|
Post by thanatos on Feb 19, 2010 21:59:42 GMT 1
Thanatos kiggede mistroisk på hende, lidt hovmod havde hun kunne han da høre men det gjorde nu ikke noget det var vel altid godt med en der havde det. "Man behøver vel heller ikke føle frygt som en som dem, men blot have respekt for det der er mægtigere end en selv." Sagde han koldt, han rejste sig op og vandrede lidt frem og tilbage hvad skulle han stille op med denne kvinde, tage hendes blod nej ikke med det samme kun hvis hun tilbød sig selv, dog vidste han at selv en som hende ville ikke kunne modstå en vampyrs charme hvis han brugte den rigtigt. "Nej jeg hungre ikke efter alle menneskers blod jeg tager hvad nødvendigt er og intet mindre eller mere, de kan være ganske rolig for nu." Sagde han med en kølig tone han ville helst have hun udviste respekt, så længe hun gjorde dette var der intet hun skulle frygte, han vidste dog ikke helt hvor han havde hende, men de der legede med kræfter på den måde at det kunne vække skeletter og andet havde han sin respekt for da de alle havde en form for magt over de der vandrede uden liv, han rykkede sig tæt på hende så hans ansigt var ud for hendes. "Hvad driver så dem frøken?" Spurgte han imens han kiggede direkte på hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 19, 2010 22:50:25 GMT 1
Sheila kiggede på ham med sine plummerbrune øjne. "Jeg har på intet tidspunkt sagt at De er mægtigere end jeg selv." Sagde hun kort. Hvis de rygter hun havde hørt om at hun var Necromancernes leder, så måtte hun vel besidde en form for magt. Desuden var hun i forvejen ikke en person der respekterede hvem som helst. Hun var vel nok det man kunne kalde en oprørsk teenager. Hun lod sine øjne følge hans gang mens han gik frem og tilbage foran hende og satte sine fodspor i sneen. Hun kunne dog ikke lade være med at sende ham et kort smil da han fortalte hende at hun kunne være ganske rolig, og at han, i hvert fald ikke var sulten lige nu. Hun bemærkede dog hans kølige tone, der var kommet og gået fra tid til anden i deres samtale. Selv havde hun også blandende indtryk af den maskerede vampyr foran hende. Det overraskede hende en smule da han ligepludselig var ret ud for hendes ansigt. Det var egentlig et svært spørgsmål han stillede hende, eftersom hun ikke helt vidste det selv. Var det døden der drev hende? Måske var det bare drømmen om en dag at finde ud af hvor hun kom fra, og hvad hun var blevet født til. Hun trak lidt på skuldrende. "Jeg drives videre hver dag af tanken om at jeg er noget stort." Sagde hun stille. Det var denne tanke der i den grad havde drevet hende da hun havde levet alene i Dvasias gader, og nu hvor hun var blevet adopteret af Kain, kunne hun endelig begynde at se at denne drøm kunne blive til noget.
|
|
|
Post by thanatos on Feb 21, 2010 15:51:08 GMT 1
Thanatos kiggede lidt undrende på hende men valgte ikke at svare tilbage på den, han vidste at necromancere var nogle farlige nogle men de var stadig kun mennesker og ville aldrig nogensinde få styrke og hastigheden en vampyr besad. Dog kunne han ikke lade vær med at grine og rykke sig væk fra hende da hun sagde hun var noget stort, tjo hun kunne vel blive det men man skulle passe på med denne kæphøje attitude da det sagtens ville kunne give bagslag. "Så de mener de er noget stort?!" Lød det fra ham med en noget skeptisk stemme, han vidste ikke hvad han skulle sige til hende for hun virkede som om hun havde meget højere tanker om sig selv i forhold til hvad sundt var men igen det kunne så os blive det sjovere hvis hun prøvede på noget imod ham. "Så du tiltrækkes af dem hvis hjerte ikke slår længere." Kom det fra ham med en noget spørgende tone, hun kunne sikkert blive værdifuld for ham hvis hun nu var noget stort for det betød enten magt og at hun havde en del kræfter eller hun havde en masse kontakter.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 21, 2010 16:26:29 GMT 1
Sheila kunne ikke lade være med at smile skævt, da han grinede. Dog havde hun lidt på fornemmelsen at det var fordi han ikke helt troede på hende. Hun lignede heller ikke en stor og magtfuld person, eftersom hun var ung, spinkel, og klædt i en tyndslidt sort kutte. Ganske vidst var hendes støvler nogenlunde pæne, ligesom hendes tykke uldkjole, men man ville stadig forvente mere af en stor magtfuld leder. Hun nikkede kort da han spurgte hende. Hans stemme lød ganske vidst skeptisk, men hun vidste at hun nok skulle vise ham sit værd, på et tidspunkt. En dag skulle navnet Sheila Navanco Daimaqima nok ligge på alles læber! Hun havde dog ikke tænkt sig at angribe ham eller lignende for at bevise sit værd. I hvert fald ikke, hvis han ikke selv lagde op til det. Hun trak lidt på skuldrene da han stillede sit næste spørgsmål. Det var vel rigtigt. "Det ligger til min person at holde mig til de døde." Sagde hun stille. Hun havde stadig ikke afsløret overfor ham at hun var necromancer, men han var vel så småt ved at have regnet det ud?
|
|