As I promised

[Deleted]

Angelique Amalani Darcy

---

Langt om længe, var dagen endelig kommet, og Carlisle havde virkelig set frem til det. Det sidste døgn, havde virkelig formået at snegle sig afsted, og det var gået langsomt, som intet andet. Han kunne i hvert fald ikke undgå at bide sig fast i det. Han havde ventet længe nu, og han følte, at der også var gået rigtig lang tid nu.
Var der sket noget? Det var den umiddelbare første tanke, som slog ham ind. Nu hvor hun havde lovet, at det skulle være i dag, at han ville komme hjem, så var det også ved at være på tide! Igen og igen, tog han sig selv i at spejde op mod den mørke himmel. Han havde nemlig ikke regnet med, at han ville blive hentet i løbet af dagen, hvor dragen i forvejen også var så dejlig nem at spotte. Det var i hvert fald sådan, at han havde det med det hele.
Carlisle placerede sig denne gang midt ude i det åbne. "Kom nu..." Efterhånden begyndte han at blive frygtelig utålmodig.. Han ville jo gerne hjem.. Være sammen med hende.. Sikre sig at Aya var kommet godt dertil, for han havde jo sendt hende i forvejen. Alt det som var sket på de tid, han havde været væk. Nu ville han gerne have lov til at vende sit liv, så der var plads til. Han havde begået fejl.. og nu var han klar til at rette op på det. Nu krævede det jo så bare ,at han fik lov til at komme hjem, og det kunne han ikke gøre hurtigt nok nu! Hvor blev hun af?

[Angelique Amalani Darcy]

Den store drage fløj igennem himlen med en forbandet fart. Aldrig havde Chili formået at nå sådan en fart som han havde på lige nu. Hele hans krop ulmede af vrede og synet af hans til fangetagende rytter var som ætset på hans nethinde. Han kunne ikke lide det! Han kunne have hjulpet, hvorfor havde hun sendt ham væk?! Han vidste det jo godt. Så stor som han var kunne han på ingen mulig måder befærdig sig inde på slottet. Han ville ikke være til gavn men herude kunne han søge hjælp. Hans første tanke havde været at søge efter Marius men manden havde et problem i at han ikke kunne være ude om dagen. Der skulle andre til men hvem?
Chili havde fløjet rundt i noget tid og på må og få. Han vidste ikke hvad han skulle stille op eller gøre af sig selv. Han stoppede op i luften og pustede og stønnede en gang ud af de store næsebor. Han var nød til at slappe af. Hvor skulle han søge hen? En tanke slog ham derefter og han vendte blikket i retningen af sit mål. Han kunne ikke bruge Marius til noget hvis manden kun var brugbar halvdelen af døgnet. Han havde brug for en anden og der faldt kun en i tankerne .... Carlisle! Hurtigt satte han afsted mod der hvor da havde mødtes natten forinden og som han nærmede sig kunne han også ane en skikkelse på jorden i det åbne. Han ventede i det mindste. Uden at tage meget fart af lagde han an til landing og søgte mod jorden. Han landede et lille stykke fra Carlisle sådan så han ikke ville ramme ham og vendte de store gule øjne over på manden. #Der er problemer# lød den urolige stemme i Carlisle's hoved. Han kunne jo lige så godt gå lige til sagen.

[Deleted]

Umiddelbart frygtede Carlisle ikke for Chili, men han frygtede et sted for, at der var noget galt, siden de endnu ikke var kommet for at hente ham. Han bed tænderne svagt sammen denne gang, mens han spejdede mod nattehimlen i stedet for. Han rystede denne gang på hovedet. Det var underligt.. Angel havde jo lovet at hente ham!
Det var først da den store og massive drage endelig viste sig, og ... uden at tage farten af, lagde an til landing i stedet for. Hurtigt flyttede Carlisle sig. Det rungede i jorden, da den landede. Den var jo trods alt stor og tung i forhold til, hvad der var normalt, kunne man sige. Han rystede denne gang på hovedet. Det var også der, at det for alvor gik op for ham, at Chili var ankommet uden rytter? Den store drage var urolig. Der var noget galt, og nu mærkede Carlisle for alvor hvordan uroen meldte sig. Det lignede ham slet ikke at reagere på den måde, men nu kunne han jo heller ikke undgå det! "Hvor er Angel?" Det første som han fik spurgt om i det hele taget, fordi at det her, var noget, som gjorde ham.. bange og urolig. Han kunne i hvert fald slet ikke lide, at se det på den her måde!
Carlisle var derfor hurtigt henne ved Chili. Ikke frygtede han for det massive væsen. Hånden lagde han mod hans store snude i stedet for. "Hvad sker der?" fortsatte han denne gang. Noget var galt. Det var jo helt tydeligt nu!

