Post by Keischa Helia Maloya on Dec 5, 2015 21:59:04 GMT 1
Fulde Navn: Keischa Helia Maloya
Alder: Efter sin død mistede hun tælling
Race: Magiker
Civilstatus: Enke
Loyalitet: Procias
Personlighed: Keischa var i mange år en kvinde uden nogen selvtillid, og som ikke turde sige sine holdninger højt. I dag er hun dog en meget frisindet kvinde der har lært at stå op for sine holdninger og meninger, ligesom hun heller ikke er genert mere, dog skal der meget lidt til at gøre hende forlegen. Hendes manere har hun på plads, som hun har lært at tiltale folk med- De og Dem bare en ting der altid har været på plads. Keischa tænker altid meget på alle andre end bare sig selv, hendes hjerte siger hende at hun altid skal gøre for andre før hun kan sørge for sig selv,s om de er vigtigere og mere værd, det er hvad hun er opdraget med. Selv om hun kan virke lidt som et svagt led i et eller andet spil, er hun det langt fra. Hendes personlige og psykiske bånd er langt og virkelig stærkt der skal så utrolig meget til at bryde det. De procianske værdier fylder meget hos hende, som respekt, kærlighed og anerkendelse, men hun har ligeså levet i Dvasias, og foragter tanken om den manglende frihed og det fremmedehad som det bringer med sig. Generelt har hun nogle træk fra Dvasias, hun er blandt andet stædigere end et æsel, og desuden har hun et alt for iltert temperament hun kan have svært ved at styre og siger tit ting hun ikke mener i bare vrede, om ikke andet så plejer hun at sidde for sig selv og så amok på en væg eller andet hvilket endnu engang skader hende selv. En smule skræmt kan man godt beskrive Keischa som, da hun ikke er meget for alt nyt på en gang, det er for meget for hende til tider. Hun er meget dybsindig og personlig samt uforudsigelig hun kan ændre sig på nul komma fem, det gælder især hendes humør som det kan skifte hurtigere end et lyn slår ned, hun elsker at fordybe sig i hendes tanker og drømme, for en sand drømmer det er hvad hun er og hun vil kæmpe for at opnå dem engang. Desuden er hun utrolig kreativ, hun elsker sætte sig et sted i det fri og give sig til at male, eller bruge naturens materiale til at lave smykker eller kranse. Altid er hun sådan set nede på jorde, for det meste i svære situationer gør hun alt for at slå koldt vand i blodet og virke så naturlig som muligt, dog er det meget anstrengt. Hendes nysgerrighed driver hende næsten alt for let, selvom hun er meget til de trygge rammer, ønsker hun at udforske alt og især livet. Hendes mod er utrolig stort selvom hun mest af alt bare ligner en lille forvirret pige og forvirret er dog også en ting hun er. Hun elsker at læse i bøger og finde ny viden hun kan tilføje. Keischa skjuler for det meste hendes følelser, og dog kan hun til tider have svært ved det, som hun er meget bekymret for andre. Til tider kan hun være iskold og ligeglad med alt og alle og hun lægger slet ikke mærke til hende som det næsten er en helt facade hendes opvækst har ladet sig opbygge. Også er Keischa romantisk anlagt, med varme og opmuntrende ord eller noget i den stil kan man få hendes hjerte vartet op på nul komma 5. Hun bryder sig ikke om at mindedes sin barndom, derfor er det et meget ømt punkt hun til tider er bange for folk vil bruge mod hende. Hun er yderst loyal og ønsker at tjene landets dronning for at vise hvor hendes hjerte høre hjemme. Altid går Keicsha efter hvad hendes instinkt og hendes hjerte siger, hun elsker spænding og selvom hun er den eftertænksomme pige, elsker hun også et ordenligt andrelin sus, ved at tage nogle chancer og risikere lidt. Hun er en pige fuld af håb der virkelig prøver se lyset for enden af tunellen. Keischa er nok en smule naiv og let at manipulere, dog prøver hun virkelig at undgå det og være forsigtig med de mennesker hun møder hen af vejen.
Fortid: Keischa kom til verden ude i det fri. Hendes far var oprindelig af Dvasias men havde forelsket sig i en lysets kvinde, der i forvejen havde en datter. Hendes mor var højgravid, da hende og hendes far blev grov uvenner, pludselig under skænderiet fik hun sine veer og vandet gik.
