Search for the one I love..

[Deleted]

Solen var for længst væk fra den store himmel, selvom det dog på ingen måde, måtte frembringe nogen ro for Lisas vedkommende. Nick havde hun intet set til i flere dage og det var noget som i den grad, var ved at bekymre hende efterhånden. Det lignede ham ikke bare at være væk på den her måde, det var noget af det som i det hele taget, måtte skræmme hende en god del. Hun trak den mørke kappe tæt omkring sig, også selvom hun var så tydelig at skulle se, da hun var iklædt i helt hvid. Hun var jo trods alt en engel endnu. Hayden så hun intet til mere.. Var det bare meningen at hun skulle miste alle dem som hun endelig skulle begynde at snakke med? Det skræmte hende virkleig noget så voldsomt, at det var på den måde, at det skulle gå på. Hun bed sig let i læben og trak kappen mere omkring sig. Det var jo faktisk ved at være en anelse kold for hendes vedkommende og det var ikke noget, som hun kunne komme det mindste uenom overhovedet. Hun sukkede dæmpet og vendte blikket op mod den store fuldmåne som hang tydeligt over det store hav. Hun havde ofte tænkt den tanke.. Hvad var der egentlig på den anden side? Hun bed sig let i læben og med et stille suk. Hun endte stille med at stoppe op. De bare tæer lod hun stille glide ned i det kolde sand. Hun gled stille og klart fortvivlet ned, for at sidde og med en klar sitren i kroppen. På hendes ryg, kunne man se to mindre buler efter hendes vinger, da de var blevet kappet af længe forinden og det var faktisk noget som alligevel måtte gøre en anelse ondt, for hun savnede dem faktisk en god del for hendes del. Hun lod hånden søge stille og roligt ned i sandet, hvor hun tog en stille håndfuld til sig og med et næsten sørgmodigt blik. Hun var fortvivlet og hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre. ”.. Nick hvor er du…” hviskede hun med en dæmpet stemme, og vendte blikket stille op mod månen som hun ventede på, at den skulle skænke hende et endeligt svar.. Hvilket aldrig nogensinde kom.

[Deleted]

Nattens mørke omsluttede uden problemer Brandon´s skikkelse som allerede bar en sort trøje med hætte på son lå hen over hans lyse hår så det ikke var til og se. Han gjorde dog intet bevidst for, at skjule sig selv sådan her, men han ville jo heller ikke stå åbenlyst ud. Han var jo et af nattens væsner og så ville han af ren instinkt gøre det. Han gik for første gang i flere år på stranden langs vandet og lod sandet blot give efter for hans lave vægt. Han lod den kølige nat brise fra havet møde ham i ansigtet og gøre ham mere frisk. Han savnede Shawn og gik stadig og spekulerede over hvordan han kunne hjælpe og gøre noget ved hans syn. Han havde dog ikke spurgt endnu, om han ønskede det, men det var en gave han på en måde gerne ville give ham. Han måtte tænke lidt mere over det før han ville spørge ind til det. Så længe havde de jo heller ikke kendt hinanden. For nogle nætters siden havde han også fået et rus i sin krop igen efter at have været led ved Nathaniel endnu en gang. Han havde efter Constantine´s afsked og død slet ikke været ude før Shawn var dukket op flere uger efter. Han sukkede svagt og kørte en hånd igennem håret op under hætten og fik det lidt væk fra de kølige øjne selvom det faldt lidt ned igen med det samme han fjernede sin hånd. Han stoppede op og så sig lidt rundt og hans blik stoppede ikke ved noget særligt. Der var så stille og han regnede slet ikke med, at støde på nogen. Men igen havde han jo heller ikke gjort på sin jagt efter fasaner og var alligevel stødt på Nathaniel. Han regnede dog med denne nat blev anderledes. selvom han virkelig gerne ville møde Shawn igen. Lige her og nu.