[Angelique Amalani Darcy]

Chili havde virkelig glemt alt om Carlisle i tumulten, det var også derfor der var gået ekstra tid før han havde søgt til søen. Han landede hårdt for der var ikke tid til andet. Manden her foran ham skulle hjælpe ham fordi lige nu så var der ingen andre. Han kendte ikke nogen som ville kunne hjælpe ham med at rede Angel foruden Carlisle og Marius. Marius var fuldt ud vampyr og kunne ikek være til nogen nytte om dagen. Selvom vinteren snart var på vej og dagene kortere så ville det stadig være dumt at sætte sin lid til en race som ikke kunne være til hjælp hele tiden. Plan B var Carlisle og det var derfor han var der nu.
Han pustede et par gange fordi han var forpustet. De gule øjne gled over på skiggelsen. Spørgsmålet bed sig fast med det samme i hans indre. Han var nød til at fortælle det men på den anden side så gjorde det det pludselig mere virkeligt hvis han sagde det højt. Han lukkede øjnene men åbnede dem igen da Carlisle kom ham nærmere. Det var forfædelig mange år siden et andet væsen havde lagt hånden på det store bæst men Carlisle trådte hen og lagde hånden mod hans snude. Han vidste ikke helt hvordan han skulle tage det men dog kunne han ikke benægte at det egentlig berolige ham en smule. Øjnene lukkede han endnu en gang og tog sig lidt sammen. Da han åbnede dem igen stirrede han på Carlisle i en lille stund. #Castle of Light er under belejring og Angel er taget som gidsel# lød det fortvivlet fra ham. Han vidste virkelig hvad han skulle gøre for at hjælpe sin rytter som lige nu var fanget og langt herfra.

[Deleted]

At der skulle være noget galt, var slet ikke en tanke som Carlisle kunne lide! Slet ikke faktisk! Han rystede på hovedet. At se Chili uden Angel, indikerede jo trods alt kun hans alt for bange anelser i denne her stund, og han kunne bestemt ikke lide det. Tændere bed han denne gang svagt sammen, inden han lagde hånden mod hans store snude. Det var vel også gået op for Chili, at han altså ikke var farlig? Og her havde han slet ikke lyst til at blive, hvis der var sket noget med Angel!
Denne gang var det ligeledes også Aya, som han kunne få ud af hovedet, da den nye situation pludselig optog hele hans opmærksomhed. I hans ører, lød det desuden også til at han slet ikke havde noget behov for at gemme sig nogen steder. Det var bestemt ikke noget, som ville hjælpe hende, og det var også lidt det, som han reagerede på i en stund som denne. "Vis mig dertil, Chili.. Og fortæl mig alt om, hvad der er sket.." Nu havde han bare overhovedet ikke nogen anelse om, hvordan man red på drageryg, for det havde han aldrig prøvet før, og dette gjorde ham faktisk en smule urolig, hvad det angik. Hurtigt trådte Carlisle op ved siden af Chili, hvor han forsøgte at bestige ham, så han kunne komme op på ryggen, hvor han satte sig.. Hvad pokker skulle han holde fast i? "... Men vær forsigtig," tilføjede han denne gang. Han ville jo nødigt ende med at falde af!