Lille Keischa blev født, det fik atter deres kærlighed til at blusse. Keischa's far havde til tider travlt med sit arbejde som smed, derfor hjalp hendes storesøster Elanya også tit til med at passe på hende. De fik opbygget et godt søsterskab, hvor de stod sammen uanset vind og vejr. Desværre varede lykken kun til Keischa fyldte 8. Hendes forældre blev igen uvenner denne gang så meget at der kun var en vej frem, nemlig at splitte. Det endte med at Keischa's far tog hende med sig, hvor kvinden selvfølgelig beholdte Elanya og siden der har hun ikke set hende. I hvert fald blev hun taget med tilbage til Dvasias, med lyset i hende og det gode hjerte hvor der dog alligevel var visse træk fra hendes far. Slet ikke følte hun sig hjemme og da faderen atter fandt en kone gik det helt galt. Hun var Spide og utrolig ondskabsfuld. I Lang tid fortalte hun Keischa hun ikke duede til andet end at være til besvær, at hun når hun fik chancen, personligt ville gøre det forbi med hende, hun snakkede mange gange med hendes far om de ikke kunne give hende bort til en mand så de ville få flere penge, hvilket var noget de manglede på netop det tidspunkt. Keischa begyndte være indelukket, blev væk fra sine træningstimer, tit sad hun bare et sted i naturen og var sig selv, bange for hvad der ville ske hvis man fandt hende. Hun havde lyst til at stikke af og fuldfører sine egne drømme. Hendes far ønskede hun skulle blive noget stort, selv ønskede hun bare at kunne få sig et liv. Keischa var ensom og turde ikke rigtigt snakke med nogle mere, hendes far havde endelig fået et tvangsægteskab arrangeret. Ikke så hun Miguel før selve brylluppet, hun havde intet andet valg end at sige ja, også selvom hun netop kun var fyldt 14 år. Miquel virkede fin nok på overfladen, selv var han af vampyr racen, han tog hende med til hans hjem, hvor han var god ved hende de første måneder. Efter han fandt ud af hendes stilhed og næsten lille person blev han vred, mest fordi han selv var en del ældre end hende. Han begyndte blive voldig, slå hende når han lystede. Alt hun skulle bruges til var at tilfredstille ham, lave mad og gøre rent. Aldrig havde hun haft en så stor selvtillid, turde ikke rigtigt svare fra sig, alt gjorde så ondt var et stort mørke, hun var endelig sluppet af med den far hun hadede så dybt inde et sted, og nu skulle hun trækkes med en endnu værre en og en hun skulle dele resten af sine dage med. Miguel blev kun værre og værre, blev sur da han fandt ud af hvor piget hun var, hun havde aldrig lært at svinge et sværd så han tvang hende med til sine egne træningstimer, lærte hende at svinge sværdet dog uden at være blid eller nådig, hvor hun måtte lide mange sår og ar efter hans slag. Træningen blev overtaget på et tidspunkt af en ven af Miguel, Alexis hed han, og han blev hurtigt det eneste lys hun havde i hjemmet. Han var en hård men retfærdig mand, der lærte hende godt op og som hun kunne snakke med.
