relaxation

[Zarakiel Morin]

Zarakiel var tilbage i procias efter et mindre besøg i sit hjem himlen,det havde været en spændene dag igår og mon ikke denne også ville byde på noget, en gammel engel var kommet hjem dette var noget som han som leder var stolt af  det var trods alt det som han levede for,
lyset var fint og dejligt dog ikke utrolig lyst kun nok til at det kunne nydes, Zarakiel lå i skyggen af et træ i nærheden og kikkede ud over marken der skete ikke meget lige for tiden men det gjorde sådan set heller ikk rigtig noget det var trods alt godt med lidt ro en gang imellem og sådan her kunne han slappe af.
Hans energi var stadig ikke helt kommet sig endnu men det var på vej, det havde krævet en del at gendanne Myias vinger men det var gjort hun var glad og han var glad det var præcis sådan det skulle være, 
han havde derefter forladt hjemmet endnu engang for at slå sig lidt ned her på marken og nyde vejret i ro og fred for alle vagterne og de forskellige folk der hjalp ham, fuglene fløj lystigt rundt i den varme sol,
mon han skulle tjekke byen på et tidspunkt han havde jo set den men dog ikke ordenligt det var et hurtigt besøg og et besøg han nemt kunne lave igen.

[Aya Keena]

Dejlig var denne dag. Solen stod højt på himlen og det var bare lige til at nyde! Aya befandt sig i nærheden af græsmarkerne, et sted som hun ellers ikke var ofte. Hun huskede tydeligt sin første tid i Procias og hvad der var hændt hende på denne mark. Ej kunne hun lige nu bestemme om det var godt eller skidt? Dog var der ingen grund til at tænke videre over det nu. Roligt slog hun de flotte hvide vinger ud og satte af fra jorden for at søge videre ud over græsmarkerne. Der var ikke et øje at se og hun valgte at stoppe og lande i nærheden af nogle træer. Hvor var vejret bare skønt! Det var så dejlig befriende at kunne slå vingerne ud og flyve. Selv havde hun haft svært ved at lære det efter så mange år i fangeskab men nu så nød hun det til fulde!
Et vindpust kom og rev roligt i hendes hvide kjole som sad hende en smule løst til kroppen. Vinden nærmest kildede hende hvilket fik hende til at grine en smule. Hun endte med at føre en lok af det røde hår om bag øret og slog så armene ud og begyndte at snurre rundt om sig selv. At hun ikke var alene i dette område var ikke noget som hun havde bemærket. Lige nu rendte hun bare rundt i sin egen verden af glæde.

[Zarakiel Morin]

Skyggen var rar en ting Zarakiel bestemt var glad for her kunne han nemt ligge længe endnu, det varede dog ikke længe før følsen af noget bekendt nærmede sig, han vidste godt der var engle på jorden en del faktisk men at skulle møde 2 så hurtigt var det virkelig muligt ?, Zarakiel åbnede svagt øjnene og kikkede rundt over græsset indtil han fik øje på en kvinde der tydeligt så ud til og have det sjovt her ude, han smilte lidt for sig selv som hun svingede rundt i græsset de flotte vinger bag ryggen lyste fint op i lyset det syn kunne han aldrig blive træt af, 
hun så dog ikke rigtig ud til og have lagt mærke til at han var der hvilket der vel ikke var noget og sige til han lå jo trods alt bare der i græsset under et træ, "det er et dejligt værd og være ude i ikke sandt ?" spurgte han i en rolig stemme med et smil.
Han satte sig lidt mere op og kikkede på hende fra en afstand de store vinger bag hans ryg lå fint bag ham som en pude og den normale rustning var skiftet med en fin hvid silkekåbe af hvad der så ud til og være rimelig dyrt stof,
sådan så han altid ud når det var tid til og slappe af de fleste vidste aligevel ikke hvem han var selv vagterne havde ikke styr på hvor han egentlig var henne det meste af tiden så hvordan han klædte sig tænkte han egentlig ikk meget på.

[Aya Keena]

Aya var på alle måder en humørbombe for tiden. Hun var glad, lykkelig og rendte rundt som det passede hende. Frihed var en følelse som hun havde manglet selvom hun ikke havde vidst at det var en ting som hun havde manglet. Med vingen i håret og de hvide finger flagrende så kunne hun for alvor mærke hvordan frihed det føltes. Hun havde ingen forpligtigelser, ingen hun skulle opvarte eller tjene for. Hun var sin egen herre og gud hvor hun nød det! Smilet hvilede på hendes læber som hun dansede rundt. Var det sådan her det føltes at være virkelig lykkelig? Hun var i tvivl men det var nu en rar følelse.
Hun mærkede hvordan hun let blev forpustet sådan som hun svingede rundt på den store eng. Det var en dejlig følelse. Hun var virkelig helt i sin egen verden og opdagede slet ikke den anden engel som var i hendes nærhed. Ikke før han snakkede til hende i hvert fald. Som hun hørte hans stemme blev hun smule overrasket og endte med at falde på rumpen med et lille bump. Hun kiggede op og så en engel ligge under et træ i hendes nærhed og hun sendte ham et stort smil og lod hovedet søge let på sned mens hun fik vejret igen. "Jo vejret er skønt! Det er længe siden jeg har nydt en sommer dag lige så meget som jeg gør i dag" sagde hun ærligt og kørte en hånd igennem det lange røde hår.

