kvinde havde hun ingen grund til at bære sig frem med stolthed overhovedet, og den tanke var da noget af det mest pessemistiske hun havde tænkt i frygtelig lang tid.

[Deleted]

Pharrel havde vogtet over Giselle i flere dage, blot for at sikre sig, at hendes sår måtte lukke sig ordentligt, at han havde glemt sin egen sult, at han i aften virkelig havde tvunget sig selv til at skulle søge udendøre, for at det ikke skulle ende med at gå helt galt. At hun havde lagt sin døgnrytme efter hans, var slet ikke noget som han havde det mindste imod. Det glædet ham blot, at han kunne nyde den sammen med hende og være så meget sammen med hende, som det var ham overhovedet muligt, for der fandtes virkelig ikke noget bedre end det. At hun var endt så frygtelig pessimistisk, var noget af det som i sig selv, måtte påvirke ham på en måde, som han så sandelig ikke brød sig meget om. Lige i aften havde han blot valgt at søge ud for fødens skyld. Han havde fået sit blod. Efterhånden var han bare så vant til at skulle nære sig på blod og andre, selvom han normalt gjorde det på dyr, fremfor at gøre det på nogen andre, så var det ikke noget som man skulle tage fejl af. En flettet kurv havde han under armen med diverse brød og andet frugt som han havde formået at skaffe sig, for hun skulle så sandelig også have noget. Efter den store ulykke og forfærdelige hændelse med Giselle, var det virkelig bare gået op for ham, hvad det egentlig måtte være, at han måtte ønske og det var noget som virkelig blot måtte gøre ham mere.. kin på at få det som han måtte ønske det. Han prøvede i det mindste, det var ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Han nåede til kroen som havde været deres plads igennem deet sidste lange stykke tid og han agtet at holde hende der så længe, at det var ham menneskelig muligt. Han nåede roligt op til værelset, fik døren roligt låst op og tvunget sig selv med indenfor og lod døren roligt glide i endnu en gang. Han var mættet godt og grundigt lige netop i denne aften, så han ville være lidt mere medgørlig end han havde været det sidste lange stykke tid. Måske, at han kunne få enhver anden kvinde som han måtte ønske, men det var virkelig ikke det som han måtte ønske eller ville have i længden. "Jeg er hjemme..!" kaldte han let. Kurven satte han fra sig på det nærmeste bord. Det var jo ikke fordi, at han selv havde brug for noget af det som han havde med sig, og det at skulle forklare handelsmanden at det var strengt nødvendigt, at han fik det hele med, det havde virkelig ikke været nemt. Det store pelsede dyr som hvilede på sengen, var det næste som han måtte få øje på. Et stille smil bredte sig på hans læber. Måske, det var nemmest for hende at bevæge sig rundt i den dyrisk tilstand? Han gik hen og satte sig på sengen, blot for at nusse hende en anelse bag ørene. Han vidste at det ikke ville gøre ondt for hende, at han kom tæt på, tæt nok på, til at skulle røre hende. Han lod hovedet søge let på sned. "Der er mad henne i kurven," sagde han roligt. Hun måtte da også være sulten efterhånden, så længe som han havde holdt hende indendøre, udelukkende for hendes egen skyld, men han ønskede ikke at noget skulle ske hende, det var også helt sikkert. Han holdt for meget af hende til det. Han elskede hende.

[Deleted]

Det var tydeligt at Pharrel ikke havde sluppet syne af hende, og hver dag bedt om at tilse hendes sår, og det gik absolut fint. Nogle var selvfølgelig lettere betændte men det var heller ikke rigtig til at undgå når hele hendes krop var blevet vansiret på den måde, alt hun ventede på var at det ville heale og blive til endnu grimmere ar, og det gjorde hende virkelig pessemistisk. Den stolthed hun havde havde båret sig frem med som den tiggertøs hun var, den var borte medblæsten, selvfølgelig var hun i stand til at smile og fyrer de samme kække kommentarer af som altid, men slet ikke med samme angegement, desuden mente hun det slet ikke på den måde, ikke som hun plejede, i det hele taget var hun meget forsigtig omkring Pharrel, specielt hvad gjaldt det som hun måtte sige. Fredeligt blev Giselle blot liggende på sengen, han var ude for at føde sig, selvfølgelig skulle han også det, hun kunne vente et par timer, men hvor længe han havde været ude var så det som hun ikke vidste. Den episode hvor hun havde været hos de forfærdelige mænd det var egentlig noget som hun blot prøvede at glemme, dog glad for at Pharrel var kommet hende til undsætning, taget hende med sig væk og stadig beskyttede hende, hvilke tanker det så efterlod ham med var noget som hun ikke var klar over, lige her vidste hun udemærket godt hvilke tanker det efterlod hos hende, og hun hadede det som pesten! Han var den mand som altid var der når hun behøvede det, den mand hun kunne snakke, slås med for sjovs skyld, tumle rundt med som man gjorde med en bror, men efterhånden bankede hendes hjerte for hver eneste berøring han skænkede hende, og lysten til selv at kærtegne ham når han lå ved siden, hun kunne simpelthen ikke fordrage det, og kun fordi hun gik med tanken om at det aldrig ville blive til noget som helst, han så slet ikke på hende på den måde, uanset hvad hun så i virkeligheden følte for ham. Døren gik op, de små ører stod på stilke for at lytte til hans skridt, hun vidste at det var ham som kom, ensomheden var slut og det glædede hende kun, hun nød at tilbringe tiden med ham også selvom det ikke lige altid var let. Hun forholdte sig rolig også selvom selv dyret i hende bød hende at springe ud og byde ham velkommen, et eller andet sted var den livsglade positive sjæl vel bare gemt? Hun lod ham for plads ved sengen, de store mørke øjne så dovent op mod ham uden at hun måtte løfte hovedet på nogen måde. Den nussen bag hendes ører skabte virkelig kun en sitren, og det var tydeligt at se det drømmene blik selv i de store mørke øjne på det dyr. Med forsigtigt skridt bevægede hun sig stille hen mod ham, lod det tunge hovede putte tæt ind mod hans side, før hun stille endte med at tage form igen. Hun greb om dynen, igen for at skåne ham, dækkede den nøgne krop "Godt.. Jeg er hunde sulten" drillede hun med et let glimt i øjet. Stille rejste hun sig gik ud for at hente kurven og bringe med tilbage på sengen kun for at betragte hvad der lå. Detfik hendes mave til at knurre og hendes tænder til at løbe i vand, dyret var der i den grad det var der ingen tvivl om.