[Deleted]

Det var virkelig helt og særdeles umuligt for Lisa, at skulle falde til ro og lige nu, så ønskede hun virkelig også bar at finde ham og komme hjem igen, så de kunne falde tilbage til det stille familieliv som de nu end måtte have uden at have deres børn ved sig. Lige hvor de var hende, det vidste hun virkelig ikke, og det var virkelig noget som gjorde hende så voldsomt bekymret og det var virkelig noget af det som kunne gøre hende så forbandet usikker og så rastløs hele dagen mere eller mindre. Hun havde mistet mere eller mindre absolut alt. Jason så hun intet mere til og det gjorde faktisk ondt. Han havde altid været en fantastisk ven, Derek havde hun mistet og nu var Hayden også væk og lige så med Nick.. Det var vel bare meningen at hun skulle være alene? Hun vendte blikket stille ned langs stranden, selvom det virkelig var svært for hende, at skulle se noget i mørket, så var det virkelig ikke noget som faldt hende noget naturligt til overhovedet. Hun bed sig let i læben. Et sted så følte hun sig noget så skræmmende alene. Hun rejste sig forsigtigt og stille op og trak kappen igen omkring sig. Hun følte sig virkelkig slet ikke til på dette sted på denne måde, det var der heller ikke nogen tvivl om. En engel og mørke, var slet ikke noget som harmonierede det mindste overhovedet og det var noget som hun udmærket godt kunne mærke den dag i dag også , selvom det slet ikke var noget som hun ville tænke på. Hun ønskede virkelig bare at finde Nick og komme hjem igen og bare prøve at falde til i den tilværelse som hun nu måtte have, selvom det virkelig var meget at kræve for den sags skyld. Hun fortsatte stille og roligt ned af stranden fuldkommen uvidende om at hun egentlig gik direkte mod Brandon. Bare det faktum, at hun gik mod nogen, var slet ikke en tanke som faldt hende ind, de hvilede virkelig alle mulige andre steder, det var der heller ikke en tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt og slap det i et suk, hvor hun pludselig bare brugte al kraft i stemmen til at skulle kalde efter Nick af ren og skær frustration. Hun var bange og hun var urolig og hun kunne virkelig bare ikke have det!

[Deleted]

Stille og roligt gik det op for Brandon, at han ikke var alene hvilket han jo havde troet. Han stoppede kort op og så længere frem i mørket uden de helt store problemer. Han lagde sit hoved lidt på skrå og kunne nu også høre et hjerte slå et sted i mørket. Et hjerte han med lethed kunne høre ikke tilhørte et dyr. Det var altså et væsen på to ben? Han slikkede sig kort hen over sine hugtænder og følte sig faktisk temmelig sulten nu hvor han var her. Han lyttede for at finde ud af hvad retning hjerteslaget kom fra og omtrendt hvor langt væk det var. Det var ikke helt let og se noget i mørket der var omkring ham måtte jo blot betyde der stadig var et stykke hen til hvem end det var.
Han trådte stille videre frem og var sikker på, at han kunne høre det højere nu og det rev i ham efter at finde føden og blot få sig noget mad. Han stoppede dog op igen, da han kunne se en skikkelse svagt i mørket og lagde sit hoved på skrå endnu en gang og så tænktsomt mod den for at se om det var en han havde set før eller blot for at se om det var en 'trussel' af nogen art. Han ville dog ikke være bange, men nok lidt mere forsigtig selv om han ikke ville vise det frem. Det ville ligge under overfladen hos ham.

[Deleted]

