Have you been a naughty boy ?

[Malaqua Malys Macquarié]

Lionell Marvalo

”..Drøm om mig, snuske..!” hviskede Malaqua drevent ind i sin kundes ører, inden hun bed ham i øret. Ikke et blidt pirrende nip, men derimod et fast og markerende et. Smertefuldt stønnede manden, som han ellers stod i døråbningen på vej ud af Malaquas værelse. Det var intet ved siden af det, som han havde oplevet derinde. Det havde været intenst.. og hårdt. Dog formåede hun alligevel at overraske ham. Malaqua fniste dæmpet. Et lille skingert et. Hun nød den smerte han følte. Hun sugede den til sig, ligeså vel som det begær han følte efter hende. Malaqua trak hovedet til sig, så hun i stedet kunne give kunden et solidt smæk i enden. ”Wuh!” udbrød hun energisk. Den sad nu godt på ham. Det måtte hun give ham. To sekunder efter brød en rynke hendes glatte pande. ”..Af sted med dig!” udbrød hun dernæst utålmodigt. Natten var trods alt endnu ung, og hvem vidste, hvor mange mænd – og måske kvinder – som hun endnu kunne nå at få ind? Denne færdige kunde skulle i hvert fald ikke ende med at koste hende en skilling! Manden kom med en usammenhængende mumlen, inden han gik af sted ned af gangen. Han fandt sin prostituerede for natten utroligt sær.. men også berigende forfriskende og begærlig. Han forlod derfor Horehuset fuldt tilfredsstillet.. men også med et blot øje. Malaqua smilede sygeligt, inden hun lukkede sig inde på sit værelse igen. Her strammede hun den hvide korset om sit liv, så hendes barm svulmede op. Hun trak trusserne på igen, efterfulgt af det lange skørt. Det skørt der var helt frit fortæl, og kun en nederdel bagtil. Dernæst forfriskede hun sin makeup, inden hun puffede op i de lange sorte lokker. Perfekt! Klar til det næste levende billede! Tilfredst forlod hun sit værelse og søgte ud til modtagelseshallen.

[Lionell Marvalo]

Horehuset.. Nok det mest besøgte sted af Lionell foruden Marvalo Bordellet, hvilket var vendt ryggen til, for lang tid siden. Tiderne skiftede, og i øjeblikket gik det hele på, at få Kimeya ud, men selv han havde enkelte behov, som skulle tilses, før han kunne tænke klart igen. Man var jo trods alt ikke nogen mand for ingenting, kunne man sige. Han trak denne gang på smilebåndet, idet han skubbede de gamle døre op til Horehuset. Det i sig selv, havde undergået en voldsom forvandling, og det var tydeligt at se. Ikke at det var noget, som rigtigt gjorde ham noget som helst, og det kunne så sandelig også godt mærkes, så det skulle da endelig ikke være for det.
Efterhånden var Lionell ved at blive en trængende mand, og nu hvor hans.. ekshustru måtte det jo være, skulle være sådan en irriterende pestilens, havde han brug for at tage sig af af andre ting, og det var også det, som han så tydeligt kunne mærke nu. Han hadede det virkelig!
Stemningen her var anderledes, end den var på Bordellet, men hvad.. Alle var der af den samme årsag, og han måtte jo erkende, at det var noget, som han virkelig godt kunne lide, så det skulle da endelig ikke være for det. Lyset var svagt, men hyggeligt og bød til stemningen allerede fra starten af, mens han tog pladsen i den store sal. Halvnøgne kvinder søgte forbi ham fra tid til anden, og han kunne jo heller ikke lade være med at kigge efter dem. Nu hvor han var et velkendt ansigt og særligt på disse kanter, gik hans forventninger stadig frygtelig langt, og de gik frygtelig dybt. Ingen tvivl om det på den front. Et kort smil passerede derfor hans læber, da han så kvinden der kom mod salen. "Endelig." endte han denne gang. At andre havde stået der i længere tid end ham, var han ligeglad med. Han så en kvinde, som han ville have, og han tog det. Og i aften, var det nemlig Malaqua.