[Deleted]

Pharrel havde virkelig bare fundet det som han havde været i stand til at skulle skaffe, selvom det virkelig ikke havde været nogen enkel opgave, så måtte han jo finde hende et eller andet, så hun ikke ville sulte selv. At tilse hendes sår, havde været en del af den daglige rutine og selvom betændelsen var gået i enkelte af sårene, så var det ikke så frygtelig faretruende som det ellers kunne være. Det var jo jævnlige bade, for at holde infektionerne ude og det hele, så der var jo heller ikke nogen tvivl om, at han virkelig vidste hvad han måtte gøre det var i den grad også helt sikkert. Han blev siddende på sengen og med det lette smil på læben. At hun var pessimistisk, skulle virkelig ikke have lov til at ødelægge hans humør og specielt ikke nu hvor han selv måtte erkende, at det gik så meget bedre end det som det jo ellers kunne gøre, det var i den grad også helt sikkert. Hendes krop var virkelig ikke det som betød noget for ham, de kunne da stadig tumle rundt hvis det var, de kunne stadig snakke og han vile i den grad også være der til at beskytte hende så længe, at hun ville have ham til det, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der ikke det helt store at gøre ved det. Han nikkede mod hende. "Det anede mig," sagde han roligt. Han lod sig falde ned i sengen og lagde hænderne roligt under hovedet og med det ganske så tilfredse smil, som han ikke ville eller kunne skjule for hende. Han nød virkelig at skulle tilbringe tiden sammen med hende, så det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. At hun kom tilbage og tog plads fik ham blot til at smile mere bredt. "Der er noget for enhver smag," sagde han roligt. Han satte sig roligt op igen og uden at skulle tage de røde øjne fra hende. "Hvis du bare vidste hvad jeg måtte igennem for at få det.. Handelsmanden var ikke meget for at give mig det." Han trak let på skuldrene, hele den episode kunne faktisk godt more ham en hel del, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Det varj o heller ikke fordi at en spide havde brug for menneskelig føde og det var tydeligt at se på den handelsmand, han havde været bange for at det havde været tn en form af slave eller lignende, for hvad skulle en som ham egentlig bruge det til? Han gjorde let plads til hende, hvis hun ville, for de havde jo selv delt pladsen så længe. Selv havde han jo været tvunget til at skulle bide det meget i sig, det at skulle give hende de kærtegn når de lå og delte seng, men lige i aften, havde han selv det i tankerne, at skulle åbne sig for hende for alvor, så der ikke herskede nogen tvivl om, hvor de måtte stå med hinanden, for han var træt af det her spil, det var trist, at hun skulle være så pessimistisk, når han var vant til den livsglade og smilende tøs når man endelig mødte hende.. når det skete selvfølgelig, men lige nu var der jo heller ikke meget, at skulle få lov til at gøre ved det, det var i den grad også helt sikkert. "Nu kan jeg selv holde den i nogen dage før jeg må ud igen.. Sig til hvis jeg bliver for umulig, okay?" Han hævede sigende det ene bryn. Han vidste at han var et helvede på jorden at være i nærheden af når sulten blev for slem, lige i aften havde han været forbandet heldig i parken med mange af de skovdyr som havde været der. En hjort havde været hans næring i aften og det havde i den grad været faldet godt til hans mave. Han lod hånden varsomt og roligt stryge over hendes ryg og med det lette smil. Han så virkelig ikke nogen grund til at være så negativ.

[Deleted]

Man kunne roligt sige at Giselle virkelig var ved at falde om af sult, hun havde ikke fået noget i et par dage det var trods alt ikke let at skaffe og hun var ikke specielt tit ude selv længere, ikke efter den episode det brød hun sig ikke om, alt for mange så på hende som et djævlens barn, at hun havde overlevet de mange sår, de skulle bare vide hvad den dæmon gjorde, at de ikke var mere intelligente end som så, igen hun var bare glad for at Pharrel var endt med at skulle dukke op. Hvad angik de mange sår så var de faktisk okay, hun blev badet to gange om dagen og fik smurt kroppen i salve, mere kunne der som sådan ikke gøres og det virkede ganske godt, healingen var sat igang også selvom hun vidste at hun aldrig ville blive smuk på den måde igen, hun havde intet at være stolt af. Til dels var hun stadig den muntre gamle Giselle, men på punktet når det kom til hendes krop, kærlighed og så videre så var hun blevet så frygtelig pessemistisk, hun havde ikke troen på den længere, hvem ville gå sammen med en som hende? Ud over Pharrel som var hendes kære bror og vel absolut intet andet? Også selvom hun måske følte en smule mere end bare som så. Giselle var i den grad ikke ude på at ødelægge hans humør, det smil og den munterhed smittede i den grad af på hende selv og hun kunne ikke kun være kedelig, det var trods alt sødt af ham også at skænke hende en lille tanke for det var i den grad også længe siden at hun havde fået mad. Generelt set på det så vidste hun slet ikke hvilke taker som Pharrel måtte sidde med, de kunne stadig tumle på den måde,og snakke men det var ikke det der betød noget, hele pointen var at han var den som hun måtte stole på som den eneste, og at det ville være forkert at skulle komme så tæt på ham, specielt med tanken om at Lilyann var derude et sted hun ønskede ikke at være hans trøst, eller bare endnu en kvinde, og som sagt hvorfor skulle han overhovedet udpege hende som en af hans kvinder nu, hun holdte vel ikke standarten? Hun nikkede stille til hans ord og siddende med kurven i skødet, hendes tænder løb virkelig i vand, det så fantastisk ud! "Ham den tykke nede fra torvet? Han passer vidst lidt for godt på sine varer.. Uanset så tak" hun sendte ham et lille smil, gav sig til at rode i kurven og fandt en lille bolle som hun glædeligt begyndte at snappe store bidder af, og næsten med et drømmende blik. Hun havde ærlig talt ikke svært ved at forestille sig det og billedet morede hende i den grad, det var skønt at han måtte passe på hende som det. Hvor de stod var tvivlen vel meget stor omkring? Giselle følte sig blot utrolig fristet til at skænke ham et utal af kærtegn når han lå der hos hende om natten og dynen trak sig ned og afslørede en smule af det blottede bryst, det var virkelig svært at lade værre, hun bed det vel bare i sig? Hun klukkede let, og stadig med en smule mad i munden manere var ikke det hun kendte mest til, hun avr trods alt både dyr og gadebarn "Hvis du bliver umulig? Det er ikke dig der må have andre til at hente mad for dig, bade dig og smørre salve over hele din krop.. Og du er ikke den der snakker med mad i munden" påpegede hun med et lille grin hvorefter hun måtte sluge den sidste del af bollen.

