En lille smule vand

[Deleted]

Hvordan pokker skulle Izaiah reagere på dette? Det var svært, og det var forvirrende på alle måder endda, og det alene, kunne han ikke skjule. Denne drage, havde hele hans opmærksomhed, da han bestemt heller ikke ønskede at træde forkert. At han så ikke havde fået ind hvad en varulv egentlig var, og derfor snakket til ham, som var han ude på at true, gjorde det.
At kvinden måtte komme ham i forkøbet, sagde han intet til. Asal.. var det dragens navn? Han skævede i retningen af hendes skikkelse, inden han vendte sig mod dragen igen. Så var han da mere med.
"Jeg formodede vel, at De var kendt med min race," sagde han med en rolig stemme. At det var et frygtet væsen, var jo så en anden sag, som han dog ikke havde tænkt sig, at diskutere med nogen som helst, og særligt, som det var lige i øjeblikket. Han strøg hånden forsigtigt over skællene. Han havde da fået en eller anden sjov fornemmelse af, at det var okay, at han gjorde det? Han trak vejret dybt, og uden at slippe dragen med blikket.
"Vi er tvunget til at forvandle os under fuldmåne. Nogen af os, kan lære at kontrollere det udenfor den.. som jeg selv," fortalte han med en rolig stemme. Det var faktisk med en stolthed. Han var stolt over, hvad han præsterede at gøre.

[Deleted]

Asal lå stille imens manden lod sin hånd glide over hans skæld der kom en lille veltilfreds brummen fra ham da han nød andres berøring, hans blik faldt dog hen på Nya som var kommet tættere på sammen med hesten, så han lå så stille som han kunne for ikke at skræmme hesten mest muligt, så rettede han blikket imod manden igen, #beklager, andre væsner er ikke min stærke side, du har to ben du kan gå, vi opholder os væk fra alt og alle, så at vide hvad alt er er ikke nemt, selvom Nyaxie prøver på at infomer mig omkring det fra de bøger hun har haft været i besidelse af igennem årene, # det var ingen hemmelighed at de var gamle begge to, meget gamle men de havde også holdt sig igang igennem årene, og blev stadig ved med det, de drog sikkert videre om nogle dage når det hele er tænkt igennem hvad deres næste træk skulle være,
Nya stod og studerede manden i imens han rørte ved Asals skæl, en glæde hun selv havde, skælden var hård og ro men ikke ubehalig at røre ved, den føltes næsten glat, "DU har enligt aldrig givet os dit navn, "kom det endeligt fra hende, hendes blik forlod kun manden kort for at trække lidt i tøjlerne til hesten for at få den til at opføre sig pænt, ligesom Asal gjorde, atter vendte hun sit blik imod ham afventende hans svar, nu kendte han til deres navne, så hans ville være på sin plads,
hun kunne fornemme stoltheden i hans stemme over han havde lært at kontroller det i dagslys, hun vidste bare ikke hvordan hun skulle reger på det, så hun holde sig blot tavs,

[Deleted]

Det var en sjov fornemmelse, at røre ved dragens skæl. Det var slet ikke noget som Izaiah havde drømt om i sin vildeste fantasi! Dog måtte han jo erkende, at han virkelig godt kunne lide fornemmelsen af det, og særligt nu hvor muligheden faktisk måtte byde sig for hans vedkommende. Han kunne ikke lade være med at smile. Det var lidt en sejr. Han gik nemlig ikke ud fra, at det var noget, som særlig mange, var i stand til at prale af, at have oplevet!
"Der er ikke en grund, til at holde sig væk fra alt og alle.. Det er ikke alt og alle, som vil forvolde nogen skade.. Jeg deriblandt." Selv ønskede han bare et stille og roligt liv, hvilket der vel heller ikke var noget forkert i, var der? Han havde levet et liv alene.. igennem rigtig mange år.. Det var ensomt og trist faktisk. "Alle har brug for noget krydder i sin tilværelse. Jeg formoder ikke, at I er meget anderledes." tilføjede han sandfærdigt. Nu var der ikke den store grund til at være bange.. Det var da i hvert fald gået op for ham.
At han ikke havde givet dem sit navn, uden tvivl en fejl på hans kappe. Han rettede sig op, hvor han trak hånden til sig. At hun var kommet tættere på, sagde han intet til. Det glædede ham dog. "Mit navn er Izaiah," sagde han med en vis stolthed i stemmen. Engang havde han været adelig..Ganske vidst før han havde mistet det hele, men der var en vis stolthed i hans navn. "Og hvem har jeg æren af at tale med?" spurgte han med en rolig stemme. Selv han var nysgerrig, og nu hvor hun ikke virkede til at være så frygtelig genert, så var det vel også muligt for ham?

