En lille smule vand

[Deleted]

solen var kun lige stået op i det fjerne og de få fugle der befandt sig ved stranden var allerede igang med morgnens gøre mål, vandet bølgede blidt op og ned af den blanke sand overflade, imens noget stort længer ude i vandet var igang med at ødelægge vandet rolige dans hen over sandbunden, sandet føles allerede lunt imod fødderne, og slikkede sig nærmest op af anklerene, Nya's hår blafrede svag i den kølige morgenbrise der mødte hende imens hun gik sin morgentur hen over det bløde sand, der killede hender fødder, hendes ansigt var henlagt i de normale folder, på vagt og opmærksom imens hendes blik søgte omkring hende, for at være på den sikre side at de var alene, vandet tæt ved hendes højre side plaskede op på hende i det den mørke grå drage kom futtende ind til hende med halen vildt efter sig så den ødelagde alt det rolige i vandet, hendes blik faldt med det samme på ham i det hans store hoved puffede ind i hendes side for at få den opmærksomhed hans ønskede fra hende, hendes hånd gled kort hen over den skællede hoved imens hun betraktede de ravngule øjne, de snakkede aldrig sammen mere, det stoppede de med for mere end 100 år siden, hun forstod også hvorfor, det var ikke sjovt hun altid ødelagde hans gode humør, hendes hånd gled kort ned forbi starten af dens mund, i det han atter engang forlod hende for at lege i det rolige vand, hendes blik fulgte det store dyr imens hendes fødder fortsat gik hen over det lune sand, hun var iført det normale kamptøj hun ejede, en åben nederdel der smøgte sig om hendes ben, den var åben ved begge ben, så hun kunne bevæge sig frit hvis hun endte i kamp, hendes barm og skulder var kun lige dækket for en sikkerhedsskyld, da hun havde brug for at bevæge sig frit og så lydløs som muligt uden hun ville blive opdaget, hendes blik faldt hen på Asal der var faldt om på siden i vandet, et lille svagt smil dukkede op på hendes mundvige over dyrets tossede gøre mål, hun besluttede sig for at gå lidt længere væk fra vandet, og fandt sig et godt sted at sætte sig så hun kunne følge sin kære Asal's leg i vandet

( link til tøj: s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/d8/2d/85/d82d85e80c67dd0cf103b1cba281e559.jpg)

[Deleted]

Det var en tidlig morgen, hvor selv den kølige morgendis på egnen, kun var ved at fordufte. Izaiah var i dagens anledning langt væk hjemmefra, men dette havde han også sine grunde til. Hænderne havde han lukket om tøjlerne til den mørke hingst der gik lidt bag ham, og omkring ham, bar han en kappe for rejsende. Den var i forvejen gammel og slidt. Han var heller ikke ligefrem en mand med den største pengepung, kunne man jo sige.
Turen forbi stranden, var stedet, som han valgte at søge forbi. Nu hvor han havde hørt rygterne om, hvordan denne ville se ud på denne tid af døgnet, så ville han da have synet med. Han drejede hovedet langsomt, hvor vindpust tog fat om hans kutte og rev den ned. Det var et slidt og træt ansigt, som måtte træde frem og som morgenlyset måtte oplyse, i takt med at solen var på vej op. Det var et smukt syn, ingen tvivl om det.

Dog var det ikke hvad der fangede Izaiahs opmærksomhed som det første. Det var en sølle skikkelse nede på stranden. Han stoppede op, og med et smil på læben. Han valgte selv at søge ned mod stranden med hesten bag sig. Den var tæt oppakket med hvad han nu havde haft med, og skulle have med hjem igen.
"Godmorgen," hilste han med en rolig stemme, da han nærmede sig hende, nok til at hun ville kunne høre hvad han sagde. At der skulle være et kæmpe væsen, som en drage ude i bølgerne, var ikke til at se for.. ja, bølgerne. Han sendte hende et venligt smil. Selv på trods af det væsen, som han var. En varulv. Så var han åben og imødekommende. Han forsøgte uden tvivl bare at få det bedste ud af sit liv.

