The Pleasures of Business

[Cressida Marvalo]

Dette hus havde vidst set nok rædsel for i aften, Cressida havde ellers lige set frem til at se den lille mand få sin sag påskrevet. Han var et ynkeligt lille væsen, der slet ikke fortjente at nyde godt af de glæder der fandtes her i huset, men nu da det ikke var hendes kald, besluttede hun sig for ikke at stille spørgsmål ved det. Hun skævede i retning af den unge mand der samlede aftenens fortjeneste man han mistede hurtigt hendes interesse i forhold til Ulric, der igen blev underlagt hendes intense blik. Naturligvis mente hun mere end ét glas. Det ville næppe være første gang hun satte lidt krydder på sin arbejdsgang med en smule alkohol, alting blev bare.. sjovere, og det var trods alt men til at være et underholdende sted, og derudover var hun ganske overbevist om at pigerne nedenunder nok skulle klare resten ganske fint selv. Hun nikkede. "Naturligvis," svarede hun som var det en selvfølgelig. En kende dramatisk dansede hun om på hælen og gik hen for at opstøve to gamle, slidte-udseende flasker. Med en solidt plantet i hver hånd, gik hun tilbage gennem lokalet til det hjørne som Ulric mere eller mindre havde udvalgt som sit, når han var til stede vel og mærke. Kvinden der stadig lå der sendte hende de samme onde øjne som før, men det gik ubemærket hen, for hun responderede ikke på nogen måde på dem.
Den ene flaske rakte hun gavmildt til ham. "Jeg tænkte at denne fordeling var mere passende," hun holdt sin egen flaske lidt op, hvorefter hun dumpede ned i en af sofaenderne. Hendes blik faldt kort på e smukke danserinder der igen var begyndt at rive blikke til dem, altimens hun på magisk vis, fik proppen af den halfulde flaske.
"Hvorfor lod De ham gå?" spurgte hun Ulvric men uden at se på ham. Han sad frygtelig maskulint, hun det stikke modsatte og nød lidt at sidde i lokalets skygger hvor der var fred at hente. Flaskemunden satte hun for læberne og tog en tår af den bitre væske uden at fortrænge en mine. I hendes familie overtog lige netop denne drik, mange af traditionerne og det var derfor ganske vant for hende, modsat mange andre kvinder der sjældent rørte det med en ildtang eller slet ikke fik lov til at berøre den slags som var ment for mænd. Nu havde hun aldrig givet meget for de uskrevne regler der var mellem mænd og kvinder, hun anså ikke sig selv som mindre værd end nogen af dem der var her!

[Deleted]

Cressida havde en måske lidt særlig måde at være på. I hvert fald omkring ham. Og han nød det nu ganske meget. Hun viste ham den respekt og nogenlunde ærbødighed han forventede af hende, men befærdede sig alligevel i Bordellet og Villaen som var hun hævet over alle andre. Hun mindede ham en smule om hendes mor, dog ville han ikke nyde det hvis hun begyndte at opføre sig som hende. Men heldigvis skulle Ulric ikke altid bryde sig om en person for at handle med dem. Og Cressida behøvede heller ikke altid være ham underdanig for at være en god samarbejdspartner. Hans forhold til sine mænd og de utallige tyve, banditter, pirater, og kriminelle under hans indflydelse - var simpelt. Et sted kunne han vel godt lide at forholdet til familien Marvalo, og derved også Cressida, var en smule mere kompliceret. I hvert fald så kompliceret som ting nu ellers kunne blive med en mand af en så direkte natur som Ulric.

Ulric tog en smule køligt imod flasken hun rakte ham. Alkohol virkede nærmest aldrig på ham. Han kunne alligevel ikke mærke det euforiserende sus igennem hans krop, og havde generelt meget svært ved at drikke sig fuld. En process der kunne tage så lang tid, at han oftest bare gav op efter et par flasker af de stærke sager. Men nu havde Cressida jo foreslået whisky, og noget skulle han jo have resten af aftenen til at gå med; inden han ville trække sig tilbage til sine egne gemakker. Ulric bed fast i flaskens prop, og spyttede den mod gulvet, for derefter at placere flasken mod læberne, og hælde en mundfuld ned i ganen. Hans smagssans var ikke hvad den havde været, men desto stærkere drik, desto mere smagte det af.
Idet Cressida stillede ham spørgsmålet, sad Ulric med sit blik vendt imod den unge kvinde der lå på sofaen hos ham. Kvinden forsøgte at placere sit hoved mod Ulrics knæ igen, men denne gang fik hun ikke lov. Ulric var så sandelig ikke længere underholdt af kvindens dovne sødme længere. "Forsvind, og gør dig selv nyttig.." Lød det ganske bestemt fra Ulric. Ord, der kunne tolkes som arrige, men dog med en stemme der var ganske kølig. Han var ikke længere underholdt af denne dovne kvinde, så der var vel kunder at servicere nedenunder, i stedet? Kvinden først kiggede op mod Ulric, for så derefter, lidt forfjamsket, at fjerne sig fra sofaen. Ulric satte sig mere til rette, og satte sig nu i midten af sofaen, hvor han kunne fylde så meget som han lystede.
Egentlig var Ulric ikke helt sikker på hvilken af de to mænd Cressida henviste til, og vendte derfor et blik mod hende. Men et øjeblik senere, indså han vel at svaret var det samme for både den unge doktor, og den tykke mand. "For hver mand der beretter om konsekvenserne ved at trodse mig, vil endnu flere undlade at gøre således..." Svarede Ulric og fjernede derefter blikket fra Cressida, og vendte den i stedet mod en danserinde der vred sig ganske sensuelt. Han tog en dyb indånding så brystkassen hævede sig, for derefter at lade den sænkes som luften sev ud igennem hans næsebor. "Den lille mand hedder Hektor Guillermo. Han er kvartermester på et slaveskib ved navn The Maiden Fury. Besætningen består af omkring 150 mænd, hvoraf de fleste besøger Bordellet. Med en nuværende last af næsten 200 slaver, medregnet de som bemander årerne." Ulric tog endnu en slurk. Ikke at han ønskede at dette skulle blive en lektion i handel, men det ville dog ikke skade at lade hende vide hvordan han tænkte i det henseende. "Svæklingen er bedre egnet til at piske forsvarsløse slaver og underholde en besætning, og er derfor ingen trussel mod min entreprise. Men inden The Maiden Fury kaster anker ved deres næste havn, vil mindst 300 mænd havde hørt hans skælvende ord om hvad der er sket denne aften. Og de vil derefter fortælle flere.. Han er ganske simpelt en større nytte til mig levende, end død." Tilføjede han roligt. Det hele handlede om tal og fortjeneste. En skrækhistorie ville næppe forhindre trængende sømænd i at besøge bordellet... men det ville derimod forhindre dem i at give falske klagenævn mod den service de havde fået, og uden tvivl inspirere dem til at betale for denne service.