Late night..

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

"Slip mig!" udbrød Jacqueline med en fast tone, som intet andet, idet at to store fyre havde valgt at tage fat i hende og løftede hende op fra gulvet, som var hun let som en fjer. Nu hvor hun ikke længere kunne nå gulvet, så var det også begrænset, hvad hun kunne gøre af modstand.
Omgående begyndte hun at fryse, idet at de nåede døren. Hun var isdæmon.. og mere til, så de kunne bare lige vove! "Som du vil.. og bliv væk!" blev der skældt efter hende, idet at de bare kastede hende fra sig, som havde hun været affald. Et kraftigt gisp brød hendes læber, som hun nærmest rullede rundt på den halvkolde jord, inden hun hurtigt rettede sig op igen.

Jacquelines hår, stod mere eller mindre ud til alle sider, som hun fast vendte sig mod døren, som blev lukket for øjnene af hende. Et sted, var det en tanke, som rent faktisk gjorde hende frustreret og ked af det.
"Bare vent!" brølede hun næsten skingert, som hun rettede sig op. Det var da heldigt nok, at det var sent om aftenen, for så betød det da, at der i forvejen, ikke var mange, til at kigge på det. Det var jo pinligt at blive smidt ud. Desuden var det også frygtelig, frygtelig sjældent, at den slags skete for hende! Hun fnøs og rettede kappen til. Det der var virkelig, virkelig pinligt for hende! Forhåbentlig ikke noget, som særlig mange havde fået øje på.
Fuld var hun.. men ikke så meget. Hun kunne da i det mindste stå på sine ben i øjeblikket.

[Shawn Darcian Torras]

Det var sent. Så sent og mørkt at en som Shawn viste sig. Det var virkelig ikke tiden for ham når solen skinnede ned over land og rige. Han ville knap få den at se før han ville være væk. Shawn var en vampyr og solen som mange måske tilbad eller i alle fald satte pris på var nok det som Shawn afskyede mere end noget andet! Mest fordi den kunne slå ham ihjel uden stor besvær.
Denne sene aften og nat havde han valgt ikke at bruge på slottet til sin træning. Selv en livvagt måtte da have fri i ny og næ ikke sandt? Han havde heller ikke haft meget af den slags på det sidste. Det meste fritid brugte han på sin træning. At komme ud var ikke noget han nød af hver nat. Men ja det var rart at han meget af tiden havde sine tanker på et bestemt punkt istedet for de drev rundt til alverdens andet i fortiden han helst ikke ville mindes om hele tiden. Han gik lige nu hen af gaden i Atterlin for at finde kroen. Han ville såmænd gerne have et krus øl. Det var han lige i humør til. Dog så kom han lidt på andre tanker da der skete en masse tumult henne ved døren og en kvinde så det ud til blev nærmest kastet ud. Han stod selv lidt tilbage i skyggerne stadigvæk så det var ikke sikkert hun havde set ham. Eller så var det bare fordi hun havde vendt sig direkte mod døren, at hun ikke så noget omkring sig. Det virkede ikke til hun var spor glad for deres valg om at kaste hende ud. De kunne vel også have valgt en pænere måde? Han så roligt på hendes skikkelse lidt endnu som hun rettede på sin kappe før han gik frem for at komme hen til døren. "Er det en fast rutine at sige farvel til gæsterne på sådan en måde?" Han lød hverken hånende eller drilagtigt. Blot neutral med en smule nysgerrig sans måske.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Ikke havde Jacqueline et direkte arbejde, som hun levede for familiens penge her i Dvasias. Et liv i sus og dus, kunne man vel snarere kalde det, hvilket også var noget, som kunne mærkes, og særligt, når det måtte være på denne her måde. Hun brummede tydeligt irriteret, som hun rettede sig op, som stemmen måtte nå hendes følsomme øre. Dette fik hende hurtigt til at vende blikket mod den mandlige skikkelse, som kom hende i møde. For pokker.. mindst en, havde derfor set hende blive smidt ud!
"Hvad ved du om det.." vrissede hun svagt af ham, som hun kort vendte sig med ryggen til ham. Okay, det var virkelig pinligt, at noget som det her skulle ske, men det var jo heller ikke ligefrem fordi, at hun kunne gøre noget ved det nu. Det var nok ikke ligefrem i aften, at hun skulle søge forbi kroen her, kunne hun mærke. Det var da helt sikkert. Hun fnøs let, som hun lagde armene om sig. "De gør vel bare hvad de finder rigtigt... bare lad mig være," fortsatte hun tydeligt afvisende. Det var bestemt ikke i aften, at man skulle tage diskussioner op med hende.. Særligt ikke sådan, som hun havde det lige i øjeblikket. Det var faktisk slemt nok.. og endnu værre var jo, at han havde set hende blive smidt ud. For hende, var det jo direkte pinligt, at det i det hele taget var forekommet!