[Deleted]

Pharrel kunne virkelig ikke være andet end lidt positiv. Han vidste at han nok skulle ud og hente mad til hende i morgen, for han nægtet hende virkelig at gå ud så længe, at hun måtte bære det stempel i panden som djævlens barn. Han vidste jo så i aller højeste grad, at det slet ikke var sådan at det måtte hænge sammen, de tog i den grad fejl af hende og han havde jo sagt til hende gang på gang, at det ville være farligt at rende rundt, hvor han jo også flere gange havde fortalt hende, at han kunne passe på hende og tilbyde hende en soveplads på de værelser som han kom til. Nu havde de været her temmelig længe og han agtet stadig at holde hende der. At kroppen havde været hendes stolthed, det var han udmærket godt klar over, selvom det nu ikke var noget som betød det mindste for ham. Smuk, det var hun i allerhøjeste grad i hans øjne og det ville nok aldrig ændre sig bare sådan uden videre, så det var helt sikkert. Han lod hovedet søge let på sned og med blikket hvilende på hendes skikkelse. Han nikkede til hendes ord. "Du kalder ham tyk? Han er da næsten helt rund!" sagde han med et let grin. Manden passet på varerne, men det var i den grad også med en meget god grund, for han havde noget af det bedste man kunne få i hele byen. Lige hvor de varer måtte komme fra, vidste han ikke, men det var noget som han blot måtte nyde, at han kunne skaffe hende, for mad skulle hun i den grad have. Det var jo så der at han også måtte huske sig selv på, at hun skulle have mad lidt oftere end det som han selv skulle.. en tanke som faktisk var gået ham selv i glemmebogen desværre. Han sendte hende et muntert smil. Lige nu kunne han da genkende lidt af den gamle Giselle og det var ogås noget som gjorde ham glad. Lige nu nægtet han virkelig at skulle være negativ eller noget. Hun blev badet han smurte hende ind i salve for at forhindre at det skulle gøre ondt og det var jo også der, at han tog de muligheder til at skulle skænke hende et kærtegn eller to. Han kunne jo heller ikke lade være når det endelig måtte komme til stykket. Han nød jo at have hende tæt på sig og han var efterhånden også helt sikker på hvor meget det end måtte være, så var det som meget mere end en søster, det var sikkert. Han havde reageret kraftigt, da de havde sat ild til hende og bare det, at vide, at det var gjort igen og igen, havde virkelig fået ham til at tage affære. Han havde skrevet til både Faith og til Destiny omkring det. Udelukkende fordi det var sket i Destinys land og at det var en dæmon som havde gjort det, så det var bestemt ikke pæne ord som de havde fået forklaret set fra hans side af. "At snakke med mad i munden og få smurt kroppen ind i salve og blive badet.. hvem klager?" Han blinkede let drillende til hende. Han ville klart nyde den behandling, at få lov til mere eller mindre.. alt? Undtaget det faktum, at han nægtet at se hende gå udenfor en dør, specielt ikke nu, så skulle han med og sikre sig, at det ikke ville gå galt igen for det var virkelig noget som han nægtet. Han satte sig roligt op bag ved hende. "Og nu hvor vi snakker om det.. Så er det vidst også snart tid til dagens andet bad," påpegede han roligt. Han badet hende jo selv de to gange om dagen hvis hun ville have han til det, ellers så lod han hende gøre det selv. Han ønskede blot ikke at der skulle gå alverdens betændelse i de mange sår som hun måtte have. At det ville blive erstattet med ar, vidste han, men pointen i hans øjne, var at de blev lukket, så han ikke behøvede at skulle tænke på den evige betændelse, for den betændelse som var gået i nogen af sårene, var det næste som han ville vende fokus mod. "Så.. spis op og mush! Ud i bad!" sagde han med en munter stemme. Der var bare intet som kunne ødelægge hans humør i dag!

[Deleted]

