Sun will never rise?

[Deleted]

Pharrel kunne virkelig ikke være noget andet end i et godt humør. Han vidste udmærket godt, at han var frygtelig overbeskyttende for hende til tider, men det var virkelig også med en meget god grund, som han virkelig måtte håbe, at hun kunne forstå. Han ønskede virkelig ikke, at det skulle gå helt galt igen i den anden ende, det ville han aldrig nogensinde tilgive sig selv for, for det var virkelig noget af det værste som han nogensinde havde oplevet igennem hele hans liv! Han var fuldstændig færdig med Lilyann og det var bare en ting som Giselle virkelig bare måtte indse før eller siden, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han opsøgte hende end ikke, det var her som han tilbragte sin tid, så det sagde vel heller ikke så lidt? Hans frygt for at binde sig til nogen anden kvinde, var slet ikke noget som han sådan set kunne mærke sig af når han stod i denne situation og ikke når det kom til hende. Det var virkelig som det bare faldt ham ganske simpelt og naturligt ind og det var noget som han i den grad også måtte vise sig at skulle være så frygtelig glad for i den anden ende. Vandet var varmt for hans vedkommende, selvom det virkelig bare var noget som han måtte bide i sig. Det var jo heller ikke fordi, at han havde meget andet valg når det lige kom til stykket, uanset hvor meget han så end måtte hade det, så var der ikke rigtigt noget, som han kunne gøre ved det. At hun vendte sig med ryggen til ham og satte sig som hun altid gjorde, fik ham dog blot til at smile. Nu hvor han selv var i vandet, så havde han virkelig ikke nogen intentioner om at skulle gøre det så hurtigt, som han ellers ville have gjort det. Nej, han ville slappe af, nyde det og så få det hele gjort ordentligt, så det måske ville være muligt for ham, at skulle kunne få meget af den betændelse ud, så hun ikke skulle fortsætte med at døje med den sener hen, for den var virkelig ikke andet end i vejen i hans øjne og det var virkelig noget som måtte frustrere ham noget så frygtelig voldsomt, det var der så sandelig ikke nogen tvivl om. "Du kan da ikke være sød," påpegede han med en drilsk mine, idet han roligt kørte svampen roligt over hendes ryg så forsigtigt, som det var ham overhovedet menneskelig muligt, at skulle gøre det, for enkelt og simpelt, det var det så sandelig ikke. Han klemte vandet ud af svampen ganske forsigtigt og lod det roligt løbe ned af hendes ryg og tilbage i det store kar. Han gennemvådede svampen endnu en gang og gentog det op til flere gange, for at sikre sig, at de mange sår var blevet renset, så det ikke var noget som de skulle tænke yderligere over i den nærmeste fremtid. De gamle sår skulle jo stadig holdes fri af betændelse, så dette var virkelig noget meget langtidsvirkende arbejde. Han satte sig roligt op på knæ og med blikket hvilende på hende. Hendes hjertebanken kunne han tydeligt høre og med det samme smil. "Det er ikke langt så kedeligt når jeg er her, mener du?" Han smilede let ved tanken omkring det, det var jo en.. sjov tanke et sted, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. "Ved du hvad? Det er lige før jeg kan danse til den hjerterytme," sagde han med en drilsk stemme. Med andre ord, så havde han udmærket hørt hendes hjerte og det var en tanke som faktisk måtte more ham ganske betragteligt, det var ikke noget som man skulle tage fejl af overhovedet. Han førte svampen over hendes hoved og klemte vandet ud med den tydelige uskyldige mine. "Hovsa," sagde han emd et let grin. De kunne vel også have det lidt sjovt? Som de altid havde haft det.

[Deleted]

Pharrel kunne virkelig være frygtelig overbeskyttende, hun vidste jo så at han kun gjorde det fordi han ikke ønskede at der skulle ske hende noget og hun havde trodset hans ønske om at passe på hende, hun var endt som dette, den lektie havde hun lært men hun behøvede lidt luft og når han alligevel ikke var omkring, det var jo heller ikke fordi hun viste sig ude i den menneskelige skikkelse på nogen måde, ingen havde nogen idé om at det måtte være hende, hvad han ikke vidste havde han vel ikke ondt af? Gang på gang måtte Pharrel forklare hende at Lilyann var fortid, hun vidste jo at han ikke opsøgte hende, han var der altid med hende mere eller mindre, hun ledte vel bare efter en undskyldnign for at gemme de følelser af vejen? Det ville gøre det hele så besværligt med følelser og det ønskede hun ikke, ikke nu hvor hun netop havde fået det så godt med ham. Den frygt for at binde sig til en anden kvinde, den kendte hun jo til endnu en grund til hun ikke tillod sig selv bare tilfører den en smule videre, hun ville ikke miste ham, desuden.. Hun var langt under hans standart det var helt sikkert. For Pharrels køige krop var hun slet ikek i tvivl om at vandet måtte føles kogende men for hendes del så føltes det temmelig koldt, denne gang var dog en undtagelse, hendes hjerte hamrede så fast at hendes krop måtte forblive ved den samme varme som hele tiden. Håret skubbede hun over den ene skulder som for at gøre det nemmere for ham, afslappet var hun i den grad ikke, ikke med ham så tæt på sig. Et sted så sad Giselle virkelig med håbet om at han ville tage sig selv god tid, for nu var han her, den eneste måde hvopå hun var blot en smule tæt på ham, hun ville da i den grad nyde det så længe det overhovedet ville vare, også selvom hun ikke ville begynde at rode sig ud i noget slemt. Hovedet sænkede hun stille, lod kinden hvile mod de knæer som lige og lige måtte rage op af vandet. At føle de blide strøg af vand over hendes ryg var faktisk rart, hun vidste at de var nødt til at gøre det ofte for at forhindre betændelsen, det var bare så langt mindre kedeligt nu. En latter undslap hendes læber ved hans ord " Jo.. For dem der fortjener det" tilføjede hun lettere drillende. At han var så pokkers forsigtig morede hende et sted kun det var der virkelig ingen grund til "Det er skønt" hviskede hun stille. Smilet falmede ikke, dog lå det en smule begravet som hun lå. At han tolkede hendes ord, fik hende kun til at rødme og hun priste sig lykkelig for at han ikke var i stand til at se det "Nemlig" svarede hun stille dog ganske ærligt. At han så kommenterede hendes hjerterytme gjorde kun det hele langt værre, at sidde så tæt til ham, vide at han sad der uden en trævl på kroppen og med hans charmerende smil, det var virelig ikke behageligt, ikke når man var så svag som hende "Det hamre altid når jeg er træt" undskyldte hun i en stor løgn, hun avr jo lige stået op. Vandet der endte med at læne bed over hendes ansigt og hals fik hende virkelig kun til at skulle gyse "Det gjorde du bare ikke!" udbrød hun i en halvvejs latter. Roligt vendte hun sig formede en skål med hendes hænder og hældte over toppen af hans eget hår. Man havde kun den sjov de selv måtte lave.

