Caught by the past..

[casandra]

hun hulkede bare mod hans skulder stadigvæk. hun havde ikke haft nogen som helst i lidt under et år, hun havde skulle være stor, hun havde skulle klare sig selv og kunne ikke tillade sig at bryde samme. ligenu var hun ikke alene, helelr ikek selvom hun ikke ville være Darian nær så var han stadig hendes far. han var stadig en hun kune få trøst hos og det var det hun havde brug for lige nu. støtte. hun rystede på hovedet. "jeg vil ik' derind. Jeg vil ik" hulkede hun og tog stille fat i hans bluse for ligesom at holde lidt fast i ham. hun var virkelig bare så tynd som nogen, hun havde ikke fået blodt i over en måned og i den alder som hun havde så var det næsten som at være døende. heldigvis kunne hun leve lidt af almindelig mad selvom det slet ikke gav hende den samme nærrig som blod gjorde det. "ikk derind" græd hun blot videre og blev ved med at gentage det. Kira havde arbejdet der, det var derfor de havde fået husly på kroen. Men bare det at være så tæt på igen var virkelig noget som bare gjort ondt i hendes elelrs så døde hjerte.

[Deleted]

Darian var hendes far af kød og blod, og det var i den grad en rolle som han agtet at skulle påtage sig på alle tænkelige måder, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. At hun hulkede mod hans skulder, lod ham dog samtidig vide, at han ikke var så slem alligevel. Han strøg hende roligt over ryggen og lod hende nu også bare sidde på hans arm. Han vuggede hende stille frem og tibage. At tøsen nægtet at gå derind, kunne han jo et sted også godt forstå. Han nikkede stille. "Vi finder et andet sted," endte han stille. Med andre ord, så var han kastet direkte ind i rollen som far og det var noget som han agtet at være for hende, hvis hun selvfølgelig ville tillade at han var der og gjorde det for hende. Han endte med at skulle vende om, så hun selv kunne mærke, at han gik i en helt anden retning end kroen. Hvis det var der at Kira havde ladet livet, så var det heller ikke fordi, at han var mest fristet til at skulle opholde sig der selv. Han tyssede stille på hende og fortsatte de ellers så rolige og blide strøg over hendes ryg, bare for at få hende en anelse rolig. Han gik mere ind mod byen i et roligt tempo i sin søgen for et sted, hvor de så kunne være. Så tynd som hun var, så var det kun tydeligt for ham, at hun ikke havde næret sig i ekstrem lang tid. Det var faktisk noget som måtte skræmme ham. Det var nu ikke altid at han var her i Manjarno by og specielt ikke nu om stunder, hvor det var noget af det farligste sted man kunne være. Han sukkede stille. Han drejede af ved en gammel vej og gik direkte mod ruinerne. Det var det som havde været hans tilholdssted i den tid når han endelig var i Manjarno. Der var mange glimrende skjulesteder.

[casandra]

Hun ville virkelig ikke derind igen. hun hadede det sted. hun huskede alt fra sin mors død, hun huskede hvordan livet forsvandt fra hende og det var intet hun selv kunne gøre for at bringe hendes mor tilbage. at forvandle hende til en vampyr havde været en tydelig mulighed men det kunne Cass langt fra gøre endnu. måske ville hun kunne når hun blev voksen men kun hvis vampyren i hende var stærk nok hvilket hun tvivlede på. hun trykkede sig ind til ham mens hun bare kiggede på krodøren mens han gik væk derfra. hun var lettet over at han valgte ikke at gå derind. det kunne hun virkelig ikke klare hvis han gjorde, hun ville bare væk derfra. Hvor han førte hende hen vidste hun slet ikke men hun var ligeglad. hun var så udmattet at det ikke ville gøre hende noget hvor de var, bare det ikke var på den kro! hun lukkede stille øjnene mens hun dog stadig hulkede i hans favn. hun var blevet mere rolig men hun græd stadigvæk hun var virkelig ked af det. det var nærmest et helt år at være ked af det som nu kom ud og fik frit løb.