Det glædede virkelig kun Giselle på alle måder at se ham i det humør som han måtte bære sig frem med lige i øjeblikket, hun nød det også i den grad, det smittede af på hende selv og det var længe siden hun havde været munter som det. Lige for tiden måtte Giselle ikke gå ud for en dør, hun var stemplet som djævlens datter det ville være direkte dumt, så hun sad fanget her på værelset og ventede tålmodigt når han var ude, hun ønskede ikke at skulle risikere noget som helst, det at hun stak af fra ham den sidste gang det var i den grad noget som kun lærte hende lektien, hun ville ikke gå igen med mindre at han direkte ville ende med at bede hende om det. Hun var et gadebarn med alt hvad det indebar og sidste gang blev hun bange udelukkende på grund af det hun følte ved det ene kys hun havde skænket ham, også selvom hun var gået med til at blive, det gik jo fint sådan her, også selvom det til tider var direkte svært bare at skulle lade ham være på den måde. Kroppen havde i den grad været Giselles stolthed og den avr blevet ødelagt af de mænd før Pharrel var endt med at skulle finde hende, en tanke som hun virkelig hadede, hun så ned af sig selv og så intet smukt, hun var ikke længere den smukke kvinde som færdes ude på gaden og det gjorde faktisk ondt tanken om at hun nok var tvunget til at nøjes med en bror resten af livet fordi han var den eneste som ville vedkendes hende. Giselle lo ved hans ord, tyk var han også i den grad, ikke at hun var meget bedre måske hun ikke var tyk,men hendes krop avr jo heller ikke noget at råbe hurra for, dette var blot den kvinde som han måtte genkende go huske og hun vidste det, at han var så pokkers munter var i virkeligheden også det som måtte hjælpe hende. Hun lavede en store kugle i luften med hendes hænder som for at vise hans ord i rent billede og med et æble i hånden og munden fuld af bolle. Manden havde i den grad gode varer, og hun nød godt af den i øjeblikekt, men hvor pokker fik han pengene fra? Hun skulle spise langt oftere end ham også selvom hun avr vant til at gå uden mad i flere dage efter alle de år på gaden så hun var nu ikke den som måtte klage mest på nogen måde. Der var ingen tvivl om at Pharrel passede på hende, badede hende, smurte hende ind i salve for at forhindre smerterne, at han så nød sig af den budste mulighed for at kærtegne hende var ikke noget som hn lagde mærke til udelukkende fordi hendes hjerte bankede så fast så snart hans fingrer bare rørte hende, og hun virkelig lystede at skulle gøre det samme med ham, desværre bød muligheden sig ikke nær så ofte.. "Jeg gør" mumlede hun og tog et ordentligt bid af æblet, gud hvor var hun sulten! Hans ord gav hende kun et yderst klagende mine på hendes ansigt "Det er så kedeligt!" udbrød hun klagende og proppede munden med noget mere frugt, efterhånden avr de bade faktisk blevet kedelige og langtukne, to gange om dagen og med ham så langt væk, det var fustrerende! Hun sukkede tungt igen klagende, ikke igen hun følte det som havde hun lige væfet i bad, hun vidste at det var for sårene og intet andet, men for guds skyld!

[Deleted]

Pharrel var i sit muntre hjørne, ligesom han altid var når han havde fået blod. Han havde været ude i lidt længere tid i aften, end det som han normalt ville være det, men det var nødvendigt. Jo mere blod han fik, selvom det jo fatisk gjorde ondt, at skulle tage alt for meget. Den mængden som han havde fået her til aften, var ikke noget som han sådan direkte var vant til at skulle få sig, det var der ingen tvivl om. En kanin eller lignende var det som han normalt ville få, men i aften havde han været så frygtelig heldig, at han havde fået sig en hel hjort samtidig, så det var intet andet end noget som han kunne være så frygtelig glad for, for det gav ham i det mindste meget mere tid sammen med hende så kunne det da heller ikke blive bedre end det, kunne det? Han ville for altid vedkendes hende, udelukkende fordi at det ikke var hendes krop som betød det mindste for ham, det var i den grad også hende som en person som var ham selv det vigtigste af det hele, det var heller ikke noget som man skulle tage fejl af og da bestemt heller ikke hende. Han ville virkelig ikke bringe Lilyann mere ind på banen lige nu. Han var færdig med hende, de så aldrig hinanden og han nærede virkelig ikke de følelser for hende mere. Hvem de var vendt i retningen af var tydeligt gået op for ham, dengang han havde set Giselle stå der. Det havde virkelig frembragt en så voldsomt stor panik i hans indre, at man skulle tro at det var løgn. Han havde virkelig ikke tænkt over det, da han var kommet hende til hjælp, men hvis der var nogt som hun ikke var, så var det at være en djævledatter, for det var hun bestemt ikke! Han sendte hende et smil og grinede let og nikkede til hendes fremvisning. "Læg ham på siden og giv ham et puf, så ruller han da hele vejen ned af gaden," sagde han med et grin. Munter kunne man godt være, det var da meget bedre ned at være så frygtelig pessimistisk som det hun måtte være lige i øjeblikket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han måtte vel også fortælle det til hende før eller siden? Hvad han egentlig gik med af tanker og følelser når han endelig var ude for at jage og skaffe hende mad? Pengene var ikke noget problem, hans gamle liv som en sensuel dæmon, havde sørget for at han havde mere end nok til at skulle klare sig for, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Når det ville slippe op, så skulle han nok finde noget andet at lave det var i den grad også helt sikkert, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lod hånden roligt stryge hende stille over ryggen, han kunne virkelig ikke lade være når han endelig sad der. At bade hende var ham en mulighed for at skænke hende et kærtegn eller to, han kunne simpelthen ikke lade være når det endelig var, for han ønskede virkelig ikke, at skulle miste hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han ønskede at passe på hende og det var virkelig også med alt hvad det måtte indebære for ham, det var helt sikkert. Han lod hovedet søge let på sned. "Nurh, lille pus.." sagde han med et muntert smil. Det ville jo trods alt heller ikke være første gang. "Skal jeg hoppe med i?" spurgte han med et let hævet bryn og med det samme smil på læben. Han ville så sandelig heller ikke have det mindste imod, at skulle have hende så tæt på, men han ønskede jo heller ikke at skræmme hende væk, ligesom han havde gjort sidste gang. Han følte jo et sted, at det var hans skyld, at det var sket med hende, selvom det ikke var noget som han havde nævnt med ord.

