endnu en dag på kroen.

[Matthæus Lusifax Dominik]

Matthæus har åbnet de morgenlige pligter inde han åbne op for kroen så den kan få gæster. Matthæus er ikke spichel frisk i dag han har stæker smerter i brystkassen, han er træt og udkørt han har ikke sovet særlig meget. Men det er en ny dag en ny arbejdes dag pligterne kalder. Og han viste godt han ikke var smitte syg. Han åbnede kroen.  Tig en stige med ud og vente kro træ skildet til åben. Det var nogen lange arbejdes dag at havde kroen men det var også hyggeligt. Han kunne godt mærke han var noget svimel efter han havde været oppe og vende træ skildet. Men som altid enurager han dette. Han gik ind i kroen i gen for at gøre baren klar, inden folk møtte ind der var ikke så meget at gøre han havde ådnet det meste inden han åbnede kroen. Matthæus går bar baren og finder glas fram . efter det må hen holde en pause han har kold sved af smertene gra brystet og kvalme. Han lænder sig sig ind. Over bar boret for at hænge ville lidthan forbander bans. Hjerte langt væk i tankerne.  Han viste godt at han burde ikke arbejde i dag for det ville kun blive være når arbejdet gik rigtig i gang med gæsterne. Men lige i øjeblikket var han allene om kro og vis han ikke holdte den ogang var der ingen andre der gjore det. Og han måtte jo arbejde for at få mad og give andre mad på boret. Matthæus kiggede mod dæren med trætte matte øjne med sorte dybe rander under, det var svært. At skjulde at i dag var ikke en af de besdte dag. 
Han rattede sig op i gen efter at havde hængt over bar boret. En hjerte smerte fylde hans byst med då stor en smerte at han måtte knække sig på hug bag baren gor at holde armen om brystkassen han hev lidt efter været . ved så store smerter han havde. Lige nu gjore det sværet at trakke været nede i lungerne da han følte alt der nede var ved at ekskludere."satands også" få han hviskede fram.

[Deleted]

Tiden var gået det havde været mange måneder nu siden Muln var blevet set blandt mennesker, en trist skikkelse var han mørk og næsten tom inden i.
Alt for mange mennesker havde han nu mistet gennem sin tid en ting der tog hårdt på ham, han havde trukket sig roligt ind i sig selv og blev sjælendt set blandt andre, der havde gået rygter rundt om i verdenen om en hvid drage som tog sin vrede ud på andre, normale folk og soldater var langsomt blevet skræmt af dette og det var vel en ting som kun gjorde situationen værrer for Muln.
Han havde dog nu endelig besluttet sig for at vise sin normale skikkelse og var taget en tur mod byen til en kro han huskede.
Han havde nok kun været her en enkelt gang men der var ikke rigtig andre steder han kunne tage hen så her måtte det blive.
Han trådte inden for døren og tog et kik rundt, han var iklædt mørkt simpelt tøj et par store sorte bukser, en grov mørkebrun trøje der var tydeligt ødelagt med ærmerne, håret sad vildt men ikke i sin oprindelig hvide farve nærmere en mere sølv eller grå tom farve,
over ham sad en stor sort kappe der dækkede alt selv hovedet den var rippet og ødelagt mange steder.
Som han tog et kik rundt gik det op for ham her ikke rigtig var andre en hvad der måtte være ejeren eller en som arbejdede her, Muln gik roligt mod baren satte sig og spurgte efter noget og drikke det var egentlig ligemeget hvad lige nu tog han gerne imod hvad der kom hans vej, han kikkede stille mod bordet med hætten dækkende over ansigtet.

[Matthæus Lusifax Dominik]

Matthæus rattede sig op bed smerterne i ham da han hærte døren gik op. Det gjore sindt sygt ondt men han måtte tage sig sammen. Han så på den person der var kommet ind . han havde stadigvæk koldsved på panden af smerter men det var ikke noget han kunne tag sig af. Så manden og fornæmmede een trist aura ved ham. Han tog fat i en dyr gamel wisky et af huset. Besdte og helt op i et glas til ham " her du linder en der kunne bruge dette" sagde han til ham. " tag den på roens regning til at starte med " sagde han venligt. Han prøvede og smille men det gik ikke så godt da smerterne var så store .

[Deleted]

Muln kikkede mod manden bag baren dog uden og vise sit ansigt endnu som han tog imod glasset, "tak, problemer ?" sagde han bare kort som han skiftede fokus mellem og drikke lidt og kikke mod manden, det var tydeligt han havde problemer, smerter som han  prøvede og holde.
Han tog lidt mere og drikke inden han kikkede op mod ham, det var tydeligt at Muln selv heller ikke var helt frisk endnu.
Et par skumle røde øjne kikkede mod manden bag baren de var næsten reptilske i udseende, der lå en nærmest grå skygge over ham en aura der kunne få de fleste til og kikke skeptisk mod ham.
Han stilte glasset ned igen og rettede hovedet lidt så hans ansigt var lidt tydeligere, tænderne var skarpe og der var ud over øjnene små træk i ansigtet der lignte en reptil,
"du ser ikke ud til og have det helt perfekt, hvad har du været ude for ?"
spurgte han roligt.

[Matthæus Lusifax Dominik]

Mætt tog et glas vand selv, han viste vis hanntog noget alkuhold ville det gå helt galt. " jeg har ikke været ude for noget " det er jo andt nok " jeg har blodt nogen smerter som inge. Healer har kunne heale ind til hvider" vilket var rigtig han havede prøvede flere healer kun nogen kunne fjerne det for en stund men det kom altid igen. " de ser heler ikke g
For godt ud af dem selv" sagde han og frem bring et lille smil.

[Deleted]

Muln gav et lille svagt grin fra sig som der blev nævnt hans tilstand, sandt var det vel han var ikke ligefrem i den mest fantastiske tilstand men sådan havde det nu været noget tid,
"hah jeg kunne vel havde haft det bedre når en mand mister sin grund til verdenen kan han ændre sig mere en du ville tro" forklarede Muln næsten som en gåde, han var efterhånden blev lidt ligeglad alt var faldet sammen, for mange han holdt af var forsvundet og ingen var tilbage, hvad var der overhovedet for ham og se til længere ?
Han tog lidt mere og drikke og fjernede hætten roligt.
Hans hår plejede en gang og være en fin silkehvid farve som nu havde nedraget sig selv til en kold og trist grå farve,
huden selv var rolig falmet også og så næsten hvid eller grå ud nu,
de store røde reptil øjne stirrede nu fuldt frem som han kikkede mod manden.
Det var næsten som Muln havde helt opgivet at være sin menneskeform og havde nu trukket sig tilbage til denne mere blanding mellem hans forvandling og sit normale udseende,
"mit tilfælde er måske dog lidt slemmere " forklarede han med et suk og kikkede med et smil i bordet igen.

[Matthæus Lusifax Dominik]

Matt som var en mand med et varmt sind og hjerte så på denne herre eller denne formskifter som han også var, han tog wiskyen igen og helte op i hans gals " fortæl mig om det vis de ønsker" sagde han venliget og helte noget mere vand op til ham selv " nu det kun dig der er her. Lige nu de har vel ikke noget mod jeg sætte mig ned?" det var ikke noget han nomalt gjore når han havde gæster kunder men han havde vrug for det . hab trak en stol han og sat sig over for ham bag baren. Han hævede sit gals " skål" . han var ikke så venlige sindet bare fordi han arbejde, selfølige havde han lært at det var sådan men kom længst med sådan et arbejde, men det lå også i ham som person . han sendte manden et lille smil