[Angelique Amalani Darcy]

Chili kunen virkelig ikke lide denne her situation. Angel var fanget og han kunne ikke gøre noget uden at få hjælp. Han pustede fustreret og kiggede lidt frem og tilbage. Det her var virkelig ikke sjovt på nogen som helst måde. Hvis Angel havde været en rigtig dragerytter så havde han ikke kunne søge andre steder hen for at hjælpe hende. Hun var altså nød til at være mere forsigtigt! Han vidste godt at han var dybt urimelig men han var urolig så var det noget under?
Chili var blevet mere rolig omkring Carlisle. Især efter hvad der var sket mellem ham og Angel sidst de havde mødtes. Han havde følt sig lidt tilovers men dog vidste han at han aldrig ville kunne give Angel det som hun ville have. Det kunne Carlisle og derfor var det også ham som skulle hjælpe dem. #Hop op. Så skal jeg fortælle det hele# bad Chili roligt. Han lod Carlisle komme helt tæt på sig og stod helt stille. Sadlen havde Angel placeret på hans ryg før hun var blevet fanget så der var i det mindste en smule sikkerhed for Carlisle. Chili drejede hovedet mod ham da han satte sig i sadlen. #Du kan holde fast i saddelhornet. Er du klar til at vi letter?# spurgte Chili men han ventede ikke ret længe på et svar. Dog var hans bevægelser langt mere blide nu end de havde været da han landede. Han rejste sig op i sin fulde højde og strakte sine store vinger en gang. Hun rystede hovedet hvorefter han i en ret rolig bevægelse satte af fra jorden og begyndte at hæve sig højere op igennem luften og tættere på himlen. #Går det?# spurgte han bekymret. Han skulle jo bruge Carlisle! Han var vigtig!

[Deleted]

Carlisle brød sig bestemt heller ikke om denne situation, og det var udelukkende fordi at Angel var blevet en del af det. Det var jo slet ikke meningen, at hun skulle udsættes for den slags ting! En kvinde som hende, som kun handlede for deres velbefindende, så det var jo heller ikke underligt i hans øjne i hvert fald. Svagt bed han sig denne gang i læben, inden han kort rystede på hovedet. Der var ingen tid at spilde! Det var slet ikke meningen, at de skulle være der nu! "Vi spilder tiden, Chili.." sagde han, hvorefter han kravlede op på ryggen af den store drage. Sjovt nok det væsen, som i udgangspunktet, slet ikke havde ønsket, at han skulle komme så tæt på.
Hvad Carlisle skulle holde fast i, vidste han ikke. Det var jo også hans første tur på drageryg, kun fordi at det væsen ikke havde ladet ham komme så tæt på! "... Okay.." endte han denne gang. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Da Chili så denne gang måtte sætte af, lukkede han omgående hænderne om sadelhornet. Det her var for underligt! Alt for underligt! Lårene klemte han ind til sadlen i frygten for at falde ned. "Det.. det går.." sagde han denne gang. Han så ned.. Der var virkelig langt ned! Han bed tænderne svagt sammen. Han sad fuldkommen forstenet på dragens ryg. Det var virkelig for underligt, det her.

[Angelique Amalani Darcy]

Chili brød sig ikke om situationen. Han vidste ikke hvordan Angel havde det derhjemme eller hvem der havde fået fat i hende. Dog var det noget han agtede at finde ud af. Som udgangspunkt kunne han få hjælp af Carlisle og det var en ting som han ønskede. Hans ord fik den store drage til at nikke. De spildte tiden her. De havde noget at gøre i Procias. Derfor satte han også af med det samme Carlisle var kommet op på hans ryg. Han kunne mærke hvordan manden på hans ryg sad anspændt og ikke slappede af. Han pustede en gang som han blot holdt sig stille i luften. Hovedet var drejet om mod rytteren i sadlen. #Jo mere du strammer og er anspændt, jo svære er det for dig at sidde fast# pointerede han roligt. Han vidste at det var svært for folk den første gang de var oppe og flyve. Ikke nok med at de fleste racer var vant til at være på jorden og ikke i luften så var det ligeså meget få der nogensinde havde siddet på en drage. Forsigtigt begyndte Chili sin flyvning højere op sådan så han ikke så let kunne blive set fra jorden og så satte han ellers kurs mod Castle of Light. #Jeg skal nok være forsigtig. Jeg ved ikke så meget om situationen på slottet. Det var meningen vi skulle ud og hente dig men Angel kom ikke. Da det blev sent nok fløj jeg op til hendes kammer. Jeg kunne se hende i døren. Hun var omringet af fremmede og for hendes fødder lå der to døde, jeg går ud fra at det var vagter. Hun bad mig hente hjælp og så sendte hun mig afsted. Det er alt jeg ved for nu# endte han stille i Carlisle's hoved. Denne situation var virkelig foruroligende.