[Deleted]

Asal's stoppede brat op sin leg da noget nyt dukkede op, en duft han ikke havde opfanget før så han lagde sig på lur i vandet og lod bølgerne glide hen over hans takkede ryg imens hans ravngule øjne fulgte personen der var på vej hen til hans rytter, som en lille ninja kat, sneg han sig tættere ind på det lave vand for ikke at blive opdaget for tidligt, imens han ventede på sin rytters rektion på den fremmedes tilstede værelse,
Nya vendte med det samme hovedet imod stemmen der lød lidt væk og for op, hendes hånd fandt vej ned til skaftet af hendes svær, imens hendes blik søgte Asal's øjne der kun lige tittede op over vand kanten, kort efter sprang Asal frem og var henne ved hende hurtigt men ikke hurtigt nok til mandens hest ville blive forskrækket for en ting kunne man sige om Asal han elskede kontakt med andre, så som den store hund han nu engang opførte sig som lagde han sig på maven i græsset og fulgte manden med blikket og med en hale der legede i luften,
Nya hævede blot et øjnbryn over sin udulige drage der lå ved hendes side og lignede en stor hund, der havde fået forkert skikkelse, men når han opførte sig sådan betød det for det meste der ikke var nogen fare i nærheden, eller fordi han bare vil lege med andre end hende for en gangs skyld,
Hun rømmede sig kort før hun fik tvunget sit stemmebånd igang igen, "Godmorgen" hendes stemme var meget hæs da hun brugte den sjældent, hun havde et særligt bånd med Asal, så de behøvede ikke snakke, og hvis det gjorde forgik det med tankerne,

[Deleted]

Hvad Izaiah kunne forvente af en dag som denne, vidste han ikke. Det som han så, var en enlig skikkelse nede ved de blide bølger, som gang på gang i en evig cyklus, slog ind mod den smukke strand. Han måtte sige, at det i særdeleshed, var et smukt syn på denne tid af dagen. Og særligt, fordi at der ikke var andre væsner hernede.
Det som pludselig poppede op af vandet, og lagde sig ved hendes skikkelse, fik hurtigt Izaiah til at stoppe op igen! En drage..? Ganske vidst havde han hørt at flere og flere drageryttere, var begyndt at dukke op, men at det skulle forløbe sig på denne her måde, var nok ikke lige det, som han havde regnet med. Han rynkede på næsen, inden han knyttede grebet mere om tøjlerne. Hesten var urolig ved synet af det store væsen, der slapt lagde sig på maven ved siden af hende.

Skulle Izaiah vende om? Ikke ønskede han jo at blive til drageføde. Og dog.. han var der jo ikke, for at være ond eller noget lignende. Det havde han aldrig været.
Let rystede han på hovedet. Det var på tide, at tage sig bare en smule sammen måske. Han sendte hende et skævt smil. "Et.. smukt væsen, De har med Dem," sagde han med en rolig stemme. Han stillede sig med siden til, hvor han strøg sin hest over mulen, i et forsøg på at gøre den rolig. I forvejen var hesten ængstelig omkring ham, da han bar titlen som varulv. Det var heller ikke noget, som han havde været stolt af.. Før for nylig faktisk.
"Et mærkværdigt sted at befinde sig alene," tilføjede han som et ledende spørgsmål. I ren og skær nysgerrighed, ønskede han selvfølgelig at finde ud af hvem hun var, og hvad hun lavede her.

[Deleted]

Asal lå stille ved hendes side imens de ravngule øjne betraktede hesten der ikke så ud til at føle sig tilfreds i hans nærvær, så han lå så stille som muligt for ikke at skræmme den stakkels krikke mere end højst nødvendigt, dog gled hans hale igennem luften som var han en hund der havde fundet en bold den ikke kunne nå, eller måtte lege med,
Nya's blik faldt på mandens hest som så ud til at være skidt tilpas ved Asals tilstedeværelse, hendes blik fulgte hver en muskel i hestens krop imens hun prøvede at forstå hvorfor den regerede som den gjorde, der var intet ondt i Asal, han var som en hund der elskede at lege med andre væsner og dyr når han fik muligheden hvilket skete meget meget sjældent da de altid var på farten, hun vidste enligt ikke hvorfor de havde opholdt sig i dette område så længe som de havde, de havde vel brug for et hvil som alle andre, hendes blik faldt atter på manden, som hun stod og nær studerede, hun havde kun mødt 2 mænd i hendes liv, hendes fader, og hendes læremester hun havde forladt for så mange år tilbage at hun ikke kunne huske det længere, så at se andre væsner var hende stadig ikke meget bekendt,
"væsen? han er ikke et væsen, han er en dværgdrage," svarede hun endeligt imens hendes blik prøvede på at fange hans, hun forstod ikke hvad han lavede her, hun så sjældent andre væsner på denne tid af døgnet de fleste lå vel og sov, eller hvad de nu lavede,
"skulle komme fra dem, som de kan se er jeg ikke alene, " hendes hånd gled hen over Asals skælede skulder imens hun holde sit blik fæstnet på manden foran hende,