[Deleted]

Pharrel var overbeskyttende og det var virkelig også med en frygtelig god grund, det var der i den grad heller ikke nogen tvivl om. Han ønskede virkelig ikke, at der skulle ske hende noget som helst og det var virkelig bare dybt frustrerende, hvis hun ikke var i stand til at se det. At se hende så ødelagt som hun havde været den aften, havde virkelig været det værste som han havde oplevet igennem hele hans liv. Det at blive spide var en ting som han selv ikke var stolt af, selvom det nu var noget som han jo bare måtte leve med i den anden ende og det skulle han nok kunne klare, det var helt sikkert. Specielt når hun var der, så var det jo heller ikke en ting som han tænkte så voldsomt meget over, så det var jo bare noget som man skulle tage som en god ting. Hun gjorde selv ham meget godt tilpas. Lige i øjeblikket, måtte han jo så selv bide den voldsomme varme i sig, det var helt sikkert. Nemt var det så sandelig heller ikke, men hvad andet valg havde han egentlig når det kom til stykket? Hun skulle vaskes, ellers ville betændelsen og infektionen bare blive værre og det ønskede han da bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hans blik hvilede på hendes skikkelse. Han kunne høre hendes hjerte så hurtigt som det måtte banke og her sad han fuldkommen blottet bag hende.. Det var ikke noget som gjorde ham det mindste, men det måtte dog i den grad også more ham noget så frygteligt, at hun kunne reagere på denne måde på det. Han smilede let. "Så du er sød overfor mig?" Han hævede sigende det ene bryn som var han endnu ikke helt overbevist. Sød havde hun nu altid været og det havde hun været lige så længe, som han var i stand til at skulle huske det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var helt sikkert også på denne måde. Han sukkede roligt og indvendigt og uden at skulle tage blikket fra hende. Han måtte dog selv bide tænderne let sammen, idet at han stadig kunne høre hendes hjerte slå så frygtelig hurtigt, at hans hoved måtte vippe fra side til side i den samme takt. Han kunne simpelthen bare ikke lade være! Han kunne virkelig ikke lade være med at grine ved hendes undskyldning. Nu havde han jo hørt det med! Han rystede stille på hovedet. "Ser man det, ser man det.. Det vil så med andre ord, betyde, at du er træt hver eneste gang jeg er i nærheden?" spurgte han roligt og klart også med den drilske stemme. Han havde jo hørt det så frygtelig mange gange og så frygtelig ofte, at det bare var blevet ham selv en vanesag, det var der jo så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Der var ikke rigtigt noget at skulle gøre ved det, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han førte hurtigt svampen ned under vand og med det tydelige uskyldige smil, selvom han virkelig ikke kunne lade værem ed at grine. Man havde jo bare det sjov som man selv måtte lave ikke? "Nej! Det gjorde jeg bestemt ikke!" sagde han med et klart grin. Han lukkede øjnene idet hun hældte vandet nedover hovedet på ham selv. Han fugtede roligt svampen igen ved at klemme luften ud af den, inden han hurtigt i en bevægelse som næsten ikke var til at se, så tømte han det atter ud over hovedet på hende og med det samme morende smil. Han elskede virkelig at tilbringe tiden sammen med hende, det var i den grad også helt sikkert og nu hvor det endelig bød sig til noget leg, så takket han da bestemt ikke nej!

[Deleted]

At han var overbeskyttende var som sådan ikke nogen dårlig ting set i Giselles øjne om ikke andet, hun nød at blive passet på for en gangs skyld, nød at hun kunne læne sig tilbage og bare være den unge tøs som hun nu engang måtte være, også selvom det indebar at han måtte være ekstremt overbeskyttende, det var vel heller ikke absolut alt han skulle vide? Den aften havde været det rene helvede, at se de mange mennesker stå at le af hende på den måde uden at gøre noget som helst, også da hun endte med at skulle brændes op på den måde, hun huskede endnu de mange råb og den ulidelige smerte som det måtte være, og når hun tænkte over det på den måde var hun virkelig kun gad for at Pharrel var kommet hende til hjælp og havde taget hende med sig hertil udelukkende for at passe pg pleje hendes år som han gjorde nu, give hende tag over hovedet og mad at spise, måske med et par dages mellemrum men det var hun vant til, så hun klagede overhovedet ikke. Det lange mørke hår var blevet vådt af vandet han måtte hælde over, klistrede sig til den slanke hals kun lettere prydet af de mange brandsår. Sammen var det en helt anden stemning, den som hun måtte huske at der altid havde været mellem dem, okay hun måtte erkende at de aldrig før havde sat på denne måde i badekaret, men selve de kække toner, grin og ikke mindst den voldsomme tirren i form af drilelri, det var noget som var ganske velkendt når de først var i et og samme lokale og hun nød det. Han var en af de som formåede at få hende til at tænke på andet end blot hendes krop og alt det som hun ville ende med at skulle gå glip af efterhånden. Vandet var hverken hverken koldt eller varmt for hende, en god lune hun nød bare måden det omsluttede hendes krop på og skjulte alt det som hun var begyndt at hade ved sig selv, og lod hende sidde tilbage lettere end ingenting, og sammen med Pharrel selvom hun udemærket var klar over at vandet for hamville være brændende varmt med den kølige krop. Tanken om at han så måtte sidde blottet bag hende, den muskuløse blege overkrop og det charmerende smil, et sted var hun glad for hun ikke direkte måtte betragte ham for den blotte tanke fik kun hendes hjerte til at tage en langt mere fast rytme. Giselle frastødte let med benene satte sig hen i det ene ende af karet og betragtede ham let. Her kunne hun strække benene det var faktisk behageligt også selvom hendes eget ben netop måtte strejse hans "Overhovedet ikke" lod hun drillende som et klar tegn. Afslappet lænede hun sig mod kanten, følte hvordan baghovedet hvilede ganske stille, nu var det virkelig ikke nær så kedeligt mere. Okay hun ville gerne indrømme at hun måske var frygtelig dårlig til at skulle komme med løgnene, men hendes hjertebanken var virkelig utrolig hård! At han så måtte have hørt hendes hjerteslag så hårde flere gange og kun når han var nær nok til at være i stand til at røre, det gjorde virkelig ikke det hele bedre, også selvom det var indbildning, hun var slet ikke hans klasse! Den violette farve tog til i hendes kinder også selvom hun forsøgte at skjule det "Hver gang" hun lyste op i et stort smil det var selvfølgelig en løgn og hun forsøgte virkelig at dække over den. Som hun fik mere vand måtte hun let begynde at plaske foran sig med hænderne kun for at gøre Pharrel våd.