[Shawn Darcian Torras]

At hun vrissede og ikke lod til at være i særlig godt humør var vel ikke noget man kunne blive overrasket over. Når man tænkte på hvad hun lige havde oplevet var det næppe fremmede folk eller nogen der kom tæt på i det hele taget der var overskud til at håndtere. Blikket hvilede dog roligt på hende som hun lidt kom sig over udsmidningen. "Det må være noget meget alvorligt der er blevet gjort siden de fandt det nødvendigt at smide med en kvinde." Han lagde sit hoved lidt tænktsomt på skrå mens han vurdere hende. Kunne hun være en lille hidsig kvinde der skabte ballade? Måske. Måske ikke. Det var ikke altid lige nemt at afløse folk. Hun havde dog vrisset så der var da ikke en helt uskyldig sag gemt af vejen. Hun kunne svare igen. Det havde hun allerede småbevidst for ham.
Men var det grundlag nok? Måske lå der mere bag? Han fik det næppe at vide medmindre han gik ind og spurgte dem. Hun ville næppe give ham svar eller måske gav hun ikke den rigtige version? Måske gjorde de ikke indenfor. Han ville nok aldrig få svar på det.

At kvinden bag om at blive ladt i fred var det noget man enten gjorde eller ikke gjorde. Han fik intet ud af at belemre hende. Det ville næppe more ham længe selvom nogen kunne underholde sig selv på den vis i lang tid. Hvis han lod hende være så fik hun fred og han glemte nok episoden på ingen tid når først der skete noget nyt. Han så hen mod døren ind til kroen. "Hvis det er et sted med så voldsom en afsked hvordan mon modtagelsen så er..?" spurgte han sig selv lidt undrende. 

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det var virkelig pinligt, at nogen havde set hende blive smidt ud, og derfor, var det så dejlig nemt, at handle og ragere på denne her måde, så det alene, var grunden til, at hun handlede og reagerede på den måde, som hun nu gjorde. Hvorfor hun var blevet smidt ud, var undervurderet.. Pointen var bare, at det var sket, og at det var blevet set! Pinligt! "Det er da komplet underordnet, er det ikke? Det beviser jo bare, at det her sted, slet ikke er et sted, som man kan stole på," sagde hun kort for hovedet. Hun var selv kommet her igennem temmelig mange år nu, så det, at hun skulle smides ud på på den måde, var slet ikke noget som hun fandt sig i. Det var.. groteskt!

Armene lod Jacqueline søge over kors. Denne mand var da... nærmest ligegyldig at snakke med, og det kunne hun udmærket godt mærke. Hun rynkede i panden. Hvorfor stod han der overhovedet? Det forstod hun da slet ikke! "Modtagelsen, er faktisk udmærket. Der er grunde til, at jeg er kommet her, igennem alle de år," sagde hun dog. Det fik hende straks til at falde det mere til ro, kunne man da sige. Hun lod hovedet søge på sned, som hun sendte ham en mere vred mine. "Så hvis du vil derind.. så vær så god," sagde hun dog. Hun var færdig på det sted i hvert fald!

[Shawn Darcian Torras]

