You are just the one I would like to talk to!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Alting havde en pris, Lionell ville have sin søn og Faith ville have sin. Den var ikke længere. Hvis han ville have hendes hjælp, så måtte han give hende hvad hun ville have. Hun nikkede kortfattet. Hun forsøgte ikke engang at lade som om at hun var begejstret for at forhandle med ham, generelt var hun meget lidt begejstret for at have Lionell i Appolyon hvor han så absolut ikke var velkommen. "Han er stærkere end du tror Lionell, hvad end du kan lide det eller ej, så valgte din søn at ligge med mig, Marvaloblodet flyder i vores søns årer og han afskyr mig, men han har altid været meget.. familiær, så jeg er sikker på at det kunne lokke," svarede hun og så væk. Nej hun brød sig ikke om at Marvaloerne skulle have fat i hendes søn, men det var bedre end at se ham gå i graven.
"Det er en aftale.. og forsvind så ud af min by. Du kan kontakte mig når det er relevant, men jeg vil ikke se dig her igen," hun kneb øjnene sammen og så meget intenst på ham i håb om at han kunne forstå hendes ret tydelige hentydning. Det gjorde dæmonerne urolig og det samme hendes position usikkert særligt med Jared som leder.. så langt tid det varede vel og mærke, hun ventede bare på det perfekte øjeblik til at ændre det. "Og tag bare flasken med dig, du har nok mere brug for den end jeg har," kommenterede hun med et underliggende hån. Det havde aldrig været nogen hemmelighed at den familie var glad for alkohol, Kimeya måtte jo have det et sted fra. "Undskyld mig men jeg har andet at tage mig til," hun gav ham et lidt køligt blik før hun passerede ham og gik ud. Der var alligevel intet interessant for ham at finde derinde. Hun rystede på hovedet for sig selv og gik ned af de mørke korridorer for at fortsætte sit arbejde.

//Out

[Lionell Marvalo]

Cedric var en ung mand, som slet ikke havde nogen former for betydning for Lionell. Manden var ikke renracet, og derfor kunne han i hans bog, slet ikke bruges til noget som helst. Det var nok også en diskussion, som de kunne have fra nu og til dommedag, uden at blive enig. "Tænk at en dæmon skal kunne være så moderlig." Nu var Faith jo kendt for værende det stik modsatte, så derfor morede den tanke ham da også. Det var vel heller ikke underligt, var det? Armene lod han roligt søge over kors denne gang, mens han fast og intens stirrede på hende.
Der var ikke mere at komme efter, hvilket Lionell udmærket godt kunne fornemme. Det var bare ikke rigtigt noget som rørte ham. Hvorfor skulle det? Han ville bare have Kimeya ud derfra. Resten kunne jo i princippet være fuldkommen ligemeget for ham. "Udmærket. Du kan forvente at høre fra mig meget snart." Jo hurtigere det kunne gøres, des bedre ville det også blive. Og gerne inden Kimeya ville ende med at miste hovedet, for han vidste, at det var den straf som han stod til. Og det ønskede han faktisk ikke.
"Det må jeg da nok sige." Selv flasken fik han lov til at tage med sig? Alligevel stillede han den fra sig på bordet. "Tag den som et minde om vores møde, dæmon. Det bliver første og eneste gang, at vores slags vil gå sammen. For en gangs skyld, har vi et eget mål at søge efter." Han så efter hende, som hun denne gang bare passerede ham, for at gøre sit eget arbejde. Ikke at det som sådan kunne komme synderlig meget bag på ham. Det var sådan, at tingene skulle være. Han selv forduftede i en mørk og sort røgsky. Han skulle have samlet trådene, så han kunne få sin søn ud. Det kunne ikke gå hurtigt nok.

//Out