memories of the past

[Deleted]

Seria

Iceila, erigor var tilbage i byen han engang havde kendt godt det var underligt og være her igen så lang tid siden så meget tid der var gået og alle de minder ? det var mange år siden ja rigtig mange faktisk han havde sidst været her for over 1000 år siden så meget tid der var gået og så mange ting der var ændret.
Han havde boet lidt uden for denne by den gang som barn med sin søster og mor, og nu virkede alt til og være væk og efter de ting der var hændt på det sidste var han vel ikke engang sikker på hvad han egentlig lavede her mere var der overhovedet noget og gå efter her ? 
Han vandrede næsten forvildet rundt her ude ved grænsen til den by han engang havde levet i Sirath var ved hans side som de lå afslappet op af en skrænt nær byen her lå han nu selv ned og kikkede rundt øjnene lukkede kort efter som han faldt lidt hen,
"hey sirath hvad laver vi egentlig her ?" spurgte han lidt døsig i stemmen hun kikkede underligt med et suk ned på ham inden hun selv talte,
"det burde du vide det var dig der ville her hen klods"
de begyndte dog hurtigt begge og grine lidt af det det var vel lidt nostalgisk og pludselig være her igen.

[Seria]

Iceila, her hade seira næsten lige være for det var her hun hade mødt ezekiel. Hun sad på jack som fløjt ikke langt fra byen, hun vist ikke hvorfor hun kom tilbage til byen. Alt hade være noget rod siden corinas pluslig forsvindende og det samme med mister j. hun hade heller ikke fået huset som de to hade lovet hende for det nåde aldrig og blive færdig før de forsvandt. jack fløj stille og roligt, hen mod byen *hey Seira hvad skal du enlig her* seira som sad på sin sadel kigge bare mod hans hoved, vinden fik hendes hår til og stå lig bag ud i lufte. *aner det ikke.. følt bare for og kommer her igen..* svar hun bare. Jack brumme men fløj vider, seira Hade enlig sagt til sig selv der ingen grund var til og komme igen. det liv hun hade haft der var for længst væk, og der var intet tilbage der og komme efter. Jack sænke højden, og gjord klar til landing. Det var her han fik øje på en anden drage, og en mand. *seira! Jeg ser en anden rytter* seira kigge mod dragen og manden der fra denne højt var for svær og se hvem var. Hun trak hætten på sin mørke kappe over sig, hun var iklædt læder bukser og en puffet kvinde skjorte og et par solide støvler. *vær på vagt* svar hun jack som han lande adskillig meter væk fra rytteren og hans drage. Roligt steg seira af, og søger for hætten dække hendes ansigt. Hun strøg jack over de smukke skæld inden hun kigge sin rytter taske i gennem, for og se om hun hade lidt penge tilbage eller noget hun kunne brug til og bytte sig til mad med, ellers måtte hun vel bare stjæle det burt ikke være så svært.

[Deleted]

Vinden tog lidt til og som erigor var ved og falde i søvn hørtes et bumb i nærheden han åbnede et øje kort og så at sirath allerede havde fået øje på hvad det var, en drage ? og dens rytter interesant men hvad lavede sådan nogen her ?
måske et lidt underligt spørgsmål nu hvor han selv var her men han ville da også godt vide lidt om hvem disse nye personer var og dog var han også træt samtidig,
"hey sirath hvem er det ?" spurgte han næsten kommanderene og træt inden hun kikkede lidt surt og sukkede til ham igen "og du regner med jeg ved det fordi ?" 
erigor kikkede op på hende igen som han lå langs hendes side  "eh i har det der hukommelses dims ikk ?" lød det dumt fra ham som hun gav ham et gok i hovedet med den store hånd, "det virker da ikk på den måde din klods og hvis du virkelig vil vide det kan du jo lette dig og finde ud af det selv" sagde hun som erigor rejste sig roligt op dog stadig træt
han gad dog ikke rigtig gå der over endnu mon ikke de selv kom her over hvis der var noget ? men han kunne vel sagtens tale lidt til dem det virkede bestemt som et underligt sted og lande hvis de var på vej til noget ?
han tog nu stille fat i den store skintaske der lå ved dem en han havde fået fat i efter et besøg før han var taget her til,
her trak han lidt brød op og et æble som han roligt spiste af mens han kikkede mod dem ,
"det var da et sjovt sted og lande ? er i på vej til noget" spurgte han søvnig og med hovedet lidt på skrå. 

