Gensyn

[lucas]

Han havde ladet sin vrede styre sig noget der skete ret sjældent men nu vidste han at når det havde noget med ham personligt at gøre, og noget med hans familie så ville hans vrede let slippe ud, noget der helt sikkert ikke skulle gentages og som han måtte arbejde på. Han pressede læberne hårdt sammen og kunne fornemme tristheden i luften, han var ikke trist mere vred over at mændene i Dvasias havde nydt godt af hans søsters krop mens han gik og havde det godt. Han kunne klart forestille sig for hårdt det havde været for hende. Han strøg blidt hendes kind "Er du okay" hviskede han, minderne måtte helt klart være overvældende for hende andet kunne han ikke forestille sig. han lod hesten ride hurtigere så travene blev til galop og inden længe for de gennem Procias´s landeveje. Han forsøgte at sidde afslappet i sadlen men det virkede ikke rigtig så han opgav det efter flere forsøg. Hans blik var rettet opmærksomt mod sine omgivelser da natten nu var fadet helt på, de havde reddet godt til og der var ikke langt igen, de måtte bare håbe på at de ikke stødte på flere.

[nat]

Det blide strøg over hendes kind fik hende til at lukke øjnene, hun savnede tryghed og glæde som hun havde haft i sin barndom, men det hele havde været væk. Om hun var okay, både ja og nej, hun havde det jo godt fordi hun var hos ham, men hun skammede sig noget så forfærdeligt over den hændelse.
"Nej ikke rigtig, men det bliver jeg." Forsikrede hun og smilte skævt for sig selv, hun kunne ikke rigtig benægte at hun ikke havde det helt godt, men hun havde det da bedre end hun havde haft det i mange år. Hesten der kom op i tempo, fik hende til at gribe fat i sadlen, hun fulgte dens rytme og sad på den som var det naturligt at følge enhver bevægelse. Hendes hår blev slynget tilbage mod hans bryst af vinden, hun lukkede øjnene og prøvede at nyde friheden, men hun følte sig ikke tryg i Procias mere og ville bare gerne hjem. Der var bare stor tvivl i hende om hun ville kunne sove alene, hun var så frygtelig bange for at andre skulle finde frem til hende, hvad nu hvis hendes tidligere ejere fandt ud af hun stadig var i live?

[lucas]

Han vidste at hun umuligt kunne været helt okay, at hun skammede sig regnede han sig frem til og havde bare lyst til at sige at hun ikke skulle men han var ikke sikker på om det var hvad hun tænkte og følte så han lod være. Minutterne gik og efter godt endnu en times ridt måtte han standse for at lade hesten holde en kort pause, denne var dog kortere end den tidligere og inden længe var de igen på vej gennem Porcias, efter et godt stykke tid dog mindre end en time kunne deres gods svagt anes, deres jord var de dog forlængst kommet ind i og flere små huse kunne ses rundt omkring, huse der tilhørte arbejderene som arbejde for deres familie. Der var så stille og fredeligt, i de fleste huse var der ikke engang lys men enkelte var dog belyst, lyden af hestehove bragte nogle mænd ud af deres hytter og huse med våben klar hvis det nu var en fjende, Lucas gjorde tegn til at de bare var ham og folk bukkede selvom han ikke satte farten ned. Godset var blevet renoveret og var større end da hun forlod det men alligevel var fløjene de samme men der var blot blevet bygget mere på.

[nat]

Natalia sukkede stille, hun sad og halvsov på hesten, hun vågnede med et sæt hver gang hun var ved at falde ned. Da det gik op for hendes krop at hun ikke kunne komme til at sove, holdte den sig vågen, hun så døssigt ud over langskabet og nød synet af smukt land. Pausen de havde var kort, hun havde knapt nok opdaget hun var på benene før hun sad på hesten ryg igen, det var ikke meget hun opfattede i ren og skær udmattelse. Natalia vågnede dog op da hun så de små huse på deres jord, hun blev først bange da hun så dem med våben, men da de bukkede efter de havde reddet forbi kiggede hun nysgerrigt om mod dem. Da hun vendte rundt så hun deres gods, større end hun havde husket og tabte helt underkæben, hun fik tåre i øjnene og følte lykken over at være hjemme strømme over sig.
"Hvor er her blevet flot igen, har du fået alt det her til at ske?" Hulkede hun lykkeligt og holdte sine hænder oppe foran sin mund, hun tørrede sine tåre væk, men flere kom strømmende ned over hendes kinder.

