Search for the one I love..

[Deleted]

Han sukkede stille, da hun slukkede lyset og igen og det var nok også det smarteste træk hun kunne vælge og gøre. Han rsytede lidt på hovedet bare for at få det sidste lysskær væk som måtte irritere hans øjne en smule endnu og så så på hende. "Jeg er vampyr når du nu så gerne vil vide det." hans stemme var neutral og normalt ville han nok ikke have sat det, men side hun havde slukket lyset som han havde sagt så fortjente hun vel den smule? Han havde altså også haft ret i, at hun var en engel hvilket var interessant i hans øjne. Hvad pokker lavede en engel her? Han lagde hovedet lidt på skrå mens han forsøgte og finde en årsag. Det kunne jo kun være søgningen efter den der Nick som havde skaffet hende så meget på afveje? Han nikkede lidt. "jeg havde godt regnet med du måtte være en engel når du kunne lave sådan et rent lys som det før." han skævede mod hendes hænder som om det kunne komme igen når som helst. "bare hold det lys fra mig.."

[Deleted]

Det kostet Lisa godt med energi, at skulle gøre som hun havde gjort, men det med lys var virkelig bare noget som gjrode det hele meget mere behageligt for hende på alle måder, det var slet ikke noget som hun kunne komme udenom. At hun var en engel, kunne vække en interesse i ham, var slet ikke en tanke som hun tænkte. For hende, så var det bare et smukt væsen fra Procias, selvom hun nu ikke var i stand til at skulle se den form for skønhed i sig selv, på nogen måde overhovedet. Hun trak svagt på mundvigen, selvom det slet ikke var fordi, at hun var blevt mere sikker, men udelukkende fordi, at hun i det mindste måtte få bare en anelse ud af den situation som hun måtte stå i.. Nu vidste hun jo i det mindste hvad det var, at hun måtte stå overfor lige netop i dette øjeblik, det var dog også noget som faktisk måtte glæde hende en anelse i den anden ende, det var slet ikke noget, som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hun trak vejret dybt og nikkede blot til ham. "Det kommer ikke frem igen... Det lys koster mig meget energi," fortalte hun stille og nu om dage, så var det energi hun hellere end gerne bare ville vente med at skulle gøre brug af til det viste sig at vøre nødvendigt. Det var nu slet ikke fordi, at hun var bange for denne situation overhovedet, men den gjorde hende virkelig bare en anelse usikker, det var det som gjorde det hele for hende. Hun bakkede stille endnu et skridt væk fra ham, uden at hun sådan rigtigt mærkede sig af det i den anden ende.

[Deleted]

Han stolede ikke på hende. Ikke nok med hun var fra Procias, men hun var også en tøs og dem kunne man ikke stole alt ofr meget på hvis man spurgte ham. Man skulle ikke ønske at støde på ham en dag han var rasende. Eller gøre ham det. Han nikkede dog til sidst lidt og gik et par skridt nærmere nu hvor hun trådte lidt tilbage. Bare for at provokere hende lidt og måske bakkede hun så mere væk. Måske løb hun bort. Han kom dog til og tænke på noget og lod sit blik lande på hende. "du er en falden engel..men du har stadig dine evner i behold?" han havde jo ledt efter en healer eller blot en med healende evner. Selvom han dog havde håbet på en mandlig en af slagsen, men de fleste healere som han havde brug for tilhørte lyset så det var ikke muligt mange ville hjælpe. Så var en kvinde hans eneste udvej så måtte han tage sig til tåls med det. For Shawn´s skyld.

