The prince is in town

[Nick Direshade Acheron]

Nick havde efterhånden været i bybilledet en del. Siden han var blevet 'gammel' nok, så havde han jo søgt ud til folket og mænget sig. Nogle genkendte ham, andre gjorde ikke. Nogle gange brugte han kortet, at han var prinsen til at få sin vilje, mens han andre gange blot brugte sin magi og overtalelsesevner og undlod at sige, at han var prinsen. Som i denne situation. Han var bange for, at hun ville ændre adfærd overfor ham. Netop nu var han jo spændende, fordi han var en almen borger, der formåede at opretholde hendes interesse. Hvis han afslørede sin herkomst, ville hun så falde ham om halsen? Eller løbe den anden vej? Han turde ikke tage risikoen, for han ville have hende. I hvert fald i nat.
Han sendte hende et skævt smil og slog sig ned igen, da han havde rakt hende kruset. Han hævede kruset til sine læber og tog en tår af øllen. Han havde fået varmen af at danse, så det var rart at få lidt væske indenbors. Han håbede, at han snart ville kunne mærke påvirkningen af alkoholen hos hende, for så ville han nok turde lidt mere. Der skulle forhåbentligt lidt mere til før han selv ville nå derud, hvor han følte sig rigtig fuld. Beruset kunne man dog altid blive. "Du skal få en dans hvergang vi mødes. Om der er musik eller ej," svarede han hende og blinkede let. Det kunne da være en meget sjov aftale at have? At de skulle have en svingom når de så hinanden, uanset om det var planlagt eller tilfældigt!
Mere om ham? Hvad skulle han sige? "Du har jo nok bemærket, jeg er magisk..." startede han ud. Han vendte hovedet, så hans øre kom frem og lagde en hånd bagved for at demonstrere. "Men har du bemærket..?" Han sagde ikke hvad det var, men hans øre var spidse som en elvers.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacquline havde selv været en del af bybilledet, siden hun ikke havde været særlig gammel, og dette havde bestemt heller ikke været særlig velset ved hendes værger hjemme i Strife Manor. Ikke at det var noget som rørte hende, for hun kunne virkelig ikke være andet end ligeglad. Titel og den slags, var ikke rigtigt noget som rørte hende. For alt hvad hun vidste, kunne han være en virkelig flabet gadeknægt, som kun ville nyde en god aften, og han kunne være en leder af et land.
Kruset hævede hun til sine læber. Nu hvor hun sad ned, så var virkningen af alkohol ikke umiddelbar at mærke på hende, men den var der. Varmen følte hun, og det var da også begyndt at summe lidt i fingrene. En dans hver gang de mødtes? "Jeg ser allerede frem til det næste møde.. Nick," sagde hun denne gang, hvor smilet nu heller ikke ligefrem, var til at tage fejl af, når det nu endelig skulle siges. Han var en god danser. Han var overraskende god faktisk.
Selv ønskede Jacqueline bare at nyde denne aften og lære ham lidt bedre at kende, såfremt at det var noget ,som han ville give hende lov til selvfølgelig. Et stille smil passerede hendes læber. Magisk var han ja og... elver? Hun blinkede let med øjnene. "Den race er ikke ofte set på egnen her.. Enten er dine forældre langt hjemmefra, ellers er de godt nok rejst langt," endte hun. Igen havde hun ingen anelse om, at hun sad overfor prinsen af landet.

[Nick Direshade Acheron]