Keischa længtes dog stadig tilbage til tiden med hendes mor og hendes søster, håbet var forsvundet og først der var det blevet farligt for hende. Dette var ikke hvad hun havde ønsket med livet, det var ikke hvad hun havde planlagt. Med tiden mistede hun troen på sig selv, troen på hvad livet kunne gøre for hende. Hun fandt sig i alt, det hårde arbejde, de sene aftner hvor hu helst ville være fri for at skulle tilfredsstille hendes mand lyster, tvunget til at gå med en ring hun mest af alt havde lyst til at grave ned og aldrig vende tilbage til. En aften hun havde lagt sig til at sove, hørte pludselig nogle stemmer næsten hviskende, lod øjnene spærre op. MIguel præsenterede hende for en ven, og fandt hurtigt ud af hvorfor hendes mand havde taget en ven med midt om natten. Det antændte en vrede i hende, hvor hun bare sagde stop. Keischa løb så hurtigt hun kunne, og kun bevæbnet md en enkel kniv. Væk fra huset og væk fra Miguel. Hun nåede til hendes gamle hjem Procias, alt var blevet så meget større hvor hun virkelig følte sig som en lille pige blandt alle de mennesker, der gik chattende rundt smilte og hilste. Eftersom hun indfandt sig lidt, besluttede hun sig for at søge som kammerpige på Castle of light og uden at vide hvem der reagerede det. Da hun endelig fandt ud af det var hendes søster der havde tronen, ændrede hendes liv sig. Hun blev en integreret del af lyset og Elanya lod hende sætte sig ind i de politiske sager, hvilket øgede hendes selvtillid betragteligt. Undervejs opsporede Alexis hende og hun var faktisk overbevist om at han ville bringe hende tilbage til Miquel, men tværtimod ville han hellere beskytte hende og slutte sig til lyset. Lysets beboere var ikke glade for dette og særligt ikke da Elanya forsvandt og efterlod stillingen til sin søster. Tanken om at Alexis kunne blive konge drev dem til et forsøg på at slå ham ihjel, hvilket åbnede Keischas øjne for deres fremmedhad. Hun forsøgte at konfrontere lysets beboere med det, men mere alvorlige problemer brød ud. Hungersnød og tilstedeværelsen af en meget farlig dvasianer som de ikke kunne komme af med. Hungersnøden tog Alexis’ liv, og kort efter blev hun selv slået ihjel i et endelig slag med mørket og tilsluttede sig sin elskede i himlen.
Våben: Keischa bære ikke rigtig andre våben end hendes evner, ud over den lille kniv hun hele tiden har haft med sig, skarpt blad skæfte i sort læder ikke noget synderligt specielt, bare til at forsvare sig med, da hun ikke nåede få andre våben med sig da hun stak af.
Styrke:
*Smuk
*Stærk i sjæl og sind og står ved sine holdninger.
*Hun er øvet i sin magi
*Hun er virkelig en håbets og drømmens kvinde, det er hendes livsmod
*Hun er yderst kreativ både rent kunsterisk men også i hele sin væremåde.
Svaghed:
*Hendes fortid
*Mænd
*En smule Naiv
* Tabet af Alexis
Seksualitet: Hetero
Andet: Hun elsker at male og udfolde sig via kunst som det er lettere for hende den vej, end at skulle udtrykke det med ord
Land: Procias
Signatur: Kate Hudson
Alder: Efter sin død mistede hun tælling
Race: Magiker
Civilstatus: Enke
Loyalitet: Procias
Personlighed: Keischa var i mange år en kvinde uden nogen selvtillid, og som ikke turde sige sine holdninger højt. I dag er hun dog en meget frisindet kvinde der har lært at stå op for sine holdninger og meninger, ligesom hun heller ikke er genert mere, dog skal der meget lidt til at gøre hende forlegen. Hendes manere har hun på plads, som hun har lært at tiltale folk med- De og Dem bare en ting der altid har været på plads. Keischa tænker altid meget på alle andre end bare sig selv, hendes hjerte siger hende at hun altid skal gøre for andre før hun kan sørge for sig selv,s om de er vigtigere og mere værd, det er hvad hun er opdraget med. Selv om hun kan virke lidt som et svagt led i et eller andet spil, er hun det langt fra. Hendes personlige og psykiske bånd er langt og virkelig stærkt der skal så utrolig meget til at bryde det. De procianske værdier fylder meget hos hende, som respekt, kærlighed og anerkendelse, men hun har ligeså levet i Dvasias, og foragter tanken om den manglende frihed og det fremmedehad som det bringer med sig. Generelt har hun nogle træk fra Dvasias, hun er blandt andet stædigere end et æsel, og desuden har hun et alt for iltert temperament hun kan have svært ved at styre og siger tit ting hun ikke mener i bare vrede, om ikke andet så plejer hun at sidde for sig selv og så amok på en væg eller andet hvilket endnu engang skader hende selv. En smule skræmt kan man godt beskrive Keischa som, da hun ikke er meget for alt nyt på en gang, det er for meget for hende til tider. Hun er meget dybsindig og personlig samt uforudsigelig hun kan ændre sig på nul komma fem, det gælder især hendes humør som det kan skifte hurtigere end et lyn slår ned, hun elsker at fordybe sig i hendes tanker og drømme, for en sand drømmer det er hvad hun er og hun vil kæmpe for at opnå dem engang. Desuden er hun utrolig kreativ, hun elsker