Et sted så skulle det virkelig undre Lisa, hvis hun var alene på dette sted. Det var jo så åbent og fredeligt på sin måde, selvom det ikke just var noget som hun brød sig om, uden at Nick var der til at lægge armene om hende.. eller Jason for den sags skyld. Hun savnede ham faktisk. En sand ven, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Nu hvor hun havde ledt efter Nick i dagevis, så var hun virkelig kun endt med at skulle blive noget så voldsomt bekymret for ham, og det i sig selv ,var slet ikke noget som hun kunne lægge det mindste skjul på. Armene slog hun fast omkring sin egen krop. Hun følte sig virkelig noget så skræmmende alene og det var bestemt ikke en tanke som hun brød sig synderlig meget om, det var heller ikke noget som hun kunne komme udenom. Hun var normalt vant til, at der altid var en eller anden omkring hende og det var bare.. væk lige i øjeblikket? Ikke at det var en tanke som hun brød sig synderlig meget om, men lige nu og her, var der jo ikke stort at gøre ved det, uanset hvor meget hun ellers ville ønske, at det måtte være en anelse anderledes alligevel, hvad end om hun ville det eller ikke. ”.. Sig nu noget..” hviskede hun med en mere dæmpet stemme. Hun var et lyst væsen og det at skulle færdes rundt i mørket, var bestemt ikke noget som hun brød sig meget om. Hun så dårligt og hun vidste det, selvom hun virkelig ikke gad at tænke over det lige nu. Hun ville virkelig bare finde Nick og søge til hans favn igen, om ikke andet så til Jason. Hun bed sig let i læben. Hun følte snart, at hun havde undersøgt overalt og stadig, så havde hun absolut intet fundet til ham og det gjorde hende virkelig noget så urolig, at der ikke kunne findes nogen ord for det i den anden ende og det skræmte hende. At Brandon måtte befinde sig ikke så langt fra hende, var stadig noget som hun slet ikke ænsede det mindste. Hun lod sig stille dumpe ned i sandet igen og med et tydeligt sørgmodigt blik. ”Hvor er du dog..” hviskede hun igen. Hun knyttede hånden stille omkring et lag med sand. Det var ikke fordi at hun var nogen stor trussel. Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst, udelukkende på grund af det ekstremt store ubehag ved at sidde alene i mørket.

[Deleted]

Han blev stående lidt og lyttede, men det virkede ikke som om hjerterytmen kom tættere på ham når han selv stod stille. Han løftede stille det ene øjenbryn og lagde hovedet en anelse på skrå til den ene side. Det måtte jo så betyde personen ikke var i bevægelse og så måtte han jo selv gå frem hvis han ville finde ud af hvem det var. Han gik derfor stille videre og lyttede og gik igennem sandet. Han kunne høre bølgerne på sin ene side og vinden der suste en mod ham let og blidt. Han stoppede op da han nu kunne se skikkelsen tydeligere end før og derfor se lidt mere end før. Dog kunne han ikke lige se noget genkendende ved personen og gik derfor roligt tættere på så han næsten var helt derinde og kunne nu se, at det var en kvinde og så var alt tvivl om kendskab væk. han kendte ingen kvinder! dem han var stødt på var døde før han knap vidste hvad deres navn var eller noget. Kun de få kvinder i hans familie havde overlevet mødet med ham så langt. Han snakkede så kun med sin mor og de andre var fjernt ude.
han sukkede let. En smule irriteret over det lige var sådan en han skulle ende med at støde på. Han vidste så ikke hvad race hun var, men det spillede ingen rolle. Mørkt eller lyst væsen. Så længe det var en kvinde så betød de intet for ham. Selv hvis hun var vampyr ville han måske have lidt ubehag med det, men så igen. Hun var kvinde og i hans øjne havde de ingen rang af nogen art og var nederst i kæden. De var udskud. Han så stille væk igen med endnu et suk og lod blikket glide ud over havets bølger.

[Deleted]

En pludselig følelse og fornemmelse, var noget som tydeligt måtte prikke til Lisa og lade hende vide, at hun pludselig ikke var alene, også selvom det var så forbandet besværligt for hende, at skulle finde noget som helst i mørket, da det i den grad ikke var et nattesyn som en som hende kunne have ved sig. En engel i mørket var ikke noget som man normalt ville se særlig meget til, men meget andet valg havde hun ikke som sådan. Hun så sig stille omkring, selvom hun virkelig ikke var i stand til at skulle se noget som helst, hvilket i den grad også måtte være noget af det som måtte bekymre hende selv mest. Hun bed sig let i læben, da hun endnu en gang måtte rejse sig op. Hun fumlede stille med hænderne foran sig og med en næsten tydelig usikker mine, som hun dog på ingen måde, formåede, at skulle lægge det mindste skjul på overhovedet. Hun trak vejret dybt og med en næsten hurtigere vejrtrækning end tidligere. ”… Hvem der?” spurgte hun med en rolig og dog så behersket stemme som muligt.. Af hvad hun vidste, så kunne det jo lige så være Nick som måske også havde søgt efter hende? Hun kunne i alle fald håbe på det, selvom hun klart tvivlede, for dette var bestemt ikke hans måde, at skulle gå frem på, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet og det bekymrede hende ærlig talt. Hun bakkede næsten instinktivt et skridt igen og med armene som hun fast måtte slå omkring hendes egen krop. Hun havde virkelig ikke noget at forsvare sig med, hvis det skulle gå galt i den anden ende, og det var i den grad også det, som kunne gøre hende en anelse urolig, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun blinkede let med øjnene, en anelse usikkert måske, det var ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet. En vampyr var hun dog ikke, også selvom hun vidste, at hun faktisk havde nogen udmærkede kendskaber til mørket, udelukkende fra det liv, som hun havde haft før hun blev en engel.. mast under sit eget hjem, da det faldt sammen, selvom det nu efterhånden var mange år siden. ”Giv dig til kende,” sagde hun en anelse mere fast i stemmen. Hun ville virkelig ikke lade sig overmande bare sådan.. Selvom hun ikke havde andet end sine næver at forsvare sig med.. det bekymrede hende faktisk meget.