[Deleted]

At Cass var blevet rolig, var noget som Darian var tydeligt glad for. Han nåede stille ruinerne og søgte selv med blikket det samme sted som han altid søgte til. Det var måske temmelig faldefærdigt, men det var et sted som automatisk kunne skænke ham det ly som han måtte have for solen, samtidig med, at han vil kunne holde sin egen datter sikker og det var virkelig også det som han satte som en førsteprioritet. At hun ikke havde grædt længe, kunne han næsten fornemme på hende. En tanke som faktisk var ham ganske skræmmende. At hun bare havde rendt rundt alene på den måde. Det kunne virkelig ikke være rigtigt! "Jeg skal nok passe på dig," endte han stille. Han forlod den gamle sti og gik ind i det som mindede om en lille gyde. Her var stille.. Meget stille, så her ville de samtidig også have fred og kunne få ro til at få orden på tingene. Han ville virkelig ikke se sin lille pige på gaden på denne måde. Hana trykkede hende forsigtigt ind til sig, da han nåede den faldefærdige væg med en så stor åbning, at det var muligt for ham at komme indenfor, uden at skulle sætte hende ned. Her var stort og mørkt, kun med et lille hul i loftet som lod månelyset møde den ene væg. "Her kan vi være.." endte han stille. Han gik hen til en gammel madras og satte sig med hende i favnen. "Så må vi få noget næring i dig," afsluttede han roligt.

[casandra]

Cass klynkede lidt og bed let i hans bluse mens hendes blik bare gled rundt på ruinerne. hun havde kun været her en gang og hun havde fået så meget ballade for det. Hendes mor havde forbudt hende at nærme sig her igen og Cass havde indtil nu ikke gjorde det. selv ikke efter hendes død og nu bragte Darian hende dertil. Hun klynkede lidt igen og gemte hovedet i hans skulder. hun vidste ikke hvorfor men hun var bare så frygtelig bange for dette sted. da han stoppede op i mørket kiggede hun blot stille rundt og og holdt godt fast i ham. "mor sagde altid at jeg skulle holde mig langt væk herfra. langt langt væk herfra" hviskede hun stille og puttede sig ind i hans favn igen. at han sagde at han viklle give hende nærring fik hend eblot til at vende blikket mod ham og ligge hovedet let på skrå. "Nærring? jamn ..... der er ikke noget levende her. intet blod og hvis der var ville jeg ikke bide. jeg lovede min mor ikke at bide. aldrig nogensinde" hviskede hun og rystede på hovedet. hun kendte intet til at vampyres blod være det mest nærrende. hun havde jo levet med kira hele sit korte liv.

[Deleted]

Darian var mere eller mindre fuldstændig ligeglad med, om Cass var forbudt at komme her, for nu var han der jo trods alt til at skulle passe på hende og det var i den grad også noget som han måtte agte at gøre det, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun var jo trods alt sammen med ham nu, så kunne det heller ikke gå helt galt? Han vuggede hende stille og forsigtigt på armen og tyssede roligt på hende. "Det skal nok gå.. Her kan vi være alene og jeg kan beskytte dig." Han satte hende roligt i hans skød, så hun kunne forblive tæt ind mod ham. Vampyrens eget blod var noget af det mest næringsrige som man kunne få. Om ikke andet, så måtte hun jo få noget af hans og så måtte han jo jage for dem begge - Alle fald lige foreløbig vel at mærke. Han vendte blikket stille mod hende. "Du har ret... Her er ikke noget levende og siden du ikke må bide.. Så lad mig gøre det for dig." sagde han roligt. Han var virkelig bare ærlig overfor hende og intet mindre. "Du behøver slet ikke at bide min pige.. Du har gåt for længe uden noget at spise," endte han stille og ikke mindst også med en klar ogtydelig bekymring i stemmen. Det var i sig selv, slet ikke noget som han kunne eller ville skjule for hende, det var i den grad også helt sikkert. Han placerede hende tæt ved sig, førte sit ene håndled op til læberne, hvor han selv måtte bide hul. Alt hun havde behov for, var at suge. "Drik min pige.. Du har brug for det," endte han stille. "Det er noget af det bedste man kan få.. bedre end engelblod.." afsluttede han roligt, da han førte håndleddet mod hende.

