Stille Sne

[Deleted]

Mørket havde lagt sig over Dvasias som en tung mørk dyne, der ikke lod noget lys komme igennem. Dog ville man kunne se hvis de tunge skyer ellers gad fjerne sig, at en smuk halvmåne lyste på himlen, om kap med det smukke tæppe af stjerner. En let sne faldt fra himlen. Den havde været kraftigere i løbet af dagen, men hen af aftenen var den stilnet en smule af, til den stille sne den var nu. En stille vind blæst i træernes øverste grene, og fik dem til at knirke en smule, hvilket gjorde Dem Mørke Skov en smule mere uhyggelig end den var i forvejen. Dog havde en enlig skikkelse trodset denne frygt, og bevæget sig ud i skoven. Jorden var fugtig, og allerede gjort skikkelsens læderstøvler mudrede, hvilket den dog ikke tog sig synderligt af. Man kunne ikke se skikkelsen ansigt, eftersom det var skjult af en mørk hætte, men man kunne dog alligevel fornemme at det var en ung kvinde, eftersom skikkelsen var både lav og utrolig spinkel. Hun var klædt i sort, og man kunne se at hun frøs, eftersom den kutte hun bar var tynd og sort. Selvom vinteren så småt var ved at ovre, lå temperaturen stadig luge under frysepunktet. Skikkelsen stoppede midt inde i skoven, og satte sig stille ned på en væltet træstamme, hun slog stille hætten ned, og afslørede et blegt forpjusket ansigt. Hendea avn var Sheila Navanco.

[thanatos]

Den spinkle skikkelse der havde bevæget sig igennem skoven var ikke gået ubemærket, hvilket os havde gjort Thanatos havde fulgt hende et stykke tid oppe fra træernes grene, han sneg sig lydløst efter hende for at se hvad hun var ude på siden hun gik alene igennem skoven, menneske måske det lignede hun ihvert fald men de begav sig jo normalt ikke ind i den mørke skov medmindre de havde et formål og alligevel der kunne det ende galt for dem, han sprang ned fra træet han havde siddet i uden en lyd som om al lyd han afgav blev fortrængt hvilket os gjorde det nemmere for ham at bevæge sig mod sit mål, ikke fordi planen var at dræbe nej mere for at se hvad hun var for en. "Ved du ikke at det kan være en farlig ting at bevæge sig igennem skoven alene." Sagde han med en kold tone dog uden at komme ud fra skyggerne, han kunne hele tiden se hende for at studere hendes bevægelser og måden hun reagere på når hun ikke kan se nogen men blot høre en stemme der snakker til hende, han kunne dufte hende som en sød duft af blomster men det duftede de fleste menneske kvinder nu af for ham men alligevel var der altid noget der tiltrak ham til dem dog var det sjældent han tog deres blod medmindre det var en adelig.

[Deleted]

Sheila sad helt stille på den væltede træstamme. Hvorfor hun var kommet herud, var hun ikke engang helt selv klar over. Hun havde vel bare haft brug for lidt ro til at tænke. Måske var Den Mørke Skov ikke ligefrem de flestet første valg når de ledte efter et roligt sted at tænke, eftersom de fleste fandt de store træer, samt væsnerne det rygtedes der gemte sig derinde skræmmende. Dog var Sheila ikke bange, i hvert fald fald ikke særlig meget. Man kunne dog godt mærke en svag gnist af frygt i hende. Hvad ville hun egentlig gøre hvis noget angreb hende herude? På hende havde hun ganske vidst to kort sværd, men det var ikke nogle hun var særlig erfaren i at bruge. Samtidig havde hun også sine magiske kræfter, som hun dog heller ikke var spor trænet i. Dog kunne man vel altid true med dem, hvis noget nærmede sig.. Det gippede i hende da der lød en stemme. Hun havde slet ikke hørt nogen andre komme, selvom skoven var stille som graven, og man derfor skulle tro at et andet væsen ville være nemt at høre. Hun bedømte ud fra stemmen, at det var en mand der talte, og den kolde tone fik hendes indre faresignaler til at ringe. Dog prøvede hun stadig at virke tapper. "Jo.." Sagde hun stille, og kiggede sig omkring. Hun kunne ikke få øje på manden der talte. "Giv dig til kende." Sagde hun roligt, og rejste sig, mens hun hele tiden holdt øjnene åbne.