[Deleted]

Lisa var virkelig ikke meget for, at have Brandon tæt på sig, men lige nu, valgte hun bare, at skulle bide det helt og holdent i sig, der var virkelig ikke noget andet at gøre for hende lige netop nu. At Brandon kom tættere på hende, fik hende automatisk til at skulle trække sig endnu et skridt. Hun ville ikke løbe fra ham, da hun vidste, at det bare ville gå galt.. Det var hun helt sikker på i den anden ende. Han var jo et dyr et sted.. præget af de dyriske instinkter, så meget vidste hun jo. Hun vidste jo, at Jason havde haft det lidt på samme måde, også selvom han havde været varyl. Hvor han var endt nu, det havde hun virkelig ikke nogen anelse om og den tanke skræmte hende faktisk en smule også. Hun savnede faktisk den mand.. meget endda. Hun nikkede stille til hans ord. Selvfølgelig havde hun de healende evner være ved hende og det ville de være til hun ville være færdig på denne jord, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun betragtede ham med en rolig mine.. Så rolig som den overhovedet kunne blive det, det var slet ikke noget som hun vil kunne skjule, at han faktisk gjorde hende temmelig nervøs. Hvorvidt en vampyr kunne bruge hendes evner vidste hun ikke, eller hvad han skulle bruge dem til for den sags skyld, men hun tog så sandelig sine forholdsregler. Hun skulle ikke med ham af fri vilje, hvis det var det som den mand havde i tankerne. "Hvorfor spørger du?" tilføjede hun efter et længere øjeblik, hvoraf der havde været fuldkommen stille.

[Deleted]

Han havde stået lidt i sine egne tanker og vågnede derfor lidt op, da hun spurgte til det sidste og smilede svagt et lidt køligt smil. "af ren nysgerrighed...kunne jo være en engels evner forsvandt når han eller hun blev en falden engel..man ved jo aldrig." han så mod hende og nu var alt hadet og køligheden væk. Eller noget af det var der stadig, men der var også en ny del i hans blik. Tænksomhed og måske viste det sig jo, at han kunne bruge hende til noget. "hvis du vil beholde dit liv...Så kommer du med mig..jeg har en lille tjeneste du skal gøre for mig." han smilede skævt. "prisen for dine evner kan være dit liv..lyder det ikke rimeligt? Så kan du jo søge videre efter Nick bagefter..Jeg kan endda give dig lidt penge til din søgning hvis det er et krav.." han trak lidt på skuldrene. At hun havde healende evner var nok den eneste ting lige nu som med garanti kunne sikre hende livet i sine hænder.

[Deleted]

Lisa bed sig let i læben. Denne Brandon gjorde hende virkelig noget så usikker, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han gjorde hende virkelig utryg på alle måder og ikke mindst også den måde, som han gik frem på, for den var virkelig ikke behagelig på nogen måde overhovedet. Hun sank klumpen stille i halsen og uden, at skulle tage blikket det mindste væk fra ham lig nu. Han ville have hende med? Hun ville bestemt ikke med ham nogen steder. Hun rystede på hovedet. Hun måtte finde Nick.. om ikke andet, så Jason, så hun havde noget at forholde sig til, for det, at være alene, var faktisk noget af det som kunne skræmme hende meget faktisk og hun brød sig virkelig ikke om tanken omkring det. "H-hvilken opgave?" spurgte un som det første. Hun ville virkelig ikke med ham, tænk nu hvis Nick eller nogen anden som hun måtte kende, som hun kunne søge en anelse til, så hun kunne føle sig tryg endnu en gang, det var der heller ikke nogen tvivl om. Pris eller ikke, det var hun virkelig ligeglad med, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun lod blikket søge til hans, selvom det virkelig var umuligt for hende, at skulle se ham. Denne situation gjorde hende virkelig ikke noget andet end utryg lige nu og det var virkelig noget som irriterede hende. "Jeg vil ikke med.." Hun rystede på hovedet, det ville hun virkelig ikke. Hun nægtet.. Om muligt, så hvis hun skulle nogen steder, så måtte det i den grad blive med tvang, ellers kom hun bestemt ikke nogen steder hen da.