[casandra]

Cass stirrede på ham med store øjne da han bare bed sig selv og blodet begyndte at løbe fra hans håndled. hun vidste intet om vampyre da Kira ikke havde kunne fortælle hende meget ud over at de ikke alle sammen var monstre. hun lænede sig stille ind til ham og bed sig i læben. "Hvordan kan vampyres blod være det mest nærrende når vi har brug for andres blod for at leve?" spurgte hun stille og lod en finger køre over hans håndled og kiggede på hans blod. Hun stirrede længe på det men nærrede sig ikke på det. hun havde ikke kunne nærre sig på sin mors blod så hvordan kunne hun få sig selv til at gøre det ved hendes far. hun kunne ikke. stille rystede hun på hovedet og lukkede øjnene. "jeg kan ikk. det er forkert" hviskede hun stille og enkelte tårer trillede ned af hendes kinder og hun puttede sig indtil ham. hun ville ikke nære sig på familien. det kunne hun ikke, heller ikke selvom hun ikke kendte Darian så var han stadig familie. det ville bare være forkert. Stille trykkede hun sig om muligt mere ind i hans favn og holdt godt fast i hans bluse.

[Deleted]

Darian ville virkelig bare gerne have, at der kom noget næring i hans lille pige. Det kunne heller ikke passe, at hun skulle rende rundt med den sult, for han vidste udmærket godt hvordan det føles når den ikke kunne tilfredsstilles! At hun i det mindste lod til at virke meget mere tillidsfuld til ham nu, var dog noget som i den grad også måtte gøre ham glad. Han lod hende glædeligt putte ind mod hans egen favn, alt imens han bare sad og så på det røde blod mod hans eget håndled. Han undlod at knytte hånden lige netop nu. Han kunne vrkelig ikke lade være med at smile. Han lukkede den frie arm roligt omkring hende og lod hende sidde helt tæt på sig. Kira kunne nok ikke fortælle alverdens omkring vampyrerne - Det som jo faktisk var en del af hende. "Det er de færreste vampyrer som opgiver deres blod med vilje, Casandra," fortalte han stille. Det lod jo dem vandre rundt med sulten, men hellere ham end hende. Det var sådan han så det. Det var hans datter så det var hans opgave at sørge for, at hun havde det fint og det var noget som han agtet at gøre. "Tag nu lidt.. Du har virkelig brug for det," sagde han roligt, men også opfordrende. Alt andet faldt ham bestemt ikke ind! Han knyttede hånden let, så blodet løb en anelse mere. Han måtte jo selv arbejde for at få det frem. Han havde jo ikke det bankende hjerte til at gøre det. Han strøg hende let over ryggen og førte hånden til hendes læber. "Det er ikke forkert at gå rundt med en mættet mave, min pige," påpegede han roligt.

[casandra]

hun bed sig stille i læben mens hun lyttede til ham. hun vidste at det ikke var forkert at være mæt men det var forkert at nærre sig på familien. det var en regel hun havde sat op for sig selv, nok mere fordi Kira ikke havde været vampyr, hun havde aldrig nogensinde kunne få sig selv til at bide sin mor, heller ikke da de ingen penge havde og hun sultede. hun bed aldrig sin mor, hun nægtede det simpelthen. det var forkert på alle mulige måder i hendes hovede og det samme var det nu med Darian. hun rystede stille på hovedet. "Man nære sig ikke på familien" hviskede hun stille go da han førte hånden mere mod hende drejede hun hovedet ind mod hendes skulder så hendes mund hvilede derop. Blodet kunne hun tydeligt dufte og sulten blev større og større hendes sind. enkelte tårer gled ned af hendes kinder før hun ikke kunne holde sig væk mere og hun vendte stille hovedet tilbage mod hans håndled og tog stille fat om det. det var helt som om hun bare kørte på automatikken lige nu og forsigtigt lagde hun læberne mod hans håndled og begyndte at suge. Hun havde ikke spist længe, det måtte være mindst en måned siden og måske endda længere! øjnene gled stille i mens hun stillede den egentlig så frygtelig store sult i sin fars blod. hun havde været udmattet men det var som om at dette gav hende fornyet energi, en energi hun ikke havde følt i over et år.

