Post by Malaqua Malys Macquarié on Jul 14, 2016 19:13:14 GMT 1
Malaqua | Malys | Macquarié
Fulde navn: Malaqua Malys Macquarié
Alder: 9.563 år, men ligner en på 26 år
Race: Varyl – Dødsengel og Sensuel dæmon
Job: Ejer af Macquariés Tærter og prostitueret på Horehuset
Status: Ikke i forhold
Loyalitet: Sig selvVåben:
ꝏ Spyd, buer og pile, sværd etc. er Malaqua ubrugelig med. mindre våben såsom knive og dolke, er hun dog glimrende med! Efter at hun har parteret en hel del menneskekød, ved hun præcist, hvordan kroppen fungere. Hun kender alle livsvigtige organer og lemmer og dem, som man sagtens kan undvære. Hun ved derfor, hvad hun skal sigte efter. Derudover er hun fingernem og utroligt hurtig med et lille skarpt blad i hånden.
ꝏ Hendes sensuelle udstråling gør, at hun let kan charmere med et blink, og fordærve ved en berøring. Med sin sensuelle udstråling kan hun derfor vende en mand eller kvinde mod sin ægtefælle, for i stedet at tilbringe én nat med hende.Personlighed: Sindssyg, men smuk er den sætning der bedst beskriver Malaqua.
Ragende gal, psykotisk og mørk, som en sand dødsengel, er hun. Hun stortrives i det mørke, og det er også af den årsag, at hun har slået sig ned i Rimshia City. Byen for snigmord, tyverier, druk og intime eskapader. Hun styrkes af andres ulykke og vrede, og derfor føler hun sig som en mørk gudinde i den store by.
Hun har ingen velsete følelser for andre. Hun føler ingen medlidenhed for folk, og hvis hun har et godt øje til en bliver det som regel udtrykt på en hvis psykopatisk måde, da hun er hård og jaloux anlagt. De personer hun er ligeglad med vil højst sandsynligt anse hende for at være en kvinde, som blev tabt som barn. Hun kan komme med små pludselige udbrud, hvor hun i det næste øjeblik kan være sygeligt smilende. Ellers er hendes sind og hjerte størstedelen af tiden et stødt mørke.
Ligeså gal hun kan være, ligeså charmerende kan hun være. Det er dog en fordærvet charme, da hendes eneste charme ligger i hendes sensuelle dæmon. Personligt forstår hun sig nemlig ikke på at være en sand fryd for øjet. Det er derfor hendes sensuelle evner hun bruger, hvis hun skal indsmigre sig hos en person der ikke værdsætter et sandt mørke.Fortid: Malaquas historie er ikke en historie om prinsen på den hvide hest, der forelskede sig i den yndige skønjomfru, og fik det smukkeste barn, nej.. Malaquas historie er for mange en andens mareridt, men for hendes vedkommende en sand fryd.
Malaquas moder hed Malys. Det navn, som nu er hendes mellemnavn. Malys var en kynisk dødsengel, som den race nu engang er. Hun var en mørkets kriger, og en nat stødte hun på Matthæus. En lystens mand, som enhver anden sensuel dæmon er. Med enkelte berøringer blev Malys hurtigt overvundet af ham i hans seng. En stor fornøjelse for Matthæus’ vedkommende i og med, at han behøvede samværet for sin egen overlevelses skyd. Efter at hans behov var mættet, og hans kræfter havde lagt sig, vækkede Malys’ behov. Dødsenglenes behov for død og pine. Levende sprættede hun sin sengepartner op, så han levende kunne være vidende til sine smerter, som han til sidst døde af.
9 måneder efter fødte Malys Malaqua. En varyl. Malys accepterede dog det faktum og opfostrede sit barn. På intet tidspunkt lagde Malys skjul på, hvordan Malaqua var blevet undfanget, og til hendes glæde syntes Malaqua altid at blive glad ved historien. Malaqua elskede også i sandhed sine forældres historie. En historie om racernes behov, og hvordan det var endt ud i et blodbad. Perfektion for hendes vedkommende. Malys fortsatte opdragelsen af sit barn der heldigvis havde et mindst ligeså sort hjerte, som hende selv. En dag ønskede Malaqua dog at overstige moderen, og derfor myrdede hun hende naturligvis. Hun bandt hende i søvne, hvorefter hun sprættede hende op, som hun havde sprættet sin fader op. På den måde blev hendes dødsengel styrket i lang tid.
Efter sin moders død havde Malaqua brug for at tjene penge på egen måde. Hun begyndte at sælge sin krop på Horehuset. Det intime var nemlig en nødvendighed for hendes sensuelle dæmon, og da hun samtidig kunne tjene penge på at have samvær med andre, tænkte hun, at hun kunne slå to fluer med et smæk.
Malaqua havde dog også andre behov. Behovet for andre folks pinsel. At arbejde på et horehus bragte trods alt kun folk ubeskrivelig nydelse. Hun søgte derfor selv ud, hvor hun myrdede folk på forskellige bestialske måder. Igen meldte tanken om, hvorfor hun kun skulle opfylde sin races behov, når hun muligvis også kunne fylde sin pengepung på den måde. En almindelig person ville måske overveje at blive snigmorder, men en almindelig person var Malaqua ikke. Hun valgte derfor at tilberede et af sine mord, som hun proppede dem i en kødtærte. En handling der skulle vise sig at være en succes. Selvfølgelig uden at kunderne vidste, hvad kødingrediensen var. Hun åbnede derfor Macquariés Tærter.
At have en tærteforretning og at prostituere sig, viste sig dog at være tidskrævende. Malaqua havde derfor brug for en samarbejdspartner. En nat fløj hun hen over en af de dvasianske krige, hvor en mand fik en plads i hendes mørke hjerte. Evan Strife. Han var perfekt! Køn og morderisk. Efter at han havde vundet krigen, opsøgte hun ham på slagmarken. Fra den dag skabte de et privat samarbejde. Han skulle være hendes kødforsyner til Macquariés Tærter, og hun skulle bage og sælge dem.Styrker:
ꝏ Hun er selvstændig
ꝏ Hun er sindssyg og tør derfor ty til ekstremer
ꝏ Hun kan gøre sig til enhvers drøm
Svagheder:
ꝏ Hun svækkes af sollys
ꝏ Hun er afhængig af intimt samvær for sin overlevelses skyld
ꝏ Hun ejer ikke empati
Kendetegn: Hendes grå øjne og sorte hår.
Tilholdssted: Rimshia City
Andet?
ꝏ Hun arbejder i sin tærtebutik om dagen i hverdagene, hvor hun selv kokkerer og sælger dem. Om aftenen i weekender arbejder hun på horehuset, hvor hun sælger sin krop til mænd og kvinders fornøjelse.
ꝏ Selvom hun er en kendt psykotisk kvinde, stortrives hendes tærteforretning alligevel. Hendes tærter er kendt for at være nogle af de bedste i byen. Ingen ved dog, at hendes hemmelige ingrediens i kødtærterne er menneskekød.
Signatur: Megan Fox