[Seria]

Jack lande bare roligt, og rette ellers hoved mod sirath som lår længer væk fra dem. Han var tydeligvis på vagt men seira var mere afslappe ja dissideret lige glad. Hun sukke som hun ikke fandt noget i tasken der kunne bruges, dette fik jack til og så ned mod hende. *alt vel seira* lød det roligt i hendes hoved for at sikker sig at kun hun hørt ham ”ja ja.. vi bare flade det er det” mumle hun og lukke sadel tasken igen. jack brumme *vi finder på noget seria bare rolig* lød det blidt til hende, jack og seiras forhold var nærmest som mand og kone for de snakke næsten til hinanden på den måde.
Hun hørt så nogle snakke til hende, hun sukke og vente sig mod stemmen og kigge på Erigor der snakke til hende. Hun genkendt ham igen, men igen efter over 1000 år så var det vel ikke så underligt og dog fik hun ondt i maven over at se på ham, og en vis vred begyndt også og melde sig. ”og hvad vis vi var? Hvad kommer det så dem ved?” spurt hun og prøve ikke og snerre af ham, jack rette blikke mod erigor og brumme dybt som der kom en hvid rød ud fra hans næse bord som en tyk tåge nærmest.

[Deleted]

erigor kunne tydelig høre at kvinden virkede sur dog tænkte han ikk meget over det at det var hans søster der var her igen foran ham efter al den tid havde han ikke fundet ud af, hukommelsen var dårlig og ødelagt efter alle årene samt det han havde hørt om hun skulle være død hjalp heller ikke på det,
"rolig nu jeg spørger bare" lød det lidt overrasket fra ham som han tog hænderne i luften, "i ser vist ud til og mangle noget her" sagde han og satte posen lidt længere mod dem han havde bestemt ikke noget imod og dele mad han kunne nok ikke skaffe nok til en drage på dette tidspunkt men kvinden kunne han vel hjælpe plus han havde rigeligt så det gjorde ham egentlig ikk meget.
Sirath havde dog regnet ud hvem de var og kikkede med et overrasket blik mod jack, #jack så det er jer# kom det med et nærmest lettet udtræk fra hende dog var det kun de 2 der kunne høre det da hun egentlig ikke var sikker på erigors reaktion hvis han allerede nu fandt ud af hvem hun var eller om han overhovedet ville tro på dette,
jack stilte sig langs et træ i nærheden og kikkede mod dragen og kvinden, "der er ingen grund til og fnyse sådan af mig firben" sagde han ret ligeglad og kikkede tilbage på sin mad mens sirath selv sukkede lidt over hans måde og være på
men kunne man bebrejde ham han vidste jo ikke hvem de var.

[Seria]

Seira kigge bare på erigor som han snakke til hende, hun vist virkelig ikke hvorfor men hun hade lyst til og slog ham, råb af ham og kramme ham? hvem fanden var den gut? Jack holdt nøje øje med erigor, han var meget forsigtig når det kom til seira han nægte og lade hende komme ude for noget igen vis han kunne forhinder det.
Jack rette dog blikke mod sirath som hun snakke til ham, ”kender vi hinanden?” spurt han roligt, han genkendt ingen af dem. For ham var de fremme og mulig trusler mod seira og ham selv.
Seira så på erigor, ”nej vi mangler ikke noget” sag hun selv om det ikke just var sandt men hun ville ikke have noget fra ham. hun så på ham som erigor gik hen til et træ, selv blev hun ståenden hos jack for der var ingen grund til og flytte sig. Jack brumme som erigor snakke til ham, seira brød sig heller ikke om det ”hey! Sådan skal du ikke snak til ham!” jack så dog ned mod hende ”du kalder da mig firben når du bliver sur” sag han hvor seira plask til jacks forben men sag ikke noget til ham, vinden blæse hen over dem og tog fat i hendes kappe som hun hade om sig men dog fløj hætten ikke af da seira tog om hætten så den blev på.