[Deleted]

Izaiah havde aldrig nogensinde stået overfor en drage før, så det at stå overfor en nu, var uden tvivl en kæmpe oplevelse for ham! Han stirrede derfor i retningen af det smukke væsen, der lå ved hendes side, hvor han alligevel måtte tage sig selv i nærmest at stirre.. Det var jo svært at lade være.
At hun derimod behandlede det, som havde det været en hund, var noget, som næsten fik ham til at grine. Det var næsten underholdende, at se det på den måde. Han rystede på hovedet. Det var jo slet ikke hans mening, at stirre eller gøre sig de tanker på nogen måde. "Jeg.. beklager. Det er ikke hver dag, at man ser drager som et væsen," fortalte han. Ganske vidst blev de omtalt mere og mere, som tiden nu måtte gå, men aldrig på denne måde. Det var i hvert fald ikke, hvad han have regnet med, kunne man jo sige.

Izaiah forsøgte at få hingsten til at falde til ro. Den begyndte at trampe i jorden, og rive en smule i tøjlerne. Typisk det væsen, hvis der var noget, som ikke rigtigt gik efter dens hoved. Han strammede kun grebet en anelse. Dyr havde han aldrig været særlig god til. Sjovt, som han jo selv var et dyr, når fuldmånen stod højt. Dog ikke noget, som han gik rundt og reklamerede med, kunne man jo sige. Han vente sig efterfølgende mod hende igen.
"Hvilket jeg fandt ud af." Han havde jo ikke ligefrem regnet med, at noget ville gemme sig i bølgerne. Nok var han der ikke for at gøre hende noget ondt. Det havde i hvert fald ikke været hans hensigt. "Dragerytter.. ikke sandt?" spurgte han roligt. At forsøge at få en samtale igang, gjorde vel ikke noget? Farligt var det jo trods alt ikke, at gøre sig nye bekendskaber.

[Deleted]

Asal løftede hovedet da hesten begyndte at blive mere uroligt, en underlig brummen kom dybt nede fra hans mave i det han viste tænder mest for at få hesten til at panikke mere for det var sjovt for ham, så rettede han sine ravngule øjne imod manden igen, han duftede anderledes end andre han havde mødt, nu havde han jo mødt flere end hans rytter for han fløj altid i forvejen for at se om der var et sted de kunne holde til for natten,
#Jeg kan godt forstå hvad du siger knægt, # Asal viste atter sine tænder og der kom en ny brummende lyd fra hans dyb som om han spandt som en hest, han snakkede så både manden og Nya kunne forstå hvad han sagde, mest for Nya ikke skulle føle han holdte hende udenfor, for hun fandt ud af det på et eller andet tidspunkt,
Nya vidste ikke hvad hun skulle svare, dette var så anderledes for hende hun havde været alene i mere end 2000 år, og nu stod denne mand og prøvede at føre en samtale med hende, det gjorde hende utilpas og urolig hvilket man ikke kunne se på hende, for hun havde lært at meste sit udtryk, så hendes blik holde fortsat fokus på ham, imens hun vendte ordnende hun ville sige i hovedet flere gange,
"Drager er deres egen herre, de ejer kun en rytter der beskytter dem, og er deres ven" hendes stemme var ikke så hæs længere som den var i starten, den var ved at blive mere fløjlsblød som den var da hun brugte den, hendes blik faldt på hesten dens trampen i jorden gjorde hende usikker på hvad den kunne så hun lod en hånd glide hen over Asal's hals så han pakkede sine tænder væk for at opføre sig pænt,
"ja, dragerytter" hun var så usikker på dette, hun var ikke vandtil at føre en samtale, så dette var uvandt for hende

[Deleted]

Hesten forsøgte at bakke, i takt med at dragen viste tænder. Den ville ikke tættere på, hvilket Izaiah udmærket godt kunne forstå! Selv ønskede han ikke at komme alt for tæt på, og særligt, hvis det var noget, som han jo ellers kunne blive fri for i den anden ende. At høre dragens stemme i hans hoved, gjorde det ikke just bedre. Hvad pokker var det her for noget?
"Du taler til mig..?" Han så skiftevis og en anelse usikkert i retningen af dem begge, da han ikke var vant til kommunikation med den form for væsner. Man kunne jo sige, at denne situation i den sammenhæng, også var helt ny for ham. Han trak vejret dybt, mens han igen forsøgte at få ro på hingsten ved hans side. Det var noget af det eneste ham og Keysha havde derhjemme, og derfor, var det virkelig vigtigt, at de ikke mistede det kræ! Selvom han også var jordens største bangebuks.