[Deleted]

Hvad der skete når han indtog det blod det var virkelig intet som Giselle var kendt med på nogen måde, men hun nød i den grad at se ham så pokkers munter det fik hende til at glemme hendes krop lidt, han havde jo altid fået hende til at glemme alt der måtte så meget som minde om forskellige bekymringer. Det var ærligt ikke meget som hun måtte kende til hans race eller hvordan det fungerede med hans føde, hun var endt ikke sikker på at hun ønskede og vide det til tider, ihvertfald så fik han sin føde og det var vel i det store og det hele det absolut vigigste? Giselle nød virkelig bare at han var hjemme og at de havde en hel aften sammen nu, ihvertfald så kunne de i det mindste tale sammen og han var igen den mand for hende som hun måtte kende, den mand som for lang tid siden var blevet til den bror hun aldrig havde og aldrig fik, og nu gik det langsomt op for hende at hun et eller andet sted dybt inde ville ønske at han kunne være så langt mere end blot det, også selvom hun virkelig ikke ville trænge sig på, der var jo heller ingen direkte tegn som hun måtte se. Hun var udemærket godt klar over at hendes krop ikek betød det store for ham, han skulle jo heller ikke røre denpå den måde, men det lettede hende at han om ikke andet ville vedkendes hende og ikke skammede sig over hende. Det saftige æble fyldte hendes gane med vaske, det smagte fantastisk! Hun tog endnu et enormt bid og med munden fuld af mad, manere var virkelig ikke det som hun var født og opvokset med på den måde, hun havde levet på gaden i for mange år til at huske hendes fornemme familie. Lilyann var en kvinde som hjemsøgte hende mere end et som hun brød sig om, også selvom Pharrel gang på gang nævnte at han ikke nærede de følelser for hende mere, det lettede hende og hun hadede det for hun ønskede virkelig at han skulle være lykkelig og det havde han været med hende, der ville hun i den grad ikke komme i vejen. Panikken i hans blik under hendes sidste brænding den havde hun virkelig ikke lagt mærke til, måske udelukkende fordi hun selv var lammet af pnaik et sted, at det så gav ham de tanker det var slet ikke noget hun var klar over. Giselle gjorde store øjne og lyste op i et ivrigt smil "Skal vi ikke prøve?" spurgte hun lettere klukkende og sank det store stykke æble hun havde taget i munden. Det var faktisk dejligt at hun var i stand til at kende sig selv lidt igen. De blide strøg over ryggen fik hende kun til at sitre, hun gav dog ikke udtryk for det, men det satte faktisk et behag at føle hans kølige hud mod hendes eget lune. De mørke øjne gled mod ham, betragtede hans skikkelse med det stille smil. Badet var en oplagt mulighed hun drev sig bare aldrig af den og så vidt som hun vidste gjorde han ikke det samme, det var jo bare en hånd fra en ven? Hans ord overraskede hende dog i den grad, det var jo slet ikke sådan ment! Også selvom det virkelig ikke lød ringe "Du mener det rent faktisk" mumlede hun overrasket. En lille rød farve tog til i hendes mørke kinder "Men det ville da gøre badet mindre kedeligt" hun lyste op i et smil som et tydeligt svar, også selvom hun egentlig ikke brød sig om tanken om at han skulle være så tætpå den hæslige krop for et par måender siden havde det ikke gjort hende det mindste. Hun smed det færdige æbleskrog ud, stilte kurven fra sig, hun kunne spise lidt igen senere.

[Deleted]

Hendes krop betød virkelig ikke det mindste for ham på nogen som helst måde overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Han var munter når han ikke var sulten, så var det virkelig bare at skulle nyde det så længe det måtte vare og nu vidste han så sandelig også, at det ville vare natten igennem, så det var jo virkelig bare dejligt! Hun skulle bare spørge ind til hans race, hvis hun var nysgerrig og det vidste hun vel egentlig også? Han var virkelig ikke bange for at skulle spørge ind til det hvis det endelig måtte være, det var også helt sikkert, men meget af det som han selv havde fundet ud af, var heller ikke noget som han sådan rigtigt følte for at skulle fortælle hende. Mæthedsfølelsen varede normalt ikke så længe ved når det ikke var menneskeligt det som han måtte nære sig af, og det var klart også noget af det værste, men han nægtet virkelig at skulle slå ihjel for sin egen overlevelse! Han lod hånden blot stille og roligt fortsætte over hendes ryg, det var jo heller ikke fordi, at hun viste nogen som helst tegn til ubehag eller noget lignende, så han havde vel heller ikke nogen direkte grund til at skulle stoppe? Han kunne ikke lade være med at grine. "Åh! Det skal jeg prøve næste gang jeg skal ud!" sagde han med et klart grin. Det kunne da virkelig være morsomt og se om han faktisk var i stand til at rulle, eller om den mængde af fedt ville stoppe ham på halvvejen. Selvfølgelig var det ikke noget som han kunne finde på! Men tanken var da morsom og det var jo det som gjorde det hele. Hun var mere munter nu og det var den Giselle som han kunne genkende, hvilket i sig selv, også måtte være det som måtte frembringe et smil på hans egne læber og det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Hun betød så frygtelig meget for ham og hvad andre ville med hende eller ikke, var han ligeglad med. Han havde det at skulle snakke med hende om og han fandt det nok også bedst at skulle tage det op med hende her i aften. Han ønskede virkelig ikke at skræmme hende væk, så han havde heller ikke travlt med det ene eller det andet. Lilyann ville han ikke tænke mere over, det var i den grad også helt sikkert. Hun var fortid for ham og det var ham blot en glæde, at Giselle efterhånden havde fået den besked ind, at der ikke var mere for hende at komme efter ved ham. Han havde jo så vendt sig i helt andre retninger end det som måske godt ville være for ham. Det var hans søster og gik det for alvor galt, så ville han jo miste sin søster og sin bedste veninde, hvilket han bestemt heller ikke måtte ønske. Han havde fundet hende blot lige med nød og næppe den aften hvor hun stod i fyr og flamme, men det var virkelig også noget som han var så frygtelig glad for, at han havde reddet i tide! Han vendte de røde øjne mod hende og med det brede smil. Han skjulte ikke sine tænder for hende. Han var nu ikke stolt over den som han var, men i hans øjne, var det intet andet end et tegn på at han havde accepteret hvad han var, selvom det i den grad ikke havde været nemt. "Jeg mener det faktisk seriøst," sagde han roligt. Han nikkede roligt til hende, som blot for at bekræfte det alvor som han selv måtte lægge i det, for det var blot en sandhed for hende. Han hoppet gerne med hende i vandet, hvis det gjorde vandet mindre kedeligt og desuden, så var det jo trods alt også en mulighed for dem, at skulle komme lidt tættere på. "Så... spis færdig og kom ud i vandet. Mush!" sagde han igen med det lette grin, idet han slog hænderne sammen og kom roligt ud af sengen. Han havde virkelig intet imod et bad. Han var desuden også godt mudret til fra før af. Det blev man jo automatisk når man rendte rundt ude.