Han så stille på hende mens hun gav sin forklaring. Af en kvinde der ville være alene at være så var det da måske lidt sært, at hun gav sig tid til at svare og ikke bare vendte ryggen til og gik væk eller noget andet i den stil. Han var dog glad nok for hun ikke tog det valg. Men jo måske havde hun ret i, at årsagen nok kunne være ligemeget. Men så igen var det da også rart at vide til en anden gang og for andre måske hvad man ikke skulle gøre hvis man ikke ville smides ud. Men at stedet ikke var til at stole på vidste han ikke. Kom jo an på hvad hun havde foretaget sig. Men det var nok ikke noget hun ville snakke om lød det til.
"Er det første besøg?" Han lagde roligt sit hoved en smule til siden mens hans blik fortsat hvilede på hende. Shawn ventede roligt på at høre om hun ville svare. Om det blev et kort eller måske lidt længere svar hvis der kom noget. Lidt efter fik han da et svar. Hun var kommet her i mange år. Så kunne han bedre forstå hendes vrede. "Hvis man har kommet et sted i så lang en årrække så kan jeg skam godt forstå man kan blive vred. Det ville jeg også være hvis det havde været mig." Han ville ikke få noget ud af det. Hvem skulle han også sige det til? "Og jeg går nok derind. Om et øjeblik." Han ville ikke være den som gik ind. Hvis hun så valgte at gå eller ligefrem bad ham skride så ville han vente her indtil en af de ting.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvorfor blev denne mand ved med at snakke til hende, når det var så tydeligt, at det ikke var noget, som hun havde lyst til? Hun var kommet her i mange år nu, og hun var aldrig den, der var blevet smidt ud. Tvært imod, så var det altid alle andre, hvilket var noget, som hun egentlig havde haft det ganske fint med, i den anden ende. Hun vendte sig direkte mod ham igen.
"Det vil jeg ikke påstå, som sagt," sagde hun direkte og trak efterfølgende på skuldrene. Det var pinligt.. mest fordi, at han havde set, at hun var blevet smidt ud, for det havde bestemt heller ikke været meningen eller hensigten med noget som helst, ville hun da mene! Hun rystede kort på hovedet, inden hun lod en hånd glide igennem håret.. i et forsøg på at ligge det bare nogenlunde ordentligt. Hun var en fin frøken, hvilket hun skam altid havde været. Det lå nok lidt i opdragelsen, og særligt med de forældre som hun havde.
At denne mand ville derind, måtte han jo selv om. "Må du jo om. Der er sikkert mange andre steder i byen, som er bedre end det her," sagde hun dog, med et kort træk på skuldrene igen. Hun skulle nok sørge for, at rygterne blev spredt om dette gudsforladte sted. At gøre sig upopulær ved hende, var bestemt heller ikke særlig smart eller gennemtænkt for den sags skyld.

[Shawn Darcian Torras]

At hun ikke ville snakke havde hun jo sagt. Men hvorfor blev hun her så? Hvorfor svarede hun egentlig? Især efter hvad der var sket burde man vel tro hun helst bare ville væk især hvis hun ikke ville snakke? Hendes handling og opførsel modsagde altså hendes egne ord og det var ikke ligefrem det mest logiske i Shawn's øjne. Hvorfor sige en ting men gøre noget stik modsat?
Hendes forsøg på at nette sig helt ville sådan set ikke gøre den store forskel. Det var allerede lidt sværere at se hun havde vædet en tur på jorden efter et kast igennem luften. Hun var vel bare i bund og grund en køn kvinde fra start af? Og hun lod til at have sin mening og at gøre sit for at få tingene på sin måde. Ikke en særlig svækket kvinde man let kunne bekæmpe. Hun var viljestærk. Det var ikke lige sådan at slå hende omkuld.
Han trak selv på sine skuldre en kende tænksom. Han var ikke sikker på han ville derind. Han havde sådan set søgt herhen for at få noget ro og fred. At kaste med folk og larme var noget han fik rigeligt af på træningsbanen. Det var ind imellem bare tid og brug for at ens tanker kunne få ro.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvorfor manden bare blev stående, forstod Jacqueline ikke noget af. Han var en blodsuger.. i forvejen ikke et væsen, som stod særlig højt i hendes gode bog, men hvad kunne hun da gøre? Noget måtte hun jo gøre! Hun vendte blikket mod ham igen. Han havde vel andre ting at tage sig af, end at blive stående foran hende og bare.. glo, som var der noget spændende at kigge på.
Hovedet lod hun søge på sned, som hun sendte ham et kort smil. "Kan du lide, hvad du ser?" spurgte hun denne gang direkte, som hun jo kunne se, at det var hende, som han kiggede på. I bund og grund, var det ikke fordi, at det gjorde hende noget som sådan, for hun kunne godt lide, at folk kiggede på hende. Desuden vidste hun jo, at hun var en flot kvinde.

Jacqueline rettede sig op, og denne gang med armene korslagte. Han havde set hende på hendes mest pinlige øjeblik, så hvorfor ikke bare få det bedste ud af det? "Eller søger du nu et andet sted hen i stedet for? Det her sted.. det er ikke det værd," sagde hun, hvorefter hun kort trak på skuldrene. Det var hendes ærlige mening. Det var bestemt ikke det værd, at stå i en situation som denne her. Hun fandt det faktisk pinligt.. men ønskede nu også bare at få det bedste du af det, og det samme ville han vel egentlig også, alt taget i betragtning?