Grebet strammede Izaiah omkring tøjlerne, som han endnu en gang, vendte blikket mod dem. Han ville ikke have at hesten skulle løbe nogen steder, for han var afhængig af den derhjemme! Nu var han ikke just den type mand, som havde alverdens midler derhjemme. Faktisk havde ham og Keysha faktisk ikke rigtigt noget som helst.
"Virkelig? Jeg havde nu altid forstået det modsat.. At det var dragen, der skulle beskytte rytteren. Det er da sådan at sagnet lyder," fortalte han med en rolig stemme. Dette gjorde ham da for alvor nysgerrig, som han gerne ville vide, hvad han skulle forholde sig til, og særligt, hvad angik dette. Hvem var hun? Og hvor kom hun mon fra?

[Deleted]

Asal lod hovedet hvile imod sandt så hesten kunne få ro over sig imens imens hans blik lå hvilende på manden, det morede ham at manden var overrasket over han kunne snakke, hvad troede han, han var? et dumt kræ der intet kunne? En brummen forlod hans mave som om han lo imens Nya sendte ham et hårdt blik for han skulle stoppe med at skræmme hesten, det var jo mad for ham, han havde tit stjålet en fest fra en mark for at få mættet sin mave og denne foran ham så meget appetitlig ud, men han gjorde intet for manden så ud til at bære følelser for dyret,
#Ja jeg snakker til dig, hvad tror du jeg er et dødt dyr?# atter engang forlod den klukkende brummen fra ham som om han grinede for det morede ham gevaldigt dette!
"selvfølgelig taler han til dig? troede du drager var stumme dyr der bare gik omkring? hvordan tror du vi taler til hinanden hvis han ikke havde mulighed for at kunne fortælle hvad han ville?" hendes stemme lød lige så undrende som hendes øjn bryn der skød lidt i vejret for hun fattede ikke at denne mand ikke vidste noget omkring drager, og hvad de kunne? vidste alle ikke at drager kunne tale? hun havde ingen ide om det selv faktisk, for hun og Asal havde jo boet for sig selv det meste af deres liv, hun hævede det anden øjn bryn ved hans spørgsmål, hvad fik folk lige fortalt? rytteren og dragen skulle passe på hinanden de delte liv sammen, uden den ene ville den anden ikke kunne leve, det havde hun set som bevis da hun var lille, hun rystede kort på hovedet, i det de gamle minder dukkede op i hendes sind, dette kunne hun ikke blive ved med at have i hovedet, hendes blik fandt denne mands blik med det samme igen,
"Drager har lige så meget brug for beskyttelse som rytteren, derfor passer dragen til rytteren, vi passer på hinanden, vi lever for hinanden og ånder for hinanden, " hun kunne ikke forklar det bedre for denne mand, for han ville ikke kunne forstå det, hvilket bånd en rytter og en drage bar, Asals hoved løftede sig kort i det hun sagde det, og lod sin snude puffe ind i hendes hofte, så hun lod sin hånd kærtegnende glide hen over hans snude, et prust forlod ham i det han lod hovedet hvile imod jorden igen,

[Deleted]

At blive tiltalt på den måde, vidste Izaiah ikke, hvordan han skulle tage, og særligt, når det foregik på denne her måde. Hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så var det vel ikke underligt, at han tog det på den måde, som han nu gjorde det? Han var jo ikke ligefrem vant til drager som væsen, og nu hvor det foregik på den her måde, så var det vel heller ikke underligt, at han var bare lidt påpasselig? "Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig," sagde han mere lavmælt for sig selv. Det var jo ikke ligefrem en drage på denne færd, som han havde regnet med, at støde på.