Nick havde som barn været mere isoleret. Det var ham selv, der havde brudt ud af boblen på slottet og søgt ud. Ud for at opdage og undersøge. Det var nok startet, da Sasha var kommet til. Hun havde vist ham rundt i skoven og lært ham at skyde med bue og pil, hvor han havde fået smag for at være udenfor og være en del af omverdenen. Både som warlock og som elver, selvom det var elveren, det klart tiltalte mest. Hans mor burde være glad for, at han fandt glæden i at være udendørs, men han fik oftest bare skæld ud når han kom hjem. Et smil gled over hans læber og han tog endnu en tår af sin øl, samtidig med at han holdt øje med hende. Hun drak og det glædede ham, for hun skulle gerne nå derud hvor det begyndte at snurre i hendes hoved, så de kunne få det endnu mere sjovt, end de jo allerede havde det. Aftenen var endnu ung og de havde i princippet til den lyse morgen! "Det gør jeg også... Jace," medgav han. Han holdt en kort pause, før han sagde kælenavnet og håbede ej, at hun blev fornærmet. Hun måtte jo bare finde sig i, at det var dette, hun skulle hedde i hans bog. Han nød denne aften så langt og indtil videre, skulle der virkelig ske noget drastisk for at lave om på det. Han havde øje for sit mål og hans mål var hende. Måske hvis hun var god, så ville hun få hans 'hemmelighed' at vide. Det faktum, at han var prinsen altså. Han vendte sine isblå øjne tilbage mod hende og rystede på hovedet. "Jeg har det fra min mor," svarede han med et skævt smil.
Ud af øjenkrogen fik han øje på 2 mænd og 2 kvinder, der sad og spillede omkring et bord. De spillede med terninger og alt efter udfaldet, så skulle de enten skåle, den ene skulle drikke alene eller hvad end det måtte være. Fremragende! Han bundede sin øl og greb fat i Jacquelines hånd. "Kom," endte han. Han trak hende tværs gennem kroen og så på spillerne. "Rykker I jer? Vil vil gerne være med i en omgang eller to," endte han. De stirrede kort på Nick, men rykkede så ind og han gled ned at sidde.
Den ene begyndte at fortælle dem reglerne og en af pigerne fra spillet løb op for at hente forsyninger til dem alle.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Et liv i isolation, var Jacqueline også selv godt kendt med. Hun var selv brudt ud af boblen, og det var heller ikke altid, at dette var noget, som var faldet i god jord ved de kære værger, men nu var hun her altså, og allerede nu, vidste hun, at hun stod til en skideballe, når hun engang kom hjem. Fanden være med dem! Hun morede sig, og hun havde bestemt heller ikke tænkt sig, at ødelægge noget af dette, hvad end, om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Et smil passerede hendes læber. En dans hver gang, var da noget at se frem til. En ting sagde hende dog, at det ikke ville være sidste gang, hun ville få denne mand at se. En tanke som glædede hende, for han havde virkelig formået at gøre hende forbandet nysgerrig.
"Jeg troede vi blev enige om, at det ikke var mit navn," sagde hun denne gang, hvor hun lod hovedet søge på sned. Hun var ikke nær så fast, som hun tidligere havde været. At elveren måtte være fra hans mor, fandt hun fascinerende. Med andre ord, var han ikke renracet, som hun var. Ikke at det skræmte hende. Selv de kunne jo tilsyneladende være lige så sjove.

Da Nick pludselig rev hende op på benene, kunne hun godt mærke, at det hele var begyndt at sejle lidt. Hun blinkede med øjnene. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun denne gang. Hun støttede sig en smule til ham. Den form for spil, havde hun faktisk aldrig prøvet, så hun satte sig ned sammen med ham. Hun støttede mere op af ham. Et drukspil af en art? Hun rystede smilende på hovedet. "Jeg har lige mødt dig, og jeg kan starte med at se dig fuld til et drukspil.. Den var godt nok ny," pointerede hun morende. Ikke just det scoretricks hun havde oplevet mest.

[Nick Direshade Acheron]

Hvad der var bag Jacquelines sind, det anede Nick ikke. Desværre, så var han ej ligeså nysgerrigt anlagt som hende, da han ikke gik så meget op i hvem hun var. Ikke i aften i hvert fald. Lige for nu, der handlede det bare om, at han skulle lære hende at kende som person. Alle de kolde fakta, som hun tilsyneladende gik op i, dem var han ligeglad med. For ham handlede det om at klinge og have det sjovt sammen, for ellers ville det jo aldrig du. Derfor var det positivt for hende, at han egentligt lagde op til allerede nu, at skulle se hende igen. Ellers ville han jo ikke have sagt, at han ville vise hende de mange steder, han kendte. Eller, at han ville give hende en dans hvergang de mødtes, hvor det lå i ordene, at det både omhandlede planlagte og uplanlagte møder. "Vi?" endte han og blinkede til hende. "Vi blev vist ikke enige om noget," endte han og smilede bare kækt til hende. Hans ord var lov. Lidt prinse-nøkker havde man vel lov til at have? Skønt hun ikke vidste, at han var prinsen, selvom det nok skulle blive afsløret før eller siden. Mon hun ville blive fornærmet over det? Det anede han ikke, men det kunne han heller ikke tage på forskud lige nu.
Selv kunne han godt mærke alkoholen en smule, men dog virkede han mere fast end Jace, så han tog ekstra fat ved hende indtil de gled ned at sidde. At hun kom tæt på, det gjorde ham bestemt ikke. Han lod endda også sin arm glide bag hendes ryg, så hun kunne sidde helt tæt ind til ham. "Ny? Så er det da kun endnu mere klart, at vi må prøve dette!" endte han og smilede. Pigen, der kom tilbage med drikkevarerne, satte dem midt på bordet. Det var en hel bakke med øl. Nogle i almindelig krus, andre i nogle mindre krus, så man kunne tage et krus på én gang alene. Han rakte pigen en guldmønt som betaling for at have hentet forsyninger - og for at have betalt for forsyningerne. Indtil videre sagde ingen da noget, men han kunne se i deres øjne, de genkendte ham.
Han tog de to terninger og slog. Den ramte tallet 7, hvilket betød, at man skulle bunde et krus med sin makker. "Jeg skal nok starte," endte han til Jace. Han tog et af de store krus og gav sig i kast med at bunde, indtil det næsten skvulpede over for ham. Han havde taget over halvdelen og rakte så kruset til hende. "Drik op, snuske."