[thanatos]

Da hun rejste sig op og kiggede rundt betragtede han hendes ansigt en ekstra gang jo det var en ganske køn kvinde dog en smule ung så hun da ud til at være, skulle han give sig tilkende eller lege lidt længere med hende for at se hvordan frygten i hende ville stige, han kunne ikke få sig selv til det da det alligevel ikke ville være hendes blod han var efter da han havde fået det han havde brug for, han trådte langsomt ud af skyggerne i en langsom flydende bevægelse der fik ham til at ligne at han ikke betrådte jorden. Han lagde hovedet på skrå imens han kiggede på hende, hans ansigt kunne ikke ses for masken der meste lignede et skelet af en vampyr. "Nu kan de se mig unge frøken." Sagde han med et let buk dog uden at fjerne blikket fra hende, han vandrede tættere på hende. "Jeg skræmte dem måske?" Spurgte han med en smule varmere stemme ikke at det betød noget for ham, han nød kun at folk blev skræmt for det betød han havde overhånden og nemt ville kunne overrumple den anden person.

[Deleted]

Sheila fortsatte med at kigge sig omkring, indtil han endelig trådte frem fra skyggerne. Hendes matte plummerbrune øjne betragtede ham, med en skjult nysgerrighed. Hendes ansigt var ikke specielt kønt, eftersom det var blegt, og så var det som om næsen og munden var en smule for stor. Det havde dog hjulpet kraftigt på hendes udseende at blive vasket, eftersom hendes hår ikke længere var fedtet, og henes ansigt var rent. Hun kiggede undrende på ham. I al den tid han havde været i nærheden havde hun kunne føle noget dødt. Det var en evne hun for kort tid siden havde opdaget som et led i hendes oplæring som Necromancer. Det kunne selvfølgelig også være ham, hvis han altså var.. En udød. Hun var klar over at der vandrede racer omkring der var levende døde, vampyrer, spider og horrors. Det irriterede hende lidt at hun ikke kunne se hans ansigt på grund af masken, men sådan var det.. Hun kunne ikke lade være med at smile venligt, da han spurgte om han han havde skræmt hende. "Kun en smule.." Sagde hun. Hun havde altid været meget høflig, eftersom hun var blevet godt opdraget. Ganske vidst havde det sidste år alene i Dvasias tæret hårdt på hende, men nu hvor Kain havde taget hende under sin vinge, skulle alt nok blive godt igen. "Hvem er I så?" Spurgte hun, og satte sig ned på træstuppen igen. Hun burde måske føle sig en smule utryg, men af en eller anden grund, var hun altid tryg når der var noget dødt i nærheden.

[thanatos]

Thanatos kiggede lidt på hende der var noget over hende hvad kunne han ikke helt forklare men et eller andet var der. Det var ikke min mening at forskrække dem frøken." Sagde han lidt undskyldende dog var han ikke helt ærlig overfor hende da han helst så at han forskrækkede andre folk så han havde overhånden, da hun spurgte om hvem han var, var han ikke helt sikker på om han skulle fortælle hvad han hed eller om han skulle fortælle hende en lille hvid løgn men han tænkte hun var jo blot menneske så det kunne vel ikke skade så meget. "Mit navn er Thanatos og deres navn unge frøken?" Sagde han med et let buk hvorefter han rettede sig op igen og satte sig så ned ved siden af hende. "Jeg håber ikke det gør noget jeg sætter mig ned ved siden af dem da det er lidt nemmere at snakke på den måde." Sagde han stille og gav hende et lille charmerende smil, han håbede et eller andet sted smilet ville virke da det normalt virkede på mennesker når han endelig brugte sin charme.

[Deleted]

Sheila smilede skævt da han undskyldte. "Det er nemt at blive forskrækket i det her mørke.." Sagde hun stille. Hun havde dog aldrig været særlig bange for mørke. Det var som om at mørket var en del af hende, det havde det altid været. Da hun var lille havde det altid været hende der havde turde gå ud i mørket om aftnen, selvom hun dog på den anden side heller ikke betragtede sig selv som modig. Hun smilede høfligt da han fortalte hende sit navn, bagefter spurgte om hendes. Hun havde ingen skrubler om at skulle afsløre det, eftersom det alligevel ikke gjorde noget om han kendte det eller ej. "Godaften Thanatos." Sagde hun, mest af alt for at smage lidt på navnet. "Mit navn er Sheila Navanco Daimaqima." Sagde hun stille. I lang tid havde hun bare heddet Sheila Navanco, men efter at hun var blevet adopteret af Kain, var hun blevet en del at Daimaqima slægten, og bar derfor også stolt deres navn. Hun rykkede sig lidt på træstammen da han spurgte om han kunne sætte sig. "Du sætter dig bare ned.." Sagde hun med et venligt smil. Det var som om hun ikke kunne være bange for ham, på grund af den døde aura der var omkring ham.