[Deleted]

Alle Carlisles alarmer var gået igang. Bare alene tanken om, at der var sket noget med Angel, var noget, som gjorde ham bange og urolig, og han kunne slet ikke lide det. Han rystede på hovedet. At sidde på drageryg, var faktisk svært. Det var ikke fordi at han var en mand uden balance, for det var han ikke, men det var godt nok første gang, at han oplevede det på denne her måde. Det var i hvert fald det, som han reagerede på nu. "Det er nemt nok for dig at sige.." Han havde det faktisk rigtig, rigtig skidt ved at sidde deroppe, også fordi at der virkelig var langt ned, hvis han skulle falde.
Carlisle klamrede sig til sadelhornet, bare for at holde fast i et eller andet, og det var bare ikke noget, som kom ud af ingenting. Han rystede denne gang svagt på hovedet. Frygten for, at der skete noget meget slemt med Angel lige nu, var det som han frygtede mest, og han kunne slet ikke lide, at det var på den måde! Men hvad kunne han gøre ved det? "Jeg forstår bare ikke.." Han rystede denne gang på hovedet. Det var en tanke, som gjorde ham vred.. Det her skulle ave vist sig, at være hans vej ind til Procias igen, og nu vidste han jo også, at han endte med at risikere det hele, uanset hvor meget han ville det eller ikke, så måtte det jo bare koste hvad det nu gjorde. "Hvad kan vi gøre ved det her, Chili?" spurgte han denne gang. Han vidste jo slet ikke, hvad de var oppe imod.

[Angelique Amalani Darcy]

Det var ikke let for almindelige mennesker at sidde på en drages ryg. Angel havde altid været et naturtalent som havde hun været født til det. Det havde virklig været utroligt hvor let hun havde haft ved at sidde fast på hans ryg selvom han engang i mellem havde fløjet ret så vildt. Han smilede lidt for sig selv over Carlisles tydelige ubehag. Det var ikke let for ham men det var sandt hvad han sagde. Jo mere anspændt han var, jo svære blev det for ham at holde fast. #Jeg skal nok være forsigtig# forsikrede han Carlisle om mens han fløj mod Procias. Dette var på ingen måde hans normale fart men han kunne ikke rigtig gøre så meget ved det.
Chili fortalte hvad han vidste. Angel var blevet taget til fange men hvorfor anede han ikke. Øjnene lukkede den store drage kort i og rystede svagt på hovedet. Ingen af dem forstod det. Det var da helt sikkert. De gule øjne åbnede han igen og vendte blikket mod muren som han kunne se i det fjerne. #Jeg forstår det heller ikke. Umiddelbart virkede de ikke til at være gøre hende fysisk ondt. De havde fat i hende, af hvad jeg kunne se, men de var ikke voldelige. Jeg ved ikke hvad de vil have men en ting er sikkert. De skal bruge Angel til det ... Jeg ved bare ikke hvad vi kan gøre ved det. Jeg kan ikke komme ind på slottet så på det punkt er du alene. Måske vi skulle finde andre?# spurgte han tænkende. Hvad andet kunne de ellers gøre?