[Deleted]

Sirath sukkede lidt som jack ikke huskede dem måske han ikke ville huske dem ? det var vel forståeligt efter al den tid de havde været væk så mange år, #du har vel ikke glemt vores barndom med de her 2 jack ? så mange år har det heller ikk været for os# sagde hun igen i en stemme som kun han kunne høre,
Erigor var nu også begyndt og bevæge sig lidt rundt og gik langsomt tættere på mod kvinden og dragen mens han med hovedet på gled kikkede mod hende som han forsøgte og se hvem det var,
"hey hvem er i ? jeg kan ikk se dig" sagde han lidt barnligt han var jo lidt et barn inden i stadig en ting der nok skulle give ham problemer en eller anden dag,
han ville dog ikke gå for tæt på dem nok var han stærkere en normal grundet det de havde gjort ved ham i fængsel
plus hans evner hjalp da også men stadig var der ingen grund til og ligge op til noget her slet ikke ved hans gamle hjem,
Sirath begyndte nu og tale igen denne gang dog kun til Seira, #du har allerede regnet ud hvem vi er ikk seira ? #
Erigor kikkede nu lidt irriteret mod sirath da han havde regnet ud hun talte til dem og måtte brokke sig lidt,
"hey hva snakker i om jeg bryder mig ikke om at være ladt udenfor her" sirath svarede dog bare til dette med en lille latter, "det ikke noget specielt tosse du behøver ikke vide det".

[Seria]

Jack så mod sirath som hun på ny snakke til ham, først reager han ikke på hendes ævl. Men roligt begyndt han og huske hvad det var hun snakke om, og enlig hvem de to var. #nok ikke for os.. sirath.. men for seira har det være for lang tid.. hvad laver i her? Hvorfor kom ingen af jer noget før ?# svar han rolig men dog lød han hissig, han søger for kun sirath kun hørt ham.
At erigor kom nærmer, og spurt hvem de var og han ikke kunne se hende gjord hende et sted sur. ”hvad rager det dig? Måske vil jeg bare have du ikke skal se mig!” hun vendt ham ryggen, hvor pisse han hende dog af og hun kunne bare ikke regne ud hvorfor.
Da sirath snakke til seira, vendt hun sig mod dragen. #jeg ved ikke hvad du taler om.. jeg kender ingen af jer.. hvor kender du mit navn fra?# seira brød sig bestemt ikke om det her, hade jack sladder hvad hun hed? Hvor skulle dragen ellers kende hendes navn fra.
Hun så på erigor og så dragen igen, ”hvad er specielt? Hør jeg ved ikke hvem i er eller hvad i har gang i og jeg vil ærligtalt heller ikke finde ud af det” hun sukke opgivenden, jack så mod hende ”træk vejre seira” sag han roligt hvor seira bare fnøs af ham og prøve og finde hoved og hale i hvad det enlig var der lige skete.

[Deleted]

Sirath kikkede seriøst og med lidt håbløse øjne mod jack som de talte hun havde bestemt regnet med en reaktion som denne hun sukkede og kikkede videre på jack inden hun svarede, "det....det var ikke muligt og komme det vil tage tid og forklare men erigor blev fanget kort efter vi slap væk første gang " fortsatte hun i sin private samtale med jack inden hendes opmærksomhed blev rettet mod seira igen hun kikkede mellem erigor og hende og lagde sin store pote mod erigor og trak ham tilbage, "HEY" kom det fra erigor men hun valgte og ignorer dette som en samtale med seira var nødvendig så stemmen gik igenem og kun til hende denne gang,
"hvor kender jeg dit navn fra ? kort sagt det samme sted som jack lærte det jeg var der trods alt da han kom her til også har du også glemt navnet på ham her ? erigor" sagde hun kort og lukkede munden det var svært og tale om især fordi hun var lidt nervøs for hans reaktion til alt dette men det var ret tydeligt hvad hun mente med dette 
og selv seira burde huske hvad hun mente,
men erigor var nu igen kommet på benene og kikkede lidt mobset mellem dem han ville virkelig gerne vide hvad der gik for sig her,
han var bestemt ikke god til og blive ladt udenfor men ville han overhovedet tro på det hele ? efter hvad han havde hørt ?