I takt med, at dragen lagde sig mere til ro, gjorde hesten det samme, også selvom den stadig var bange og urolig, så var det uden tvivl noget, som også kunne mærkes. Han forstod ikke hvad det ville sige at være dragerytter, men det var også langt fra det liv, som han selv levede.
"Tillad mig, at komme tættere på?" spurgte han roligt. Selv måtte han jo erkende, at han var nysgerrig på en drage, og dragens væsen, og særligt i en helhed. Han kunne jo ikke skjule det. Han sænkede hænderne en anelse, også for at understrege, at han jo slet ikke var ude på noget. Han ønskede ikke nogen ondt. Det havde han ikke gjort i frygtelig mange år, og særligt ikke siden Keysha var kommet og blevet så aktiv en del af hans liv.
"Jeg regnede naturligvis ikke med at drager, skulle være et stumt væsen.. aldrig havde jeg i min vildeste fantasi regnet med, nogensinde at skulle stå overfor sådan et væsen," afsluttede han. Han var nysgerrig. Det her var jo yderst fascinerende!

[Deleted]

Asal løftede atter hovedet over mandens undren, det morede ham alt for meget, selvom han godt kunne mærke på Nya at manden var ved at komme for tæt på men hun ville ikke ødelægge det for Asal, han havde endeligt fundet en der faktisk var nysgerrig omkring hvad han var, så atter engang løftede han hovedet og puffede til nya som hentydning til hun skulle få det bange kræ væk så manden kunne få lov til at komme tættere på ham,
Nyas blik faldt på Asal hun brød sig ikke om at han var så forsigtig omkring alle andre, med ved et ekstra puf med snuden fra ham af, gik hun hen til manden, og tog så tøjlerne fra ham, så han kunne få lov til at opleve Asal tættere på og for ikke at skræmme hans krække alt for meget til døds,
#hvad er du knægt? du lugter ikke vil at være et menneske, eller en dragerytter, hvilket siger sig selv for så ville du vide mere om hvad du stod og fortog dig lige nu # Asal så det som i sin ret at eftersom manden udspøger ham på denne måde ville han gøre det samme ved ham, for den lugt manden havde over sig havde han ikke opfanget før, han havde dog også kun mødt mennesker og dragerytter da de jo holdte sig mest for sig selv igennem tiden,
Nya stod omme på den anden side af hesten for at holde mest afstand til manden der spurgte alt for meget ind til hvad en dragerytter var. men hun kunne ikke bebrejde ham der var hvist ikke mange tilbage, hun lod sin hånd glide hen over hestens manke imens hun tyssede blidt på den, som hun plejede at gøre ved Asal da han var lille og en forskrækket drage,

[Deleted]

Som dragen puffede til hende, som skulle hun tættere på, forvirrede uden tvivl Izaiah. Hvad var det der foregik? Han så skiftevis fra den ene til den anden, inden han lod hende tage tøjlerne fra ham. Okay, det var så meningen, at hun skulle holde hesten for ham. "Pas på, at han ikke løber væk," bad han, inden han selv valgte at slippe.
At denne kvinde, nok ikke var den mest sociale, havde han skam allerede fundet ud af, så det var ikke noget, som han tog tungere end som så. Han søgte forsigtigt tættere på. Kunne han forvente, at blive drageføde nu? Det håbede han godt nok ikke!
"Om dagen er jeg menneskelig.. Om natten og når fuldmånen står højt, er jeg ikke," sagde han blot. Han var en varulv og det var med alt hvad det indebar, og det lagde han ikke skjul på. Keysha var ham en kæmpe hjælp i dethenseende, for det gik da i det mindste op for ham, at det ikke nødvendigvis var en skidt ting. Han tog rolige skridt tættere på. Han var opmærksom på hver en bevægelse dragen gjorde.. hver en ting, som den måtte tænke. Han ville nemlig ikke ende som dens morgenmad på denne smukke morgen. Han havde nemlig lidt andre planer for sit liv, end at ende det på den måde.
"Jeg er en varulv," sagde han endeligt. Han sagde det højt. Denne gang valgte han rent faktisk at tage ordene i sin mund, og sige dem højt!