[Shawn Darcian Torras]

Han smilede et skævt lille smil til hendes første spørgsmål. "Jeg har da skam set værre. Selv efter den hændelse før så ser du stadig godt ud." Han kunne jo lige så godt sige det som det var. Hun var uden tvivl ikke i tvivl om at hun var en køn kvinde. Nogen ville måske mene der ikke var grund til at sige det til hende, men ja nu havde han sagt det. Det lod også til hun ikke var nær så vred og oprevet mere så det var kun en god ting som kunne opfattes som en bonus.
Shawn trak lidt på sine skuldre. "Måske...Jeg har ikke travlt." Dog ville han jo have en tidsgrænse for hvor længe han kunne være ude, men der var god tid endnu så der var ikke travlhed i hans handlinger på nuværende tidspunkt. Det var derfor ikke noget han ville bekymre sig om før det blev aktuelt at han var nødt til det. Hvis ikke han da søgte tilbage til slottet i god tid inden. Det kunne ske. Man vidste aldrig.
Han vidste ikke om han ville sige stedet ikke var et besøg værd. Han havde jo ikke været derinde endnu så hvordan skulle han vide det? Men han kunne skam godt forstå hun lige nu ikke var stor fan af dem. Han ville sådan set helst indgå det at blive smidt ud. Det var virkelig ikke noget som han tænkte kunne være en oplevelse værd. "Måske jeg vil lytte til dit råd og finde et andet sted som har et bedre ry." Dog vidste han ikke om der var noget sted hvor ingen var blevet smidt ud. Det lød ikke helt sandsynligt. Der var nok rigeligt med folk derude som skabte ballade som var en udsmidning værd de forskellige steder. "Men som sagt. Har ikke travlt så mon ikke jeg når det?" smilede han stille.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline vendte blikket mod ham, mest for at sikre sig, at hun rent faktisk havde hørt rigtigt. Han synes, at hun var.. køn? Nuvel.. hun vidste, at hun var køn, men at høre ham sige det, var nok ikke ligefrem noget, som hun havde regnet med, kunne man sige, og særligt, når det nu skulle være på denne her måde, så var det bestemt ikke noget, som var hende naturligt eller hverdagsagtigt. "Det ved jeg.. Det er mig nu bare en glæde, at høre dig erkende, at du kan lide, hvad du kigger på," sagde hun denne gang med en direkte stemme. Selv tog hun det ikke tungere end som så, for det var der ingen grund til.
Denne gang gik Jacqueline tættere på ham. Hun var ikke bange for ham eller den vampyr, som han måtte være, for han havde jo ikke givet hende en grund til at være det endnu.
"Som du kan se, kaster de jo de kønne mennesker ud. Det sted er ærlig talt ikke værd, at spilde tiden på," sagde hun kortfattet. Nej, hun var bestemt ikke tilfreds med, at blive smidt ud af det sted, som havde været hendes stamsted igennem så mange år, men det var bare meget begrænset, hvad hun kunne gøre ved det lige nu.
Hovedet lod hun søge på sned, som hun øje undersøgte ham, da hun var kommet det tætter på ham igen. "Det spørges.. Du har jo kun natten at være ude i, ikke sandt?" spurgte hun videre. Hun var nysgerrig. Hun var glad for ikke at være vampyr. Tanken om kun at kunne gå ud om natten.. Den var frygteilg.

[Shawn Darcian Torras]

Et lille skævt  smil gled roligt over hans læber. "De sætter i alle fald ikke pris på skønhed må man sige." Han lagde sit hoved en smule til siden og betragtede hende roligt. Så længe det ikke direkte generede hende eller gjorde hende vred så så han ingen grund til at undgå det. Det var jo også mest høfligt faktisk at kigge på dem som man talte med. At hun kom tættere på ham og ikke lod til at ville være i fred længere betød vel også bare, at hun var blødt lidt op? Eller i alle fald kølet ned efter den hændelse. Ikke at han havde gjort andet end blot opdage det hvilket hun nok ikke var glad for. Men det lod til hun ikke længere gav det nogen større tanke. Hvilket han da satte pris på. Gjorde samtalen så meget nemmere og mindre anspændt hvis ikke der hang sådan nogle tanker og følelser i luften.

