Maurus Josephiex Igleèias

[Maurus Josephiax Igleéias]

Maurus | Josephiax | Igleèias

Fulde navn: Maurus Josephiax Igleèias
Alder: Ukendt
Race: Warlock
Job: Omstrejfende
Status: Ugift og ikke i forhold
Loyalitet: Sig selv

Våben: Maurus er ikke typen som forsvarer eller angriber uden at skulle have en direkte grund til det. Han gør dog for det meste brug af magien, selvom det til grænsen er meget begrænset for hvad han selv er i stand til, da det på ingen måde, vil kunne sammenlignes med det som Matthew dengang var i stand til. Han har dog været i stand til at skulle gøre brug af både forsvar og angreb når det gælder magi, selvom han er mere den fysiske eller den som gør brug af tale for at undgå de helt store konflikter. Der hvor han til dels kan minde om sin egen bror, når han først bliver presset til det – at man så gør det som man er tvunget til, for at skulle overleve, der hvor han virkelig kun gør sit for sin egen skyld og for at komme væk, der hvor han ikke er bange for at skade og dræbe om det bliver nødvendigt. Han bærer dog også en kniv på sig som han ellers er frygtelig god til at skulle gøre brug af om det så skulle ende med at blive helt og holdent nødvendigt.


Personlighed: Til en grænse, har Maurus virkelig kopieret Matthew i personlighed, selvom der dog i den grad er en hel del som skiller lige netop disse brødre fra hinanden. Maurus er den mere venlige type, og den mere samvittighedspræget end det som hans ældre bror nogensinde har været. Han skiller sig fra familien, af mange steder og på utrolig mange grundlag, udelukkende den tanke, at han er præget af en samvittighed og ikke er drevet af lysterne som hans egen bror har været det, men med hen forkærlighed som ligger helt andre steder, deriblandt i vin, en af hans store passions og noget som han slet ikke har haft mulighed for at skulle slippe igen. Han er frygtelig målbevidst og ved virkelig også hvordan charmen skal skrues på, da han som oftest, at han har lært det og meget mere fra Matthew selv. Han tager dagene som de kommer og griber mulighederne når de endelig dukker op for ham og han kan se, at det i den grad er noget som han kan vinde på. Han er dog ikke smilende og han viser ingen former for følelser overfor nogen overhovedet! Han er en mand som virkelig besidder gaven for sprog og tale, og har virkelig også udvist af den vej, at han kan lede og overbevise noget så frygteligt. Han bevæger sig sjældent ude om dagen, selvom det dog kan ske, at man kan se ham vandre ved strandens fine bred og bare.. være sig selv som han nu ellers så sjældent finder den mulighed, da han har det rygte at skulle leve op til som Matthew i den grad også måtte stå bag, det var der ingen tvivl om. Han er dog ikke den mest selskabelige fyr som man lige kan falde over og er sjældent af den som tager initiativet til at skulle føre nogen former for samtale overhovedet. Han er kræsen når det gælder det at skulle udvælge og står sjældent ved sine fejl, da han i den grad hader at skulle erkende eller indrømme nogen fejler eller mangler på nogen som helst måde overhovedet! Til forveksling, har han sin egen brors dominante og ranke ydre, hvor det sjældent at han vælger at bukke under for noget som helst eller nogen som helst! Der hvor han virkelig kan være stædig til en grænse, selvom han dog er betydeligt bedre til at skulle vise sig fra en mere medmenneskelig side, end det som hans bror nogensinde har gjort. Han tænker normalt før han handler og opvejer konsekvenser ved lige netop de valg og hvad det kan bringe ham. Han kan til tider, virke noget som en tænker, selvom det dog langt fra er ham et væsen som går rundt og tænker. Han nyder dog gerne et glas vin eller to en smuk aften og i et godt selskab af noget som han vil holde af, selvom der dog stadig ikke er nogen som har fået taget den plads ved ham.