[Deleted]

Måske hendes krop ikke betød det helt store for hans del, men for hendes del betød det frygtelig meget, hun havde adrig overlevet uden uanset hvor bisart det måtte lyde, der var forskel på om folk så en fattig uskyldig ung, smuk tiggerpige end hvis de så det som hun var.. Nu, det gav gode mønter. Desuden var han ikke den mand som sådan skulle røre hende også selvom hun til tider måtte knuge om det lille håb der måske kunne være for det selvom hun altid endte med at frastøde sig den tanke. Giselle var klar over at hun kunne spørge ham om mere aller mindre alt også hans race, men hun lod det bare være som det var, før eller siden skulle hun nok finde ud af det, desuden så kendte hun ham jo frygtelig godt på så mange andre punkter, men bare generelt den race han var blevet af, lige der vidste hun langt mere om den sensuelle dæmon han havde været i sin tid, dengang hun fandt en ny kvinde hos ham hver neeste aften og pænt ventede nede i krostuen til hun var gået, uden at sige det mindste til det, var det idag ville hun føle sig så frygtelig jaloux som intet andet. Der var absolut ingen ubehag ved hans blide størg over hendes ryg, hun nød det så blidt o kærligt som det næsten måtte være også selvom det var over hendes mange sår. Dyenn blev holdt lige under hendes bryst mellem hendes arm og side som for at dække den nøgne krop, det var lempen ved at rende rundt som et dyr når han alligevel ikke var til stede. Det var umuligt for hende ikke at slippe en latter ved hans ord, specielt når hun allerede måtte sidde med det billede i hovedet "Jeg skal se det" påpegede hun drillende. Hun kunne trods alt bevæge sig udenfor som hans kæledyr det ville der vel ikke ske nogen skade i? Den mand var virkelig det største kødbjerg hun havde set længe, hun tvivlede påa t han ville rulle særlig langt, men tanken morede hende nu. Dette var noget genkendeligt, at sidde og smile og le med ham og hun nød det i den grad det tog tankerne lidt væk fra den hæslige krop hun var blevet bære af. Hvilke snakke han sad med i tankerne vidste hun ikke, alt var jo som det plejede at være, han var hendes bror hun hans søster, også selvom det faktisk generede hende en smule, specielt med de blide strøg over hendes ryg, og tilbuddet om at tage med i badet. Efterhånden måtte hun vel også bare have indset at han ikke ønskede Lilyann? Hvad han så ønskede istedet det var jo så slet ikke noget som hun havde den mest fjerne idé om. At han viste hans tænder gorde hende virkelig intet, Giselle vidste jo havd han avr og hun frygtede ham ærligt ikke, hans chancer havde passeret igen og igen og igen, og aldrig havde han så meget som antyddet til at han ville gøre det, så det betød intet. Et sted var overraskelsen stadig tydelig at se i hendes blik, han ville rent faktisk gå med? Ikke bare sidde ved hendes side men sidde i karet med hende? Bare tanken fik hendes hjerte til at banke, hun ville nyde det også selvom det ikke ligefrem ville gøre noget som helst nemmere. Hun vidste at karet var fyldt op, det gjorde hun som regel mens at han var afsted, også for at lade det blive ordenligt varmt "Jeg spisr resten senere" påpegede hun med et lille smil, rejste sig med dynen omkring sig og svandt mod karet.

[Deleted]

Hendes krop betød virkelig ikke det mindste for Pharrel og det var noget som hun var klar over. Han blev stående og med blikket hvilende mod hende og med det klare og lette smil som bare ikke ville falde. Nej, lige i dag ville han være så positiv og det var tydeligt at se, at det kunne smitte af på hende og så var han i den grad også glad, det var i den grad helt sikkert. Hun var meget mere end en gadetøs i hans øjne og det var i den grad også det som han ønskede at hun skulle indse. Han vidste bare ikke hvordan. Han havde aldrig været den bedste til følelser, men hey.. han var jo bare en mand, han havde aldrig været god til den slags! Et sted måtte han jo selvfølgelig hade det, for han kunne se hvor meget det plaget hende at hendes krop så sådan ud, men det var vel bedre end at hun skulle være faldet bort? For det ville resultatet have været hvis det ikke var fordi at han havde blandet sig, så meget vidste han. Han var bare glad for, at han var dukket op inden det for alvor måtte ende med at gå helt og holdent galt. Bare tanken om at få lagt den store handelsmand ned, for han var virkelig ikke andet end en rund bold, var virkelig en tanke som kunne få ham til at grine. At se hende drille, smile og le, var virkelig noget som måtte smitte af mere end noget andet. "Virkelig? Så må du jo være sød.. ellers kommer du ikke udenfor en dør." Han skød brystet let frem, som havde han været en eller anden faderfigur, streng og konsekvent, selvom han klart også havde sit problem med at skulle holde masken, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han endte med at ryste på hovedet og kunne ikke lade være med at grine. Han vidste jo også, at hun har brug for at skulle komme ud og få noget luft, men det måtte være i skikkelse som mårhund hvis det skulle være noget, for han turde virkelig ikke tage chancen endnu en gang. Det måtte bare ikke få lov til at gå galt på nogen måde! Hun frygtede ham ikke og det lettet ham i den grad også en hel del, det var slet ikke noget som han kunne komme udenom overhovedet. At hun ville vente med maden fik ham dog blot til at ryste på hovedet. "Nåh? Så er det at bade altså ikke helt kedeligt?" Han skød drilsk et bryn i vejret. At komme lidt i bad selv, ville han så sandelig heller ikke have noget imod, men lige for hende, så var det lidt mere nødvendigt, end det som det måtte være for ham og han var udmærket også godt klar over det. Lyden af hendes hjertebanken var noget som tydeligt måtte ramme hans øre, selvom det nu ikke var noget som gjorde ham noget. Han havde lært at kontrollere det og da specielt også overfor hende, så det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Han gik med hende ud til karet. Det var faste tidspunkter på dagen som hun skulle bade, så baljerne med vand blev næsten automatisk sat frem så de bare kunne fylde det op. Pharrel smilede tilfredst. Han vidste at vandet ville være ganske varmt - specielt for ham som havde en krop så kold og død. Han fik karet fyldt op og satte så baljerne ud på gangen. Den samme rutine hver eneste dag. Han vendte sig mod hende, idet han roligt fjernede sin skjorte fra sin overkrop. "Så. Så kan du hoppe i," sagde han med det let brede smil, da han lagde skjorten stille og roligt fra sig. Mest af alt, så var det vigtigt, at det var hende som kom i vandet. Han var stadig let bekymret for enkelte af de sår som hun måtte have med sig, men han agtet at få det hele ordnet så godt som det var ham menneskelig muligt.

