Dinner is served on a silver plate

[Deleted]

Mørket havde for længst sænket sig over det store rige, før Alicia så meget som vågede sig udendørs. På armen havde hun en lille pige.. Hendes lille Maggie. En gudeskøn lille pige, som i den grad måtte være sin far op af dage, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blæsten slog fast mod hendes ansigt, da hun roligt trykkede sin lille pige tæt ind ved sig. Hun skulle virkelig ikke have lov til at fryse. Kulden var ikke noget som rørte Alicia det mindste. Hun havde født deres lille pige, ammet i den periode som hun skulle, for så at ende med at bede Lestat om at bide hende og hun fortrød virkelig ikke noget som helst. Hun ønskede virkelig at være sammen med ham og ikke bare på denne måde som et simpelt levende væsen, da hun var klar over, at alderdommen eller andet, ville tage hendes liv længe inden det tidspunkt og det ønskede hun da bestemt ikke. Maggie var efterhånden en stor pige nu. Hun havde set meget af det som så mange andre børn slet ikke skulle og Alicia vidste det. At se mor og far nære sig på væsner var noget som hun havde set og efterhånden var hun selv begyndt at skulle tage del i det, når de sad og spiste, ved at skulle tage fat i en hånd eller noget lignende, som hun lige ville være i stand til at skulle få fat i. Alicia smilede et stille og tilfredst smil, dog alligevel stort nok, til at de spidse hjørnetænder ville vise sig i hendes mundvige. Sulten var hun, men at finde noget føde, havde aldrig været hendes speciale.. Desuden brød hun sig sjovt nok, ikke om at skulle nære sig på denne måde, det var der ikke nogen tvivl om, selvom hun vitterligt bare faldt i det, når hun først endelig var i gang. Maggie så sg roligt og kort omkring inden hun pegede ud mod de store bølger. Alicia fulgte rolgit med blikket. Hun ville virkelig gøre alt for sin lille pige, og så var det absolut alt! "Det er det store hav, min skat," sagde hun roligt og med et stille smil på læben. Maggie nikkede tydeligt opmærksomt og interesseret. Alicia smilede et stille smil og satte hende stille ned. De skulle møde Lestat her, inden de tog hjemover igen, så hun håbede også at han snart ville dukke op. Jo hurtigere de kunne komme afsted, jo bedre ville det i den grad også blive, det var der heller ikke nogen tvivl om. "Far komme..?" spurgte Maggie stille og vendte blikket stille op mod sin mor med de store øjne. Alicia smilede og nikkede. "Far kommer meget snart min skat.. Prøv at se om du kan finde ham," opfordrede hun med det varme smil. Maggie nikkede og smilede i hele ansigtet. Hun havde selv de spidse tænder, idet hun vendte om og prøvede at løbe henover det kolde sand, selvom det dog bestemt ikke gik i hendes mening. Hun var tæt på at falde adskillige gange, alt imens hun bare søgte efter Lestat. Hun var og blev stadig en fars pige.

[Lestat De Lochér]

Lestat havde delt sig med Alicia. Hun havde taget Maggie, og han var gået ud efter et bytte. Alicia var stadigvæk lidt blød på det punkt. Han var nået meget tæt på Procias muren, men han gik ikke derind. Han havde intet at gøre der mere.. Og han havde intet, at gøre der. Ikke andet, end hvis der kom en velsmagende engel eller nymfe. Lidt udenfor byen, havde han stødt på en magiker. Nick. Uden videre, havde han bagbundet manden, knebel for hans mund og trukket ham med. Han skulle sørge for føden, og hans medlidenhed og sympati, var for længe siden væk. Han havde jo været af mørket i uhyggelig lang tid. Han kom trækkende med Nick, da han gik imod stranden. Da han nåede stranden, gik der ikke længe, før han fik øje på Maggie. Han smilede til hende, og gik hende i møde, med Nick slæbende efter sig. Nick gik egentlig ganske stille, og selvom han var bange, så ville han bare håbe på, at overleve. Lestat hilste på Maggie, og førte hende med hen til Alicia. Han satte Nick i sandet foran sig, og bød dem til ’bords’. Han knælede ved Nick og bed sig i hans ene side på halsen. Maggie kunne tage hans håndled og Alicia kunne tage den anden side af halsen. Nick gispede kraftigt, og sad i fuld spænd. Han fik fremstammet: ”L-lad mig beholde mit liv,” hviskede han skræmt. ”J..jeg har kone og børn,” fortsatte han dæmpet, lidt efter. Lestat var upåvirket.. hvad Alicia ville gøre, vidste han dog ikke.

