A nice rest..

[nick]

Indenfor korte 10 sekunder dukkede Nick op i Apterta City sammen med Lisa i sine arme. Det klare lyse skær forsvandt, og lod dem alene på gaden. Flere folk kiggede ned i gyden de var dukket op i, da lyset havde skinnet ud på gaden. Nogen kom med overraskede gisp, men det bekymrede egentlig ikke Nick. Han smilede stille, og havde igen lyst til at bære Lisa. Men hun havde vidst godt af at gå lidt for sig selv. Han lagde armen omkring hendes talje og førte hende med sig. Der var mylder på gaden, så han blev ventende ved gydens ene hjørne ud til gaden og ventede på deres snit. Da han så det trak han hurtigt Lisa igennem mængden med en masse: "Undskyld, undskyld!" Og da han trak hende med ind på kroen var der en masse vrede sælgere der råbe af dem. Han kunne dog ikke gøre andet end bare at grine højlydt og skynde sig at lukke døren efter dem. Han førte hende med op imod bardisken, hvor også Krofatteren stod. Han ville lade Lisa føre ordet med ham, da han ikke selv vidste hvad han skulle sige eller ikke skulle. Krofatter, som var en lidt buttet ældre mand, kom frem fra baren da han så Lisa. "Hej Lisa," sagde han og smilede et næsten tandløst smil til hende. Han tørrede sine hænder i det forklæde han bar rundt på. "Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han stille og blinkede varmt til hende. Blot på en venlig måde. Nick stod lidt smilede i baggrunden og havde nu taget Lisa's hånd, istedet for at have armen slynget omkring hendes talje.

[Deleted]

Det kraftige lys som meldte sig og det faktum, at Lisa stadig stod i Nicks arme, var hende virkelig kun en glæde. Det kunne virkelig ikke falde hende ind, at skulle lade ham gå nu, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. De overraskende gisp, var slet ikke noget som Lisa tog sig det mindste af. Det var virkelig kun på tide, at folk endnu en gang måtte vænne sig til at se magikere på gaden. Alle vidste jo, at der ikke var mange tilbage - også af den grund, at hun virkelig ønskede, at skulle finde deres kære børn, selvom hun slet ikke havde nogen anelse om, hvordan de ville se ud eller om de overhovedet var til længere.. det samme med Jeremy trods alt. Armen om hendes talje, var virkelig ikke noget som gjorde hende det mindste. Hun var virkelig bare stædig og nægtet bare, at skulle blive båret rundt på denne her måde, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. At hendes fødder til tider også måtte svigte under hende. Det havde jo kostet blod at få tvunget de vinger af og bare ladet dem ligge der. Hun ville virkelig ikke have noget som helst med dem at gøre, det var virkelig det faktum som havde holdt hende fra ham hvis ikke, og det var noget som hun i den grad måtte nægte sig af! "Der er gang i folk i dag.." mumlede hun stille, da de kom til kroen og Nick førte hende med sig indenfor. Krofatteren var noget af det første som faldt hendde i blik. Et varmt og venligt smil bredte sig på hendes læber, det var bare ikke noget som hun formåede at skulle skjule for ham. Hun tog roligt om Nicks hånd og sammenflettede deres fingre. "Goddag James," hilste hun med en rolig og blid stemme, syngende som et englekor. Hun var jo trods alt engel, selvom sidst hun havde set ham, havde hun båret vingerne.. Og nu var de jo trods alt helt væk. Ikke noget som hun tog sig meget af overhovedet. "Jeg er blot kommet for at indvie en tjeneste.. Jeg har brug for et værelse til to.. til mig og min ma.. Forlovede.." rettede hun relativt hurtigt. Hun vendte blikket mod Nick og med et let smil, inden hun igen vendte sig mod krofatteren. Hun sendte ham et varmt smil.