[Deleted]

Asal fulgte ham stadig med øjnende, imens han tyggede på det manden lige havde sagt, de var jo ikke bange for folk ville gøre dem ondt, de havde bare aldrig været sociale anlagte, jo for mange år siden før alt skete, men det var mange år siden og det sad stadig dybt i Nya, hun var grunden til de ikke slog sig ned, stod det til Asal havde de slået sig ned for flere år siden, altid at være på farten var ikke det mest underholdende, men der skete da altid noget,
#Vi kan sagtens leve alene med hinanden i mange tusind år, uden at føle trængt til andres selskab, så længe vi har hinanden klare vi os, vi klare os bedst alene end sammen med andre, vi har ikke ansvaret for andre hvis vi flyver alene, #forklarede Asal. Asal puffede ganske kort med snuden på hans armen, for at vise han gerne måtte røre mere, han nød det bare som den forvoksede hund han var blevet igennem årene, det var jo sandt, de fløj bedst alene, og ikke i grupper, der var en grund til vinden var hans element,
Nya stod bare og holde øje med dem, men hendes blik fokuserede mest på Izaiah sikke et sjovt navn, nu havde hun jo heller ikke mødt mange eller fået deres navne fortalt, hun rynkede dog let på øjnbrynet for de havde jo allerede infomeret ham om hvem de var,
"Hunden foran dig er Asal, og jeg er Nyaxie," svarede hun så endeligt, imens hendes hånd søgte op på hestens mule imens hun stadig stod med den,

[Deleted]

Dragen snakkede som en vis mand, men opførte sig som en hund. Det var da klart, at det var svært for Izaiah at finde ud af dette. Han rynkede i panden. Det var uden tvivl forvirrende alt sammen, men det var nu heller ikke rigtigt noget, som han kunne gøre alverdens ved, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så var der bare intet, som man kunne gøre ved det.
"Tilværelsen alene, finder jeg trist og deprimerende," fortalte han med en ærlig stemme. Det var jo godt for dem, at de klarede sig, men var det ikke trist af den grund? Det ville han i hvert fald kalde det. Han havde selv oplevet den ensomme tilværelse, før Keysha var blevet en del af hans liv.
Asal. Det var et særligt navn, men kvindens derimod, var langt mere unikt. Det var ikke et navn, som han kune huske, at han havde hørt før i hvert fald, og det kunne naturligvis også godt mærkes. "Et unikt navn.. Nyaxie.. Jeg vil se om jeg kan huske det," sagde han denne gang med et smil på læben. Om ikke andet, så var han da åben for det.. Åben for at snakke med dem. At de jo så havde været på farten igennem mange år, kunen han næsten forstå. "Så går jeg ud fra at I har set en masse på egnene her?" spurgte han nysgerrigt. Peula var meget ukendt for ham.. Og selv han var en mand med en storslået nysgerrighed. Og denne prikkede de uden tvivl til.