[Deleted]

Noget var de nødt til at gøre.. Lige nu, drømte Carlisle bare om at komme tilbage på landjorden igen, for det at sidde på drageryg, var ikke ligefrem hans kop the! At han jo så risikerede både liv og lemmer ved det her, var ikke ligefrem en tanke, som han fandt behagelig! Tvært imod, så var det faktisk noget af det mest ubehagelige, som han længe havde oplevet! Han klamrede sig til sadlen, kun fordi at han ikke havde andet at holde fast i. "Det er nemt nok for dig at sige.. Du kan jo ikke falde ned," endte han denne gang. Han havde det faktisk dårligt med at være så højt oppe, som han var lige i øjeblikket.
I det fjerne, kunne han ane muren. De ville derfor meget snart være hjemme. Han kunne ikke rigtigt skjule, at han så frem til det, for det her, brød han sig bestemt ikke om! Tvært imod! Han rystede denne gang på hovedet af sig selv. Når Chili fløj ligeud, var det ikke så slemt. Det blev straks værre, når vinden tog fat, og han følte, at han var ved at falde! Han vidste, at det ville blive farligt.. Uanset hvad. "Alle ved, at jeg blev landsforvist, Chili.. Jeg er dvasianer i deres øjne.. De vil ikke tro mig, hvis jeg forsøgte at kalde folk sammen.." sagde han denne gang. Og en drage? Ja, hvad kunne den gøre? Han blik faldt over muren og mod slottet.. Hun var deroppe.. Og han skulle nok sørge for, at hun kom fri. Det kunne slet ikke ske hurtigt nok nu!

[Angelique Amalani Darcy]

Chili vidste at det var svært for alle andre at forlig sig med det at sidde på hans ryg. Sådan havde det alle dage været, dog havde Angel altid været anderledes. Hun havde været som født til at rende rundt på ryggen af ham og nu hvor hun var engel og selv kunne flyve så var det jo også blevet langt mere sikkert. Chili lyttede til Carlisle og kunne ikke lade være med at le en lille smule. #Hvorfor tror du at jeg flyver så højt? Det er for at hvis du skulle falde af så har jeg mulighed for at gribe dig. Jeg gjorde det sammme med Angel da hun var en lille pige# pointerede han roligt. Han vidste godt at det var ubehageligt for Carlisle men dette var dog den hurtigste form for transport.
Det ville ikke blive let for dem at rede Angel. For nu måtte Castle of Light have meldt ud hvad der var sket på slottet så de ville da have nogen hjælp kunne man håbe. Dog havde Carlisle ret. Han var anset som Dvasianer på grund af hans racer og Chili var en drage, set i manges øjne som værende et monster. Det ville virkelig ikke blive let for dem at bringe Angel i sikkerhed på denne her måde. De måtte finde på et eller andet. #Vi mangler information. Vi kan ikke komme ind på slottet uden hjælp. Lad os søge til Elanya først. Angel voksede op der, folk kender hende. De er nok mere medgørlige end nogen andre# pointerede han. Forsigtigt og meget stille ændrede han kursen en smule væk fra slottet og mod den lille by hvor Angel og Marius altid havde boet. Det var nok der de kunne mest hjælp.

//OUT

[Deleted]

Han fløj højt, for at have muligheden for at gribe? Det her synes Carlisle på ingen måder var særlig sjovt! Han rystede denne gang på hovedet. Han fandt faktisk tanken foruroligende og ekstrem ubehagelig. Han kunne i hvert fald ikke gøre noget som helst ved det lige nu i hvert fald. Svagt bed han denne gang tænderne sammen. "Jeg synes virkelig ikke, det her er sjovt," kommenterede han. At Angel havde gjort det, siden hun havde været et barn, havde han virkelig svært ved. Rigtig svært ved faktisk.
Det var meget lidt, de kunne stille op lige nu, hvilket for Carlisle næsten var det værste af det hele. Han kunne i hvert fald ikke lide, at det var sådan det forholdt sig. Han sænkede hovedet bare en anelse. Han hadede det.. Og endda også rigtig meget, men det var derimod bare frygtelig, frygtelig lidt, som han kunne gøre ved det lige nu. Svagt bed han tænderne sammen. "Bare vær forsigtig," bad han denne gang. Elanya... Han havde ikke været i den by i evigheder. Nu følte han det jo så også som en evighed siden, han var blevet forvist og kastet ud af landet, kunne man sige. Han lukkede øjnene for et kort øjeblik. "Vi skal nok få hende ud, Chili," endte han denne gang. Hvad der skete med ham, vidste han ikke.. Han vidste, at det var farligt, men han ville gøre det. Ikke for hans egen skyld, men for Angels.

//Out