[Deleted]

Giselle var udemærket klar over at hendes krop ikke havde den mindste betydning for Pharrel, men som hun måtte holde ved, han var jo heller ikke den som skulle leve emd det, og selvom hun blot var en gadetøs så havde hun faktisk drømme, der kom en dag hvor hun rigtig gerne ville have et fast hjem og slå sig ned med en mand som måtte elske og holde af hende, hvor skulle han komme fra nu? Den eneste hun så for sig, den eneste hun ønskede i øjeblikket var hendes bror som intet andet og uanset hvor meget hun faktisk måtte hade den tanke, så var hun virkelig ikke sikker på at Pharrel måtte sidde med de samme tanker og de samme følelser som det hun gjorde. At han var så pokkers positiv lige i aften smittede kun af på hende selv, det var den mand som hun rent faktisk måtte kende, det var langt fra den første aften hvor de havde siddet som dette, leet, smilet, snakket og drillet, sådan havde det altid været og hun nød faktisk at det endnu engang var blevet sådan. Hånden søgte igennem de lange mørke lokker, i det mindste måtte hendes ansigt stadig være kønt, det kunne vel være hendes redning? Tanken om at se manden rulle ned af bakken, det morede hende virkelig kun, det var præcis sådanne tanker de begge pludselig kunne ende med at sidde med "Jeg er sød" påpegede hun med en sigende mine og det lille smil som måtte pryde hendes læber. Han var en beskyttende figur og denne gang sagde hun ikke noget til det, de havde prøvet på hendes måde og der var hun kun endt med at skulle gabe over en bøf der avr alt for stor for hendes lille mund. Selvfølgelig var Giselle taknemlig for at han avr kommet den dag, havde reddet hende ud af det hul som hun var endt i, det fandtes ikke nogen mere livsglad pige end det som hun måtte være, men med hensyn til hendes liv på gaden, med hensyn til hendes fremtid så var selvtilliden gået sig en ordenlig tur og der var lange udsigter til at den ville komme tilbage. Som hund kunne hun færdes ude i det fir, og hun tog da et par turer når han alligevel var ude, der var ingen farer for hende så lang tid hun avr et dyr, lidt frisk luft skulle hun jo også have, og når han ikke var til stede forekom værelset hende som frygtelig kedeligt. En blid latter forlod hendes læber ved hans ord, hun kunne spise senere, det ville stadig være der når hun kom tilbage "Jeg kan vel ligeså godt få det overstået?" drillede hun. Hendes iver efter at komme i nu hvor han skulle med den var alt for tydelig og hun skjulte det bag den undskyldning, at det bare skulle overståes, også selvom hun ville nyde hvert et sekund. Hun vidste trods alt at vandet ikke var det mest behagelige for hans del, derfor fik tanken om at han ville med, hende kun til at smile. Med den ene hånd hun havde hjalp hun med at skulle fylde karet op med det varme vand, også selvom det ikke var så varmt som det kunne være det var jo bedst for sårene med det kølige vand. Den sidste betændelse skulle væk, men igen med alle de sår havde det været umuligt for hende at skulle undgå. Da baljen var fyldt op måtte hun kaste et blik mod ham for at se om hans tilbud var trukket tilbage, men han var allerede i færd med at tage skjorten af. Hun så væk næsten forlegent, hun ville ikke gå og tage stjålne blikke den ret bar hun vidst ikke. Dynen lod hun falde stille fra hendes krop, hun prøvede at tænke på alt andet end hvordan hun så ud i forhold til ham. Forsigtigt strøg hun et slankt ben i vandet, før det andet fik følge og hun stille valgte at skulle glide ned.

[Deleted]