[Deleted]

Asal rettede sig atter op i sin fuldestørrelse og stak snuden hen til manden, han gjorde ham intet ondt, han spiste ikke væsner, kun dyr som hans hest som Asa havde trukket lidt med sig væk fra dem for at berolige den, han stak snuden helt tæt på manden, og gav ham så et puf i maven for at vise han intet ondt vil ham, han havde lige spist en masse fisk da han var ude og lege,
#du fornærmer mig lige nu, ville jeg dig noget ondt havde jeg gjort det for længe siden, hvad er du om natten? # hans blik fulgte manden han gjorde sit bedste for ikke at forskrække ham mest muligt, for han kunne fornemme han nok var den første drage han havde mødt, det forklarede alle de tåbelige spørgsmål og hans være måde han var på,
Nya stod lidt væk fra dem og tyssede roligt på hesten så den ikke ville blive forskrækket over asal's store skikkelse når han stod op, han var dog mindre end andre drager da han var en dværg drage, hendes blik blev fjernet da hun søgte ind i sig selv, for de to skulle have lov til at have noget tid sammen alene, hendes hånd gled fraværende over hestens manke, men hendes greb i tøjlerne løsnedes ikke selvom hun var mere fraværende end tilstedet, hun brød sig ikke om dette, hun ville aller helst tilbage til deres lejr, men Asal havde fundet en der ville snakke med ham, mere end hvad hun gjorde til tider, så hun lod ham nyde dette denne korte stund det nu varede,

[Deleted]

Iazaiah stirrede fast på dragen, der lå foran ham, selv da hovedet kom helt hen til ham, og nærmest puffede til ham. Ikke fordi, at han kunne gøre noget som helst ved det, men hvad pokker.. Han havde vel regnet med at han skulle ædes, hvis han kom for tæt på, for hurtigt?
Det var uden tvivl denne drage, som måtte være 'manden' i ham og denne kvindes forhold. Et navn, som han end ikke havde fået fat i. Han hævede denne gang hånden i et forsøg på at røre ved ham. Han var jo nysgerrig.. ønskede at vide noget mere. "Jeg mente aldrig at fornærme nogen. Det er bare ikke hver dag, at man får muligheden, for at stå overfor en drage," fortalte han. Var der en særlig måde at snakke til dem på? Kommunikere med dem på? Han vidste det ikke, og derfor var det jo også kun det mere fascinerende, end hvad man kunne sige, at det plejede at være. Han kunne lide det, og det var han heller ikke bange for at lægge skjul på. At han intet ondt ville ham, var noget som passede Izaiah ganske udmærket. Det ændrede dog bare ikke på det faktum, at han ikke vidste hvordan han skulle opføre sig omkring en drage!
"Jeg er en varulv," sagde han direkte. Et væsen bundet og lænket til den brændende og smukke fuldmåne, som selv for ham, ikke var noget andet end en klar og tydelig forbandelse, uden at han egentlig kunne gøre det store ved det. Han var vant til det nu.. Og han var et sted stolt af det, hvilket var noget, som man kunne takke Keysha for.

[Deleted]

Asal lagde sig atter til rette i sandet så manden kunne få lov til at studere ham som han ønskede han elskede opmærksomheden det kunne man også godt se på hans hale der fløj igennem luften som en glad hund der er blevet klappet af sin ejer, dog søgte hans blik hen til nya som bare stod ved hesten, han brød sig ikke hun bare trak sig sådan der på den måde men det var hendes beslutning en ting de ikke var enige om, så rettede han atter blikket imod manden og løftede den ene vinge så han også kunne få lov til at studer den.
#snak med mig som du snakker med andre, forskellen på dig og mig er jeg er stor og farlig, og du er lille og nem at fange, # den brummende latter lød atter fra hans dyb som om han lo atter engang, imens hans øjne fulgte manden,
Nya havde endeligt fået så meget ro på hesten at hun turde trække den med tættere på den virkede stadig ophidset men hun brød sig ikke om at være længere væk fra Asal end til hun kunne springe på personen der er nær ham, hendes opmærksomhed blev atter rettet imod manden, hun studerede ham nøje imens hun fulgte hver en bevægelse han fortog sig i nærheden af hendes Asal,
"Asal en vareulv er en ulv om natten og menneske om dagen, du skal lytte efter når du får noget fortalt, eller når jeg fortæller dig noget, " det morede hende at det ikke var gået op for manden at Asal ikke vidste hvad en varulv siden han spurgte igen, men hun gjorde ingen tegn på at vise det morede hende, hun holdte blot skrapt øje med dem, imens hendes hånd ikke lå stille hen over krækkens hals.
Asal hævede hovedet og lavede et slags fnys og viste tænder af Nya bare fordi han kunne, når hun skulle være så kæk overfor ham,