Chantalle Firenza

[Chantalle "Chance" Firenza]

Chantalle | ”Chance” | Firenza

Fulde navn: Chantalle ”Chance” Chassity Lee Firenza
Alder: Omkring 1 par tusinde, ligner en på 18 – 19 år gammel.
Race: Holy Grail: Engel / Vampyr / Skovelver / Formskifter
Job: Dusørjæger
Status: Single.
Loyalitet: Sig selv

Våben:
¤ Bue og Pile - 2 lange dolke eller korte sværd
¤ Hendes Animagusform er ret stærk da det er en stor kat.
¤ Hendes Healing.
Engel: Fra engle racer har hun sine vinger og de healende egenskaber selvom disse lang fra er så stærke som de kunne være. Hun healer mest sig selv og det er det hendes magi er fokuseret på. Omkring sig har hun også den varme glød der gør en engel til en engel.

Vampyr: Fra vampyren har hun evnerne til at heale. Hun er utrolig yndefuld hvilket denne race også har bidraget hende med. Den del af hende som er denne race er meget lille. Selv har hun ikke brug for at drikke blod og hun kan færdes i dagslys uden problemer. Hun er dog nogle af de forstærkede sanser i form af bedre lugtesans, hørelse og syn. Hun ejer hverken styrken eller den udødelige døde krop som ikke kan blive syg.
Selvom hun ikke behøver at drikke blod så kan hun udemærket godt nyde det i ny og næ, dog er dette mest dyreblod.

Skovelver: Fra skovelveren har hun en stor elegance. Hun kan bevæge sig næsten lydløst igennem terrænet og hun har det bedst i Naturen frem for i en by. Hun er dog ikke så arrogant som racen kan være. Hun føler sig ikke bedre end andre bare fordi hun er som hun er. Hendes forhold til naturen er heller ikke særlig speciel. Hun trives bare bedst i den. Hendes tøjstil er også afspejlet derefter.

Formskifteren: Fra formskifteren har hun evnen til at forvandle sig til en Leopard. Hun arbejder godt sammen med sin bror da de er samme dyr. De er begge gode jægere, Chance både i menneskeform og i Leopard form. I hendes dyreform er hun dog ret så fysisk stærk. De mange muskler som kommer naturligt med dette dyr har hun også i formen selvom dette ikke går igen i hendes menneskelige skikkelse. Som udgangspunkt kan hun ikke ændre sit udseende ret meget. Det er kun sådan noget som hårfarve, øjenfarve og udsmykning på hendes krop som hun er i stand til at ændre. Hendes form forbliver den samme.

Personlighed: Chantalle er en pige som er svær at komme ind på livet af. Jo hun fortæller da glædeligt fremmede om sig selv men man skal tage det med et gram salt. Hun opgiver aldrig sit rigtige navn til nogen, det ville være dumt i det foretagne som hun nu en gang befinder sig i. Hun er ikke en man kommer nær uden hårdt arbejde og hun lyver for folk så let som man trækker vejret. Hun er en pige der ikke ved meget om medfølelse med andre og som ikke rigtig kender forskellen på rigtig og forkert men kun på god profit og knap så god profit. Hun vil gøre alt for at få sit bytte med sig uskadt hvis dette er ønsket. Det er der vel heller ikke noget at sige til. Flere gange har hun spillet lille sød og uskyldig for at komme tæt ind på sine ofre for derefter at aflevere dem til sine arbejdsgivere uden at blinke.
Hun er en kold og hård person uden på og der er kun en der kender den bløde og blide side af hende og det er hendes tvillingebror Migra som altid er i nærheden af hende. Kun han ved at hun er sød og blid ved dem som fortjener det, at hun er et kærligt væsen som elsker andre men bare ikke vil vise det i frygt for at virke sårbar. Hun har endnu ikke fundet nogen anden som kunne lukke hende op og læse hende som en åben bog som Migra kan.