[Deleted]

Pharrel fandt det virkelig bare rigtigt, at skulle overbeskytte hende, for han holdt virkelig så frygtelig meget af hende, det var der ingen tvivl om overhovedet. Han ville virkelig ikke have reageret som han havde gjort, hvis det ikke var fordi, at det havde været tilfældet, det var ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Lige nu ønskede han virkelig bare, at hun skulle kunne se lidt mere modent på tingene og lidt mere positivt end det som hun havde været i stand til, for han gjorde virkelig bare det bedste som han kunne, også selvom han vidste, at den behandling som hun havde været igennem var kommet med varige mén. Der var ikke stort han kunne gøre ved det, men et sted så gjorde det ham glad? Andre ville ikke tæt på, og så kunne han sidde der med hende selv, så havde han virkelig ikke noget som helst at skulle klage over i den anden ende, det var i den grad også helt sikkert, uanset hvordan han ville se på det eller ikke. Han sendte hende det varme smil. Vandet var tydeligt varmt for hans vedkommende, selvom det virkelig bare var noget som han ville bide i sig. Selv sørgede han for det hele når det kom til mad og husly for hende, selvom det efterhånden måtte knibe lidt med pengene, så var det bare et lille problem som han nægtet at skulle lade hende blive kendt med, for det var slet ikke noget som han ville ønske i den anden ende, det var i den grad også helt sikkert. Hun skulle virkelig ikke bekymre sig omkring de bagateller, han skulle nok få det hele skaffet når det endelig var. Pharrel var klar over, at han ikke havde nogen grund til at skulle være skamfuld over sin krop på nogen måde, det var i den grad helt sikkert. Et stille smil bredte sig roligt på hans læber, da hun lod sig glide afslappet mod kanten af karet. Han trak sig roligt mod hende, hvor han valgte, at skulle placere en hånd på hver sin side af hende. Smilet ville bare ikke falde det mindste overhovedet ,så det i sig selv, var slet ikke noget som man skulle tage sig det mindste af overhovedet lige netop nu, det var i den grad også helt sikkert. "Som jeg sagde.. uartige lille pige.." sagde han med et let grin. Hovedet søgte let på sned. Det fristede ham end ikke at bide hende, selvom lysten dog laligevel måtte ligge der et sted og buldre lige under overfladen. Han var jo et dyr og et farligt et af slagsen og han vidste det udmærket godt. Han hævede roligt den ene hånd og lod den roligt og stille vandre over hendes kind. Han gik selv frem med en mindre forsigtighed og det var i den grad også noget som han valgte, at gøre bevidst, for han vidste jo heller ikke hvad han havde retten til eller ikke, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der ikke meget som han lige kunne gøre ved det. At hun plaskede på ham, havde fået ham til at skulle gribe ud efter hendes hænder, så hun ikke var i stand til at bruge dem. "Åh... og hvad vil du så gøre nu?" spurgte han med et let grin. Han gjorde virkelig ikke andet end at more sig og hun vidste jo også udmærket godt, at hun kunne stoppe ham ved bare at sige det.

[Deleted]

Et sted måtte det virkelig ikke gøre Giselle det mindste at han avr overbeskyttende hun var jo klar over at han kun prøvede at beskytte hende mod at noget lignende skulle ske, og han havde jo set hvor hurtigt hendes selvtillid var blevet taget fra hende, den krop havde været alt hvad der var at være stolt af, et sted havde det været hendes vej mod overlevelse uanset hvor barsk det end måtte lyde, en ting var sikkert; Livet som gadetøs var slut, hun ville aldrig være i stand til at skulle gennemfører det når hun så ud som dette. Når det kom til krop og kærlighed var alle hendes forhåbninger gået sin vej, der var ingen drømme for hende tilbage, ingen mand ville falde for hende på den måde, og den mand som hun i virkeligheden måtte brænde for tvang hun til at være hendes bror som intet andet, han var den som hun måtte le sammen med, og ikke mindst den som hun måtte betro alting, at de skulle være mere det regnede hun ærlig talt ikke med ville forekomme, han var langt ude for hendes rækkevidde, ikke mindst en hel anden klasse end den som hun selv måtte være endt placeret i. Penge var noget som Giselle i den grad måtte skænke en tanke, mere eller mindre hele livet havde hun været tvunget til at skulle tænke økonomi for at overleve på den gade og et sted så boede hun her uden at betale så meget som en krone det kunne heller ikke være rigtigt, måske hun rent faktisk skulle forsøge at skaffe sig et job? Det ville også sørge for at hun kunne udnytte tiden når han ikke var til stede for det var virkelig så frygtelig kedeligt. Blikket hvilede mod hans varme ansigt, der var i den grad ikke noget for ham at skulle skamme sig over på nogen måde, han havde kroppen, han havde udseendet, og ikke mindst så bar han den charme som hun aldrig havde set magen til før, det hjalp ikke ligefrem på hendes selvtillid det måtte vel også bare være et spørgsmål om tid før hun selv måtte finde et sted at være, hun ville ikke sætte hele hans liv i stå for hende, hun kendte til hans kvinder og før eller siden ville han vel også begynde at længtes efter en sådanne? Kroppen henlå afslappet mod den kant som hun måtte hvile op af, og med et lille smil der hvilede over hendes rosa læber. Håret var blevet vådt, klistrede til hendes skikkelse, som hun bare måtte ligge der. Øjnene var halvt om halvt gledet i, det var til hun følte en hånd mod hver af hendes side, en fornemmelse som fik hende til at brænde som intet andet. Hun spærrede øjnene op, ignorerede den violette farve i hendes ellers mørke kinder. Hjertet hamrede som en sindssyg mod hans bryst ved at have ham så tæt. Hun lo "Sådan er jeg bare" drillede hun med en selvsikker mine. Artig var hun vidst ikke ligefrem, det havde hun som sådan aldrig rigtig været, hun gjorde hvad hun måtte lyste og absolut intet andet. Hænderne endte fanget i hans under en latter prøvede hun at vride dem fri men uden held. Let som de begge måtte være i vandet drejede hun dem rundt så han måtte hvile mod kanten "I teorien er det mig som har fanget dig nu" påpegede hun drillende. Hendes krop snittede hans, hun brændte, specielt i kinderne, forsøgte at skjule det også selvom det ikke var muligt.