[Deleted]

At hun spurgte ind til opgaven undrede ham sådan set ikke. Han ville nok være blevet overrasket hvis hun ikke havde spurgt. "jeg har en nær person som er blind. Jeg ønsker at få healet hans syn så han atter kan se. Noget en engel burde være velegnet til. Som en af de bedst mulige kandidater vil jeg tro." Han havde ikke noget imod at sige det højt. Det var jo kun hende der fik det at vide og hun havde stadig intet navn på ham eller Shawn så hun ville ikke kunne bruge det imod ham senere hen overfor nogen af hans mulige fjender som sådan. Han rystede lidt på hovedet til det at hun ikke ville med. "Og her forsøgte jeg endda at være sød for en gangs skyld mod en som dig." han gik stille tættere på hende selvom han kun måtte erkende han fik det dårligt af det. "jeg vil nødig skade dig på vejen så du ikke kan være i stand til at hjælpe, men du giver mig ikke meget andet af valg gør du vel? du kan vel bruge nogle timer eller en dags tid på at hjælpe ham?" han lagde stille sit hoved på skrå. "Jeg troede ellers engle var så ivrige efter at være gode mod andre væsner og hjælpe deres medmennesker." han så på hende og var stoppet op nogle meter derfra så hun nok bedre kunne skimte ham nu.

[Deleted]

Lisa havde virkelig ikke noget imod at hjælpe, men i og med, at vampyrer var en kendt race af Dvasias direkte, så var der virkelig kun et væsen fra det sted, som hun ønskede, at skulle hjælpe og han var ikke til stede her. Som han igen valgte, at skulle komme tættere på hende på den måde, så valgte hun selv, at skulle bakke væk fra ham. Han skræmte hende faktisk meget endda, og det var slet ikke noget som hun kunne komme udenom, faktisk måtte bringe hende selv et noget så tydeligt ubehag, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om. Hun så på ham med den tydelige usikkerhed i minen. Det var virkelig umuligt for hende, at skulle skjule den på nogen som helst måde lige nu og i dette øjeblik, ingen tvivl om det. "Der er forskel på at hjælpe sine medmennesker og hjælpe dem af mørket," påpegede hun stille. Hun ønskede jo at hjælpe et sted, men det at skulle hjælpe en af mørket, ville jo faktisk være det samme, som at skulle gå imod hendes egne og det ønskede hun så sandelig heller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tvært imod, det ville hun da undgå så længe, det var hende muligt og her, så det desværre ikke ud til at kunne ske mere alligevel? Hun bed sig i læben og vendte blikket ned. Det var slet ikke fordi, at hun ville trodse ham, men hun skulle under ingen omstændigheder tvinges til noget som helst. Et blindt væsen ville hun fint kunne heale uden det mindste problem med et par behandlinger i mørke selvfølgelig, det var jo det som faktisk var det vigtigste, for lyset ville kun skade øjnene yderligere, hvis de slet ikke var vant til at se. "Jeg vil ikke.." afsluttede hun stille, dog med en ganske så bestemt stemme.

[Deleted]

"Hvem har sagt han er af mørket?" han så roligt på hende. Mere roligt end han havde gjort hidtil. "bare fordi jeg er af mørket skal han måske også være det?" han sukkede og rystede på sit hoved. Shawn var jo godt nok af mørket, men det behøvede hun jo ikke at få at vide. han ville lyve så meget som det var nødvendigt for at hjælpe Shawn. Shawn som betød mere for ham end Constantine nok nogensinde havde gjort det. "Han kan være af lyset og så dømmer du ham bare?" han lød skuffet og rystede lidt på sit hoved. "Han kan ikke selv bede om hjælp.. Han kan ikke se hvor han går og hvem han støder på. Han ved ikke hvor han skal søge efter hjælpen.. Og så må jeg gøre det for ham fordi han betyder noget. Noget vigtigt og stort for mig." han så på hende igen og blev stående denne gang. "Men det er svært og finde hjælp i lyset når I nægter og hjælpe mig med, at få den jeg holder mest af til at blive lykkelig med synets gave." hans stemme var lav og han så ud over vandet og vendte sig halvt væk.