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Nick var en anden type mand, end dem som Jacqueline normalt havde mødt, og det var hun ikke bange for at indrømme. Hvorfor skulle hun da også ellers bruge tiden med ham, på den måde, som hun nu gjorde det? En tanke, som hun da uden tvivl måtte finde morende, og det var også noget af det, som særligt formåede at fastholde hendes ekstreme interesse for ham. Derfor var hun selvfølgelig glad for, at han gerne ville se hende igen på et senere tidspunkt, og derfor håbede hun da også, at det var noget, som skulle have lov til at vare ved.
"Jeg har stadig ikke givet dig nogen ret, til at skænke mig et kælenavn," omformulerede Jacqueline derfor, hvor hun denne gang lod hovedet søge på sned. Det var ikke fordi at det var navnet i sin helhed, som hun havde noget imod, men det var mere tanken om, at de pludselig var kommet så nær. Et navn for hende, var meget personligt, og det var bestemt ikke noget, som man bare skænkede nogen, som man lige havde mødt.

Denne leg, var ny for hende. Og at Nick skulle slå 7 med terningerne, og de begge skulle bunde et ordentlig krus. Hun rystede denne gang på hovedet, hvor smilet nu heller ikke var til at tage fejl af på nogen måde. Hun lod ham tage først. "Du drømmer virkelig om at se mig fuld, ikke?" spurgte hun denne gang. Hun tog imod kruset, og bundede resten. Hun havde allerede nu, fået langt mere, end hvad hun egentlig burde, men hvad fanden.. Der var ikke rigtigt noget, at gøre ved det. Hun satte kruset fra sig. Det summede helt i fingrene, og hun følte en tydelig varme. Okay, hun havde allerede fået mere end nok. Hun tog denne gang terningerne og slog med dem. Det blev 5.

[Nick Direshade Acheron]

Jacqueline skulle føle sig beæret. Det var nemlig sjældent, at Nick holdt det hen så længe med sin udvalgte pige for aftenen, uden direkte at kræve noget ekstra nærkontakt af hende. Men med Jace, der havde han lyst til at lave en masse sjove ting, før han ville lægge op til mere. Ligesom sin far, var Nick en mand af sine ord, så derfor ville de også ses igen. Og få en dans. For sådan skulle det være. Måske han blev nødt til at finde ud af noget mere om hende. Hendes efternavn måske. Hvor hun boede henne? Men lige nu, var det dog alligevel ikke de tanker, der slog ham. Nok havde han intentionerne, men han var også en dreng. En dreng, der netop nu tænkte på helt andre ting end at sidde og blive sentimentale over, at de skulle lære hinanden at kende. Han var mere til at udforske og finde ud af det på egen hånd, fremfor at skulle sidde og spørge ind til hendes vaner og gode og dårlige sider.
"Jeg behøver ikke din tilladelse," endte han blankt. Det gjorde han ikke, for han gjorde præcis hvad, der passede ham bedst. Måske udtrykte det en form for ejerskab, men det var vel også, hvad det var? Hun var hans for i aften og hun skulle bestemt ikke prøve på at stikke af, før han havde fået alt det, han ville have ud af hende.