[Deleted]

Han stod lidt og lyttede, da han kunne høre en stemme som helt klart tilhørte en kvinde og det bekræftede jo blot, at det var en kvinde han var ved og nærme sig og han fik næstne kvalme bare ved tanken om det. Han så lidt ud over havet i lidt længere tid og lod hende stå i uvished om hvem der var i mørket. Hun havde i hans øjne ingen ret til at vide hvem det var på stedet. Så kunne hun være bekymret lidt over det og svede en smule af frygt eller lignende. Han så til sidst mod hende. "Kommer sådan set ikke dig ved kvinde..Om jeg giver mit navn eller ej kan være lige meget. Du kender mig alligevel ikke." han burde vel være mere galant som adelig, men sådan var han ikke. Han nægtede det rent ud. Så længe det var en kvinde i hvert fald. Han så ud over havet endnu en gang med et svagt suk og rystede på sit hoved en smule. Om hun var bange eller ej vidste han ikke, men det ville kun fryde ham hvis hun var det. Kvinders frygt var den bedste.
Han strakte sig lidt og så kort mod hende igen. "Hvis du ikke flytter dig eller passer på så ender du med blot at være en kold livløs krop der ligger i sandet og langsomt vil rådne bort medmindre nogen finder din krop og muligvis gør noget. Enten tager den med eller begraver dig på stedet."

[Deleted]

Lisa følte virkelig at der gik evigheder før hun fiik svar, selvom det dog langt fra, var det svar som hun så endeligt havde håbet på i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om. Mørke væsner var virkelig også noget af det eneste som overhovedet formåede, at skulle gøre hende usikker på den ene eller den anden måde, det var slet ikke noget, som hun kunne komme udenom, hvad end om hun ville det eller ikke, så var der ikke noget, som hun kunne gøre ved det. Hun bed sig let i læben, slog armene stille omkring sig. Han lød bestemt ikke til at være en hyggelig en at være i nærheden af.. han virkede næsten til at have noget imod kvinder i sig selv? Hun trak vejret stille og dybt, selvom hendes hjerte i den grad måtte bevise, at hun faktisk var temmelig usikker i sig selv, og hun brød sig bestemt ikke om den fornemmelse overhovedet. Hun sank klumpen som stille havde samlet sig i halsen og med blikket mod skikkelsen som hun blot lige var i stand til at fornemme foran sig. Han gjorde hende usikker, ikke nogen tvivl om det overhovedet. Næsten ubevist trådte hun et skridt til siden og med blikket hvilende på hans skikkelse. Hun ville virkelig ikke komme ham i vejen, selvom hendes beklædning i sig selv, ville direkte skinne af, at hun var procianer, også selvom det var noget som hun i den grad også ville være stolt over. ”Jeg mener virkelig ikke at stå i vejen.. Jeg.. søger blot,” sagde hun stille. At han nægtet at opgive navn, gjorde hende egentlig intet. Det betød vel bare, at hun ikke havde brug for at gøre det selv? Ikke at det var noget, som direkte gjorde hende det mindste, det var blot noget, som hun måtte tage med sig, og det gjorde hun skam også. Hun var vant til at være den som ingen lagde mærke til alligevel, så hvorfor skulle dette vise sig, at være anderledes? ”Du… har vel ikke set en mand, som går under navnet Nick?” spurgte hun stille, dog næsten så håbefuldt alligevel.