[Deleted]

Pharrel ønskede virkelig ikke at noget mere skulle ske med hende, så han ville virkelig bare gøre sit for at skulle holde hende beskyttet, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han sendte hende et stille og varmt smil. Måske at kroppen var hendes stolthed, men i hans øjne, så havde hun virkelig så frygtelig meget mere at byde på end det og deraf var det ham også en trist tanke, at hun ikke selv var i stand til at skulle se det. Han var hendes bror og hun holdt ham også på det stadie, så der var jo trods alt også en grund til at han aldrig sådan set rigtigt havde trukket den videre på nogen som helst måde overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Han vidste ikke rigtigt hvad han ville med hende sådan uden videre, men han vidste udmærket godt, at han ønskede at beskytte hende og med alt hvad det måtte indebære, men igen, så var det vel også det bedre end det som de havde siddet med til nu? Alt det som de havde været igennem til nu, det var ikke noget som han ville give slip på, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han lod hovedet søge let på sned og uden at skulel se det mindste væk fra hende på nogen som helst måde overhovedet. Det var slet ikke noget som han kunne eller ville få sig selv til på nogen som helst måde overhovedet. Han kunne lytte til hendes hjerte sådan som det måtte hamre mod hendes bryst. Det var egentlig en utrolig fascinerende lyd når det endelig kom til stykket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han vendte blikket roligt mod hendes kraveben. Han holdt virkelig øje med hendes hjerte og uden at slippe hendes hænder det mindste overhovedet. Det var ikke noget som han ville eller kunne få sig selv til på nogen måde overhovedet. At hendes hjerte måtte slå så fast mod hendes bryst, når han kom tæt på, vidste hun ikke.. Men igen; Mænd og følelser havde aldrig rigtigt været nogen særlig god kombination, uanset hvordan man ville vende eller dreje den. "Sådan er du bare.." Han fnøs let også selvom det var med den tydelige drillende mine i hans ansigt, så det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var i den grad også helt sikkert og på alle tænkelige måder overhovedet. Han lod sig blot vende, så det var ham som sad med ryggen ind til kanten. Han blev dog ellers roligt siddende og lod sig roligt glide en anelse ned i vandet og uden at skulle tage blikket fra hende. "Åh nej dog.. hvad skal den arme mand nu gøre?" Han måtte virkelig kæmpe med at skulle holde masken, for det var bestemt ikke enkelt på nogen som helst måde overhovedet. Han slap et let grin og blev ellers roligt afslappende siddende der. Han lod et ben roligt falde på hver sin side af hende, så hun var i stand til at komme helt tæt ind til ham. Tanken morede ham virkelig og han ønskede hende jo selv tæt på. "Så spørges det jo.. Er du så i stand til at holde mig fast?" Det klare drilske glimt trådte tydeligt frem i hans blik og det var slet ikke noget som man kunne tage det mindste fejl af overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke, så var det simpelthen ikke muligt. Han lod hænderne føres roligt over hovedet, hvor hun med andre ord, også blev tvunget helt tæt ind til ham. Han sendte hende et varmt smil.

[Deleted]

At Pharrel vogtede over hende og beskyttede hende som intet andet, det var noget som Giselle i den grad kun måtte nyde et sted, tanken om at han ikke ønskede at miste hende, hun følte sig vel en smule smigret? Når det var sagt så måtte man jo ikke glemme at hun delvist måtte være et dyr, hun bar de dyriske instinkter hvad end hun ville det eller ej, hun behøvede luften og hun behøvede naturen og hun vidste udemærket at Pharrel ikke ville tage det pænt hvis han var klar over hun i tide og utide søgte ud alene, derfor var det en detalje som forblev lidt tys tys. Livet som gadebarn var slut og hun vidste det, uden den krop så ville hun aldrig være i stand til at klare sig der, og selvom hun vidste at specielt Pharrel havde svært ved at forstå det så havde hun nydt næsten hvert sekund af det liv som hun havde levet til nu, så fri, ingen til at ligge bånd på hende, ingen til at bestemme, det var alt sammen slut og hun kunne jo heller ikke blive boende hos Pharrel for evigt, det ville sætte hans liv i stå og det ønskede hun jo heller ikke, hun ønskede ham kun den samme frihed. Af de grunde havde kroppen været hendes stolthed og nu var den absolut intet værd, end ikke for en mand kærtegn hvad end hun havde at byde på af andre ting.Vandet føltedes rart om hendes krop, det var underholdende at han var hoppet med hende i også selvom det måtte føles en smule akavet. Han havde altid fungeret som den bror hun aldrig fik, han havde været så perfekt hele vejen igennem og efterhånden var det kun ham som Giselle måtte lyve for, hun vidste selv at følelserne for ham var mere end blot som en bror hun kæmpede for at holde det på det stadie, selvom det virkelig var en udfordring i sig selv. De mørke øjne hvilede næsten intenst mod ham, og dog med det drillende glimt, hun fik sig ikke til at se væk, det smil var virkelig noget som måtte tryllebinde hende! At hjertet så afslørede hende, igen og igen var en tanke som hun direkte hadede, udelukkende fordi at hun ikke selv kunne gøre det med ham, det var umuligt for hende at lyve! Specielt når det slog så hårdt at det næsten måtte kunne ses ved hendes bryst. Endnu engang måtte Giselle slippe en blid latter, det var længe siden at hun havde grint så meget som denne aften, de deprimerende tanker overtog som regel hendes sind og hun hadede det også i den grad, hun plejede jo at være en ung kvinde med det største livsmod der var at finde "Sådan er jeg bare" gentog hun med en uskyldig tone. At hendes plan så gav afslag og hun endte med at ligge helt tæt til ham, krop mod krop, ikke blot et lille strej men hun for alvor følte det perfekte bryst under hende, fik i den grad hendes hjerte til at banke, hun forsøgte at skjule det men overraskelsen og næsten tilfredsheden stod vel langt ud af hendes blik? Hun havde desværre altid været frygtelig letlæselig specielt når det kom til ham og det kunne have sine ulemper. Kroppen brændte, temperaturen steg og hun måtte i den grad føle den røde farve tage til i hendes kinder, hvorfor pokker...?! Smilet hang dog ved hendes rosa læber, hun vidste at trykkede hun ham længere ned mod kanten for at holde ham, så ville det kun forværre hendes situation og som det stod nu så kunne han ganske let tage en omdrejning "Åhh ja!" udbrød hun drillende, selvom hendes tone næsten måtte dirrer, hvorfor skulle hun være så pokkers svag når det kom til ham?