[Deleted]

Lisa var bestemt ikke dum. Hun kunne nu næsten gætte sig til ved denne mands hentydninger, at den som han måtte holde så meget af, måtte være af mørket selv, for de fordomme som denne mand havde over for lyse kvinder, så hvorfor skulle han da hjælpe en af dem? Det gav da bestemt ikke nogen mening for hende på nogen som helst måde overhovedet, det var der eller ikke nogen som helst tvivl om overhovdet. "Jeg dømmer ud fra hvad jeg kan se og hvad jeg kan høre.." sagde hun med en stille, dog betydeligt mere selvsikker stemme, end det som hun lige havde gjort brug af tidligere, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hvis hun skulle med, så måtte han tvinge hende, der var virkelig ikke noget andet for, selvom det nu var noget som hun nægtet, at skulle nævne for ham, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun ville elske at hjælpe en tilbage til synet, for hun kunne næsten tænke sig til, at det var noget som betød meget for vedkommende og ikke bare ofr Brandon selv, selvom hans mening sikkert også talte meget ind i denne situation, det var hun så sandelig ikke det mindste i tvivl om overhovedet. "Dine fordomme siger mig meget.. Du er ikke for lyset, så den mand du omtaler, kan ikke være derfra.." sagde hun stille, dog stadig med en mere selvsikker stemme, end det som hun lige havde haft tidligere, det var slet ikke noget som hun ville lægge det mindste skjul på overhovedet, det kunne hun slet ikke få sig selv til. Hun bakkede endnu et skridt væk fra ham og uden at skulle slippe ham med synet. Måske at han blev sur, men det betød i bund og grund intet for hende lige nu. Nu stod hun blot fast på sin mening.

[Deleted]

Han så på hende. "jeg har aldrig nævnt noget om jeg kan lide personer fra lyset eller ej. Det er kvinder jeg har noget imod." at hun kun så det der var på overfladen gik ham på, mne igen så var hun jo hunkøn så der skulle ikke meget til. Han så godt hun bakkede et skridt mere væk og det var så dråben der fik bægeret til at flyde over og han gik de sidste skridt hen mod hende og selvom han havde noget imod det så tænkte han blot på, at det var for at hjælpe Shawn og så greb han fat i armen på hende og gav sig til og hive hende med sig tilbage af den vej han selv var kommet fra. Der var godt nok et stykke vej op til hans hjem, men heldigvis havde han da sin hest lidt længere henne af stranden hvor et par vagter også stod så der ville han kunne få hende lænket og slæbt med uden de så meget store problemer. han var ligeglad med om hun strittede imod eller ej. med det skulle hun!

[Deleted]

Hans syn på kvinder, sagde virkelig kun Lisa meget, selvom hun virkelig bare måtte bide det kraftigt i sig lige nu. Manden foran hende skræmte hende dog, selvom det ikke skulle holde hende fra, at udtale sig sin egen mening. Hun ville glædeligt hjælpe hendes egne, men derimod, så var det ikke et tilbud som ville falde for dem som var af mørket, for dem ville hun slet ikke have noget med at gøre! Kun en mand var kommet tæt på hende på den måde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han så bare endte med at gå mod hende, hvor hans kolde hænder lukkede sig omkring hendes arme, fik hende kraftigt til at stivne af ren og skær forskrækkelse, for det var virkelgi ikke noget, som hun kunne komme uden om. "Slip mig!" udbrød hun med en tydeligt mere skræmt tone end det som det havde været før. Hun prøvede fast, at skulle få ham til at slippe, også selvom hun vidste, at en vampyrs styrke, slet ikke var noget som hun kunne hamle sig op med, så var det ikke noget, som skulle få sat en stopper for hende i det forsøg på at komme fri. Hun ville virkelig ikke hjælpe ham, kunne han ikke bare forstå det! "Lad mig gå!" sagde hun med en fast og skinger stemme, som næsten halvvejs i et skrig. Hun ville virkelig ikke med ham og han skulle virkelig bare ikke have lov til at tvinge hende til noget, som hun i den anden ende, slet ikke ville have noget som helst at gøre med!