[Deleted]

Asal brummede lidt over det manden sagde så det gav et lille spjæt i hesten så nya måtte stramme tøjlerne endnu mere så den ikke løb sin vej, det underholdte ham faktisk lidt af denne mand fandt det trist og ensomt at de kun vær dem, men de havde jo hinanden, til tider var det trist for ham, for han var jo vokset op med en anden drage indtil de drog ud på deres færd, men det var altid sjovt når de fandt hinanden igen,
#Alle drager har et element der passer til dem og deres rytter, vores element er vinden, det betyder vi færdes bedst alene end i flok, så har vi heller ansvaret for andre end os selv, jeg værdsætter andres opmærksomhed, men vi er forskellige på det punkt, # forklarede han, de var forskellige på det punkt rytter som drage, han elskede alt kontakt med andre når de mødte det, og Nya affandt sig med at være alene med ham, sådan havde de jo klaret de fleste år sammen,
Nya hævede det ene øjn bryn hun kunne ikke se hvorfor hendes navn var unikt, nu havde hun jo også levet med det i mange år, så hun havde vel vendt sig til det, hans navn var da også lidt spicelt måtte hun annerkende,
"vi har ikke set så meget endnu, vi kom her til for få dage siden, vi har mere opholdt os andre stedes end her, det var Asal der ville her hen denne gang, " sagde hun så endeligt det var sjældent Asal besluttede hvor de skulle hen, men de var løbet tør for spor og noget at jage, så de havde vel bare taget en slags mini ferie fra deres normale travle hverdag,

[Deleted]

Hvordan tilværelsen var som dragerytter, havde Izaiah ikke nogen anelse om. Selv var han jo bare vant til livet på landjorden, hvor han levede blandt de andre landlevende væsner, uden at have noget med hverken vand eller himmel at gøre. Dette var naturligvis også noget, som godt kunne mærkes.
"Det må jeg sige.. Det er meget fascinerende," sagde han denne gang, hvor han samtidig lod hånden stryge over den smukke drage. Det var jo uden tvivl et umådelig smukt væsen, og det måtte han jo trods alt også give den. Det var i hvert fald, hvad han havde tænkt sig at gøre, så alene det, var heller ikke noget som sagde så lidt.
Hvordan det var at opleve verdenen oppefra, vidste Izaiah ikke, men pludselig synes han selv, at blive frygtelig, frygtelig nysgerrig. Han smilede let for sig selv, som han lod hovedet søge på sned igen. "Jeg kunne næsten forestille mig, hvordan det mon ville se ud, deroppefra," sagde han med en dæmpet stemme, som han kort skævede op mod den smukke himmel. Solen var godt på vej op, og det var begyndt at varme en del mere. Han kunne lide det.. Det var bare en skam, at hans kæreste, ikke ville være i stand til at nyde det syn. Hun var blind, og kunne derfor intet se. "Fortæl mere om dragerne.. Nu har jeg muligheden, for at høre det fra kilden selv," opfordrede han. Han var uden tvivl gået hen og blevet utrolig nysgerrig af sig. Han kunne jo heller ikke lade være.

[Deleted]

Asal studerede ham nøje det underholdte ham han var så fasineret over hvad de var, så kunne han lige så godt fortælle ham det meste som de fleste normalt burde vide,
# Rytteren får tildelt dragemærket imens de er små at vores gudinde, hun vælger perosnligt hver rytter, og giver dem et mærke hvor efter ægget vil dukke op ved rytteren, rytteren for ansvaret for dragen, ligeså vel for dragen et ansvar overfor sin rytter, vi kan ikke undvære hinanden, hver drages personlighed afspejler deres rytters, det er svært at tro på ved os men det er sandt, Nya har opdraget mig fra jeg var lille til jeg blev stor vi har udvilket os sammen dannet os en mening sammen, vi gør alt sammen, en rytter og en drage kan godt være væk fra hinanden i længere tid, men for det meste er rytteren altid sammen med sin partner, #" forklarede han, det hele stemte meget godt, der var dog nogle ting han ikke ville fortælle omkring en drage og en rytters forhold, da de ting kun skulle vides af deres slags ifølge ham,
"En drage er som ens barn, eller bror, eller en selv, man forstår hinanden på et plan der ikke kan forklares, man ved det bare hvis der er noget galt, man knytter et bånd der er så stærk at de ikke kan brydes, Asal er min livspartner vi drager igennem livet sammen, og aldrig uden hinanden " Nyas øjne strålede da hun prøvede at forklare det fra ens rytters side, uden Asal ville hun aldrig kunne klare de ting de har set og prøvet, uden ham, hun ville slet ikke vide hvordan hendes liv havde været uden Asal han var hendes dyrebare skat, hendes ansvar, hun ville slet ikke prøve på at forstille sig et liv uden Asal, han var hendes og hun var hans, de var stærkest sammen,