[Malaqua Malys Macquarié]

Nogen kvinder fandt det billigt at ligge med flere forskellige mænd.. Nogen fandt det endnu billigere at ligge med flere mænd på en nat.. Malaqua så derimod tingene i et andet perspektiv. For det første.. Hendes sensuelle dæmon fik opfyldt sit behov så det flød til bristepunktet. For det andet.. Hun tjente nogle utrolige gode skillinger på det. Hvad var der ikke at elske? Hun anså det for at være den perfekte kombination!
Malaquas hofter vrikkede dansede, så hendes halve skørt svingede fra side til side, som hun gik. Dette viste flere gange et par lange slanke ben, en lille trusse, og et par hælede sko. Udseendesmæssigt var hun en smuk kvinde, og når hun bevægede sig ind i modtagelseshallen som nu, sørgede hun også for at skrue op for sine egne sensuelle ladninger. Selv holdt hun ikke blikket på nogen bestemt mand, som hun gik forbi. Hun glinsede dem alle.. Hun agtede at sælge sin krop til den højest bydende som altid. De sorte vinger foldede hun svagt ud, inden hun gjorde et stød med dem, så hun svævede nogle centimer hen over jorden. Hen til den bar, hvor de ventede mænd og kvinder kunne få sig et lille glas, inden de valgte en prostitueret for natten. Teatralsk gled hun ind over bardisken, hvor hun lagde sig, så hendes krop slængede sig ind over den. Hendes grå øjne glimtede alt imens af lyst ... og et snert af vanvid. Hun lagde sig på siden, så hun kunne løfte sit hoved op med den ene hånd, alt imens hun med den anden greb den nærmeste mand i kraven og halede ham ind til sig. "Og hvad er dine ønsker? Et vådt skød? Smæk i enden? Begge dele? Din vildeste fantasi?" Hendes stemme var legende, som hun talte, og heldigvis havde hendes entré krævet mange blikke. Der var intet som en lille budrunde! Alle de skillinger hun kunne tjene hjem! Selv vidste hun, at hun skillede sig ud fra de andre kvinder. Hun var anderledes. Nogen ville sige over toppen. Hun var frembrusende. Hun var over det hele.. og så var der ikke det, hun ikke var med på. Egentligt foretrak hun det voldsomme.. Der var intet som at forene pinsel og intimitet med hinanden. Det var også derfor, at hun havde endt med at give sin tidligere kunde et blåt øje. Hun havde blot ladt sig rive med af begivenhederne.

[Lionell Marvalo]

Nu var Lionell ikke just kendt for sin slående tålmodighed, men nok mere det modsatte, hvor han gjorde, hvad han ville, og når han ville det, og nu skulle han nærmest stå i kø? Det var slet ikke noget som ville komme til at ske! Han lod armene søge over kors, mens han kiggede sig omkring. Der passerede mænd, såvel som kvinder forbi ham, uden at det vækkede nogen større interesse på sigt. Det var først da denne smukke kvinde gjorde sin entré, at han fangede den. Det var hende, som han ville have, og gud nåde trøste dem, som forsøgte at stille sig i vejen for ham, for det fandt han sig da godt nok heller ikke i!
Hendes slag med vingerne, der bragte hende til bardisken, hvor hun lagde sig som et andet gourmetmåltid, fik kun Lionell til at trække på smilebåndet. Ja, selv han, var jo trods alt nødt til at tænke på sine egne behov engang imellem. Han lod hovedet søge langsomt på sned, inden han denne gang sneglede sig igennem mængden. "Det spørges, hvad du kan byde på. Jeg er en meget.. meget krævende mand," kommenterede han denne gang. Han selv endte med at tage pladsen på en stol ved baren, hvor han denne gang kiggede på hende. Han havde nemlig ikke tænkt sig at lade sig stoppe af noget som helst. Ikke hvis det kunne undgås i hvert fald. Smuk var hun så sandelig, og de mænd der ville tæt på, kunne da bare lige vove på det! Dem som kom tæt på, fik sendt en dræbende mine retur, hvilket hurtigt fik dem til at trække sig i stedet for. Det derimod, var noget som passede ham ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. Hertil vendte han blikket mod hendes skikkelse igen. Her gav han hende elevatorblikket.. tog hver en ting i blik. "Nævn din pris," afsluttede han denne gang, inden han gjorde tegn til bartenderen om et glas whisky. Han var en krævende mand. Kun det bedste var godt nok.

