Mørket

[stella]

Stella var gået mod mørket cirkle ikke fordi hun ville der ind men hun havde bare lyst til at se hvordan det så ud uden på, det var aften og solen var lige gået ned, så hun havde hele natten foran hende, hun strak sig lidt hun var næsten lige stået op.
Stella havde sit sorte hængen løst ned over hende skulder og ryg, hun havde en løs hvid kjole på men var dog ikke så løs man ikke kunne se hende former, hun gik med bare fødder.
Hun havde ikke rigtig plan lagt om hun skulle jage eller bare se hvad natten bringer hende, men natten var ung alt kunne ske.
hun bevæget sig let og elagant hen over jorden, linget næsten hun svæget.

[pen]

Pen havde været på vej ud af Dvasias da han kom forbi denne cirkel. Han havde ingen anelse om hvad det var, og havde heller ikke lyst til at finde ud af det. Der var snart gået en uge siden han slap fri, og han var ved at komme sig over det, han var dog stadigvæk svag, og var nødt til at støtte sig med en vandrestav som i og for sig bare bestod af en længere gren. Hans tøj var slidt, men bestod ellers af en gammel hullet læderjakke, et par gamle hullede hvide bukser, og en laset hvis trøje. Hans hår var så småt begyndte at få sin røde glød tilbage igen, det var sat op i en mindre hestehale, og hans pandehår skjulte den højre side af hans ansigt, hans hud var stadig bleg, og ville nok være det i et længere stykke tid, han virkede næsten ualmindeligt tynd, men han var ikke lige så svag nu som han havde været. Han havde dog ingen penge, og derfor heller ingen våben. Han havde været nødt til at leve af hvad han kunne finde i naturen, hvilket havde været meget sparsomt, men det havde lykkedes ham indtil videre, hvilket han kun kunne takke sin barndom for. Men hans krop havde dog snart vænnet sig til at leve på meget sparsomme midler. Det betød dog at han ikke kunne gå langt, og han var også snart ved at blive nødt til at hvile sig snart. Dog brød han sig ikke meget om at hvile i nærheden af denne cirkel, der var noget om den som han ikke brød sig om, og som han helst ikke ville være i nærheden af...

[stella]

Stella høret en kom gåenden, hun gemt sig hurtig bag en af de store sten, hun ville være sikker på hvad det som kom i mod hende før hun viste sig, hun så en mand kom gående, hun tog en dyb indåndning * menneske* tænket hun da duften var kommet til hende, hun smilet rolig da hun kunne se det var en mand som gik længer fremme hun, gik ud fra sit skjul og lidt hen mod ham, hun kunne se han var svag hun stoppet let op " godaften min herrer sagde hun med en rolig klar stemme.
stella kigget lidt undersøgende, det linget at en anden vampyr havde haft fat i ham.

[pen]

Pen ignorerede hende... Han havde ikke lyst til at støde ind i flere folk. Indtil nu havde hans plan om at undgå folk gået udmærket. Han vidste der dog stadigvæk var et fint stykke vej til grænsen endnu. Han fortsatte stille forbi hende, i håb om at hun blot ville lade ham være. Hendes stemme lød rolig, men han havde allerede mødt et væsen hvis stemme også havde lydt rolig, det møde havde dog gået fint, men han kunne nemt forestille sig at folk herovre brugte sådanne ting til at tillokke sig folk. Han vidste at der kun var to ting som kunne ske ved et møde med folk herude, enten ville de opdage hvor svag han var, og det kunne hurtigt udvikle sig til noget videre grumt, eller også ville de hjælpe ham fordi han var så svækket. Det var dog ikke en chance han kunne tage. Som han så det nu, så kunne han godt nå grænsen uden hjælp, så hvorfor tage chancen for noget han ikke havde brug for, når det kunne ende galt? Desuden, han havde ting han skulle tænke over, planer han skulle have lagt for hvad han ville gøre. Han kunne benytte hytten til han fik fundet bedre, men på den anden side, manden vidste hvor hytten var, måske var det bedre at blive væk derfra, desuden han vidste alligevel at stedet var tømt for alt af værdi, der ville ikke være meget at hente for ham der.

[stella]

Stella så undre efter ham, hun sys ikke han kunne være bekendt bare at forsætte forbi hende, hun gik hurtig ind foran ham og så ham i øjne " det er ikke pænt at ignorere folk " sagde hun roligt.
hun så på ham, han var tynd helt sikker en anden vampyr som havde haft i ham eller så havde været i kamp hvor han havde mistede meget blod.
Hun sys ikke han var hver at dræbe han var for tynd og blod havde han sikkert heller ikke nok af.