[Deleted]

Alicia var ganske tålmodig af sig og selv, stadig med en følelse af et bankende hjerte mod hendes bryst, så var hun ikke hen af samme type vampyr som hendes kære forlovede. Hun havde aldrig selv været på den lyse side af den procianske grænsemur og hun havde virkelig heller ikke noget, at skulle lave der. Maggie var i den grad tryg omkring det hele, ikke mindst også, at de nærede sig på andre væsner. Et væsen var normalt ikke nok til dem, men hendes sult var heller ikke den største lige netop i aften, det var noget som vel godt kunne komme offeret til gode. Lestat havde aldrig svigtet dem på det område endnu. De nærede sig på hvad han kunne finde og hvad han fandt, var som regel også noget af det bedste som man lige kunne forestille sig. Alt fra en kampdygtig magiker til en lækker engel. Hun havde i de ngrad lært at vedkendes smagen af det bankende hjerte og det flydende blod. Maggie løb hurtigt Lestat i armene og lod ham føre hende tilbage til Alicia som blot tog imod hende. En magiker måtte dette næsten være, for det var sjældent at man så et ikke magikyndigt væsen, kæmpe på den måde. At han blev tvunget ned at sidde og Lestat bød dem til bords, fik hende virkelig kun til at smile. Hun satte Maggie fra sig, som hurtigt måtte søge til mandens håndled. Hun var endnu ikke høj nok til at skulle nå halsen som hendes kære forældre, så hun nøjes helt fint med det som hun kunne skaffe sig på den ene eller den anden måde. Nicks ord, påvirkede hende dog en hel del. Hvis han havde kone og børn.. Hun rystede stille på hovedet og gled ned ved siden af ham. Hun lod en kold finger stryge mod hans kind. Hun drejede hovedet bare en anelse og bed sig fast til halsen og Maggie tog hurtigt fat i hans håndled. Alicia tog ikke mere end et par mundfulde. Maggie var virkelig hendes førsteprioritet.. hendes datter. Hun slap Nick igen og med blikket mod Lestat. Hun kunne klart høre på Nicks hjerteslag, at det var hårdt med 3 som måtte nære sig på en gang. Hun rakte hånden frem og strøg roligt over Lestats kind. "Det er nok nu, kæreste.." sagde hun roligt. Bare tanken om at efterlade kone med børn, magtede hun ikke.. bare tanken om, at Maggie skulle undvære Lestat, var hende forfærdelig! Hun sammenlignede jo.. Specielt når det kom til dette punkt.

[Lestat De Lochér]

Lestat havde ingen medfølelse, for nogle af de ofre han fandt. Han ønskede blot at han og sin families sult skulle stilles, og der tøvede han virkelig ikke med at bruge ekstra tid på at finde et bedre offer, end hvad som rendte rundt i Dvasias og Imandra. Mørke væsner… smagte bare ikke ligeså godt, som en lys magiker, en nymfe eller en engel gjorde. Han vidste dog, at Alicia stadigvæk havde en stærk kærlighed overfor at skåne. Noget han vel bare måtte vende hende af med. Maggie virkede dog i den grad til, at være fuldkommen ligeglad. Det var mad. Og det var godt. Han holdt sin ene hånd på Nicks skulder, og hans anden hånd hvilede mod Alicia’s skulder. Hans øjne var lukkede og han gjorde det ikke blidt. Nick skar en stærk grimasse, peb.. klagede af smerten, selvom han ikke ønskede at skulle råbe op. Og han kom heller ikke til det. Små tårer piblede frem i hans øjenkroge, men de faldt ikke. Han sad stiv i hele kroppen. Han var svimmel, afkræftet.. og ekstremt træt. Lestat sad nærmest i en trance og da Alicia rørte hans kind, med ordene om at det var nok, nåede han lige en sidste slurk, før at han trak sig. Blot af overraskelsen og fordi han blev forstyrret. Han strøg sit hår bagover hovedet og så mod Alicia. Han slikkede sin tunge over Nicks sår og bad Maggie gøre det samme, ved magikerens håndled. Han lagde Nick ned i sandet, og Nick rørte sig ikke det store. Lå bare ganske stille, og med en svag vejrtrækning. Han havde dog livet i behold. Og det var Lestat også udmærket klar over. Han så på Alicia og strøg sig let omkring læberne, fangede de sidste dråber. ”Velsmagende,” kommenterede han dæmpet.