[Deleted]

Hendes skrigeri og råben op gjorde bare han hev hårdt til i hendes arm så hun nok ville falde hvis han ikke havde sørget for at hive afsted med hende igen med det samme. Han kunne høre hestene vrinske nu og gik væk fra vandet nu og op af skråningen og der stod de. Hans egen hest og to vagter på hver deres. han holdt stadig hårdt fat om hendes håndled og var ligeglad med om hun fik mærker fordi han holdt for stramt eller hun måske brækkede noget fordi han hev afsted med hende sådan. han smed hende ned foran den ene vagt. "lænk hende!" Vagten gjorde honør og tog fat i hende og den anden gav sig til og lænke hendes ben og arme så de kunne få hende smidt hen over den ene hest og ride afsted sådan. At Brandon overhovedet tog hende med ville nok undre dem, men deres herre måtte have en god grund og de gjorde blot som der blev sagt. Han satte sig op og ventede og så snart ven og arme var godt lænket af de kolde kæder smed de hende op over den ene hest foran vagten og så red de ellers afsted mod DeLoca Mansion.

//out

[Jason Elvana Nimanhra]

Natten var endnu engang trådt til. Så mange der var gået til ro og måtte hvile i deres trygge senge hvor end de måtte have hjemme, og dog så var der de væsner som var bundet til mørket og til den måne som så bleg måtte hvile på den. Væsner som ikke var blevet givet den gave at skulle kunne nyde en solopgang men derimod leve i et påtvunget evig mørke. Det var et af former af væsen som Jason var. Hans dystre skridt første han ganske langsomt hen langs den store bred. Fødderne var nøgne og selovm vandet i havet var iskoldt følte han ikke dets kulde. Månen kastede det blege skær ned over hans blege skikkelse hvor huden næsten måtte flade i et med det skær. Havet brusede, han føle de små vindpust mod hans ansigt som en kvindes kærtegn, noget som han et sted rent faktisk måtte savne. Der var ikke tid til kvinder for tiden, Gabriel behøvede hans hjælp og han nænnede virkelig ikke at skulle svigte. Den største lykke var lige indfundet sig da hans geen hemmelighed om hvad han havde gjort med Evelyn var nået frem og givet hende og Gabriel mulighed for et lykkeligt liv sammen, og ganske kort efter måtte slottet hvile i ruiner. Der var gået timer hvor han blot i alt sin manglende tålmodighed kunne ligge og vente med en smerte så intens. Lige der var halvdelen af hans ene side endnu et stort kødsår, der måtte gøre frygtelig ondt. Lige for nu kunne han ikke gøre andet end at ignorere den smerte, han havde brug for noget luft. Det var den første aften i omkring en uge han bare kunne slappe lidt af, end ikke søvn var der blevet meget af. Fingrene gled gennem det halvblonde hår, mens de isblå øjne måtte søge ud over selve havet.. Det var så smukt, noget af det eneste som han var i stand til at nyde. Han huskede hvordan en kær gammel veninde altid havde forsøgt at lokke ham med ud at se den solopgang hun måtte elske så meget og først ganske sent forstod at han bare ikke var i stand til det. Han savnede hende.. Hver dag. Et tungt suk slap hans læber, det var ensomt, han burde komme tilbage på slottet der var stadig frygtelig meget det skulle gøres, det kom han vikelig ikke uden om, specielt ikke nu hvor han var begyndt at arbejde sammen med den tidligere rådgiver i Dvasias og Manjarno, Nathaniel, en mand som han kun måtte nærer respekt for på alle måder. En stemme som måtte kalde, selvom det var temmelig langt derfra kunne han høre det. Han genkendte stemmen, men hvorfra vidste han ikke og det var faktisk noget som måtte fustrere ham. Det rev i hans opmærksomhed, meget kunne man sige om ham men der var en grund til at han var havnet i Procias. Uden at tøve satte han i løb, så hurtigt hans ben måtte bære ham, også selvom det måtte stikke så dybt og fast i siden på ham og skabte en intens smerte. Skikkelserne viste sig for hans ansigt, den ene genkendte han ikke, men de to andre måtte kun slå ham som et chok! Manden passede til en perfekt beskrivelse af den mand som Nathaniel havde beskrevet for ham, tak og pris for et genialt nattesyn. Hvad der så kun jog kniven i hjertet på ham var at se den så velkendte kvinde ende tvunget på den hest.. Hun var ligeså smuk som den sidste gang han havde set hende, ligeså perfekt. Selv herfra fornemmede han hendes søde duft, og følte sig som en besat. Hesten red væk og han blev revet ud af sin trance, fortsatte uden tøven i løb efter den, hun skulle ingen steder, ikek med den mand! Hvor pokker var hendes mand når hun rent faktisk behøvede den elendige tåbe?!