[pen]

Han så på hende med sine skarpe øjne, på trods af den tynde tærrede krop, så virkede hans øjne stadigvæk stærke, unge og kølige. "Undskyld... Det er ikke til at stole på folk nu om dage. Nogle gange er det blot bedst at undgå dem..." Sagde han og gik langsomt udenom hende. Hans stemme virkede hård, næsten kold.
Han stolte ikke på folk herude, og han brød sig heller ikke meget om dem. Stedet virkede koldt, følelsesladt... Nu var det ikke fordi han var en følelsesmæssig person, men stedet gav ham alligevel myrekryb, det samme galt væsenerne. "Du ved hvordan det er... Man tager en chance, og det ender galt... Man lader være og man lever endnu en dag..." Sagde han næsten for at forklare sine handlinger... Sandheden var at han var ligeglad, ligeglad med om hun fandt det venligt eller ej, ligeglad med om hun fandt det uhøfligt eller ej... Hun var en fremmede, og sikkert også en vampyr alligevel, der havde været rigeligt af dem, og hun kunne godt minde om en.

[stella]

stella så rolige på ham mens han kig rolige forbi hende, hun vente sig og gik efter ha, rigtig nok kan man ikke stole på nogen, alle vil have noget i dag og hvis de kan få det så tag de det sagde hun køligt, hun forstod godt han helst ville undgå hende, hun kigget lidt på ham. " hvem har haft i dig sagde hun rolige, hun kunne tydlig se en vampyr havde haft i ham, men hvem kunne det dog være, måske en hun kendte.
hun luntede bare rolige efter ham mens hun ventede på et svar, hun havde ikke tænkt sig at gøre ham noget endnu hvert fald.

[pen]

Han stoppede kort op i sin gang... "Ingen..." Sagde han kort uden at vende sig om mod hende... Hun havde ingen anelse om hvad der var sket ham, og han havde ikke i sinde at sige det til en som hende... En vampyr, et blodsugende koldt væsen... Det kan godt være at hende den anden... Helena, havde hjulpet ham... Men han var ikke i et sekund i tvivl om at det måtte have været et engangstilfælde. Folk herude var ikke af den venlige slags, og ikke af den slags han havde lyst til at være sammen med i hans nuværende situation... "Hvad vil du mig?" Spurgte han køligt. Han var ikke sikker på om det var et svar han havde lyst til at kende, han var for svækket til at kæmpe, selv mod en som hende... Han vendte sig langsomt mod hende, og så på hende med kølige trodsige øjne... "Sig mig hvad du vil mig?!" Gentog han... Hans krop virkede skrøbelig, men hans øjne var stærke og klare...

[stella]

stella stoppet op da han stoppet, hun så rolige på hans ryg * havde han ikke lært man aldrig skulle vende ryggen til noget der måske kunne angribe en * tænker hun og smilet skævt, hun havde ikke tænkt at angribe ham kun hvis han gjorder hende ondt, hun gik op på siden af ham , hun viste der var en som havde haft fat i ham men hvem, hun tog fat han arm og holdt den fast foran sig, hun flyttede ærmet og så de kræs mærker han havde på hånd ledet, hun viste udemærket hvem det var nu. hun afslap hans arm igen og kigget rolige ind i hans øjne " jeg vil dig intet ondt, kun vise du gør mig ondt " sagde hun kølidt, hun så på hans skørblig krop og kigge så ind i hans øjne, hende var helt rolige hun frygtede ham ikke.

[pen]

Pen så vredt på hende og tog sin arm til sig... Han brød sig langt fra om hende, og heller ikke at hun nu også begyndte at røre ved ham. "Hold dig fra mig!" Sagde han med en kold og vred stemme... "Du kender mig ikke, og du ved ikke hvem der har haft fat i mig, hvis nogen i det hele taget har haft fat i mig!" tilføjede han lidt efter... Han brød sig ikke om hendes spørgsmål, eller det at hun nu også begyndte at undersøge ham. Hun var en fremmede, og når alt kom til alt, så forstod hun intet, hverken hvorfor han ikke ville have noget med hende at gøre, eller hvad der var sket med ham, og han regnede heller ikke med at hun nogensinde ville forstå...
"Hvad der er sket med mig, har ikke noget med dig at gøre, og du skal ikke tro at jeg blot vil finde mig i at du begynder at undersøge mig!" Han vidste det var en tom trussel, han havde hverken våben, eller kræfterne til at bære nogen... Men han fandt sig alligevel ikke i hendes opførsel rundt om ham...

//OOG: Du skal passe på med hvad du skriver, jeg har ikke nævnt nogen mærker på hans håndled... Pas på med at du ikke handler for hurtigt her, du ved ikke hvad eller hvem der har skadet ham, så du ved heller ikke hvad der har lavet hans sår...//

[stella]

Stella bakket langt tilbage hun sukket og svaret, hun havde ikke tænkt sig og skade ham eller gøre ham ondt, hun mærket inde i hun blev sur over han råben af hende og hun bakket længer væk fra ham " hold op eller det går galt " hvisket hun med en stemme som lød som om hun græd, hun ville ikke skade ham
Stella så rundt og vendt siden til ham, hun stod og åbent og lukket hånden, hende vreden vorkset inde i hende, hun havde lyst til at angribe ham forbi han havde råb af hende, hun havde måske været for hurtig til og tage fat i ham og undersøge ham, men han ville ikke gve hende nogen svar og hun gad ikke vente så hun havde taget magten da han ikke virket til kunne gøre hende skade.

// undskyld men helena og stella er slyng veninder de kender hinanden duft og mærker men skal nok passe på næsten gang, bliv nu ikke sur.. sorry //