[Deleted]

Alicia var efterhånden vant til at skulle nære sig på denne måde, selvom det at skulle slå ihjel, var noget som hun ellers virkelig bare måtte prøve at skulle komme udenom, da det virkelig ikke var noget som hun ønskede og da specielt ikke hvis han havde kone og børn hjemme, så ønskede hun det bestemt ikke. Hun slikkede læberne, lod tungen kort glide mod Nicks hals og lukkede derved sårene der. Hun havde fået et par mundfulde. Langt fra nok til at mætte hende, men det var nok for nu for hende. Hun ville ikke slå ihjel, ikke hvis det skulle koste andre en sorg i den anden ende. Det ønskede hun da bestemt ikke. Maggie sukkede i en protest, men gjorde dog som der blev sagt. Hun slikkede Nicks håndled og skubbede hans hånd fra sig, for derefter utilfredst, at lade armene søge omkring hendes egen krop med et svagt fnys. Hun kunne i den grad godt spise en mundfuld eller to mere, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Alicia sendte Lestat et varmt og indbydende smil, ikke at hun ville kunne se det mindste væk fra ham. Hun nikkede stille. Lyse væsner smagte normalt meget bedre end det som mørke gjorde, allerede der havde hun klart lært, at skulle smage forskel. Hun vendte blikket mod Nick, da han bare gled stille ned i sandet. Hans vejrtrækning og puls var svag, men den var der og det var det som for nu, havde betydning for hende. Maggie vendte sig mod Lestat. "Bare en mundfuld mere far?" spurgte hun stile og lavede de største hundeøjne som man overhovedet kunne tænke sig. Alicia rystede på hovedet og med blikket som stille søgte i retningen af dem begge. "Han har kone og børn.. Vi skal ikke nære mere på ham nu," sagde hun stille, dog med en bestemt tone. Hun strøg roligt Lestats kind og med en kærlig mine. Hun rejste sig, trådte over Nicks slappe krop og satte sig tæt ved ham istedet for. Hun havde accepteret, hvad hun var og det var der ikke nogen tvivl om overhovdet. Hun var tvært imod stolt af det nu.

[Lestat De Lochér]

Lestat var vandt til at udvælge sine ofre, og dræbe dem. Han fangede ind, som Maggie blev sulten. Det var det, som drev ham. Maggie betød i den grad alt for ham, og ligeså gjorde Alicia. Han vidste dog, hvor svært var for hende, at slå ihjel. Hun havde jo hendes følelser endnu.. og hans egne, var for længst væk. Han så imod Nick, som lå stille og sandet og knapt rørte sig. Lestat kunne dog udmærket høre Nicks hjerteslag. Den var tydeligt i hans øre og han hørte det klart og tydeligt. Han strøg kort Maggie over hovedet. ”Vi finder noget mere, min pige,” sagde han blidt og så kort mod Alicia med et let suk, selvom han dog ikke kunne undgå at smile en lille smule. Han kunne næsten ikke modstå de der hundeøjne. ”J..j..nej,” sagde han stille og så mod Alicia, da hun rystede på hovedet. Han så mod Nick. ”Så må vi jo komme hjemad,” sagde han med et smil til dem. Han lagde armen omkring Alicia, da hun kom over til ham og kyssede hendes pande. Han rejste sig og trak hende op at stå, samt at han rakte hånden imod Maggie. ”Kom min pige,” sagde han dæmpet. Nick tænkte han slet ikke over.

[Deleted]

Alicia blev siddende stille ved Lestat. Det var virkelig ham og Maggie som var hendes vigtigste dele i hendes liv. Hvis hun mistede dem, så vidste hun virkelig ikke hvad pokker hun skulle stille op, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun sendte ham et stille smil. At skulle stå imod Maggie, vidste hun udmærket godt, kunne blive ham en udfordring, selvom det dog klart morede hende at se. Hun strøg roligt hans kind og med en rolig mine i ansigtet. Følelserne var der stadig, selvom hun virkelig ikke kunne fordrage det. At Lestat så stadig måtte lytte til hende, når hun sagde, at nok var nok. Hvilket hun var storslået tilfreds med. "Jamen.." protesterede Maggie med en tydelig utilfreds mine. Hun satte sig ned i sandet ved siden af Nick og slog armene vredt over kors. Alicia rejste sig roligt ved siden af Lestat, efter at have taget imod hans kys mod panden. "Det er en lang vej hjem, min egen," påpegede hun roligt. Jo hurtigere de kom afsted, jo bedre ville det jo trods alt være for dem alle sammen. Maggie blev siddende stædigt i sandet ved siden af Nick. Hun vendte blikket mod Nick adskillige gange. Hun havde virkelig lyst.. og en lille mundfuld kunne vel ikke skade? Hun endte hurtigt, med at skulle vende sig i retningen af Nick istedet for sine forældre, hvor hun igen kraftigt tog fat omkring hans håndled. Hvad hun jo så ikke vidste, var at Nick allerede var døden nær og at en mundfuld kunne gøre så ekstremt meget ved ham. Så stor var hun jo ikke endnu. Hun var jo blot en lille pige, med en ekstrem stor sult.