Fortid: Til afveksling fra sin egen bror, er Maurus kommet til verden på en stor solskinsdag. Allerede fra han var ganske lille, kunne de mærke, at der var noget helt anderledes ved denne knægt i forhold til hans ældre bror, som allerede fra helt spædbarnsalderen, havde udvist det mørke, noget som Maurus først udviste utrolig mange år efter. Som en lille knægt, hvor han allerede der, måtte se op til sin storebror, og virkelig gøre alt som skulle til for at gøre sine forældre stolte, selvom Matthew var den som altid formåede at skulle trække den opmærksomhed til sig ved at være den faste og dominante type som han allerede viste sig at være som ganske ung. Altid var det Matthew som satte Maurus på plads og ikke forældrene selv, de var der sjældent for nogen af dem og lod dem derved også udvikle sig i de retninger som de følte det som mest naturligt. Matthew var den som dog alligevel skulle stå som den mand som tog sig af sin lillebror, selvom det i den grad ikke var med hans gode vilje på nogen som helst måde overhovedet. Som årene også måtte gå, langsomt, men sikkert, hvor han selv var blevet godt hærdet af sin brors ekstrem hårde behandling og oplæring af det mørke som måtte hvile som det stærkeste i dem begge, udelukkende for at skulle blive accepteret af dem alle sammen, selvom det var noget som selv var noget som tog voldsomt på hans energi og hans kræfter af alle grunde. Mærkværdigt nok, så lå det ikke til ham at skulle være så mørk og ondskabsfuld, selvom det klart var noget som Matthew tydeligt måtte ønske af ham. Hans far som dog langt om længe, måtte ende med at skulle acceptere ham, nu hvor han selv kunne vise det mørke som han havde været oplært i igennem hele hans barndom og nu hvor han lignede en ung knægt i 10 års alderen, var han begyndt at finde pladsen også i hans egen familie. Matthew som havde vist sig til at skulle blive hans støttepæl og det som han havde at skulle støtte sig til og søge den guide som han havde brug for igennem hans liv. De blev nære brødre, noget som ikke faldt helt i smag ved de gamle forældre. Både Maurus og Matthew tog afstanden fra dem og endte med at skulle blive selvstændige allerede frygtelig tidligt.

Maurus fulgte efter Matthew og uden det mindste tøven. En lille forfølger måske, men Matthew så ikke ud til at skulle have det mindste imod, at have sin lillebror rendende efter sig. Han lærte virkelig Maurus alt som han selv havde lært af deres far, hvor selv hans alder kom virkelig godt til gode for dem begge. Han fulgte Matthew i tykt og tyndt, selv da han endte med at skulle indlede partnerskabet med Alaster, selvom han aldrig selv havde den mest tydelige tro til den mand overhovedet, selvom Matthew var ganske overbevist om det. Deres misbrug af den smukke og unge kvinde Eniqa, hvor han selv ikke gjorde andet end at skulle holde sig på afstand, selvom det dog ikke hindrede hans følelse af skyld på nogen som helst måde overhovedet. Først var det her, at han endte med at skulle tage sig sin afstand fra Matthew og det liv som de havde levet igennem så utrolig mange år, selvom den følelse af skyld i den grad ikke ville slippe ham igen. Han holdt sig i skyggerne og fulgte efter Matthew og det liv som han selv måtte leve, selvom det var ham en ting som han slet ikke ville være en del af. At ham og Alaster endte med at skulle gå hvert til sit for en stund – noget som alligevel måtte glæde Maurus, han havde virkelig ikke nogen tillid til den fyr overhovedet. Han selv, valgte at skulle slå sig til ro langt om længe, selvom han stadig måtte fortsætte den søgen efter Matthew, noget som han aldrig nogensinde opgav og selv den dag i dag, heller ikke har givet af for sig. Aldrig har han været den som rigtigt har været den som har kunne slå sig ned for alvor og bare skaffe sig en familie, da der i sindet, altid har været noget som har plaget ham noget så voldsomt, som han ikke har kunne sætte en finger på, og derved også den eneste grund til at han fortsatte den søgen og den vandring som han gjorde næsten hvileløs.

Vandringer som førte ham dybt til Dvasias’ kerne, hvor han agtede at skulle holde sig til Rimshia by, hvor han fandt mere eller mindre det som han havde brug for, alt fra det at skulle stille sine egne lyster på H-Huset, hvor han hurtigt kunne vise sig til at skulle være så frygtelig kræsen hvad gjaldt udvalget af tøser, hvor det selv ikke var mange som måtte falde i hans smag. Maden fandt han også der, og han endte med at skulle tage bo på kroen hvor han selv kun opholdt sig under natten og når han skulle spise.

Hans liv har siden, været præget af kaos og forvirring, Cayenne særligt, er en kvinde, som har skrevet sig ind i hans liv, selvom de aldrig endte med at blive noget fast sammen. Maurus har været et individ, som har lidt meget igennem sit liv. Nu er han for alvor klar til at komme frem igen, og denne gang stærkere, end han nogensinde har været før. 

Styrker:
Frygtelig vis
Hurtigtænkende
Talentfuld hvad gælder brug af magi
Ekstrem tålmodig
Besidder virkelig sprogets gave i form af tale


Svagheder:
Rammes hurtigt af en samvittighed
En svaghed for vin, kan virkelig ikke modstå det om han først bliver tilbudt det
Hovmodig
Stærke problemer hvad gælder følelser

Kendetegn: De karakteristiske isblå øjne, en stiv mine, selv på trods af hans ellers så ’bløde’ personlighed.

Tilholdssted: Dvasias

Andet? Maurus har altid været den som har set op til sin storebror, Matthew. Selvom der har været utrolig mange uligheder når det gælder de to.

Signatur: Gaspard Ulliel

[Jarniqa Dynithril]

Godkendt!