Som hun blev færdig med kruset, så smilede han smørret til hende. Han kunne godt mærke varmen fra alkoholen. Men han ønskede bestemt, at hun skulle være en del mere fuld end han selv. Der skulle nok også mere til for ham end for hende. "Selvfølgelig," svarede han. Han holdt sin arm omkring hende og holdt hende ind til sig. Han følte nok en form for ejerskab over hende her til aftne. En 5'er. Det betød, at parret/holdet overfor dem skulle drikke. Og det gjorde de også. Runden løb rundt og snart, var det igen Nicks tur.
"Det er Deeeeeeres tur, Deeeeeres Højheeed," endte pigen overfor ham, som var på det punkt, hvor det direkte sejlede for hende, for hendes øjne var noget blodskudte og hun tænkte tydeligvis ikke klart. Nick sendte hende en stram mine og undlod nu, at kigge på Jace. I stedet tog han terningen op igen..

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var ikke beæret over noget som helst, men derimod bare glad og tilfreds med det selskab, som hun havde fundet for aftenen. Til nu, ville hun næsten pointere, at hun var ligeglad med den skideballe, som hun stod til, når hun kom hjem igen, for hun vidste, at den ville komme. Et kort smil passerede hendes læber, også selvom det var en evig kamp om det kælenavn, for hun nægtet at tage imod det, så lang tid, at hun vidste så lidt om ham, og vidste, at det var noget, som han jo faktisk kunne gå ud og gøre ved alt og alle. Hun nægtet at være en del af mængden omkring ham. Det var hun for fin til - i hendes egen verden.
"Tro mig.. Ved mig gør du," fastholdt hun denne gang, som det synes at irritere hende, at han ikke bare lod den ligge. Hun var nemlig ikke bare en genstand, også selvom han havde formået at score hendes opmærksomhed for en aften.

Det var faktisk en ganske underholdende leg. Jacqueline havde allerede fået mere, end hvad hun plejede at indtage, men hun følte vel, at hun skulle vise, at hun kunne klare mosten, og rent faktisk følge bare en smule med? Dem de legede denne leg med, var tydeligt ved den.. hun var ved det, men stadig ved fatning om ikke andet.
Hvad kvinden overfor dem, kaldte Nick, var dog det, som hun hurtigst bed sig fast i. Deres Højhed? Hun blinkede kort med øjnene.. Der måtte femøren også falde for hendes vedkommende. Var det..? "Vent.." Denne gang rykkede hun en anelse mere væk fra ham. Sad hun i selskab med en kongelig af landet? Hun rykkede denne gang mere væk fra ham. "Højhed?" Hun krævede en forklaring! Og den havde bare at være rigtig god!

[Nick Direshade Acheron]

Nick morede sig uden tvivl. Han kunne dog godt mærke, at det irriterede Jacqueline, at have fået et kælenavn af ham. Men han havde ikke tænkt sig at ændre det. Ikke på nuværende tidspunkt. Måske hun også ville give slip og acceptere det? Han havde trods alt givet hende mere, end han havde givet andre til nu og det sagde faktisk ikke så lidt om det. Han trak bare på skuldrene og undlod at kommentere det yderligere, for de ville åbenbart ikke blive enige om det.
Druklegen fandt han morsom. Og det var en god måde at få hældt mere på Jacqueline på en hurtigere måde, i stedet for at sidde og stampe i jorden og afvente, at hun fik drukket de øl han gav hende. Det hele handlede om, hvor langt de kunne trække den ud, før de måtte holde lidt inde og måske stoppe indtaget. Eller også, ville dette blive den aften hvor det stak mest af for dem begge. Det var lige nu ikke til at sige.
Desværre så vendte det hele meget brat. Han knugede terningen i hånden og sukkede dæmpet, da hun trak sig en smule væk fra ham. Han tog sin arm til sig og vendte sig lidt mod hende ligeså. Hun krævede en forklaring. Hvad skulle han sige? Han løj jo aldrig. Sandheden måtte frem. "Jeg er Nick Direshade Acheron," endte han. Det måtte vel forklare hende det hele, for alle kendte ham vel som efternøleren?