[Deleted]

At se hende smile og le, var virkelig bare noget som glædet Pharrel noget så frygteligt, for det var i den grad også den Giselle som han måtte kende og huske på alle måder, så i sig selv, så var det jo en mening med en ganske stor betydning. Han ønskede virkelig ikke at hun skulle stå der foran spejlet time efter time og se på kroppen, for det ville nok aldrig blive bedre end det som det måtte være nu. Selvfølgelig kunne de få bugt med betændelsen, for det var det som han ønskede mest af alt lige nu, det var heller ikke noget som man skulle tage den største fejl af. Han ønskede hende i sandhed det bedste og hvis mænd kun måtte se på hendes krop, så var det virkelig heller ikke det værd. De gik virkelig glip af den noget så perfekte kvinde som sad foran ham. Var det bare ham som måtte tænke på at personligheden vejede lidt mere end en guddommelig krop? Bare det faktum, at hun stadig kunne gå og stå efter det som hun havde været igennem, var ganske utroligt i hans øjne, det var der ikke nogen tvivl om. Han kunne da ikke være andet end direkte stolt af hende og det som hun havde formået til nu, for det havde i sandhed været en lang vej at skulle gå og det var i den grad også på alle tænkelige måder overhovedet. Han havde virkelig intet imod at hun blev der, for det bremsede i den grad ikke op i hans liv. Tvært imod, så var det virkelig den lille ting som måtte give det en anelse kulør og på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig frem til det. At have hende tæt på - at mærke hendes varme krop mod sin egen, det var virkelig dejligt. For hans del så var vandet i sig selv temmelig varmt, selvom det virkelig bare var noget som han bed i sig. Det skulle da heller ikke være rigtigt, at badene skulle være kedelige for hende eller noget som bare måtte minde omkring det. Han rystede let på hovedet til hendes uskyldige fremgang og med det svage smil på læben. "Egoistiske lille ting.." sagde han med et svagt grin. Han var udmærket godt klar over, at hun aldrig ville være i stand til at skulle holde ham når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om og et sted så var det jo bare noget som måtte more ham i længden. Den dirrende stemme som hun måtte gøre brug af, var noget som måtte more ham mere end sikkert godt måtte være for dem, det var helt sikkert. Hovedet søgte ganske let og stille på sned. "Du fryser vel ikke?" Den dirrende stemme kunne jo meget vel tyde på, at hun jo faktisk også måtte fryse en god del og det var bestemt ikke noget som han ønskede for hende i længden, det var i den grad også helt sikkert. Hovedet søgte let på sned. "Jeg tvivler nemlig stærkt på, at du vil være i stand til at holde mig." Han blinkede let med det ene øje til hende og alligevel det så muntre smil. Han gjorde et let ryk med den ene hånd, så hun var tvunget til at komme tættere på ham, prøvede let at vride hånden fri af hendes let faste greb og lagde den roligt omkring hendes liv. At de var nøgne begge to, gjorde ham virkelig intet overhovedet. Han ønskede om ikke andet, bare at komme tæt på hende. De følelser som hun måtte brænde inde med, var i den grad også gengældt.

[Deleted]

NU var smilet atter fremme over hendes læber noget som det ikke havde været frygtelig længe og det kunne faktisk mærkes! Nu havde hun gået så lang tid, set sig selv i spejlet betragtet den ødelagte krop og ikke været i stand til andet end at ryste på hovedet af den. Hun vidste jo udemærket godt at en mand ikke ville være hjertet værd om han kun ville tænke på hvor fin og glat hud hun måtte være ejer af, men det var udseendet der fængede og så meget var hun jo klar over. At hun så ønskede at Pharrel skulle være den mand det var ikke noget som hun valgte at sige højt. Selvom han ikke længere var sammen med Lilyann så følte hun næsten at hun måtte tage noget fra ham om hun prøvede at skulle komme tættere. At blive hos Pharrel var en tanke som Giselle virkelig kun ville nyde, gadelivet var slut for hendes vedkommende, hun vidste at der skulle ligges sskår på betændelsen og at sårene en dag om lang tid ville blive til ar og så ville det hele se meget bedre ud, det var bare ikke nok til at skulle klare sig på gaden på den måde. Hun måtte vel finde et job? også selvom hun ikke var i stand til at læse særlig meget, kun en lille smile og det samme med at stave, men om ikke andet skaffe nogen penge og så finde sig et sted at opholde sig, noget som for hendes vedkommende kunne være nemt som en hund, men at blive hos ham, sætte ham i lænker på den måde det var jo heller ikke det som hun direkte måtte være ude på, han skulle have sin frihed og han skulle have sine kvinder også selvom den tanke ville hun hest se bort fra den generede hende en smule. Kroppen hvilede tæt mod hans, hun kunne føle det maskuline bryst mod hendes eget endnu besat af sår, han ville kunne vikle sig ud af hendes greb, sno dem rundt hurtigere end noget andet men derfor kunne hun vel godt bilde sig andet ind? "Ikke sig du er forundret" lo hun lettere drilsk. Det var længe siden hun huskede at hendes humør havde været som det var nu, og det var udelukkende på grund af Pharrel. Det sitrede i underhuden, noget som blev afsløret i form af hendes skarpe hjertebnaken ikke mindst da han rent faktisk kæmpede sig ud af hendes greb og lagde den ene arm om hendes liv noget som helt per automatik måtte tvinge dem så tæt som det var muligt. Et sted var det vel spænding? Til nu havde badene virkelig været forbandet kedelig men nu hvor han var med så var det noget helt andet også selvom han gjorde hende forbandet nervøs, fik hende til at sitre som aldrig før ved at tage hende så tæt på. Hun rystede let på hovedet, spidserne af det lange mørke hår var blevet våde nok til at det føltedes tungere "Jeg vandet er dejligt" smilet bredte sig blev stort og nærmest uskyldigt nøjagtig som Giselle efterhånden måtte være kendt for og som Pharrel selv kendte hende for. Tæt på var hun, hud mod hud, og med hans arm omkring hende, for pokker hvordan skulle hun nogensinde overleve at leve så tæt med ham dag ud og dag ind når det skulle være på den her måde?! Det lilel brændende ønske om at kunne fortælle ham hvad hun måtte føle, og den lille usikkerhed som holdte igen, det ville ikke være sidste gang hun lå sådan med det, lå og så tæt det morede hende, det gjorde hendes dag på en måde hvorfor ødelægge det ved at afsløre alt for meget? Stille blev hun slap i hans favn, greb med begge hænder omkring hans sidste håndled og med hovedet mod hans skulder, nu hvor de var her kunne hun vel ligeså godt nyde det og hun ønskede jo ikke at danne den afstand mellem dem så hvorfor ikke bare ligge sig tættere?