[Deleted]

Drager og deres rytter, var ikke et væsen, som Izaiah havde spekuleret særlig meget over. Før nu om ikke andet, og det var naturligvis også det, som han kunne vise dem. Et stille smil passerede hans læber, som Asal begyndte at forklare, hvordan det hele måtte hænge dammen.
Hånden strøg over de hårde skæl. Det føles meget anderledes, end hvad han først ville have antaget omkring sådan en drage, men han kunne lide det.. Og særligt nu hvor dragen ikke signaliserede, at den ville æde ham, for så havde han det da fint med det. "En gudinde.. Det lyder virkelig som noget indviklet noget. Jeg må alligevel sige, at jeres væsen, er mig en meget fascinerende en af slagsen.. Det er sjældent, at man får muligheden, for at støde på en drage, som fortæller så åbent, som du gør," roste han med en rolig stemme. Han vendte sig mod Nyaxie. Han sendte hende et smil, inden han tog hånden til sig igen. Det kunne godt være, at det var en drage, der opførte sig som en hund, men han kunne derimod godt lide det. Han kunne virkelig godt lide det.
"Det er virkelig fascinerende," sagde han med en rolig stemme. Han lod hånden søge igennem håret, og med et stille smil på læben. "Jeg synes stadig mere og mere, at man hører rygterne om at dragerytterne viser sig," sagde han roligt. Var de virkelig ved at samle sig som race? Det kunne godt lyde sådan i hvert fald.

[Deleted]

Asal rystede med sit store hovede og gravede kløerne ned i sandet ikke på en fartruende måde men mere på en legesyg måde for at vise han hyggede sig gevaldigt, #Vi holder os for os selv, forskelligt for hvilke rytter og drager man møder, jeg er en vind drage vi nyder at være alene som fortalt, jeg er en af de små racer, kendt som en dværg drage, hver drage race har deres styrker og svagheder, min er min størrelse, og fordi jeg er en vind drage holder vi os mere alene, og er ikke sammen med de andre, #forklarede han så, selvom han var en vind drage, nød han stadig andres opmærksomhed og selskab, han havde dog kun mødt 2 andre drager igennem hele sin leve alder, den ene levede ikke længer og den anden vidste han ikke hvor var, det var flere hundrede år siden de havde mødt deres gamle venner, han forventede heller ikke at se dem igen, alt kunne havde været sket igennem de hundrede år der var gået siden deres rejse sammen igennem landet,
"det er usikkert at vide, jeg ved ikke med de andre dragerytter, eller hvem der er eller hvor de er, vi har ikke haft kontakt med en anden dragerytter i flere hundrede år, vi opholder os for os selv, og gør de ting vi mener vi skal have gjort i vores leve tid, jeg ved ikke hvor mange af os er tilbage, da vi har været jagtet igennem tiderne, og mange af os er endten gået bort, eller rejst væk fra farerne, Mig og Asal har dog altid været til at finde, for vi har aldrig gemt os, vi har bare rejst omkring dog i skjul for ikke at vække opsigt, da det ville ødelægge vores opgave, en drage er ikke nem at skjule kan man som sagt sige, " kom det fra hende, de havde jo ikke skjult sig som sådan, bare været godt på vej væk fra alt, det overraskede hende dog at rygterne sagde at dragerytter begyndte at vise sig, hun havde godt vidst der var nye tider på færd, men at det ligefremt betød de viste sig mere og mere overraskede hende, for ingengang hun havde nemt ved at finde de andre ryttere,

