Post by Deleted on Nov 30, 2015 23:57:23 GMT 1
Historierne og fortællingerne om den første generation af Elvere af skoven, er for længst blevet til legender. Deres gerninger og ord, blevet til myter. Og deres blotte væsen, forvandlet fra virkelighed og håndgribelighed, til Guddommelighed. Af denne første og ældste generation, for længst forsvundet, hævede nogle få sig over masserne. Gerningerne og legenderne af disse få, gjorde dem til spirende og gloværdige ledere. I løbet af de utallige år som er passeret siden deres forsvinden, er deres minde blevet ophøjet til guddommelighed, og de er igennem mange generationer tilbedt og fejret som guder. De fejres og mindes stadig til denne dag. Men al viden omkring dem, foruden den almene viden, er mere eller mindre fortabt.
Det Skovelviske Panteon
Kurnous
Den første Konge af Skoven. Jagten og Festlighedernes Gud. Herren af Sommer.
Legenderne om Kurnous var og er iblandt de tidligste og mest fortalte. En i sandhed storslået Elver, der i sin tid siges at have etableret det første Elviske kongerige i Skoven. Hans styrke var uantastet, og hans latter var smittende. En krigerisk, såvel som festlig Konge af Skoven. Han ledte storslåede jagte, og husede fabelagtige fester og selvskaber, under den høje sommersol. Elsket og beundret til denne dag, som en af de absolut største og mest gloværdige Elvere og Guder i al historie.
Kurnous red på det mægtige krondyr Quentor. Det siges at hvor end de to red, blomstrede jorden, og træerne føjede dets grene for dem. Og med sit spyd; Anweith, var intet bytte hurtigt nok eller for langt væk.
Isra
Moderen til alle. Giveren af Gaver og Liv. Vinterens Gudinde.
Isras barmhjertighed, uselviskhed og kærlighed blev kendt af alle, og inspirerer selv til denne dag. Hendes healende hænder gav hjælp og trøst til utallige generationer efter hende, og selv efter Gudernes forsvinden, tager mange ved lære af hendes gerninger. Når der ikke var en fjende at bekæmpe, eller et bytte at nedlægge, var der sår at tilse og sygdom at kurere. Hendes minde trøster de som har mistet, og giver styrke til mødre og gravide. Til denne selv samme dag, tilbedes hun af mange.
Talanar
Den Elviske Gud af Krig og Vrede. Herren af Efteråret.
Når der var fjender at bekæmpe, og krige at udkæmpe, så de tidligste Elvere til Talanar. Hans vrede og utrættelige tørst efter konflikt og krig, gjorde ham til en ubevægelig hærfører og ubesejret fjende. Legenderne om ham og hans utrolige sejrer på slagmarken, vedholder mindet om denne rødhårede herre af Krig. Han lærte Elverne af betvinge buen og pilen, og sværdet. Og lærte dem at gengælde andres udyder med vrede og hævn. Han repræsenterer en unægtelig vrede der ulmer under huden på alle Elvere. Og tilbedes af krigere og soldater, eller de som skulle ønske hævn over deres fjender.
Ruthwae
Smedjens og Håndværkets Gud. Den store Diplomat.
Ingen skabte og formede som denne Gud. Hans kunst og arkitektur lagde grundstene for den elviske kultur og samfund. Hans øje for skønhed inspirerer endnu mange kunstnere og håndværkere. Ved hans hænder, blev de skønneste smykker, skabt. Og han repræsenterer i høj grad unionen af Elver og de andre racer af Skoven. Han var den første til at række ud til Druiderne og Nymferne af Skoven, og skabte hvad der denne dag synes en naturlig alliance og forståelse imellem væsnerne af skoven.
Enwa
Stjernernes og Musikkens Gudinde.
Af alt lys, bliver intet værdsat af Elverne som stjernelyset. Deres klare og fjerne glans, minder Elverne om afstanden der endnu kan være imellem dem selv og de fordums tider. Enwa lærte Elverne at synge deres vilje og hjerte. Hun var Dronningen af Skoven, ved siden af sin trolovede Kurnous. Da hun døde før sin tid, siges det stadig at hendes sjæl splittedes i utallige stykker, og formede stjernerne på nattehimlen. En gudinde som fejres på nostalgisk vis, via festivaller af stilhed og genkaldelse. Hvor kun musik fylder ørerne, og stjernelyset er alt hvad der ses.
Taenya
Gudinden af Skønhed og Begær. Forårets Dronning.
Hendes skønhed var uforglemmelig, og hendes begær var ufattelig. Ingen hverken kunne er kan til denne dag; måle sig med Taenya i skønhed eller ynde. Ingen hverken kunne eller kan til denne dag; inspirere det samme begær og den samme lyst. Hun repræsenterer den udødelige skønhed af den Elviske race, og tilbedes af alle som beundrer hendes skønhed, og af de som ønsker frugtbarhed. Og hendes minde og fortællinger belærer de som skulle ønske af forføre.
Højtider osv kommer måske senere...