[Malaqua Malys Macquarié]

Malaqua morede sig med at svæve ind foran mandemængden, og slænge sig på bardisken, som var hun en tag-selv-buffet! Overraskelsen var også at spore i deres øjne.. Undtagen den mand, som hun havde grebet fat i. Hans blik var intenst og fuld af iver. Han var dog ikke nødvendigvis hendes udvalgte for nu. Han var nemlig ikke nødvendigvis den der var mest interessant, eller endnu vigtigere … den der gav flest mønter! Hurtigt kom der dog også en anden mand på banen, hvilket lystigt fik hendes blik til at glide i hans retning. Fingrene holdt hun dog endnu på den anden mand. ”Uh, en hård mand!” sagde hun begejstret, og skubbede sig op i en siddende stilling. Hun skubbede sig over i hans retning, så hun sad på bardisken over for ham. Det ene ben svang hun lystigt hen over hans krop, så hendes egne var spredte for hans vedkommende. Hun vippede legende med fødderne. Kroppen lænede hun fremover, så hendes allerede svulmende barm i det stramme korset blev det mere synligt. ”Kan du lide det hårdt?” spurgte hun ham i en fortrolig tone, inden hun lænede sig tilbage igen. Whiskyglasset der blev skubbet i hans retning, greb hun selv om. Han burde give hende lidt. Hendes øjne lyste, som hun tog en tår af den stærke gyldne væske. Hvad hun kostede? ”5 sølvmønter,” svarede hun efter whiskytåren. ”7!” udbrød manden, som hun før havde gjort sig til hos. Øjeblikkeligt sendte hun den mand et indsmigrende blik. Det lød allerede mere lovende.. Og hvorfor skulle hun være sippet med dem hun lå med? Allerede nu kantede hun tilbage mod ham. Dog forventede hun et modspil fra den mand, som hun lige havde snakket med. Han havde trods alt sendt de andre mænd et besidderisk blik, som var hun allerede hans. Hun kunne lide det! I et øjeblik fantaserede hun om, at han slog den anden mand i gulvet.. Hun ville elske det! Bestyren ville måske bryde sig mindre om det..

[Lionell Marvalo]

Den fims som denne kvinde havde valgt at trække til sig, var på ingen måder nogen konkurrent for Lionell. Derfor valgte han selv at træde til, så han kunne få sin andel i goderne i stedet for. Det var nemlig den type mand han var, og han havde bestemt heller ikke tænkt sig, at lade nogen anden komme tæt på! Her tog han pladsen, hvor han også var tydeligt tilfreds med, at han fangede kvindens opmærksomhed. Så langt, så godt. "De hoveder der, har du slet ikke noget at bruge til, min snut.. Du kan få det, som er meget bedre." Hvis der var nogen, der vidste hvordan en kvinde skulle stilles, så var det ham. Ikke fordi at han ville prale, men hans erfaring strakte sig langt.. Frygtelig langt faktisk.
Det var også kun et lille og tilfredst smil, der kunne passere hans læber, idet at den anden mand råbte op om prisen, da hendes blev offentliggjort. 5 sølvmønter synes han så sandelig heller ikke lød som en tosset betaling for en aften. Han var selv en af dem, som kunne holde i lang tid. 7 mønter blev budt. Nok solgte hun hans krop som en anden genstand, men selv Lionell satte en langt større pris på. Hvis blikket kunne dræbe, var denne mand derfor faldet i jorden, før han kunne have nået at gøre noget som helst. Hvor vovede han! Dog slog han koldt vand i blodet. Han ville ikke agere som andet end den fattede mand, som han var.. og ønskede at fremstå som, om ikke andet. "10," sagde han denne gang med en betydeligt mere kortfattet stemme end tidligere. At nogen i det hele taget vovede at byde over ham, gjorde ham vred. Der var nemlig ikke nogen, som skulle tro, at de kunne komme i vejen for Lionell Marvalo og så tro, at de slap godt fra det bagefter! Sådan legede de bestemt heller ikke!