Fortid: Regnen slog mod ansigtet på den lille flok på vej mod Dvasias. Hvor Chantalle dog hadede regn! hun foragtede det, det var det værste! Måske havde det noget at gøre med Leoparden ved siden af hende stank når den blev våd. Hun sukkede stille. #Migra. Jeg hader din våde pels# tankeoverførslen blev kun hørt mellem de to, det var deres personlige samtale og ingen andre kunne vide hvad de snakkede om. Det var helt rart at have denne lille ting for sig selv. Bare hende og Migra. Et lille smil bredte sig på hendes læber som dog hurtigt blev afbrudt da der var en hånd der lagde sig på hendes ene skulder. "Er der noget i vejen min elskede?" Damian's stemme lød blidt i Chantalles øre. Hun havde i en kort stund glemt at han var der, glemt hendes arbejde på grund af regnen. Det ville ikke ske igen. "Ja skat. Jeg har det helt fint" sagde hun roligt til ham og sendte ham et blidt smil. Han var et fjols, en tåbe. Troede han virkelig at hun elskede ham? Det gjorde han vel for ellers havde han vel ikke valgt at tage med hende til Dvasias. Han ville ikke befinde sig i Dvasias ellers. Han var en engel for guds skyld og nu gik han frivilligt med hende for at se hendes forældres grav. Hendes blik vendte mod jorden mens hun smilede lidt. Han var for naiv, han havde troet hvert et år hun havde skænket ham med hendes døde familie og hvor meget hun bare savnede dem nu og måtte se dem på deres dødsdag. Han havde ikke ladet hende gå alene og havde i stedet valgt at tage med hende. Hun vidste at han ville dø, hun vidste at hun sendte ham i døden på denne rejse men hun var ligeglad. Det ville give godt og hun havde ikke arbejdet på denne mand i en måned for ikke at få noget ud af det! ikke tale om! "Emely hvis der er noget i vejen så sig det ikke? jeg ved det må være hårdt for dig at skulle se dine forældres grav" Sagde Damian roligt og blev ved med at kigge på hende. Hun kiggede endnu en gang op på ham. Emely, det navn hun havde givet sig selv på denne mission. Det var det han troede hun hed, hvor skulle han dog bare tage fejl. Hun elskede virkelig denne form for naivitet som disse mennesker en gang i mellem udviste. Vidste de ikke at alle lyver? Så tåbeligt! Hun nikkede roligt til ham og stoppede op en gang og svingede armene om ham. "Jeg lover dig at jeg nok skal fortælle dig hvis der er noget galt" hendes stemme var blid og forførende og Damian smilede roligt og lagde sin læber mod hendes. Han elskede hende, hun kunne mærke det men det rørte hende ikke det mindste. Hun havde dog let ved at forgive for ham at hun var ligeså vild med ham som han var med hende. Kærlighed gør blind. Det var han et tydeligt bevis på. Damian stoppede kysset og smilede blidt til hende. Chantallede slap ham og begyndte at gå igen. De havde et lille stykke vej endnu før de ville blive overfaldet af hendes arbejdsgiver og Damian ville blive ført bort og hun ville få sine penge. Hun kunne næsten ikke vente! En form for ophidselse begyndte at stige i hende ved tanken om hendes betaling og ved tanken som at se Damian blive ført bort. Han ville indse hvad hun havde gjort og det blik folk som ham sendte hende var ubeskrivelige morsomme! Hun kunne slet ikke vente!

Styrker:
¤ Hun er fandens dygtig med bue og pil.
¤ Hun er mentalt stærk.
¤ Hun er handlekraftig.
¤ Hun kan holde en rolig tankegang i stressede situationer

Svagheder:
¤ Hendes bror Migra.
¤ Hun er ikke fysisk stærk.
¤ Hun har svært ved at forstå sig på andre mennesker.
¤ Hun lukker sig selv inden så kun hun selv og hendes bror ved hvem hun virkelig er.

Kendetegn:
¤ Det store kattedyr som næsten altid er ved hendes side.
¤ Hun render altid rundt med en bue og pile

Tilholdssted: Imandra

Andet?
¤ Leoparden som altid er ved hendes side eller i hendes nærhed er hendes bror Migra. Han blev for mange år siden forhekset af en troldmand og er ude afstand til at forvandle sig tilbage til sin menneske form. Hans leve tid er forlænget på grund af hans racer som er de samme som Chantalle's men han har ikke adgang til de andre kræfter han har sig.
¤ Chantalle går oftest under navnet Chance

Signatur: Miranda Hedman

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!