[Seria]

Jack så på sirath og brumme dybt, den forklaring hun kom med var ikke nok. #jeg har tid nok så kom i gang med og forklar.. lille søster jeg kom tros alt til verden nogle sekunder før dig!# svar jack i deres private samtale, han ville have en forklaring og han agte og får den.
Han så på de to rytter, som sirath valgt og trække erigor væk fra seira der tydeligvis var godt tilfreds med dragen hade gjort det.
Seira så mod sirath som hun snakke til hende, seira fatte ikke rigtig hvad sirath sag før hun sag erigors navne. Her måtte hun miste den smule farve hun ellers hade i ansigt, hun vendt blikke mod erigor.. hendes bror. Seira tog hætten af, som afslør et ansigt der tydeligvis så meget træt ud, og meget bleg fordi hun var i chok. Øjne virke trætte og udbrændt, der var ikke ret meget livs glæde i dem. De mørke brun hår var bleven meget langt og hang løst på hendes ryg. Et hav af følelser vælte frem i hende, først en kort glæde men vreden hun hade ladet opbygge de sidste 500 år vågne hurtig, hun hade i de første 1000 år håbe på han eller deres mor kom og redt hende, men for 500 år siden begyndt hun og forband ham. hun hade drømt og håbe om en dag og giv ham så mange pryle og skælde ham ud for at have efterladt hende, hun bed tænderne hårdt sammen og man hørt bar jack ”så kommer det” han var dog helt roligt og rørt sig ikke.
Med et satte seira af, hun brug viden til og hjælpe hende med og få fart på ”du lod mig i stikken! Dit svin!” skreg hun som hun takle ind i erigor for nu skulle han have den gang pryle hun hade planlagt i 500 år! Hun tackle ham i håbe om han røg i jorden hvor hun så ville begynde og slog på ham, og skælde ham ud i et langt væk.
”1500 år! Jeg vente i 1500 år! Hvor var du var! Er du klar over hvad helve jeg har levet som slave! Var var! HVOR VAR DU!” skreg hun hysterisk mens hun slog mod ham.

[Deleted]

i det øjeblik hætten røg af kunne erigor ikke andet en bare og glo nej...nej det kunne ikke kunne det ? men de havde jo sagt, han blev dog rolig som hendes reaktion kom ud han var bestemt ikke så dum som sirath ville få det til og ligne og han var glad nu glad for hans søster faktisk var i live noget han ikke havde troet på i alle de år og han tog med glæde imod hvad hun måtte have mod ham han kunne ikke andet og hun fortjente den følse at komme af med hvad han måtte have forårsaget efter at have været væk men det var umuligt men svært og forklare,
"jeg" kom det kort fra ham som slagene og raseriet blev fyldt mod ham fra søsteren inden sirath tråtte tættere mod dem
"han kunne ikke seira det var ikke muligt," det var vel på sin plads og forklare grunden til at de begge ikke havde været der, "de sidste 1000 år efter vi slap væk første gang gik det galt erigor blev fanget kort efter de må vel havde regnet med at vi ville forsøge sådan noget........jeg kan forstå hvad du har oplevet men lad mig fortælle dig at du ville aldrig kunne forstå hvad denne dreng har været igennem 1000 år 1000 ÅR med tortur det er den skæbne der lå til din bror som en akt af desperation efter at få af vide i blev forfulgt af jægere det var prisen for at sikre ingen ville forsøge og jagte jer 1000 år med tortur forsøg og et helved det ødelagde ham han har ikke været den samme siden"
hun stoppede op i talen som hun forsøgte og forklare det hele men det var ikke nemt og det gjorde ondt og snakke om
ganske vidst var et liv som slave slemt men var det virkelig værre en et liv i lænker bundet til forsøg og tortur der aldrig kunne sammenlignes med noget andet,
erigor havde selv fået fat i hendes hænder og fik rejst sig igen inden han vendte ryggen til hende og med kommando fra sirath blev trøjen og jakken fjernet det var nu tydeligt ar på ar dækkede kroppen store ar langs ryggen mange mennesker ikke ville kunne klare kroppen var skaret af alt dette og det var tydeligt.
Markeringer lå over kroppen som segl til en forbandelse i hvert fald efter deres eget syn han måtte bære efter folkets mislykkedes forsøg på ham,
"vil du nogensinde kunne forstå hvad et liv som dette kan gøre ved en person ? og......efter denne tid blev det hørt du var død selvfølgelig ville ingen tro på det i starten men over tiden kunne vi ikke længere finde jer og troen til dette voksede"
hun gav et dybt suk og det var tydeligt at erigor selv var trist over alt hvad der var sket.