[Malaqua Malys Macquarié]

Hvem Malaqua ville ende op med af de mulige herrer, ville hun lade pengepungen bestemme! Kærlighed var det nemlig ikke, som det var forretning. Hun havde et behov, som skulle opfyldes, samt en husleje og mad der skulle betales. Derfor tog hun sig ej heller af den ene mands tale. Hun skulle desuden nok være kvinde nok til at omvende enhver mand til det spændende! ..og hvis han virkelig var insisterende, måtte han jo bare punge ud. Hun vippede derfor også let med øjenvipperne, som han bød hende hele 10 sølvmønter. Svarende en guldmønt. De grå øjne lod hun dernæst glide på den anden mand. Den mand der havde været med i budkrigen, og som havde budt 7 sølvmønter. Han vrængede irriterende med ansigtet, inden han opgivende slog ud med hænder og forlod bordet. Nå da da.. Ding dong, der var vidst en vinder! Charmerende sendte hun Lionell et smil, inden hun skubbede sig tilbage på bordpladen over for ham. Dvælende lænede hun sig ind over ham, hvor hun lod sine fortænder gribe om hans underlæbe. Ikke helt blidt og uskyldigt, men hey.. hun var heller ingen hvid lille engel. ”Kom med, min sejrherre,” hviskede hun, idet hun slap hans underlæbe igen. Hun ville give denne mand noget af en omgang! Let sprang hun ned fra bardisken, hvorefter hun legende vinkede ham til sig med den ene finger. Hvem han var, interesserede hende ikke.. Kun, hvordan hendes egne behov ville blive opfyldt. Hun drejede omkring på de høje hæle, som hun satte kursen tilbage mod sit værelse. Igen vuggede hendes hofter fra den ene side og til den anden, så hendes skørt bølgede omkring.

[Lionell Marvalo]

Penge havde som sådan aldrig været noget problem for Lionell, da han i bund og grund kom af en familie, som havde en formue liggende, og som bare ikke blev brugt - ja, foruden når han ellers gik igang. Når han havde fundet noget han ville have, så ville han have det, og det var så sandelig også det, som han havde tænkt sig. Det var denne kvinde som han ville have, og gud nåde trøste den mand, der forsøge at stille sig i vejen for ham, for det fandt han sig simpelthen ikke i!
Han vandt..! Det skulle ærlig talt bare mangle! Tydeligt tilfreds over at være vinderen af den store pengepung, vendte han blikket mod den yndige kvinde igen. Krævende som han kunne være, så var han i sig selv, heller ikke så svær at stille tilfreds, når det endelig skulle være i den anden ende. Grebet om hans kæbe, fik ham blot til at stirre direkte i hendes øjne. At han havde vundet det, som han selv personligt ville kalde for en vildbasse, havde han det mere end fint med. Der var ikke noget bedre end en kvinde, som selv præsterede at slå lidt igen, når det skulle være. Det var den slags Irina kunne lære af. Afvisende var hun, men hun lod ham jo også bare tage bagefter. Hvad var det spændende ved det? Det her var derimod langt mere spændende! "Mig en glæde," afsluttede han, inden han rejste sig op. Han betalte for sin drik, ved at smide en sølvmønt på bordet. Så var den da godt nok også betalt nu så at sige! Som en anden lydig lille hund, søgte han derfor efter Malaqua. Dette skulle uden tvivl vise sig, at blive en rigtig god aften, også for ham. Han elskede det jo allerede!