[Deleted]

Et stille smil bredte sig roligt og stille over Pharrels læber. Han kunne virkelig ikke lade være når det måtte komme til stykket, det var endda også helt sikkert, havd end om det var noget som man måtte elske eller hade, så var han ligeglad. Han morede sig sammen med hende og havde selv ikke det mindste imod det, at skulle sidde her i vandet sammen med hende, selvom det havde været varmt for hans del i udgangspunktet, men igen, så skulle der virkelig ikke meget til før han kunne mærke det. Han var jo trods alt død og kold på grund af Lilyann, selvom han virkelig ikke havde det mindste imod det. Dette var virkelig meget bedre end den sensuelle dæmon som han havde været dengang. I alle fald set i hans øjne så var det jo sådan her, at det skulle være. Et sted så føles det også meget mere rigtigt, at man kunne se nogen i øjnene uden at man lystede dem med til sengs, det var helt sikkert. Det havde gjort ham noget så frygtelig indelukket frem til at han havde mødt Lilyann. Han vidste jo trods alt også at han skulle finde ud af det hele, da han selv stod i den voldsomme tvivl. For nu så bar han ikke ringen, udelukkende fordi det føles.. forkert? Han vidste jo hverken til eller fra og han så hende jo heller aldrig, så hvorfor skulle han ellers holde fast i det på den måde, når det gled som sand mellem hans fingre? Det var bestemt ikke nogt som han måtte ønske, det var helt sikkert. At hun måtte ligge så tæt på ham i øjeblikket, morede ham blot om ikke andet. Hun havde det meget bedre og det at se hende smile som nu, var virkelig også noget af det bedste for hans vedkommende, det var end ikke noget som man skulle tage fejl af det mindste. At han så fik hende tættere på og uden at hun ville slippe hans hænder, fik en latter til at bryde forbi hans læber. Han kunne simpelthen ikke lade være når det kom til stykket. Dette var virkelig den Giselle som han havde savnet og manglet igennem det sidste lange stykke tid. Nu hvor hun havde fået dagens sidste bad, så kunne de trække sig tilbage igen og han måtte i den grad også erkende, at det så frygtelig meget bedre ud end det som det havde gjort, da han havde fået hende med sig. Kroppen ville aldrig nogensinde blive som den havde været før og det vidste hun også godt, men betød det noget? Han så virkelig ikke på kroppen som det vigtigste, men den person som måtte hvile i hendes indre, det var vel det som var det vigtigste også i hendes øjne? Et sted skræmte den tanke ham, at den krop som hun havde været bærer af, virkelig kunne betyde så meget? Hun handlede jo som havde hun været en sensuel dæmon! Og han kunne personligt skrive under på, at det ikke var en tilværelse som var noget værd at skulle stræbe efter at få, det var helt sikkert! Han var bare glad for at han selv havde formået at slippe af med det, så stærkt og tydeligt, som det havde været for hans vedkommende. Han lod hovedet søge let og stille på sned. "Du tror virkelig at du kan holde mig?" spurgte han med et sigende hævet bryn. Ikke mindst, at de kunne have det sjovt med hinanden igen, så havde han virkelig ikke noget at skulle klage over, det var i den grad også helt sikkert. Hurtigere end det som øjet var i stand til at skulle se, så vred han sin hånd ud af hendes greb og kun for at skulle lukke den omkring hendes slanke liv og lukke hende fuldkommen tæt til hans egen blottede krop. Han grinede let og vendte blikket stille mod hende med det samme brede smil på læberne. "Fanget," hviskede han lettere intenst mod hendes øre og med den samme tydelige morskab i blikket og i stemmen, for han gjorde virkelig ikke noget andet end at more sig for tiden. Han havde vel heller ikke nogen grund til at skulle gøre noget andet? Han plantet et let og stille forsigtigt kys mod hendes pande. Det var jo heller ikke fordi at han ønskede at udsende de forkerte signaler. "Det er godt at se lidt af den gamle Giselle igen," afsluttede han roligt og ikke mindst også med en stemme som kun måtte tyde på den rene ærlighed.

[Deleted]

Det var længe siden at Giselle huskede at have grint på den måde, siden den grumme oplevelse med den forbandede ild dæmon, så havde hun ikke været i stand til hverken at le eller smile, hendes krop så forfærdelig ud, noget som tog hele hendes liv fra hende, og udelukkende fordi det ikke længere var muligt for hende at leve på gaden. Det var ikke fordi hun ikke var taknemmelig over at Pharrel måtte huse hende, men hun vidste også at han skulle have sit eget liv, snart ville hun være tvunget til at tjene penge på den ene eller den anden måde, og uden at skulle tigge det mindste, finde sig et sted at opholde sig, den tid den sorg, for nu behøvede hun bare at finde en smule selvtillid, noget som var lettere når hun var sammen med Pharrel, alting var lettere når hun var sammen med ham. Vandet omsluttede hendes krop, stramt hvilede hende slanke fingrer omkring hans håndled også selvom det ville være forbandet let for ham at snige sig ud af hendes greb, og hun var jo klar over det. Smilet prydede hendes læber og med det lille glimt i hendes mørke øjne, han var en flot mand og med bestemt intet at skulle skjule, det havde hun både set beviser på og nu følte hun det også så tæt som hans krop måtte være til hendes. Enhver kvindes drøm, enhver kvinde ville dåne over ham og hun vidste det jo, ikke så meget som en mand ønskede at skulle røre hende, og hvorfor skulle de? Der var så mange smukke kvinder derude, deriblandt Pharrels forlovede Lilyann, utrolig smuk så vidt hun havde set og ikke mindst hørt. Hvad der så skræmte Giselle mest var det faktum at hun virkelig nød at skulle være tæt på ham som nu, også selvom hun vidste det var forkert, han var jo forlovet! Og hun ville ikke komme på tværs, hun ønskede ikke at ødelægge noget som helst. Det hele var bare lettere som ubekymret gadetøs. Vandet var behageligt at hvile i, også selvom det for hans skyld var en smule køligere, det var sjovere nu hvor han var der med hende, i teorien var badet oversåtet, hun behøvede ikke mere, man kunne vel sige at dette mere var for morskaben? For at nyde stunden sammen? Nu hvor han var i stand til at genkende hende, som den positive tøs som hun altid havde været. Et sted var det også kun på tide, kroppen burde virkelig ikke betyde så meget og det vidste hun, og måske det heller ikke betød noget for ham, men det ville vel betyde mange ting for hende? Hun måtte leve tilværelsen uden at være elsket på den måde, og et sted måtte hun erkende at det var noget som selv en ung kvinde som hende havde drømt om, den lille prinsessedrøm? Grebet strammedes let om hans håndled ved hans ord, hun nikkede med det tydelige svar også selvom det de begge vidste blev påvist inden for få sekunder, da han istedet greb hende om livet og trak hende helt og holdent ind til sig. Det muskuløse bryst mødte hendes, noget som kun lod hendes hjerte hamrer fast, hvorfor reagerede hun sådan på ham? Hvad betød det? Blikket hvilede i hans, uden rigtigt at tænke over det, lænede hun sig en smule frem og lod læberne møde hans. Varmen strøg igennem hendes krop, hjertet slog dets faste slag, der gik sekunder før det gik op for hende hvad pokker hun lavede. Næsten overrasket slap hun ham, bed sig lettere undskyldende i læberne "Undskyld, Pharrel.. Det skulle jeg ikke have gjort" endte hun stille og dog erkendende. Hvorfor skulle hun altid ødelægge det hele!? Hænderne strøg stille langs hans ryg, holdte til dels over ham, og dogendte hun med at danne en skål med hænderne, samlede vandet op og lod det falde direkte over hans hovede med en latter, udelukkende for at redde den lidt i land igen, og ikke mindst dække over de varme følelser som stadig måtte blomstrer.. Et sted sybt inde skældte hun sig selv ud, for pokker da!

