efter en uge i sengen

[Cedric Jaceluck Marvalo]

Cedric måtte virkelig tage hatten af for denne mands optimisme, for det var bestemt ikke noget, som man typisk så her i landet. Ingen tvivl om det. Langsomt vendte han sig mod ham igen. Hovedet lod han søge på sned alligevel. "Det må jeg sige, faktisk er meget utroligt," sagde han denne gang. Det sagde bestemt heller ikke så lidt.. men hvad.. Han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det nu alligevel. Et kort smil passerede derfor hans læber.
"Du er en hovmodig mand, Matthæus.. Jeg håber, at det vil gå dig godt i fremtiden," sagde Cedric denne gang. Nu var hans far jo selv kendt for værende en af de værre, så det ville slet ikke komme bag på ham, hvis det rent faktisk ville gå galt en eller anden dag. Overhovedet ikke faktisk. Han lod armene søge over kors. "Nuvel.. Lad os få noget at drikke," sagde han denne gang. Han ville jo gerne lære manden at kende. Han var noget af det mest mærkelige, som Cedric nogensinde havde mødt, og han havde faktisk mødt utrolig meget igennem sit liv.

[Matthæus Lusifax Dominik]

Mat gik bag baren og se på ham på ham " er de en wisky ype øl type eller mjød" spurte hen med et smil han så på ham og tykkede lidt på den med hovmodig mand " tja jeg er n ærligmand som ikke frygter, at tag en straf vis nogen vil straf mig. jeg har lært meget gennem livet, og gennem mig arbejde her jeg værdsætter, men lære meget, så længe men vise sin åben og arlighed. vi talte lidt om vorfor je arbejde her og jeg holder af det. jeg elsker at kunne til fræstille folk me en kro hvor folk kan tale. jeg er en der røver at være uden for domme nytra give plads ti folk. jeg nyder når folk kommer her fo at drike snake og få opfydt det de har brug for. men jeg kunne godt bruge hjælp af og til " mat finder et stort krus fram og venter på hvad han har lyst til

[Cedric Jaceluck Marvalo]

Cedric var imponeret over denne mand, så det sagde bestemt heller ikke så lidt. Et kort, men tilfredst smil måtte derfor alligevel passere hans læber. "Jo stærkere jo bedre.. Stik mig din bedste whisky," opfordrede han denne gang. Manden var en særlig en, og bestemt ikke en af slagsen som man typisk ville finde i et land som Dvasias. Det derimod var et meget farligt sted, og det måtte han jo give ham. Det var i særdeleshed et farligt sted at opholde sig, men det var desværre bare meget lidt, som man lige kunne gøre ved det - desværre. Tungen strøg han kort over læberne, inden han tog ordentlig plads.
"Det er også et fint sted du har fået dig. Men pas på. Det kan være en farlig indstilling her i landet, at gå videre med." Han betragtede ham med en alligevel alvorlig mine. Det var måske et venligt råd, men uden tvivl også et meget dyrkøbt et af slagsen, og det vidste han godt. Den slags blev nemlig ikke bare givet ud til højre og til venstre, og ville nok heller ikke komme til det. "Men.. det er rart. Jeg har aldrig hørt om det her sted før.. Jeg burde komme her noget oftere," tilføjede han denne gang. Et kort smil passerede hans læber, inden han lagde albuerne til hvile på bordpladen.

[Matthæus Lusifax Dominik]

matt smillede " whisky skal du skam få." han to kroens ælste og besdte wisky og helte op til ham han så på ham" jeg passer også på men på min engen sære måde, vi har jo vær vores måde at passe på os selv for, som sagt tidliger jeg har levet et liv på gaden, jeg ved verden kan være et mørkt og modbydeligt sted at leve i" han holdte en pause og helte noget vand op. " men man kan vælge og prøve at tilpasse sig til en gro mørk verden, eller men kan flygte fra den, og med flygte mener jeg ende sit liv" han tog en trå vand " personligt tro jeg ikke på du finde nogen steder vor folk lever i fred og hamonie, der vil altid være noget onskab i skyggerende der lure og venter på det kan trade til at tage magte. der vil altid være ondt og godt i folk i alle også mig og dig og såden er verden også spørsmåle er bare hvad der har mageten om det er det lyse eller det mørke "
han smillede " det vil kun glæde mig at se dig noget ofter "

[Cedric Jaceluck Marvalo]

Cedric vidste ærlig talt ikke om han skulle grine eller græde.. Han stod lidt i begge lejre så at sige. Selv tog manden sin bedste whisky ned til dem. Det var vel også den dyreste, og den delte han glædeligt ud? Enten havde han mange penge, så han slet ikke vidste hvad han skulle gøre ved dem, ellers var han da dum.. Det var lidt de to alternativer som nu måtte være. "Jeg tager hatten af for dig, Matthæus," begyndte han, inden han taknemmeligt tog omkring glasset. Dum var han vel, at sige nej til det her? Så det var overhovedet ikke noget som kom på tale.
"Jeg ved ikke hvad det er du har oplevet, som har gjort, at du tænker i de baner, men hatten af for det.. Jeg synes du skal fortsætte med det.. Forhåbentlig kan det spredes til andre.. Og skål," sagde han glad, hvorefter han hævede glasset og tog en ordentlig tår til at starte med. Han var en god mand, hvilket Cedric allerede havde bidt sig fast i, og uden tvivl var det noget, som faldt i hans gode bog. Smilet bredte sig igen.
"Det er sjældent jeg hører lige præcis de ord.. Så mange tak," sagde han. Oprigtigt gjorde den slags ham faktisk kun glad.