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Kælenavnet var bestemt ikke noget, som faldt i Jacquelines gode bog. Overhovedet faktisk. Hendes blik faldt derfor til hans skikkelse. Han var god.. spændende.. mystisk og hemmelighedsfuld. Det var alt samen noget, som virkelig faldt i en virkelig god bog hos hende, og det vækkede for alvor en storslået interesse for hans væsen.
Selv igennem denne drukleg, som hun fandt særdeles morsom. Selvom det hele hurtigt ændrede sig, da det gik op for hende, at hun rent faktisk sad i selskab med en.. royal? Hvorfor pokker havde han ikke sagt det? Selve navnet Nick, var jo intetsigende. Det var jo noget, som så mange andre også kunne hede. Lige hvordan hun skulle tage dette, havde hun derimod også svært ved at finde ud af. Svagt blinkede hun med øjnene. Hvordan skulle hun da tage dette? Det var virkelig svært for hende i det hele taget, at finde ud af!
Acheron.. Navnet sagde hende derimod det hele. "Du er Sephirans søn," sagde hun denne gang. Hun følte sig næsten.. pinlig berørt over, at hun ikke havde genkendt ham, og særligt af den stand, som hun var, så burde hun da kunne gøre det! Hun rystede på hovedet, hvor smilet denne gang bredte sig. "Du kunne da have sagt noget..! Så.. kunne jeg da blive mere stolt af, at have scoret en prins' opmærksomhed for en aften," tilføjede hun denne gang. Hun havde mest lyst til at give ham en på siden af hovedet! Men.. hun ville ikke ødelægge denne aften. Hun satte sig dog mere ude på kanten af bænken.. Det var akavet, pludselig at sidde helt tæt på.

[Nick Direshade Acheron]

Nick havde ikke sagt noget, fordi han ikke havde fundet det relevant. Han vidste da heller ikke om hun kom fra finere eller ringere kår og det gjorde ham intet uanset udfaldet. Nok misbrugte han også sin position, men han kunne sagtens også holde den ude af spillet og så bare bruge sine magiske eller manipulerende kort i stedet. Jacqueline var anderledes. Eksotisk, festlig og interesseret, hvilket kun faldt i hans gode smag for nu. Han vædede let sine læber. Stemningen var en helt anden nu og det var jo netop det han havde håbet på at kunne undgå. Hvis han havde sagt det fra start, så havde hun da sikkert bare opført sig ligesådan? Han trak vejret dybt og holdt sit blik mod hende. Nu faldt femøren da for alvor, for alle vidste hvem Acheron var. Selv nogle andre i drukspillet så ret chokerede ud, for alle havde åbenbart ikke lige regnet ud, at det var ham de spillede med. "Ja. Sephiran er min far, Tiyanna er min mor. Jeg er efternøleren efter Romeo," endte han. Historien meget kort fortalt, men det var sådan han oftest fortalte den, når folk havde den reaktion som hun havde. Han rullede med øjnene. Hvorfor skulle hun nu blive sådan en mokke? Det skulle da også lige ødelægge alt det sjove. "Og hvad så, hvis du havde opført dig sådan her allerede fra start? Så var vi jo aldrig kommet så langt her," endte han blot afvisende. Han vendte sig tilbage mod spillet og slog terningen, som han havde i hånden. Den endte på en 1'er, hvilket betød, at han selv skulle bunde et af de små krus. Han greb fat i kruset, bundede hurtigt og slog kruset i bordet, hvilket efterlod et let 'klonk'. Terningen lagde han foran hende. "Din tur," endte han.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Acheron var ikke ligefrem nogen ukendt familie, og særligt ikke her i Imandra, så selvfølgelig var det en familie, som selv Jacqueline var kendt med. Om hun ville være anderledes? Nej, nok ikke, men hun var derimod træt af, og sur over, at han havde holdt hende for nar, netop ved ikke at fortælle hende den slags. Hendes blik faldt til hans skikkelse. Han virkede næsten træt af det hele? "Du lyder næsten, som var du træt af historien," sagde hun denne gang. En efternøler i en kendt og stor familie? Var det underligt, at hun reagerede som hun gjorde?
Selv blev hun dog siddende, men dog med en vis afstand til ham denne gang. Et kort smil passerede hendes læber. "Jeg burde give dig et slag, for at holde det skjult for mig," sagde hun denne gang. Nu forstod hun da, hvorfor han havde været så sparsommelig og påpasselig med information. "Det var derfor du intet fortalte mig?" spurgte hun denne gang. Okay.. det var virkelig underligt det her!

At legen fortsatte, havde hun nu intet imod. Hun lod ham bunde det lille glas, og tog imod terningen selv. Hun trak vejret dybt. Hun slog med terningen. Selv slog hendes '1'. Hun tog et af de små glas, hvor hun bundede det. Hun havde virkelig fået meget at drikke nu. Hun var begyndt at dingle lidt. Selv når hun sad ned, begyndte alkoholen at have sin virkning.