[Deleted]

Pharrel var klar over at Giselles krop virkelig også måtte betyde skræmmende meget for hende, men hvad pokker var der at gøre ved det? Han så selv meget mere end den krop som måtte være foran ham, der var virkelig meget mere af hende som var mere værd at kende til. Der var hendes overskønne personlighed. Selv der hvor han trygt kunne sige, at den som ville vinde hendes hjerte i sandhed måtte være en ekstrem heldig mand. Han gik måske ikke rundt med sin forlovelsesring, udelukkende fordi at han aldrig så det mindste til Lilyann, men det var vel også i bund og grund hans egen skyld? Ikke at det ville være noget som man ville kunne komme det mindste udenom, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Et stille smil passerede let hans læber. Hendes bad var færdigt og han var udmærket godt klar over det, men det at hygge der sammen med hende, det kunne han vel godt få lov til? Han håbede i det mindste på det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Vandet var selv en smule varmt for ham, men igen, så var han jo også et dødt og koldt væsen, så det var bare noget som han måtte lære at skulle acceptere i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke, så kunne han ikke rigtigt gøre noget som helst ved det, hvad end om det var noget som man ville eller ikke. De let rødlige øjne lod han roligt hvile på hendes skikkelse. Hun var virkelig noget af det smukkeste som han nogensinde havde set, og det var nogt som han kunne sige uden at skulle lyve! Måske, at hendes krop var ødelagt, så var det virkelig ikke noget som han kunne sige det mindste til på nogen som helst måde overhovedet. Han trykkede hende fast ind mod sig. Han var jo trods alt meget hurtiger end det som hun ville være, for ikke at glemme, at han havde en styrke som hendes slet ikke ville være i stand til at skulle måle sig med, det var i den grad også helt sikkert når det kom til det andet. At hun vendte sig mod ham og skænkede hans læber et kys, var virkelig slet ikke ventet på nogen måde! Han lukkede øjnene ganske stille og med den ellers så rolig mine, hvor han let måtte gengælde hendes kys og uden det mindste tvivl eller tøven. Han trak kun hovedet til sig, som hun selv måtte vælge at gøre det. Det var nu alligevel noget som ramte ham med et ubehag.. At hun direkte måtte undskylde for det? At hun igen måtte tænke på Lilyann, var han slet ikke i tvivl om, selvom hun vel bare måtte se på kendsgerningerne? Han sad nøgen i et badekar her sammen med hende? Det var jo ikke Lilyann som sad tæt op i hans egen favn lige nu? "Du skal virkelig ikke undskylde, Giselle.." begyndte han stille, selvom han hurtigt endte med at skulle tie, da hun hældte vand over hans hoved. At hun prøvede at redde den bare en smule i land. Han tog stille omkring hendes ene hånd. "Giselle.." Hans stemme var virkelig ikke noget andet end en hvisken. Det var jo heller ikke fordi at det måtte være første gang at de måtte dele kys på denne måde, selvom det nu var noget som skete noget så frygtelig sjældent, det var end ikke noget som man skulle kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om. De rødlige øjne faldt stille til hendes blik. Han vidste, at han havde udseendet med sig, men det var nu og da aldrig noget som han nogensinde havde spillet på. Det havde han jo i bund og grund aldrig rigtigt haft nogen som helst grund til. Han lod hovedet søge let på sned. "Hvorfor burde du ikke gøre det? Tænker du på Lilyann igen?" spurgte han stille. Det var ham dog en glæde et sted, at hun respekterede Lilyann et sted, selvom det virkelig gik ham på, at det var dem begge som det skulle gå ud over på denne måde, når det var så tydeligt, at de begge havde lyst?

[Deleted]