[lucas]

Hun var træt og han bebrejdede hende intet, det havde været en lang dag for dem begge men han havde efterhånden ikke sovet mere end to timer hver dag så han var ved at vende sig til det og kroppen var langsomt ved at forstå at der foreløbigt hverken ville komme meget mad eller hvile. Han sørgede for at hun ikke faldt fra hesten hvis hun nu døsede for meget hen ved at lægge en hånd om livet på hende og trække hende tæt ind tilsig så hun nærmest brugte ham som støtte. Da hun blev mere klar over hvor de befandt sig smilede han et lille skævt smil. hendes ord fik ham til at trække på skuldrende "Far efterlod jo en del penge og sørgede for at skrive ned hvor de hele lå, sjovt nok opdagede jeg det sted hvor han havde gemt de papirer fordi han havde vist mig det hemmelig skjulested engang da jeg var barn. Han havde nok vidst at han ville blive dræbt.. eller også gemte han dem der for en sikkerhedsskyld hvis der nu skulle ske ham noget pludseligt" svarede han og var tavs et godt stykke tid "Jeg brugte noget af det på at bygge stedet op igen og og byggede lidt mere til da der blev for trængt, desuden forstærkede jeg muren og sørgede for at der kom flere vagter på, det ligner mere en borg end et gods nu" sagde han med et skævt smil "Men det skyldes mit arbejde, mange søger tilflugt på godset når der sker noget.. det er også formålet med at jeg har gjort stedet større" han tav og inden længe red de ind ad den kæmpe port som var blevet åbnet da vagterne havde set at han var på vej. En stalddreng dukkede op og tog hestens tøjler og Lucas sprang af hesten og hjalp hende ned. Folk hviskede rundt omkring og lyttede man godt efter troede man at hun var hans elskerinde. Han lod dem forblive i troen og vendte blikket mod sin søster mens han forsøgte at se hendes reaktion.

[nat]

Det var helt ufatteligt, hendes elskede bror var blevet så stor en mand, han havde virkelig arbejdet hårdt for at få tingene til at være som de var nu og se blot hvordan det var gået ham efter alt. Han havde fået sin mor og søster igen, han havde fået sit hjem op og stå, ja og mere til. Natalia fattede virkelig ikke hvordan alt det her var virkeligt, drømte hun ikke bare? Alt virkede for godt til at være sandt, men hvis det var en drøm, så ville hun nyde den fuldt ud. Hun beundrede virkelig byggeværket og alt hvad han havde sagt omkring dette.
"Hvor er det her stort og helt igennem fantastisk Lucas. Jeg er så stolt af dig. Havde jeg været i dit sted havde nok ikke været nær så stærk som dig." Lød det blidt fra hende, selvom hun havde holdt til vildt meget, vidste hun at det ville være noget andet hvis hun havde stået med alt det som han havde. Lucas havde skulle vælge, selv var alt blevet lagt i en sti for Natalia, hun havde ingen svære valgt andet end hvor vidt hun ville give op eller ej. Hun blev hjulpet ned af ham, hans stærke arme og sind, hun beundrede sin bror, af hele hendes hjerte, aldrig havde hun set op til ham, men det gjorde hun nu. Tingene som blev hvisket i krogene gjorde hende utilpas, havde han haft elskere her før siden de sagde sådan? Hun så på ham, det ville ikke undre hende, han var en flot mand og det var udelukket fra deres far han havde sit gode udseende. Natalia lignede sin mor utroligt meget, bare i en meget yngre vision. Nat kiggede roligt mod Lucas og smilte skævt, hun rystede på hovedet af det de sagde og kig bare med ham.