Anairë Galathil Ancalimë

[Anairë Galathil Ancalimë]

Anairë | Galathil | Ancalimë

Fulde navn: Anairë Galathil Ancalimë

Alder: Ukendt

Race: Mørkelver

Job: Torturmester i Maerimydra

Status: Enke

Loyalitet: Maerimydra, og Tatiana

---

Våben: Ikke forefindes der det form for våben, som Anairë ikke er i stand til at benytte sig af. Som den torturmester som hun er, og i forvejen en position, som hun har haft i sin besiddelse i uendelige tider. Hun er i den forbindelse, også kreativ anlagt, hvor hun selv kan finde de mindste småting, som kan bruges som våben, hvis dette skulle vise sig, at blive en nødvendighed. Med den oplæring og træning, som hun har fået, fra hun ikke var særlig gammel, så kan hun bruge alt fra knive til buer og sværd, og kreative håndvåben, som andre slet ikke har skulle tænke på, kan bruges.. Det kan være alt fra torne i en busk, til grene og sten.

Personlighed: Anairë er en hård kvinde, som ikke er bange for at slå fra sig. Hun er rap i kæften, og gør hvad der passer hende, såfremt at det er indenfor den lov og de rammer, som er blevet udstedt af Kahlien, i Maerimydra. Til enhver tid, vil hun tage sin race i forsvar, og det er uanset hvad, der skulle forekomme dem. Her er hun ikke nogen familiekær moder, som vil rende rundt som en eller anden pyldermor, men derimod en kvinde, som behandler dem efter en meget hård hånd, som hun selv er blevet det. I hendes optik, er mørkelverne den eneste sande race, hvor hun vil gå i døden, for at beskytte og fremhæve dem således! I den samme omgang, kan man fremhæve hende som en yderst loyal og bestemt kvinde, hvor hun på intet tidspunkt, stiller spørgsmål overfor sin egen leder. Her er hun heller ikke bange for at slå ihjel, og altid vil hun se på mænd, som underdanige, hvor de hører til under hendes fødder, og ikke højere hævet over hende.
Som den ekstremt forventningsfulde kvinde, som hun er, så skal der også meget til, før hun bliver stolt. I den forbindelse, har hun også svært ved at vise følelser, andet end intensitet og passion. Det mest kærlige hun kommer i nærheden af, er kys, hvor det også er noget, som kun hendes datter, har fået lov til at føle. Som den traditionsbundende kvinde, som hun er, kan man kun forvente, at hun vil tale racens sag, når muligheden byder sig.

Fortid: Anairë kom til verden som et velskabt og ønsket lille individ, som hurtigt blev taget hånd om, af sin egen moder. Som enhver anden mørkelver, blev hun dog hurtigt udsat for den groteske og hårde tilværelse, som en mørkelver. Her blev hun udsat for grov tortur, hvor hendes torturmester også hurtigt måtte se sig imponeret på, hvad hun overhovedet var i stand til at håndtere. Af sine egne forældre, blev hun slået. Hun har aldrig levet det søde liv.
Med bue og pil, er det typiske elviske våben, som hun hurtigt viste sig, at mestre, hvor hun ej heller var særlig gammel, da hun nedlagde sit første bytte. For hendes moder, følte hun en stolthed, og denne blev også vist hende. I sjældne tilfælde, blev hun skænket et kys på panden, som tegn på dette. Det var alt Anairë havde brug for. Hun vidste, at hendes moder var stolt af hende.
Af den grund, stoppede hendes hårde og intense træning på ingen måde. Som en sidste test, tog hun dertil, også sin faders liv, og gjorde derfor hendes moder til enke. Det var den dag, hun officielt kunne kalde sig for en smuk og myndig, kvindelig mørkelver. Som gave af hendes moder, fik hun lov til at vælge sin første mandlige slave.


Slaven, skulle alligevel vise sig, at være en mand, som hun alligevel fik et nærmere forhold til. Ved denne mand, fik hun til start 2 drenge.. En væmmelse og en skam, som meldte sig i hendes krop og sind, hvor hun smed dem ud af hus, allerede dengang de stadig var ganske små. Til sidst, var hun heldig, at få sig en yndig lille pige. En stolthed meldte sig alene ved dette, hvor hun også lod den lille pige tvinges igennem samme behandling som hende selv. Tortur og træning, var en fast del af hende, samt buetræning særligt. Her lod hun selv sin datter, tage hendes mands liv, som en endelig test, som hun bestod med bravur. Dette efterlod hende som en enke, som hendes egen moder i sin tid. Selv overtog hun mere og mere af torturtræningen, hvor hun sidst kunne kalde sig torturmester. Dette er en post, som hun har bevaret i frygtelig mange år. Hertil kom hun også nærmere og nærmere Tatiana. En kvinde, som igennem mange år, fremstod som racens sande og eneste sande leder, og en kvinde, som hun har respekteret som en veninde. Et venskab, som hun har agtet at holde, og stadig vil holde, selv i de mange år, som har passeret, og de mange år, som vil komme.

Styrker:
- Mestring af torturiske redskaber
- Elegant og yndefuld
- Fortaler og beskytter for sin race
- Mestring af alverdens former for våben
- Stor strateg

Svagheder:
- Ekstrem fordomsfuld
- Manglende tålmodighed
- Tildels morderisk
- Meget forventningsfuld

Kendetegn: Den lyse lange fletning, og den tætsiddende beklædning

Tilholdssted: Dvasias

Andet? -

Signatur: Laura Brent – I rollen som Dahlia

[Jarniqa Dynithril]

Godkendt!