[Deleted]

I bund og grund, var Darian fuldstændig ligeglad med hvorvidt om det var forkert eller ikke. Det var forkert i hans øjne, at skulle lade hans datter rende rundt og være sulten. At hun i det mindste lod ham gå under kategorien 'familie' fik ham dog blot til at smile. Hvis han vidste at han havde været ønsket, så havde han i den grad også gjort meget mere for dem end det som var endt med at blive aktuelt, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han lod hende blot putte ind mod ham. At hun ikke var meget for det, det kunne han se, men hun skulle nære sig før eller siden ellers ville det jo gå helt galt, og det var heller ikke noget som han måtte ønske sig lige netop nu. Han lagde den frie arm roligt omkring hende. "Jeg beder dig om at gøre det, Casandra," endte han med en dæmpet stemme. At hun dog alligevel tog fat om hans håndled og førte det til læberne, hvor hun begyndte, fik ham dog let til at smile. Han knyttede hånden så det ville være lettere for hende, at skulle få fat i det. Han kunne udmærket godt fornemme hvordan det selv måtte dræne på hans egen energi, men det var intet andet end nødvendigt lige nu. Han bed tænderne let sammen, selvom han dog på ingen måde ville stoppe hende i det foretagende. Han skulle bare sørge for at have energi nok til jagten den næste aften, så måtte han jo jage for dem begge, for dette var bestemt ikke noget som kunne fortsætte i længden. "Bare spis min pige.." endte han stille mod hendes øre. Han plantet et forsigtigt kys mod hendes tinding og holdt hende ellers bare siddende tæt ved sig. Han var stadig meget opmærksom på omgivelserne, men han måtte også have fokus på sig selv lige nu. Ikke noget som var direkte velkendt, det gjorde han normalt aldrig.

[casandra]

Casandra var nærmest i trance mens hun nærede sig. hun havde virkelig ikke næret sig længe og det hele var virkelig bare dejligt at få noget ordenligt føde i sig igen. hun spiste sig mæt og slap stille hans håndled. hun slikkede stille det blod som hun havde om munden og vendte blikket mod ham. "tak" hviskede hun stille og puttede sig indtil ham igen. "Jeg havde ikke spist i hvert fald i en måned" mumlede hun stille og sukkede. hun var træt nu, som et lille barn efter de havde spist. hun var udmattet, hun havde heller ikke gået en ordenlig søvn længe fordi hun havde sovet på gaden. hun puttede sig indtil ham og lukkede øjnene stille i efter at have kigget lidt på ham. "jeg er træt far hviskede hun svagt og holdt stadig fast i hans bluse som var hun bange for at han ville forlade hende. det var hun vel i realiteten også. hun var virkelig bange for at han skulle gå, hun ville ikke være alene igen som hun havde været det efter Kiras død. hun ville bare gerne være tryk og beskyttet.

[Deleted]

Darian kunne godt mærke at i takt med at Casandra blev mæt, så måtte han blive sulten. Han ville virkelig bare ikke have, at hans lille pige skulle rende rundt med en tom mave. Det nægtet han virkelig! At hun så selv slap ham, havde han heller intet imod. Han sendte hende et stille smil, førte håndledet til læberne, hvor han slikkede det, så hinden måtte lægge sig for, så han ikke selv ville miste alt for meget. Han vendte hele opmærksomheden mod hende. "Du skal virkelig ikke gå rundt med en tom mave, min pige." sagde han stille. Han var virkelig intet andet end ærlig overfor hende. Det var slet ikke noget som han ville høre nogen tale om. Alt i alt, så var det virkelig en tanke som han måtte hade mere end noget som helst andet overhovedet. Han tog fat om kappen og lagde den omkring hende som en dyne. At hun var træt, så skulle hun selvfølgelig have lov til at sove. Han ville blive her og han ville beskytte hende og det var uanset hvad. "Så læg dig blot til at sove min pige.. Jeg bliver her og passer på dig," endte han roligt. Begge armene lagde han stille omkring hende. Absolut intet ondt skulle have lov til at røre ved hende så længe at han var der, det var helt sikkert!