[Seria]

Seira var virkelig op i det rød felt, og det kunne ses. Det ellers liv løs ansigt og øjne lyst i vrede som hun hade gemt på i over 1000 år. At sirath forklar hvad det var der svar sket så ikke ud til og trænge igennem til den hissig seira, men jack lytte til det hun sag. Jack så roligt mod sirath, ”og tror du seira er den samme som før?” spurt jack og så på de to slogsenden søskenden, ”seira blev solgt kort efter hun kom til slave markede, for så at blive solgt til en pæn familie, de drev hende til hårdt arbejde i lang tid.. som 12 årig begynde mand i huset at misbrug hendes krop til sin lyster.. og sådan har det være ved vær eneste ejer hun har haft, hun er bleven hånet, sparket, misbrugt af båd mænd som kvinder, være lege tøj for familierens radsomme børn” jag blev tydelig vis vred ved og snakke om det. men det var blot lidt af det sira hade oplevet, hun ville have give alt for at være fængslet i steden for misbrugt, hun hade aldrig kunne sove tungt siden hun blev misbrugt første gang. Minderne plage hende vær dag og drev hende næsten til vandvid.
Seira var hissig og da erigor fik fat om hendes, var hun stadig helt ude af den og rev til for at få hænderne til sig og for at så ham ned igen. hun fik da også armen til sig, som han vendt ryggen til hende og ville enlig spring på ham igen vis ikke jack med sin ene klo hade fået fat i hendes kappe og heven hende tilbage selv om hun proteserne noget så vildt. Hun så hissig mod erigor som nu trak tøjet af og vist sin ryg, hun køle en smule ned men hun var stadig vred på ham. ”jeg forstår ude mærket! Men han i måske forstå et liv som et ufrivilig stykke legetøj for samplige mænd i en husholdning! Hvordan i blev reven ud af jeres søvne døgnet rundt for og blive misbrugt med risiko for og dø ved vært overgreb eller komme til og bære et barn du ikke vil have! Nok er hans ar synlig! Men det gør dem ikke mere skadelig ind dem man ikke kan se! Og kom så her så jeg kan banke ham!” jack holdt hende dog med kloen i hendes kappe til seira efter en 10 minutter enlig løb tør for kridt, og jack slap så hun dumpe ned på jorden. Her satte hun sig bare sammen krøben, mens hun blev helt stille. Jack så bekymret på hende men lod hende side, det var det bedste han kunne gør for hende lig nu.

[Deleted]

jack kikkede med et sørgeligt ansigt mod sin søster som hun endelig begyndte og tage det roligt igen inden han langsomt gik mod hende og endelig åbnede munden selv, "du mener at leve livet som en andens legetøj var slemt ? hah må jeg være fri DU HAR HAFT ET LIV " kom det som et udråb fra ham øjnene lyste op og det var tydeligt at vreden endelig stod i den ellers så rolige mand den kunne mærkes som var det en ild der stod i ham,

"et udholdelig liv ja mon ikk ? men et liv i 1000 år har jeg ventet på den dag jeg kunne komme ud igen den dag jeg kunne lede efter dig, den dag jeg kunne slippe for det helved, den samme celle samme kolde rum samme torture og chancen for at dø hver eneste dag af dit liv kun redet af din egen udholdenhed, jeg var den eneste der kunne overleve den test de satte os igenem de forsøg vi skulle klare, kun med tanken om at det hele var for dig og det her er den velkomst jeg får ? JEG TROEDE DU VAR DØD" tårene dukkede nu op i hans øjne dog var hadet der stadig det var tydeligt,

han vidste ikke helt om det var på grund af vrede skuffelse eller glæde over at dette ikke var sandt og hun faktisk var her,

# erigor tag det roligt de ved ikke hvad der er sket det umuligt og sætte sig ind i hvad de gjorde# lød det alvorligt men også lidt nervøst fra sirath til dem alle,

"så prøv og forstå dette" lød det koldt fra ham som den ene arm langsomt ændrede sig blev skællet farven gik til en mere mørk farve og hånden der blev til den af en drage eller rettere en blanding,

"et liv som et misfoster" var det sidste han kunne komme ud med som han vendte sig fra seria.