[Deleted]

Izaiah måtte i sandhed sige, at han var meget imponeret over, hvad han så i øjeblikket, og særligt, når det foregik på denne her måde. Alt taget i betragtning, så var det da uden tvivl meget fascinerende, at høre noget om dragerne. Nu hørte man jo kun historierne om hvor frygtindgydende de var.. Og her stod han overfor en, som nærmest troede, at den var en hund. Var det underligt, at han fandt den tanke morende?
"Jeg er glad for, at have fået be- og afkræftet meget omkring jer som race. Man hører jo kun de alt for mange historier.. desværre." Han rynkede let brynene, som han rystede på hovedet af sig selv. Han trak vejret dybt, inden han vendte sig mod Nyaxie.. Stadig et mærkværdigt navn, men han forsøgte da om ikke andet, at huske det.
"Nyaxie.. var det ikke?" begyndte han. Han rømmede sig. Hun skulle uden tvivl vide, hvilket fantastisk væsen, som hun havde ved sin side. Jo længere tid de brugte der, jo mere måtte hans hest falde til ro ved omstændighederne. Stadig måtte han jo anse det som en skam, at de levede så meget alene, at der ikke var andre omkring dem. Det var i hvert fald noget, som også godt kunne mærkes. "Man hører de skrækkeligste historier om jer som race.." sagde han med en dæmpet stemme. Han lagde ikke skjul på det. Det var virkelig grumme historier man hørte rundt forbi, og særligt igennem de mange år, som havde passeret.

[Deleted]

Asal løftede sit store hovede i det han kunne dufte noget lækkert ikke langt væk, så rettede han blikket imod nya og rejste sig så op og slog sine vinger ud og sprang i luften for der efter at forsvinde ind over landet, for at finde det der duftede godt, det var også omkring hans middagsmads tid, han skulle helst spise en gang i timen hvis ikke mere da han havde brug for mere næring end nya havde,
Nya kiggede kort efter Asal i det han forsvandt fra hendes side, en ting hun ikke var tilfreds med da hun aldrig havde været alene med en anden før uden hans tilstede værelset, men han havde et behov der skulle dækkes så det var jo klart han skulle på jagt efter noget mere mad,
"HVilke ting høre du så om os?" spurgte hun så endeligt og rettede sit blik imod Isaiah, han havde vækket hendes interrasse hun ville gerne vide hvad andre gik og talte om bag hendes ryg, hun vidste skam godt folk ikke var helt tilfredse med drageryttere fandtes, men hun havde aldrig fået a vide hvad de faktisk snakkede om, hendes hånd gled kort hen over hans hest manke, før hun rakte ham dens tøjler så han selv kunne få lov til at stå med den nu hvor asal var smuttet sin vej,

[Deleted]

At dragen pludselig bare søgte op mod himlen, var da uden tvivl noget, som kom meget bag på Izaiah, hvor han næsten med det samme, måtte trække sig fra stedet. Han bed tænderne sammen. Det var virkelig ubehageligt.. på en eller anden mærkværdig måde, for han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det, uanset hvad. Han vendte blikket mod Nyaxie efterfølgende. Endnu var det et unikt navn, som han i hvert fald skulle forsøge at huske.
"Jeg hører historier om et folkefærd, der slår ihjel.. holder sig for sig selv.. Kun kommer, når der er mulighed for, at de får noget stort ud af det. Drager er et berygtet væsen," fortalte han med en ærlig stemme, da han heller ikke så nogen grund til, ikke at skulle fortælle hende noget. Han bed tænderne svagt sammen, da han ikke just var ude på at gøre hende ked af det.
"Det er bare ikke, hvad jeg har set," tilføjede han med en ærlig stemme, som han endnu en gang, måtte sende hende et stille smil. Hun var sød.. genert et eller andet sted, men det var derimod noget, som han rigtig godt kunne lide. "Gå en tur med mig," opfordrede han roligt. En tur op og ned langs vandet, kunne vel ikke skade?