Sket var sket og Giselle var klar over at hun ikke kunne lave det om, hendes krop så ud som dette og så måtte hun vel prøve at få det bedste ud af det? Også selvom det for hende ville få forbandet mange konsekvenser, ikke kun på gaden, men i den grad også med det liv hun virkelig havde håbet at hun en dag ville komme til at leve. Hun kunne jo ærligt erkende at det aldrig var hendes plan at leve sit liv på gaden, blive gammel og en dag dø i en lille gyde Modsat Pharrel var tiden desværre ikke på hendes side, hun havde da håbet at kærligheden ville finde hende i nærmeste fremtid.. Okay hendes håb var så gået op, for det var jo sket, men ikke lige den mand! Hans hjerte lå allerede hos en kvinde, så hvorfor skulle hun straffes? Tankerne om Lily kredsede i allerhøjeste grad som de måtte ligge her, begge nøgne, og med ham der måtte holde hende tæt ind til sin egen krop, hun nød det jo.. På andre måder end blot begær af den form, selvfølgelig overvejede hun tanken når en mand som Pharrel måtte hvile nøgen med hende favnen, men det skulle ikke være sådan , hans forlovede var stadig derude et sted, og den tanke i sig selv stak hende et sted. Den røde farve forblev i hendes kinder, han var både hurtigere og naturligt stærkere hun havde ingen mulighed for at holde ham, men for nu lod hun det også bare blive som det måtte være, liggende ind til ham hvor hun rent faktisk formåede at falde til ro. Det var jo egentlig slet ikke nødvendigt at sidde her med ham mere, og de var begge klar over det, men så længe at Pharrel ikke udviste et ønske om at ville op, jamen så kunne hun fint leve med at ligge lige hvor hun måtte gøre det! De mørke øjne hvilede i hans, hun kunne falde så dybt ind i det blik til enhver tid også selvom hun vidste at det var forbudt at tænke sådan om hendes egen bror, hvordan var de overhovedet endt herude? Hvordan var hun endt med at blive som smør så snart han var bare lidt tæt på? Det falske smil hvilede over hendes læber, som hun havde sluppet vandet, som for at dække over den handling hun havde begået, næsten som var det kriminelt. Han gennemskuede hende forbandet hurtigt, og hun vidste det jo. Bare tanken om at han var endt med at skulle gengælde, fik hendes hjerte til at springe slag over for kun at slå ekstra hurtigt, allerede nu måtte hun savne smagen af hans læber. Ganske forsigtigt, næsten bange for at træde forkert, lod hun hænderne glide mod hans liv, også selvom hun ikke trykkede ham direkte til sig, det klarede han fint selv, hvorfor skulle det føles rigtigt? Det var ikke retfærdigt. Høflighed og respekt havde altid været en stor del af Giselle, og det var han jo klar over, selfølgelig undskyldte hun, det var ikke iorden og igen? Hvorfor gengælde? Hun var ikke ligefrem det værd. Hånden endte i hans, smilet falmede omgående, hun var blevet gennemskuet, noget som kun fik hende til at se ned, frem for nogen andre steder. Usikkert bed hun sig læben, det var ikke første gang det slog klik for hende, og hun vidste at det nok heller ikke var den sidste, ikke med den længsel som hun måtte føle allerede nu. Svagt lukkede hånden sig om hans, på tide at være lidt stærk ikke? Det var sådan han kendte hende, hun havde aldrig været bange for at sige sin mening så hvorfor holde den inde nu? Svagt nikkede hun til hans ord og lod blikket falde i hans ”Du er forlovet, Pharrel. Det er ikke din skyld at jeg er..” hun tav, hjertet bankede som en besat mod hendes bryst, og med den lille klump i halsen ”..At jeg er håbløst forelsket i dig” afsluttede hun stille, kun i en liv hvisken, følte næsten hvordan hendes krop måtte brænde, selv i det vand som langsomt begyndte at tabe sin varme. Armen omkring ham slap stille, mest af alt hvis han ønskede at rejse sig og gå. Tårerne trådte i øjenkrogen, hun lod dem ikke falde, det var sjældent hun græd, men ligenu var hun virkelig på nippet til det.. Hvorfor skulle det være så svært? ”.. Det er slet ikke fair mod hverken dig eller Lily.. Undskyld” hviskede hun endnu engang. Lige her var hun virkelig ikke sikker på noget og for pokker det fustrerede hende!

[Deleted]

Pharrel var nu ekstremt glad for, at han havde valgt at gribe ind der hvor han havde haft muligheden for det, det var også helt sikkert og ikke noget som man skulle tage meget fejl af. Giselle havde altid haft en forbandet stor betydning for ham når det kom til stykket, så selv det at skulle sidde her fuldkommen blottet med hende i et badekar, var noget som sikkert kunne tolkes forkert for så mange, så ønskede han virkelig ikke, at skulle udsende de forkerte signaler, for det var virkelig ikke noget som ville gavne nogen af dem i det store og hele. Han holdt forbandet meget af hende, det var virkelig ikke det som man skulle tage fejl af, men der lå som regel meget mere bag hans egne måder at skulle handle på. Hun ville mene at badet var kedeligt? Fair nok så var han da hoppet med hende i i stedet for. Hun var virkelig som en søster for ham, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Det var virkelig en så stor betydning som hun måtte have for ham og han ville virkelig heller ikke lægge skjul på det for hendes vedkommende, det var slet ikke noget som han kunne få sig selv til. De røde øjne hvilede på hendes skikkelse og selv med et smil på læben. Han kunne virkelig ikke lade være! Da specielt heller ikke nu hvor han faktisk måtte genkende den Giselle som han havde haft kendskab til dengang. Hovedet søgte let på sned. Han kunne da mærke på hende, at der måtte være noget som måtte tunge hende og ganske meget endda. Nok var han forlovet selvom han ikke bar ringn med sig. Ikke nu om dage vel at mærke. I den tid hvor han havde været sammen med Giselle, så havde den jo faktisk haft sin faste plads i hans lomme fremfor alle de mange andre mærkværdige steder den kunne være, eller der hvor den faktisk burde være – på hans finger. At hun ville åbne op og fortælle ham direkte hvad det var som måtte plage hende, var dog noget som faktisk også ville glæde ham noget så voldsomt. Han holdt ganske let omkring hendes hånd, som han næsten måtte knuge omkring, også selvom det var et ganske så let greb og udelukkende på grund af en ting; Han vidste at hans styrke på længere sigt måtte overgå hendes til enhver tid og han ønskede virkelig ikke, at hun skulle komme galt afsted, bare tanken omkrng det, var virkelig dræbende. Han så på hende med et næsten afventende blik og ganske så roligt og sandfærdigt. Han sukkede stille og bed sig i læben, selvom det næsten måtte føles soms hans hjerte måtte slå mod hans bryst ved hendes ord. Hun var forelsket i ham? Han blinkede ganske let med øjnene og så på hende endnu en gang. Han kunne ganske enkelt ikke tro det. ”Du… du er..” Han sukkede endnu en gang og vendte blikket stille ned mod sin egen hånd. Det var jo heller ikke fordi at han bar ringen på sig lige for øjeblikket, det var jo også helt sikkert. ”H-hør på mig, Giselle..” begyndte han stille. Han hævede sin frie hånd, lod den glide mod hendes hage og kun for at vende hendes blik mod sig, ganske så stille, roligt og forsigtigt. ”Se på mig.. Du er ikke herre over dine følelser.. som jeg heller ikke er det over mine,” fortsatte han stille. Han måtte vel bare finde sig en måde, at redde dem begge ud af denne kattepine? ”Er det fair overfor dig, at jeg skal spille en form for bror når jeg tilsyneladende føler mere end det?” fortsatte han stille. Han trykkede let omkring hendes hånd. Nu begyndte vandet at få en ganske ideel temperatur set i hans øjne, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han sendte hende et ganske så let og næsten prøvende smil, for han ønskede virkelig ikke, at det skulle ende her. Han ønskede virkelig ikke at dette skulle ødelægge noget mellem dem. Det ville han aldrig nogensinde tillade!