[Seria]

Seira var virkelig led og ked af det og vred ikke mindst, hun følt virkelig erigor ikke forstod hvordan hun hade haft det. et liv.. ha! Det hade på ingen måde være et liv det hun hade den gang, hun hade ikke levet hun var der bare og skulle bare bruges til hvad en hendes herre fandt sjovt eller nyttig for hende. At erigor blev vred gjord hende mere vred for hvor våge han og være vred, det hade han ikke ret til! Det var hende der hade lidt mest! Hun var bleven rigtig misbrugt både fysisk og mentalt og i hendes verden hade han ikke retten til og brokke sig.

”du efterlod mig!” skreg hun mens hun krumme sig helt sammen, og ryste i hele kroppen. Dette bekymre jack, han kunne mærke hende angst bryst frem igen. ”seira træk vejre dybt du må ikke lad det få over hånde” kom det stille fra ham i en bekymret tone. Seira ryste og hev efter vejre mens hun knuge sig meget sammen som det var menneskelig muligt, jack så på erigor som hans arm ænder sig og selv han brød sig ikke om hvad det var han så. Seira så det dog ikke, hun var fanget i sit angst anfald lig nu. hun ryste som en skræmt mus og hun trak vejre heftig, man begyndt også og mærke en vinde begynde og snurre omkring hende. Det rørt ikke jack men han vist hvad det betød, ”erigor stop så! Din vred hjælper ikke! Seira mister snart kontrollen her gå væk!” kom det hårdt fra ham, som han valgt og brug sin stor hånd lind forben og skubbe erigor væk mens jack lage sig i mellem seira og erigor, og sirath mens han prøve og skræmme dem fra den vind seira skabet omkring sig som beskyttelse helt ubevist, og den tog kun til i styrke.

[Deleted]

erigor vidste det var håbløst og forsøge og forklare sig  hun ville aldrig kunne forstå det helved han var gået igenem dag på dag og være en forsøgskanin for noget større døden var den eneste tanke der var og noget man altid håbede på men han var for stærk til dette og nu levede han med de problemer der var lagt på ham, ikke ret til og brokke sig sagde hun ? hun kunne tydeligvis ikke forstå problemet i dette det gjorde ham vred og irriteret men der var intet og gøre ved det, da hun begyndte og krybe mere og mere sammen kunne erigor mærke en stærk vind hænge om hende hun kunne ikke bruge sine evner ? tja det var vel forståeligt hvis hun ikke havde haft mulighed for at lære det,
men der var ingen der skulle tro at det her ville få ham til og stoppe selv var han halv vinddæmon og viste et par trick eller 2 om hvordan man hånterede en situation som denne,
og da jack forsøgte og skubbe ham tilbage tog han et kraftigt tag i kloen og hev den til side,
nok var han ikke fantastisk stærk men forsøgene der var pålagt ham havde ændret hans krop nok til at han kunne klare styrken fra en drage, "hvis du tror du kan holde mig fra min søster efter 1000 år firben tager du fejl" han var tydeligvis kold for hendes udbrud og da vinden tog til samlede han selv lidt kræfter endnu en kraftig vind tog til og sænked sig om stedet de var i det tog lidt og hun var bestemt stærk, vinden blev tættere og tættere og samlede sig om erigor nok var han halvdæmon men han kunne da samle den nok om sig selv og med dette gik han tættere mod seria,
han kunne nemt mærke den kraftige vind der kom fra hende men beskyttelsen holdte til det eneste han kunne gøre nu var en ting, han satte sig bag hende og lagde armene på hendes skuldre at være så tæt på hvad hun gjorde satte sig dog og små sår kunne langsomt ses blive skåret i hans arme men det her var intet, "jeg ved jeg ikke har været der og tro mig der gik ikke en dag hvor jeg ventede på at komme ud igen men hvis du slapper af kan du gøre hvad du vil jeg forsvinder ikke denne gang" sagde han i en rolig tone og med et fast greb om hende.