sætte sig et sted i det fri og give sig til at male, eller bruge naturens materiale til at lave smykker eller kranse. Altid er hun sådan set nede på jorde, for det meste i svære situationer gør hun alt for at slå koldt vand i blodet og virke så naturlig som muligt, dog er det meget anstrengt. Hendes nysgerrighed driver hende næsten alt for let, selvom hun er meget til de trygge rammer, ønsker hun at udforske alt og især livet. Hendes mod er utrolig stort selvom hun mest af alt bare ligner en lille forvirret pige og forvirret er dog også en ting hun er. Hun elsker at læse i bøger og finde ny viden hun kan tilføje. Keischa skjuler for det meste hendes følelser, og dog kan hun til tider have svært ved det, som hun er meget bekymret for andre. Til tider kan hun være iskold og ligeglad med alt og alle og hun lægger slet ikke mærke til hende som det næsten er en helt facade hendes opvækst har ladet sig opbygge. Også er Keischa romantisk anlagt, med varme og opmuntrende ord eller noget i den stil kan man få hendes hjerte vartet op på nul komma 5. Hun bryder sig ikke om at mindedes sin barndom, derfor er det et meget ømt punkt hun til tider er bange for folk vil bruge mod hende. Hun er yderst loyal og ønsker at tjene landets dronning for at vise hvor hendes hjerte høre hjemme. Altid går Keicsha efter hvad hendes instinkt og hendes hjerte siger, hun elsker spænding og selvom hun er den eftertænksomme pige, elsker hun også et ordenligt andrelin sus, ved at tage nogle chancer og risikere lidt. Hun er en pige fuld af håb der virkelig prøver se lyset for enden af tunellen. Keischa er nok en smule naiv og let at manipulere, dog prøver hun virkelig at undgå det og være forsigtig med de mennesker hun møder hen af vejen.
Fortid: Keischa kom til verden ude i det fri. Hendes far var oprindelig af Dvasias men havde forelsket sig i en lysets kvinde, der i forvejen havde en datter. Hendes mor var højgravid, da hende og hendes far blev grov uvenner, pludselig under skænderiet fik hun sine veer og vandet gik.
Lille Keischa blev født, det fik atter deres kærlighed til at blusse. Keischa's far havde til tider travlt med sit arbejde som smed, derfor hjalp hendes storesøster Elanya også tit til med at passe på hende. De fik opbygget et godt søsterskab, hvor de stod sammen uanset vind og vejr. Desværre varede lykken kun til Keischa fyldte 8. Hendes forældre blev igen uvenner denne gang så meget at der kun var en vej frem, nemlig at splitte. Det endte med at Keischa's far tog hende med sig, hvor kvinden selvfølgelig beholdte Elanya og siden der har hun ikke set hende. I hvert fald blev hun taget med tilbage til Dvasias, med lyset i hende og det gode hjerte hvor der dog alligevel var visse træk fra hendes far. Slet ikke følte hun sig hjemme og da faderen atter fandt en kone gik det helt galt. Hun var Spide og utrolig ondskabsfuld. I Lang tid fortalte hun Keischa hun ikke duede til andet end at være til besvær, at hun når hun fik chancen, personligt ville gøre det forbi med hende, hun snakkede mange gange med hendes far om de ikke kunne give hende bort til en mand så de ville få flere penge, hvilket var noget de manglede på netop det tidspunkt. Keischa begyndte være indelukket, blev væk fra sine træningstimer, tit sad hun bare et sted i naturen og var sig selv, bange for hvad der ville ske hvis man fandt hende. Hun havde lyst til at stikke af og fuldfører sine egne drømme. Hendes far ønskede hun skulle blive noget stort, selv ønskede hun bare at kunne få sig et liv. Keischa var ensom og turde ikke rigtigt snakke med nogle mere, hendes far havde endelig fået et tvangsægteskab arrangeret. Ikke så hun Miguel før selve brylluppet, hun havde intet andet valg end at sige ja, også selvom hun netop kun var fyldt 14 år. Miquel virkede fin nok på overfladen, selv var han af vampyr racen, han tog hende med til hans hjem, hvor han var god ved hende de første måneder. Efter han fandt ud af hendes stilhed og næsten lille person blev han vred, mest fordi han selv var en del ældre end hende. Han begyndte blive voldig, slå hende når han lystede. Alt hun skulle bruges til var at tilfredstille ham, lave mad og gøre rent. Aldrig havde hun haft en så stor selvtillid, turde ikke rigtigt svare fra sig, alt gjorde så ondt var et stort mørke, hun var endelig sluppet af med den far hun hadede så dybt inde et sted, og nu skulle hun trækkes med en endnu værre en og en hun skulle dele resten af sine dage med. Miguel blev kun værre og værre, blev sur da han fandt ud af hvor piget hun var, hun havde aldrig lært at svinge et sværd så han tvang hende med til sine egne træningstimer, lærte hende at svinge sværdet dog uden at være blid eller nådig, hvor hun måtte lide mange sår og ar efter hans slag. Træningen blev overtaget på et tidspunkt af en ven af Miguel, Alexis hed han, og han blev hurtigt det eneste lys hun havde i hjemmet. Han var en hård men retfærdig mand, der lærte hende godt op og som hun kunne snakke med.