[Deleted]

Han lod ikke til at bemærke hun trådte et skridt til siden, men inderst inde så ville det nok være det klogeste hun kunne gøre. Det ville dog milde ham lidt for så stod hun jo ikke i vejen. Han rystede blot på hovedet. "jeg kender ingen ved Nick så søg du blot videre." Han havde ikke mødt nogen i ugevis udover Shawn derhjemme og så gensynet med Nathaniel få aftener før nu. Han ville nok ikke hjælpe hende alligevel hvis han så havde mødt en der hed Nick. Det sagde ham ikke noget. Han så ikke på hende, men udover havet stadigvæk næsten som om, at det var havet han talte med og ikke hende. Han gad ikke se på kvinder alt for meget. I andres øjne ville hun nok være en meget smuk og tiltrækkende person, men han så det ikke. Ingen kvinder var smukke i hans øjne og univers. De var ikke engang noget man skulle respektere om de så var mægtige eller noget. Han havde nok en smule respekt til dronningen i Dvasias, men det var mest fordi han var forpligtet til det fordi hun nu engang var dronning og han havde nok problemer som det var og orkede ikke flere. Og slet ikke med en kvinde der kunne ødelægge hans morskab som torturmester. "Men han er ikke her kan du nok se så søg andetsteds.."

[Deleted]

At han intet kendte til en ved navn Nick, overraskede hende egentlig ikke, men man kunne vel bare have håbet på det i den anden ende? Hun savnede han virkelig.. hun savnede ham ligesom hun også måtte savne Jason. Hun bed sig kraftigt i læben. Et sted havde hun vel gjort endnu en tåbelig fejl fra dengang som hun faktisk bare ønskede, at få rettet op på vel? Hun nikkede blot stille til hans ord. Han virkede virkelig ikke til at skulle være af den type som man skulle komme på tværs af, så det ønskede hun heller ikke, at skulle gøre imod ham, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han gjorde hende tværtimod, så ganske usikker på det hele og det var heller ikke noget som hun ønskede at vise sådan direkte, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. ”Det må jeg vel…” sagde hun stille. Som regel ville mange få mistanke omkring hendes race, dersom de havde hørt hendes stemme, for et sted var det jo den samme syngende klang, som den ville have været ved en engel og det var noget af det som hun kraftigt måtte bide sig fast i. Hun var jo trods alt en engel, selvom hun ikke var i stand til at flyve.. Hun havde mistet vingerne for et godt stykke tid siden og her, måtte hun virkelig sige sig, at hun savnede dem. Specielt i denne situation, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket stille mod sine hænder, hvor hun koncentrerede sig for, at skulle skabe et lille lys, så hun ville være i stand til at se mere og forhåbentlig også være i stand til at skulle se ham. Hun var meget forsigtig af sig, hun ønskede jo ikke at noget skulle ske, hvis hun jo ellers kunne blive fri for det. ”Hvorfor er du så hemmelighedsfuld omkring hvem du er? Kan du.. fortælle mig hvad d du er?” spurgte hun stille, dog en anelse håbefuldt.

[Deleted]

Han blev lidt overrasket over det svage lys der pludselig kom fra hendes hænder, men dog kom. han hvæsede lavt og bakkede et par skridt tilbage. Han var ikke meget for lys.. Slet ikke. Han så ud i mærket igen som dog ikke var helt så tæt mere, men så længe det ikke var for lyst. "jeg kan ikke se hvad du skal bruge den oplysning til. eller hvorfor jeg skal give dig den." han så roligt mod hende med et køligt blik. "jeg kan vise dig det." han gad ikke bide hende. Hun var kvinde og hendes blod skulle bestemt ikke ind i hans krop. Så ville han hellere sulte. Han så ud over sandet til den andne side end havet var. "selvom jeg slet ikke kan se hvad det skulle hjælpe dig? min race og navn hjælper dig på ingen måde i din søgen efter ham Nick fyren." han viftede let med hånden ud i den tomme luft og rystede lidt på hovedet af hende. At hun sagde en ting, men hendes handlinger sagde noget andet var blot noget han ville vente sig af en kvinde. De kunne ikke bestemme sig og lavede altid fejl.