[thanatos]

Thanatos gav et let buk fra sig da hun sagde sit navn. "Ja det kan man hvis man da ikke er vant til at vandre rundt i mørket og har evnerne til at passe på sig selv." Sagde han med et grin, da hun sagde han bare kunne sætte sig ned satte han sig ved siden af hende. "Hvad bringer dem så ud i skoven på denne tid af døgnet?" Spurgte han stille og rettede sit blik imod hende, han betragtede hende på tæt hold for at finde ud af mere om hende for at se hvad hun var for en for der var noget over hende mere end blot et almindeligt mennesker for hun virkede ikke så skræmt som hun kunne så måske hun ikke var et normalt menneske, hvad kunne hun så være det var ikke nemt for ham at finde ud af. "Jeg selv er ude for at finde noget jeg kan spise." Sagde han imens han stadig kiggede på hende det var heller ikke langt fra sandheden, hun havde en vidunderlig duft men det havde alle menneskelige væsner på grund af deres blod, han overvejede kort om han blot skulle tage hvad han havde brug for men valgte istedet for at holde sig tilbage lidt endnu og se om hun var villig til at lade ham ernære sig i hendes blod

[Deleted]

Sheila nikkede stille. Hun mente selv at hun var istand til at passe på sig selv. Hun havde allerede fået en forsmag på hvad hun var istand til, og dog var hun stadig ikke istand til at kontrollere det. Hun havde også sine to kortsværd med sig, selvom hun heller ikke var særlig trænet i at kæmpe med dem. Dog ville hun, hvis hun blev angrebet kæmpe imod så godt hun kunne. Hun trak lidt på skuldrende, og kiggede kort på ham, før hun vendte blikket ud i mørket. Selvom hun var kommet herud for at være en smule alene, var hun egentlig også glad for at hun havde mødt ham at snakke med. "Jeg kan godt lide mørket." Sagde hun stille. Dette var ikke en løgn, selvom det egentlig ikke var en rigtige grund. Hun vendte sit ansigt imod ham igen, da han sagde at han var ude og lede efter noget at spise. Dette bekræftede hendes teori, selvom han selvfølgelig kunne være en jæger der var på jagt efter vildt, selvom det dog ikke var det hun troede. Hun kunne ikke lade være med kort at række hånden frem, og lægge den på hans bryst, der hvor hjertet burde være. Det var dødt. Selv gennem hans tøj kunne hun mærke dette. "Du er udød." Sagde hun stille og kiggede op på ham, hvorefter hun igen lod sin hånd falde ned i skødet. Det skræmte hende ikke at han nok var på jagt efter blod, så længe det ikke var hendes.

[thanatos]

Thanatos nikke enighed i at mørket var noget hun kunne li for selv kunne han os godt li mørket, men det har jo os været hans ven i meget lang tid så det var jo svært ikke at påskønne det, da hun lagde sin hånd på ham kiggede han forundret på hende hvordan kunne det være hun gjorde sådan bare pludselig, hvad havde givet hende lov til at gøre sådan, normalt tillod han ikke nogen gjorde sådan ved ham. "Ja jeg er levende men alligevel ikke, nej mit hjerte banker ikke længere i mig, jeg har ikke brug for menneske føde, jeg tager det hvilket gør mennesker lever." Sagde han med en kølig stemme, han øjne gav et mere lysende skær fra sig han rykkede hovedet en smule tættere på hende og betragtede hende lidt mere indadgående. "Var det, det de havde brug for at få bekræftet?" Spurgte han med en lidt koldere tone end var tiltænkt, han brød sig ikke om der var nogen der kom så tæt på ham men han holdt sig tilbage for ikke at gøre pigen noget men alligevel kunne han ikke lade vær med at spekulere over om han skulle forsøge at få noget blod fra hende nu hvor hun havde taget sig den frihed som hun havde gjort.

[Deleted]

Sheila havde lidt på fornemmelsen at hun måske var gået en lille smule for tæt på, men på den anden side? Der var vel ikke noget at være bange for. Måske var det fordi han var død at hun blev lokket ind i en falsk følelse af tryghed. Hun kiggede kort ned, før hun igen kiggede på ham. Hun nikkede stille, da han selv bekræftede det hun havde fundet ud af. "Du er en vampyr.." Sagde hun stille. Han kunne også være en spide eller en horror, men dog var sandsynligheden størst for at han var en vampyr, eftersom de to andre racer var yderst sjældne. Sheila bemærkede at hans stemme var blevet køligere. Måske var han virkelig sur over at hun var gået så tæt på ham? Hun nikkede stille da han spurgte hende. Jo.. Det var vel bare det hun ville have af vide, selvom hun havde vidst det hele tiden. Tanken om at han var et væsen der levede af mennesker som hendes blod, kunne dog ikke lade være med at skræmme hende en smule. Da hun var lille, havde hun altid hørt skræmmehistorier om hvordan vampyren kunne komme og tage en, og drikke alt ens blod, hvis man ikke var på vagt. Det var dog først da hun kom til Dvasias hun havde haft mulighed for at støde på et af disse væsner, selvom hun aldrig før rigtig havde snakket med dem.