[Deleted]

Lisa var virkelig direkte panisk. Hun skulle virkelig ikke nogen steder hen! At Jason var i nærheden, havde hun ingen anelse om. Igen, så havde hun ikke nogen anelse om, at han faktisk var i Procias eller hvad der egentlig var sket der. Men noget var sket, så meget havde hun dog fået med sig. Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst, da Brandon bare trak hende med sig. Han var vampyr, hun havde virkelig ikke nogen mulighed for at slippe væk og det var nok den tanke som faktisk måtte skræmme hende mest lige nu. At Brandon smed hende i jorden, resulterede dog tydeligt i, at hun fik revet sig i siden, så det endte som en mindre hudafskrabning. ”Av..” mumlede hun let for sig selv, selvom hun ikke nåede at registrere noget som helst inden hun blev revet op på benene af en vagt, som bandt hende på både hænder og fødder. Hun var virkelig skræmt, det var slet ikke noget, som hun kunne formå, at lægge det mindste skjul på overhovedet, og den følelse var bestemt ikke behagelig på nogen som helst måde overhovedet. Hun stirrede på ham tydeligt skræmt, inden hun nåede at fange en anden skikkelse ud af øjenkrogen. Hun ville i den grad lyve hvis hun ville sige, at hun slet ikke havde tænkt på Jason, for det havde hun da i aller højeste grad! Hun følte næsten, at hendes hjerte måtte stoppe op, da det var Jasons skikkelse som hun fik øje på stå et godt stykke fra hende. ”.. Jason..” hviskede hun dæmpet. Hun blev kraftigt revet tilbage til virkeligheden, da hun blev tvunget op på den store hest, selvom hun i den grad ikke var med frivilligt. ”Slip mig!” udbrød hun med en fast, skinger og tydeligt panisk stemme, det var slet ikke noget, som hun kunne formå, at skulle lægge det mindste skjul på overhovedet. Hun kunne virkelig ikke fordrage den tanke på nogen måde og specielt med tanken om, at Jason var lige ved hende. Hun vendte blikket fast over sin ene skulder, for at få bare et glimt af ham.. et sidste. En tåre gled ned af hendes kind. Hun vidste, at hun havde gjort ham uret dengang, selvom det nu ikke var just det, som hun ønskede ,at fortsætte med at tænke på lige netop nu. ”Lad mig gå..” hviskede hun med en dæmpet stemme mod vagten ,som stadig måtte holde godt fast omkring hende, så hun ikke komme nogen steder. Lænkerne omkring hendes ankler og håndled var kolde og de var tunge, så hun magtede knapt at gøre noget. Hun ville til Jason. Hun kunne jo for pokker se ham, selvom hun intet kunne stille op, som de bare måtte ridde videre og bare forsvinde mod DeLoca Mansion.

//Out