Keischa længtes dog stadig tilbage til tiden med hendes mor og hendes søster, håbet var forsvundet og først der var det blevet farligt for hende. Dette var ikke hvad hun havde ønsket med livet, det var ikke hvad hun havde planlagt. Med tiden mistede hun troen på sig selv, troen på hvad livet kunne gøre for hende. Hun fandt sig i alt, det hårde arbejde, de sene aftner hvor hu helst ville være fri for at skulle tilfredsstille hendes mand lyster, tvunget til at gå med en ring hun mest af alt havde lyst til at grave ned og aldrig vende tilbage til. En aften hun havde lagt sig til at sove, hørte pludselig nogle stemmer næsten hviskende, lod øjnene spærre op. MIguel præsenterede hende for en ven, og fandt hurtigt ud af hvorfor hendes mand havde taget en ven med midt om natten. Det antændte en vrede i hende, hvor hun bare sagde stop. Keischa løb så hurtigt hun kunne, og kun bevæbnet md en enkel kniv. Væk fra huset og væk fra Miguel. Hun nåede til hendes gamle hjem Procias, alt var blevet så meget større hvor hun virkelig følte sig som en lille pige blandt alle de mennesker, der gik chattende rundt smilte og hilste. Eftersom hun indfandt sig lidt, besluttede hun sig for at søge som kammerpige på Castle of light og uden at vide hvem der reagerede det. Da hun endelig fandt ud af det var hendes søster der havde tronen, ændrede hendes liv sig. Hun blev en integreret del af lyset og Elanya lod hende sætte sig ind i de politiske sager, hvilket øgede hendes selvtillid betragteligt. Undervejs opsporede Alexis hende og hun var faktisk overbevist om at han ville bringe hende tilbage til Miquel, men tværtimod ville han hellere beskytte hende og slutte sig til lyset. Lysets beboere var ikke glade for dette og særligt ikke da Elanya forsvandt og efterlod stillingen til sin søster. Tanken om at Alexis kunne blive konge drev dem til et forsøg på at slå ham ihjel, hvilket åbnede Keischas øjne for deres fremmedhad. Hun forsøgte at konfrontere lysets beboere med det, men mere alvorlige problemer brød ud. Hungersnød og tilstedeværelsen af en meget farlig dvasianer som de ikke kunne komme af med. Hungersnøden tog Alexis’ liv, og kort efter blev hun selv slået ihjel i et endelig slag med mørket og tilsluttede sig sin elskede i himlen.
Våben: Keischa bære ikke rigtig andre våben end hendes evner, ud over den lille kniv hun hele tiden har haft med sig, skarpt blad skæfte i sort læder ikke noget synderligt specielt, bare til at forsvare sig med, da hun ikke nåede få andre våben med sig da hun stak af.
Styrke:
*Smuk
*Stærk i sjæl og sind og står ved sine holdninger.
*Hun er øvet i sin magi
*Hun er virkelig en håbets og drømmens kvinde, det er hendes livsmod
*Hun er yderst kreativ både rent kunsterisk men også i hele sin væremåde.
Svaghed:
*Hendes fortid
*Mænd
*En smule Naiv
* Tabet af Alexis
Seksualitet: Hetero
Andet: Hun elsker at male og udfolde sig via kunst som det er lettere for hende den vej, end at skulle udtrykke det med ord
Land: Procias
Signatur: Kate Hudson