[thanatos]

Thanatos nikkede til hende ja han var en vampyr, dette havde hun ret i, men det var nu heller ikke svært at finde ud af hvis man vidste lidt om vampyrer, dog havde han sine evner til at skjule det faktum ved at forgive han havde liv i kroppen dog krævede det en del koncentration at gøre. "Ja jeg er vampyr det skræmmer dem måske." Sagde han stadig med den kolde tone. "Det skræmmer dig måske, jeg kan forestille mig der har været masse historier menneskerne render og fortælle om os for at få de små børn til at opføre sig ordenligt." Sagde han med et stille grin, han vidste godt mange af de historier der var blevet fortalt, han havde selv været med til at fortælle nogle historier til børn der havde generet ham for meget for at skræmme dem væk, det kunne måske os give ham en smule sjov hvis han kunne skræmme hende lidt men igen han ville jo heller ikke skræmme hende helt væk så indtil videre holdt han sig i skindet, det var måske mere når han tog masken af hun ville blive en smule skræmt af ham.

[Deleted]

Sheila smilede kort til ham, da han bekræftede at han var en vampyr. Hun trak lidt på skuldrende da han spugte om det skræmte hende. "Jeg er ikke bange for de døde." Sagde hun stille. Hun havde ikke rigtig lyst til at tale så meget om hvad hun egentlig var, men håbede at han bare troede at hun var en Necromancer. Hun måtte dog nikke genkendende da han begyndte at snakke om de mange skrækhistorier der kørte omkring vampyrer. "Jeg har hørt masser af skrækhistorierne, men jeg har aldrig rigtig været bange for vampyrerne. Dog ved jeg at hver og en af jer tørster efter blod.. Der i blandt mit eget." Sagde hun stille. Mon han var tørstig.. Eller sulten, hun vidste ikke helt om vampyrerne var tørstige eller sultne når de hungrede efter blod. En ting vidste hun dog, at han, hvis han altså hungrede efter blod, ville være istand til at holde hende fast, og derefter drikke hendes blod, uden hun ville være istand til at gøre så meget modstand. Måske var det denne fare der fik hende til at blive siddende? Hun manglede virkelig noget spænding i øjeblikket, eftersom alt virkede så trygt hjemme hos Kain.

[thanatos]

Thanatos var forundret over hendes svar hun var ikke bange for de døde dette kunne kun betyde hun var en necromancer, de havde med de døde at gøre men meget vidste han ikke om dem kun at de kunne være enten gode allieret eller farlige fjender. "Man skal passe på med for meget overmod unge frøken." Sagde han stille, han vidste ikke hvordan hun ville tage det han lige havde sagt men det var sådan det var når man stod over for en vampyr man skulle passe på for de var nogle mægtige væsner dog var der få der var farligere. "Vi tørster efter blod ja men det er en forkert måde at sige det på, vi tørster efter blod når vi ikke har fået noget i lang tid, nogle enkelte tager blod for fornøjelsens skyld." Sagde han roligt, han kendte sine artfæller godt han vidste mange af dem sugede blod for sjov og ikke kun for overlevelsens skyld dog havde han da os selv gjort det før men oftest han havde kun gjort det for at overleve og få sine krafter. "De vil måske gerne ha der er en der suger deres blod siden de nævnte dem selv som de gjorde?" Spurgte han undrende, han var ikke sikker på hvordan han skulle tolke det.

[Deleted]

Sheila nikkede stille da han sagde at man skulle passe på med overmod. "Det er klogt nok sagt.." Sagde hun stille. "Og dog føler jeg mig stadig ikke overmodig. Jeg er ganske vidst ikke istand til at føle frygt overfor de døde, selvom jeg er på vagt overfor at selv De kunne være i en situation hvor De hungrede efter blod." Sagde hun kort. Det gjorde hende ikke mere tryg det næste han sagde. Mon han var en af dem der tog blod for fornøjelsens skyld? Hun regnede ikke med det, eftersom han vel så på nuværende tidspunkt ville have overfaldet hende og taget hendes blod? Hun kunne ikke lade være med at kigge en smule forundret på ham da han sprugte om hun ville have en vampyr til at suge hendes blod. Hun rystede på hovedet. "Nej.. Det var bare ment som at jeg er et menneske, og at i vel hungrer efter alle menneskers blod, hvilket betyder at jeg er i farezonen." Sagde hun kort. Hun kunne ikke drømme om at lade sig bide frivilligt. Hvem ville overhovedet det? For det første ville det blot gøre en svagere at miste en del blod, og for det andet måtte det også gøre ondt at blive bidt. Hun bemærkede dog at han selv havde undret sig ved hendes ord, som om han ikke var helt sikker på at han havde forstået dem rigtigt.