[Zarakiel Morin]

Zarakiel smilte roligt mod kvinden da hun talte, "så må du da nyde det lidt oftere dette vejr er bestemt det bedste og noget man burde nyde så tit det muligt" lød det helt roligt og venligt fra ham, Zarakiel var altid kendt for at være en venlig sjæl der ikke gjorde folk fortræd selv folk som dødsengle skulle have gjort meget for at fortjene hans vrede,
Zarakiel satte sig roligt lidt op af træet og fortsatte med at kikke mod pigen nu med mere interesse "er det mon muligt og høre hvorfor vi er så glad idag ?" spurgte han nysgerrigt han var vel altid en der gerne ville vide det han kunne om andre mennesker måske det lå til ham? på den anden side jo mere han vidste om folk jo mere kunne han hjælpe når nøden til dette var der,
selvom hun da ikke virkede som en der havde brug for synderlig meget hjælp nej slet ikke hun virkede rigtig glad hvilket bestemt også var godt og noget Zarakiel var glad for at se,
han havde nu ikke været her så længe men der dukkede nogle gange folk op alle var de glade i det lyse vejr og det var vel nok også derfor han faktisk var her selv var han i rigtig godt humør en fest var overstået og en gammel engel havde bosat sig hos dem igen mere tilfreds kunne han ikke rigtig være lige nu.

[Aya Keena]

Aya smilede stort mens hun sad der i græsset. Englen som havde overrasket hende sad meget afslappet under det nærmeste træ. Det så virkelig hyggeligt ud derinde under. Hun endte med at komme på benene i en meget elegant bevægelsen og gik med rolige skridt over mod den fremmede. Aya havde en enorm tiltro til folk og denne mand var da i hvert fald en engel så hun havde vel intet at frygte lige her? Det regnede hun i hvert fald ikke med så hun kom hurtigt over i hans nærhed. Hun kørte en hånd igennem det lange røde hår og vendte de blå øjne mod hans skikkelse. "Det er bare det at finde tiden til det. Det er svært at finde tiden til det nu og før hen havde jeg ikke muligheden for at nyde det" forklarede hun ærligt og sendte ham et roligt smil. Kort bed hun sig let i læben og betragtede ham kort. "Er der plads?" spurgte hun og pegede på et stykke eng ved hans side som hun kunne slå sig ned på. Hun elskede at snakke med nye mennesker men hun ville ikke trænge sig på så derfor spurgte hun. Hans spørgsmål kom lidt bag på hende. Ja hvorfor var hun egentlig så glad som hun var det lige nu? Hun tænkte lidt over det. "Hmmm. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er bare glad i dag. Behøver der være en grund?" spurgte hun nysgerrigt. Der var så mange ting som hun egentlig ikke vidste om det fri liv. Måske man skulle have en grund for at være glad selvom det ikke var noget som hun havde hørt om før.

[Zarakiel Morin]

Zarakiel rykkede sig lidt ind som hun spurgte om der var plads hvorefter han med en rolig hånd pegede ved siden af sig selv, "selvfølgelig er der det" svarede han med et venligt smil det var altid hyggeligt bare og sidde og kunne snakke med folk på denne måde det havde han bestemt ikke noget imod og ville da gerne dele lysten med en anden,
og han grinte da også lidt da hun spurgte til om der sku være en grund til og være glad,
"haha nej selvfølgelig ikke jeg er vel bare lidt nysgerrig det må du undskylde" sagde han lidt akavet 
selvfølgelig var der ikke nogen grund til det det var vel bare en ting han fik sagt uden og tænke,
"du må undskylde hvis jeg trænger mig ind på noget nu men hvorfor har du ikke haft tid til og nyde det her ?"
spurgte han pludselig lidt mere alvorligt og tydelig nysgerrig det lød da som om der kunne være noget galt hvorfor skulle det være svært ? så vidt han vidste var det da nemt nok bare og tage ud til disse områder og slappe af 
tja han gjorde det i hvert fald tit måske en smule for ofte hvilket selvfølgelig ikke var godt men sådan var det jo,
han burde nok bruge lidt mere tid på sit rigtige arbejde men der var ikke helt så meget og lave for tiden 
og han havde faktisk en del fritid her for tiden det var vel også rart nok.

[Aya Keena]

Der blev gjort plads til hende og smilet bredte sig en smule mere som hun plantede rumpen i jorden lige ved hans side. At denne mand faktisk var hendes races leder var ikke noget hun vidste. Hun havde aldrig gået op i leder positionerne før for hun havde jo igennem det meste af hendes liv været en varyl, en blanding og derfor ikke haft en overordnet leder. Ikke ud over hendes ejer i hvert fald. Hovedet søgte let på sned som de blide blå øjne betragede manden. Han virkede nu rar nok hvilket var en dejlig ting. "Du skal ikke undskylde" sagde hun roligt og kørte en hånd igennem det røde hår. Det havde vel været et okay spørgsmål for de fleste andre mennesker i denne verden? "Jeg er bare ikke vant til at der skal være en grund. Jeg er nok bare lidt sær" lød det med et morende grin fra hende.
Hans spørgsmål fik hende dog til at tie kort. Hvorfor hun ikke altid bare havde kunnet nyde sådan noget her? Ja der var jo en frygtelig grund til det. Hun kløede sig kort i håret og bed sig svagt i læben før hun alligevel valgte at dele det med ham. "Jeg er slave, eller jeg var slave. Jeg fik næsten aldrig lov til at forlade huset" forklarede hun roligt. Det var svært at nyde noget som man ikke kunne være en del af. For hende havde det ikke bare været at gå udenfor en dør og så bare være fri, nej hun havde måtte døje med langt andre ting.