[casandra]

Casandra puttede sig helt ind til ham og holdt bare godt fast i hans bluse. han måtte virkelig ikek forlade hende. det ville hun ikke kunne klare. hun var bange for at han ville gå hvilket man tydeligt kunne se på den måde hun valgte at holde sig vågen på. hun ville ikek sove for tænk nu hvis han gik? til sidst overvandt søvnen dog hende og bragte hende til hvile helt trygt i hans favn. hun var bare så udmattet! stille blev hendes tag i hans bluse svagere og hun endte med at falde i søvn med hovedet mod hans bluse. hun var så træt og det at kunne ligge i hans favn og falde i søvn. det var dejligt endnu en gang at være tryk, det var dejligt at være roligt og det var dejligt at kunne være sikker for en gangs skyld. hun var aldrig sikker når hun var alene. dog blev hendes søvn forstyrret af tanker, ville han mon gå igen? ville han forlade hende ligesom hendes mor havde gjort det? hvad nu hvis han heller ikke kunne tage sig af hende? hun klynkede let i søvnen men forblev soovende.

[Deleted]

Det kunne virkelig ikke falde Darian ind, at skulle forsvinde fra hende! Bestemt ikke! Hun havde intet andet end ham lige nu og deraf også en meget god grund til at skulle bive siddende sammen med hende, holde hende tryg og sikker, for det var virkelig det vigtigste lige nu. Han lod hende blot hvile ind mod hans egen krop, selv til han kunne mærke, at hendes greb omkring hans bluse måtte svinde bort. Hun var vel faldet i søvn? Han trak svagt på smilebåndet, lænede sig selv op at muren og uden at skulle forflytte sig det mindste overhovedet. Han vile lade hende sove ud, sove i den tryghed som hun ligesom alle andre piger i hendes alder også havde brug for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Som pigens far så havde han i den grad også sit ansvar og nu hvor han havde muligheden for det, så agtet han så sandelig også at skulle leve op til det! Han vendte blikket mod hende, idet hun røg ind i en mere urolig søvn. Han lod den ene hånd roligt hæve sig og strøg den stille og roligt over hendes kind. Han va der endnu og det var bestemt også noget som han ønskede at skulle vise hende på denne måde. Så mange bekymringer som en så ung sjæl måtte gå rundt med. Det var intet som gav nogen mening for ham på nogen måde. Det burde slet ikke forekomme! Han trak hende tæt op i favnen og lod hende blot hvile mod hans bryst. Han rokket sig ikke det mindste. Han havde lovet at blive der og det var noget som han agtet at gøre! Hun skulle jo kunne stole på ham. Det var hans mål lige for øjeblikket, det var helt sikkert. "Jeg er lige her.." hviskede han stille mod hendes øre.

[casandra]

hans ord gjorde hende betydeligt mere rolig selvom hun ikke var vågen endnu. hun var bare så bange for at være alene igen, tvunget til at stjæle for føden, tvunget til at bide folk hun kom i nærheden af for blod. hun hadede det. det at Darian var der var en ting som gjorde hende glad. til at starte med havde hun kun ønsket ham væk, hun havde hellere ville klare sig selv end at være sin far nær. hun kendte ham jo ikke en gang spå hvorfor havde hun så skulle lade ham komme så tæt på. nu var hun alligevel glad for at han havde taget hende op i sin favn. hun havde haft brug for en voksen til at passe på hende og indtil videre var han den voksen. hun sov længe og puttede sig blot indtil ham indtil hun vågnede igen. solen var allerede stået op igen. hun strakte sig lidt og vendte forsigtigt blikket op mod ham. Sov Darian monstro eller var stadig vågen?