At hun så direkte nærmest spurgte om han var vampyr fik ham blot til at smile lidt. "Natten er den eneste tid hvorpå jeg kan være ude på ja. Gør det dig urolig?" Han smilede lidt drillende og så på hende. Ikke at han jo var farlig. Så længe hun ikke gav ham grund til det. Og der skulle en del til før han gik til angreb på en dame. Og han kunne nægte at være vampyr ja. Men siden hun havde gættet det lidt så var det næppe noget han kunne skjule. Han så desuden ingen grund til det. Det virkede bare pjattet og spild af tid. Han var en vampyr og skammede sig ikke over det.  Men hvis hun allerede regnede med han var vampyr og ikke holdt afstand eller gik så var hun næppe bange. Måske nu hvor sandheden kom frem og hendes tvivl slået i gulvet hvis der var nogen? Men det var næppe tilfældet mente han.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline måtte da uden tvivl sige, at denne mand smurte en smule tykt på, og det alene, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun smilede let for sig selv. Hun kunne jo lide at høre det. Det var den slags, som hun nok levede en smule for højt på, men hvad var der at gøre ved det? Det var jo trods alt bare sådan at hun var, som person. "De har begået en stor fejl, som de i fremtiden, vil komme til at fortryde," sagde hun med et kort træk på skuldrene. Dem om det.. Det var deres tab, at hun nu skule give dem det dårligste rygte, som hun ville komme i nærheden af, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt.

Manden overfor hende, måtte være vampyr. Det var egentlig det eneste, som reelt set gav mening for hende lige nu. Armene lod hun denne gang falde over kors. Nej.. det gjorde hende ikke urolig. Med mindre, at han kun gav hende de komplimenter af en grund trods alt. "Har jeg en grund til, at skulle frygte for dig?" spurgte hun med en rolig stemme. Nej, en vampyr, var bestemt ikke det, som hun typisk mængede sig med, men hun måtte jo sande, at det rent faktisk var noget, som gjorde hende temmelig nysgerrig. Det alene, var jo heller ikke noget, som kunne skjules.
Hovedet lod Jacqueline søge på sned. Han virkede harmløs i forhold til, hvad man typisk hørte i hvert fald. "Eller er der en bagtanke ved de mange komplimenter, som du skænker mig?" spurgte hun med en meget sigende mine.

[Shawn Darcian Torras]

Om de ville lide over tabet af en kunde eller ej vidste han ikke. Det måtte tiden vel vise. Han anede ikke hvor stor en omsætning hun var for dem, men primært ville han sige at en gæst ikke gjorde nogen forskel. Men hun kunne jo kende andre som hun fik til at stoppe med at komme her og så ville det hurtigt kunne løbe op og koste dem. Hun lod ikke til at ville anbefale stedet mere i nærmeste fremtid. Måske på et tidspunkt hvis og når hun ikke længere var utilfreds med dem. 
At hun så spurgte direkte om der var brug for at at frygte ham fik blot et lille smil frem på hans læber. "Vil du tro mig når jeg siger nej? Hvis jeg er farlig og vil angribe dig vil jeg jo nok næppe indrømme det." Han lagde sit hoved på skrå og så på hende med et spørgende blik. Men han havde ikke i sinde at kaste sig over hende. Hverken for bid eller andre sager. Men han kunne kun give hende sit ord og det var jo nok ord som selv voldsmænd også ville bruge. Men han så ingen grund til at overfalde hende. "Men ville jeg angribe dig så var det nok sket. Det vil en angriber nok også have sagt. Men ja." han trak lidt på sine skuldre. Valgte hun så ikke at tro på ham var det hendes valg. Han kunne ikke tvinge hende til at stole på ham. Smilet vendte stille tilbage på en snigende måde over hans læber. "En bagtanke?" han grinede lidt. "Det kan man måske godt tro. Men jeg har nu ikke ment noget lusket med det. Ser blot ingen grund til at benægte det rimelig åbenlyse." han trak på sine skuldre igen og så roligt på hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var ganske vidst ikke ene om at holde stedet her ovenvande, men hun var en farlig en at miste, og særligt med det liv, som hun havde haft og levede. Hun var et trækplaster, og særligt fordi, at hun bragte ordet ud, og rent faktisk stod for.. reklame af sin slags, kunne man jo sige.
Det var dog ikke det, som hun havde tænkt sig, at fokusere for meget på lige nu. Det var derimod denne mand, som havde fanget hendes enestående interesse. "Og derfor forventer du alligevel, at jeg skal stole på dig og dine ord?" spurgte hun med en direkte stemme. Ikke fordi at hun nærede tvivl eller noget lignende, for det var der vel heller ikke nødvendigt?

At høre en vampyr grine, var bestemt ikke hvad Jacqueline havde forventet at høre. Dog var det ikke noget, som gjorde hende noget. "Det der troede jeg slet ikke, at en vampyr var i stand til," pointerede hun sigende, som hun lagde hænderne i siden. Hun var en fin ung dame - når hun da ikke blev smidt ud af disse steder om ikke andet.
"Desuden tvivler jeg på at du ville få noget ud af, at angribe mig.. Nuvel.. Om du vil.. så før mig til et andet sted," opfordrede hun. Hun var allerede nu, træt af at stå her.