Pharrel var virkelig bare dejlig munter og han havde virkelig heller ikke nogen grund til at skulle skjule det for hende. Pointen var virkelig bare, at det måtte smitte af selv på hende, så hun selv var til at genkende bare en smule igen. At få hende i bad og ikke mindre, at komme lidt ud det ville være godt for dem begge. Han kunne sagtens gå med hende ved sin side, at tage hende i favnen og tage den tur igennem byen for at komme ned til søen og lade hende løbe lidt mere frit omkring, for det var vel også nødvendigt for hende efterhånden? Han vidste jo ikke at hun var ude når han selv var det til tider. Om han havde vidst det, så havde tonen nok haft en helt anden lyd end det som den måtte have, det var i den grad også helt sikkert på alle måder overhovedet. Han sendte hende blot det varme smil og med det let hævede bryn. Kunne hun være sød? "Tsk.. Er du helt sikker på det?" spurgte han med en lettere drillende stemme. Ikke at det var noget som han kunne eller ville lægge skjul på. Lige i aften havde han god tid. Selvom vandet ikke var det varmeste, så var det jo en god del varmere for ham, end det som det måtte være for hende, udelukkende fordi, at hans krop var så kold og død som den havde været igennem så mange år. Det var noget som han blot havde lært at skulle leve med. En skæbne som ingen anden end Lilyann havde dømt ham til, selvom det havde været på hans eget ønske, så havde det jo været en lettelse et andet sted, at han kunne snakke med andre folk og uden, at skulle rive og trække i deres seksuelle lyster for det havde virkelig været noget af det værste ved det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lod hende blot træde op i karet og med den ganske så tilfredse mine. Han lod bukserne falde derefter. Han havde ingen grund til at skulle skjule sig og han vidste det udmærket godt, selvom han ikke var typen som gjorde dette overfor alle og enhver. Han trådte hen til karet og trådte så ganske roligt op i det. Ved den første fornemmelse af vandet, så var det virkelig, at det var forbandet varmt for ham! Han bed det i sig lige for nu og lod sig stille og roligt glide ned i vandet ikke så langt fra hende. Han vendte sig mod hende og med det ganske så rolige smil. Selv ønskede han at få vasket al den jord af sig selv, men lige som det første, så var det hende som skulle vaskes, så de kunne få bugt med den betændelse som havde sat sig i enkelte sår. Han vendte sig mod hende og gjorde de klare tegn til at hun bare skulle vende sig om mod ham, så de kunne komme igang og få det overstået. "Nå.. skal det 'kedelige' bad overstås..." sagde han roligt og med den samme muntre mine. Han gjorde dette hver eneste dag og selv så elskede han virkelig, at skulle tilbringe den tid sammen med hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Denne gang valgte han selv, at skulle gå frem med den største forsigtighed, for han ville virkelig ikke skræmme hende væk ligesom han havde gjort sidste gang. Svampen greb han roligt fat omkring og tog den til sig, idet han roligt vendte sig mod hende. Vandet dækket ham til lige under brystet, selvom det dog på ingen måde, var noget som gjorde ham det mindste overhovedet. Ryggen var det sted som han normalt ville starte, for det var også der at man kunne se betændelsen mest tydeligt. Uanset hvor meget han havde gjort, så var det jo desværre ikke muligt for ham at forhindre betændelsen helt og holdent, men det havde i den grad været en frygtelig stor hjælp, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Han førte svampen roligt ind under vand og gjorde den helt gennemvædet af vand og tog den så op igen. Den var blød og noget af det bedste som han havde været i stand til at skulle finde, udelukkende fordi at det var det bedste som lige havde været for hånden.

[Deleted]

Det var virkelig bare dejligt at se ham i det humør, der var ingen tvivl om at det var noget som måtte gøre det hele meget lettere for hendes del, hun tænkte ikke så meget over hendes krop når de sad som det og bare snakkede som ingenting, nu huskede hun hvorfor hun nød at være sammen med Pharrel, han var så nem at være sammen med, så nem at snakke med, han forventede aldrig noget oghan så ikke skævt til hende af nogen grund, derfor elskede hun den mand som hun gjorde. Lidt luft skulle hun nok få før eller siden igen, heldigvis var hun ikke så krævene lige på det punkt, til tider skulle dyret blot luftes og at rende rundt nede ved søen kunne vel ikke rigtig gøre nogen skade? Spidserne af de mørke lokker måtte allerede være våde, hun følte hvordan vandet omsluttede hendes krop, det gjorde ikke længere ondt at være i vandet, faktisk var det begyndt at blive behageligt. Vandet var ikke specielt varmt,men om ikke andet for hans vedkommende måtte det være varmt nok. Værelset kunne være frygtelig trist og kedeligt når ikke han var til stede, så selvfølgelig så valgte hun at udnytte tiden og tage lidt luft når han alligevel selv måtte være ude. Hun nævnte det ikke for ham, han var frygtelig overbeskyttende, og hun ønskede virkelig ikke at skulle lave noget rod, ikke nu hvor det hele var blevet som det plejede at være, hvis man så bort fra den varme han formåede at sætte i hende om ikke andet. Hun var et gadebarn vant til at leve det, og det var svært at holde sig væk derfra også selvom man havde været ude for en grusom oplevelse eller to. Vamrt gengældte hun hans smil næsten engleagtigt "Du kan tro jeg er sikker" den kække tone som hun måtte være så frygtelig kendt for efterhånden. Et glimt hvilede i hendes blik, under vandet følte hun sig så let, hun følte sig et sted smuk igen hun kunne ikke føle eller se den krop som var dækket af vandet, det dækkede hende til lige over bryste, så det var mere eller mindre kun hendes slanke hals og ansigt som var synligt og det fejlede bestemt intet. Giselle var kendt med at Lilyann havde gjort ham til dette, hvordan det var sket vidste hun ikke, og når det kom til det så ville hun slet ikke spørge, og hun ville bestemt ikke dømme efter den lille smule hun vidste, et sted så lettede det hende jo faktisk, tanken om at han ikke måtte fører den ene efter den anden med sig hjem, men at hun rent faktisk kunne have ham en smule for sig selv. For et ganske kort øjeblik lod Giselle de mørke øjne falde mod hans skikkelse, der var bestemt ikke noget at skamme sig over! Hendes hjerte begyndte at hamre hurtigere, og det at hun forbandede at gjorde, gjorde det kun værre endnu, hun vidste at han ville høre det. Tegnet som han gav hende var ganske sigende, hun drejede sig stille, så ryggen blev vendt mod ham og gjorde det muligt for ham at pleje de mange sår og forhindre betændelsen i at opstå. Sandheden var at når han sad der måtte det godt tage lidt længere tid "Jeg er ikke sikker på det er så kedeligt mere" drillede hun let. Benene blev trukket op under hende, armene gled beskyttende omkring knæerne, så han selv hurtigt ville være i stand til at ordne ryggen, hun var efterhånde bare blevet vant til det, det skulle bare overståes inden hun kunne tage samme tur igen imorgen.