[Lestat De Lochér]

Lestat havde et blankt smil over hans læber. Han kunne virkelig ikke undgå, at skulle holde så forbandet meget af Alicia og Maggie. Dette var også, så meget mere rigtigt. Og Elanya, var ikke en kvinde, som han tænkte over. Hun var væk, og hun kom jo aldrig tilbage. Desuden var han stadigvæk en smule sur på hende. For bare at have ofret dem. Han morede sig ofte over, Alicia's følelser. Men han ville heller ikke gå imod hendes vilje. Respekt ejede han dog. Han strøg tungen svagt over sine læber og rankede i ryggen. Han så på Maggie med et suk, da hun bare gled ned i sandet. "Kom nu lille skat," sagde han med en svagt bedende, men også beordrende tone. Han så mod Alicia. "Der er lang vej hjem.." Han reagerede instinktivt, idet at han hørte Nick gispe. Han slap hurtigt Alicia, og var henne ved Maggie og tage fat i hende. "Stop.. lille skat, stop!" hvæsede han koldt i hendes øre. Ellers ville hun aldrig stoppe. Blodet ville jo gøre hende helt paralyseret. Nick vred sig i sandet, og hans øjne var fuldt opspilede. Han kunne virkelig ikke mere. Hans hjerte hamrede imod hans bryst. Dette føltes virkelig som enden. Men det kunne bare ikke være. Lestat prøvede, at få Maggie af.

[Deleted]

Alicia elskede virkelig Lestat. Hans forhold og hans ægteskab til Elanya, var nu noget som han helst ikke ønskede, at skulle tænke for meget over, det var der heller ikke nogen tvivl om. Tanken gjorde faktisk ondt, vel vidende om hvad den kvinde egentlig havde gjort ved ham. Hun var bare glad for, at han havde været i stand til at skulle komme videre derfra og sammen med hende.. deres lille familie. Maggie var stædig, selvom det nu i sig selv, var ganske så mange træk som hun måtte genkende fra Lestat selv, hvilket jo faktisk også måtte more hende en hel del. At Nick måtte gispe, trak dog hurtigt Alicias opmærksomhed mod ham. At se at Maggie havde bidt sig fast endnu en gang, chokerede hende dog. Det havde hun virkelig ikke gjort før. Maggie slap Nick instinktivt, som da Lestat måtte tage fat omkring hende. Hun brød sig virkelig ikke om hans hvæsen og det var blot noget som hun gjorde helt tydeligt for ham. "Jamen... faar!" beklagede hun sig. Hun blinkede med de store dådyrøjne, såvel som hun fik tvunget tårerne frem. Krokodilletårer selvfølgelig, men de var der og det var så sandelig også det som var hele pointen. Alicia sank stille ned i knæ ved siden af Nick. Hun tog hans håndled, hvor hun roligt førte det til sine læber og slikkede det, så såret ville lukke sig, inden hun stille lagde hans hånd ned ved hans side igen. Stemmer kunne høres i det fjerne, så var det også snart på tide, at skulle smutte. Hun vendte sig op mod Lestat, som nu havde fået Maggie op på armen. Maggie var tydeligt utilfreds. Hun var stadig sulten!

[Lestat De Lochér]

Nick sukkede stille, idet at han blev sluppet igen. Han lå ganske stille. Han kunne virkelig ikke tro, at han bare sådan var blevet snuppet og kastet på et sølvfad, for 3 vampyrer. Så kunne de da stille deres sult. At den lille havde taget lidt ekstra, ændrede ikke det store for ham. Han var svag og han var ligbleg, eftersom hans krop kæmpede med at danne det tabte blod. Han kunne ikke rejse sig, hans krop var virkelig tung som bly. Han blev liggende stille og reagerede ikke på, at kvinden kom hen og slikkede hans sår om håndledet, så blodet størknede.
Lestat holdt Maggie ind i favnen. Hun måtte lære, at når nok var nok, skulle det være stop. Selvfølgelig var hun lille, så derfor skældte han hende ikke ud, udover at stoppe hende. Han kyssede hendes kind og holdt hende ind i favnen. Stemmerne i det fjerne hørte han udmærket. Han undgik for alt hendes øjne og tårer, da det ville gøre ham blød og han kunne finde på at give efter. Han bar Maggie på armen, og gik hen og tog fat i Alicia's arm, for at føre hende med sig. "Vi må væk," sagde han med en dæmpet tone, og førte hende væk fra stranden. Kort tid efter de var forsvundet, blev Nick fundet og ført tilbage til Procias.

//Out