[Deleted]

Lisa kunne virkelig ikke se nogen grund til at skulle være så hemmelighedsfuld. Lige nu ønskede hun virkelig bare en velkendt favn, da hun virkelig ikke følte, at hun gjorde noget andet end at miste, og den tanke alene, var virkelig noget af det som måtte gøre noget så ondt, at man skulle tro at det var løgn. Hun var bestemt ikke tryg ved at denne mand måtte stå så tæt på hende uanset hvad han havde i tankerne eller ikke.. Han virkede ikke til at skulle ønske bare at gå forbi hende. At han var af mørket, gjorde det dog tydeligt, da hun lod det lys brænde i hendes egne næver, selvom det nu slet ikke var noget som decideret havde nogen betydning for hende. Tvært imod, det lys gjorde virkelig bare, at hun følte sig den anelse mere tryg og det var noget som i den grad også måtte have en ekstrem betydning for hende selv at spille på alle måder, som man overhovedet kunne tænke sig. De mørke øjne faldt hurtigt til mandens skikkelse. Han var hende fuldstændig ukendt, foruden at hun nu var helt sikker på, at han var af mørket, selvom det dog på ingen måde, var hende en trøst i denne situation. "Du kan vise mig det?" gentog hun stille og med blikket roligt hvilende på hans skikkelse, ikke mindst med den forundring og ikke mindst den usikkerhed. Det lys lod hun stadig svagt brænde i hendes ene hånd, idet hun førte den anden op og strøg det lyse hår væk fra hendes ansigt. "Jeg regnede ikke med, at det ville hjælpe mig i min søgen efter Nick, men blot så jeg ved, hvad jeg står overfor nu," påpegede hun med en rolig og sandfærdig mine. I sig selv, var det jo bestemt ikke nogen løgn. Han gjorde hende virkelig noget så forbandet sikker og følelsen var virkelig ikke behagelig.

[Deleted]

Han så mod hende igen. "nuvel ja..men det kræver du slukker det forbandede lys." hvæsede han koldt og det var tydeligt, at han ikke var vild med det selvom det ikke var særlig skarpt som sådan. Men alt lys som han ikke lige selv opsøgte var han imod det. Han så mod hende og lyset og ville slukke det selv hvis han bare havde kunnet gøre det. Men det var vist ikke muligt lige her og nu. Han så væk igen med endnu et hvæs og ønskede bare hun slukkede det så han kunne holde ud og være der. Han var bestemt ikke i tvivl om, at hun måtte være et meget lyst væsen. Måske en engel? han kunne bare ikke se vinger på hende så enten var de klippet af eller så var hun ikke en engel. han bed sig i læben og fik næsten helt ondt i sine øjne af det dumme lys selvom det ikke var skarpt at se på. Han hørte bare til i mørket det var alt.

[Deleted]

Denne mand gjorde virkelig Lisa noget så frygtelig usikker, selvom det næsten ikke kunne falde hende ind, at skulle gøre noget andet end det som han faktisk ville ønske af hende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun nikkede blot stumt, knyttede hånden og lod lyset igen stille forsvinde. Hun lod blikket hvile fast på ham, selvom hun knapt nok var i stand til at skulle se noget som helst. Mørket var ikke lige hvad hun selv ville ønske at leve i, selvom hun havde gjort det før.. Det havde faktisk bragt hende en lykke et sted, som hun for længst vel bare måtte se på som mistet? "S-sådan.." sagde hun stille og med blikket hvilende mod ham, selvom hun nu igen skulle til at vænne sig til denne form for mørke igen, og det var virkelig svært for hende faktisk, det var slet ikke noget, som hun kunne komme det mindste udenom. "Kan du så fortælle mig det..? Hvad du er?" spurgte hun stille. Hun kunne ikke se nogen grund til at skulle holde det skjult? Det var vel ikke farligt, at fortælle nogen hvem man måtte være i den anden ende vel? "Jeg er engel... er en falden nu.." Hun havde jo ingen vinger, hvilket han sikkert allerede havde lagt mærke til, selvom det nu var kendt hvad en engel var i stand til, så var det at heale, hvilket hun så sandelig også var ganske så stolt af i den anden ende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet.