Free at last

[Deleted]

Mørket var kun ved at falde på, hvilket betød at Dvasias stadig ikke helt var vågnet fra dets daglige dvale. Den Dansende flamme var for kort tid siden åbnet, men der var endnu ikke dukket særlig mange op. Naleia sad ved et lille bord i et fjernt hjørne. Ud over hende sad der kun 3-4 andre og passede deres eget, hvilket de fleste dvasianere jo gjorde. Hun havde efterhånden været under Theodores oplæring i lang tid, og først nu var hun blevet frigivet i den forstand at hun kunne undersøge landet, en ting hun ikke havde haft mulighed for at gøre på i de mange år på børnehjemmet. 
Foran hende på bordet stod et stort krus med iskold øl. Det var lidt bittert, men hun havde ret hurtigt opdaget at hun virkelig godt kunne lide den kølige drik. 
Omsluttet af en mørk kappe omkring sine skuldre, sad og hun og faldt lidt i ét med skyggen. Eller sådan havde det været hvis ikke det havde været for hendes meget lyse lokker og helt isblå øjne der var en stærk karakteristika for den slægt hun var af. Flere gange havde hun overvejet at opsøge Matthew som Theodore stadig påstod var hendes far, men hun ville ikke gøre sig selv dum på den måde, hvis det skulle vise sig at han tog fejl, desuden ville manden ikke have hende alligevel, og hun var nu blevet en voksen, smuk og selvstændig kvinde. Hvem andre havde hun brug for nu? 

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Dvasias havde været Juniors hjem igennem flere år, og efter tabet af Cayla, havde han været igennem en komplet personlig udvikling. Han var ligeglad.. Han var så ligeglad med sit liv, som han overhovedet kunne være, foruden hvad angik Aliyah, som jo faktisk, var det eneste, som han havde tilbage nu.
Forvandlingerne under fuldmånen var hårde.. Og nu hvor han vidste, at den nærmede sig, ville han nyde de sidste dage han havde, inden han endnu en gang, skulle gennemgå et smertehelvede uden lige. Det var hårdt, når Cayla ikke længere var en del af ham.
Den Dansende Flamme, havde han ikke opsøgt igennem det, som måtte være flere år nu, og derfor var det efterhånden på tide, at stifte et nyt bekendtskab med det populære sted. Overrasket over hvor få der egentlig var, trådte han ind, efter at have tvunget døren op. Han var bred over skuldrene, og mørkt klædt. Krøllerne i nakken, og det mørke hår, gav ham et næsten sødt udseende. Dog skulle man ikke dømme bogen på omslaget. Han trådte op til bardisken, hvor han bestilte en kold øl. At få noget, at køle ganen ned med her i varmen, ville uden tvivl gøre frygtelig godt, selv i hans øjne. Han tog om kruset i sin hånd, inden han vendte sig mod folket.. En kvinde bagerst i lokalet, og med et fåtal andre.. Han gik hen og satte sig. Ikke langt fra kvinden, men nok til at kunne sidde for sig selv.

[Deleted]

Naleia var ikke længere en lille pige, hun var ved at blive en voksen kvinde, og med tiden var hun kun blevet mere hårdfør. De fleste anså hende for værende provokerende, selv Theodore havde haft sine udfordringer med hende somme tider. Hendes blik søgte omkring for at tjekke de resterende ud. Der var kun en mand, ikke meget at prale af, tyk og skaldet. Han var nærmest en pinlig sag for sig selv. Hun sukkede dramatisk og kastede et blik ud af vinduet og glædede sig lidt over at mørket snart faldt helt på, så ville baren vel også blive langt mere besøgt?
Igen vendte hun sit blik mod sin kolde øl og tog endnu en tår, mens hun strøg en lok af det halvlange hår bag øret. Da hun igen så op var en ny allerede ankommet. Deres blikke mødtes kortvarigt, men Naleia så hurtigt væk og koncentrerede sig igen om sit eget. Den nytilommende mindede nærmest om en Procianer, sådan som hun forestillede sig dem. Mild på alle måder, hvilket allerede fik hendes interesse til at dale betragteligt.
Dog bemærkede hun hurtigt at han satte sig nær hende, og hun kunne nærmest mærke hans kvalmende søde blik på sin skikkelse.
"Hvad glor du på?" spurgte hun flabet og sendte ham et ligefrem hånende blik. Det sidste hun var bange for var at skabe en konflikt, det var hun nærmest blevet opdraget til. Hendes overlevelsesinstinkt var meget udpræget, og dog så var hun alt for hovmodig i mange situationer.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var uden tvivl præget og påvirket af sit liv, og sin tilværelse i Procias, men det var nu også ved at være mange år siden. Lige nu, mindede han vel mest om en mand, som forsøgte at kæmpe sig igennem sorgen? Tabet af Cayla, og det, at han stort set ikke havde nogen kontakt med hans egen datter, så var det vel heller ikke så underligt igen? Nu hvor han var vant til at færdes omkring folk som Faith og Kimeya, så var det heller ikke ligefrem underligt, at han tog det så afslappet som han gjorde lige nu. Med alt det, som han havde mistet undervejs, så var det vel heller ikke underligt?
At denne kvinde begyndte at snakke til ham, fik ham til at vende blikket direkte mod hende i stedet for. Han rokkede sig dog ikke et sekund ud af stedet. "Er det da forbudt?" spurgte han kort for hovedet. Her i Dvasias, vidste han jo godt, at han skulle være påpasselig, og særligt nu hvor han sad i en situation som denne her. Han havde jo ikke nogen til at beskytte sig, og derfor, måtte han jo trods alt også gøre det lidt på egen hånd. Han tømte glasset foran ham, og med blikket vendt i retningen af hendes skikkelse. Bange var han i hvert fald ikke for hende. "Som jeg ser på dig, ser du tilsyneladende også på mig," kommenterede han med en ganske sigende mine. Tungt tog han det ikke.. Hvorfor skulle han da gøre det?

[Deleted]

Naleia var kendt som en fyrrig ung kvinde. Ingen af dem på børnehjemmet havde været i stand til at kontrollere hende, Theodore kunne, men han havde stadig sine udfordringer, nu var hun begyndt at være mere selvstændig. Hvem hun var, var i højere grad begyndt at være ligegyldigt. Hun var vel nået til et punkt hvor det var på tide at blive voksen, og finde ud af hvad hun selv stod for, frem for at skabe sig selv ud fra et behov for at kende sine rødder. Med dræbende øjne, så hun op på den fremmede mand. Han havde været død om hendes blik i sig selv havde været et våben. "Kun forfærdeligt uhøfligt. Jeg kunne næsten få en idé om at du holdt øje med mig," svarede hun ligegyldigt. Med hans søde udseende så var han næppe ude på noget som helst.
Det tunge ølglas hævede hun til sine læber og bundede det i et par store slurke, hvorefter hun satte det på bordet med et 'klonk' som havde hun været en mand.
"Lad være med at smirg dig selv. Jeg prøver at vurdere hvorfor du har så travlt med at se på mig. Enten holder du øje med mig, eller også synes du at jeg ser fantastisk godt ud," konkluderede hun flabet og trak på skuldrene. Efterhånden var det gået op for hende, at hun var en pæn ung kvinde, og at det i mange henseender i sig selv var et våben, og hun var mere villig til at spille på det, hvor det kunne komme hende til fordel,

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior ville ikke påstå, at han holdt øje med denne kvinde, som han heller ikke gjorde noget som helst, for at genere hende. Han var blot en mand, som havde taget turen i byen, for at finde noget andet at tænke på, og det var der virkelig intet galt i.
"Tror du selv på, at jeg ville tage hertil, for at holde øje med en kvinde, hvis navn, jeg slet ikke er kendt med? Tro om igen, kæreste.. Du må vidst lære, at der også skal gøres plads til andre." Tabet af familien, havde nok gjort ham mere ligeglad med konsekvenserne af hans valg og handlinger. Han havde Aliyah tilbage.. og det var stort set det. Skræmmende, som det end lød.
Glasset foran ham, blev hurtigt tømt, inden han lod armene hvile på bordet. Kvinden overfor ham, så faktisk godt ud, men behøvede han at fortælle hende det? Han rystede kort på hovedet. "Det drukner desværre i spydighed, unge frøken. Hvad så med, at du passer dit, og så passer jeg mit?" spurgte han direkte. Det var bestemt ikke denne type kvinde, som faldt i hans smag, og særligt, når det foregik på denne måde. Her havde han brug for at lufte tankerne.. og så skulle dette ske. Ganske vidst, tænkte han da på andre ting, hvilket var rart.. men alligevel!

[Deleted]

Hvem end denne mand var, så havde Naleia følt hans øjne hvile på sig i flere lange minutter, hvilket havde gjort hende skeptisk. "Jeg efterlader skam plads til andre, det var Deres øjne som hvilede på mig," konstaterede hun lidt ligegyldigt. "Og De ønsker at kende mig navn? Naleia.. Igeéias," hun anede ikke om det var hendes rigtige navn, men Theodore blev ved med at vedholde at det var det hun hed, desuden lød det mere frygtindgydende, for det lod til at den Matthew der rygtedes var hendes far, var en ret stor og stærk mand.
Mange mænd savlede over hende, hvilket gav hende kvalme. Dog var det ikke helt samme måde denne mand så på hende på, heldigvis. Det indbød blot til at slå ihjel, hvilket var så beskidt. Hun rejste sig og slog sig i stedet ned ved nabobordet overfor ham, med sit ølkrus i sine hænder. "Det er vidst allerede for sent, synes du ikke?" hun lagde et slankt ben over det andet og så lidt indgående på ham. "Hvem er du?" spurgte hun langt mindre formelt. Han havde formået at pirre hendes nysgerrighed, men det var svært for hende at vurdere hvad han var, desuden genkendte hun ham ikke ligefrem fra andre steder.
Afventende førte hun kruset til sine læber og tog en lidt stor tår, uden at slippe ham med blikket.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Var det da nogen skam, at betragte sig af en flot kvinde? Det kunne han ærlig talt ikke se problemet i, hvis han selv skulle sige det. Det var da tilsyneladende hende, som havde et problem med det. "De fleste heromkring, ville have taget det, som et kompliment," kommenterede han kort for hovedet. Han var ikke den lille og venlige mand længere. Det var en fortid der længst var forbi. Hendes navn derimod, fik ham til at vende sig direkte mod hende. En Igleéias? Var det virkelig..? "Ser man det.. Du må jo være Matthews datter," konstaterede han endeligt.
At hun rejste sig op, for at sætte sig ved nabobordet, tog han sig ikke af. Ikke var han bange for hende, og ikke så han nogen grund til at skulle være det. Der var jo trods alt ikke nogen, der havde bedt hende, om at tage plads, hvis det skulle være det, og derfor reagerede han da også som han gjorde. "Og hvis jeg ikke synes?" spurgte han med en direkte stemme. At hun sad der.. en Igleéias.. En døende race faktisk, var en tanke som morede ham lidt. Hvem han var? Ville det overhovedet være et navn, som ville sige hende noget? "Lestat De Lochér Junior," sagde han blot, som han undlod at bruge sin moders navn. Der var ikke nogen grund til at skabe et kæmpe kaos her på stedet. "Hvis det overhovedet har nogen interesse for dig?"

[Deleted]

Det var ikke et problem at han sad og betragtede hende. Det var nok mere at Naleia var i et forfærdeligt humør på grund af Theodore i disse tider, og hun ønskede næsten at skabe konflikt bare for at få luft for sine frustrationer. "Kvinder der lader sig smigrer af den slags, er naive væsner med et stort ønske efter at blive taget sig af. Sådan er jeg ikke," svarede hun lidt uinteresseret. Hun nød at spille kostbar, det var nok nærmere blevet et helt karaktertræk.
"Det siger de derude. Men tag det ikke for gode vare," tilføjede hun. Man sagde at det var hendes oprindelige navn, desuden ville hun hellere vedkendes det end Corvenius hvis hendes mor virkelig havde givet hende til børnehjemmet dengang, så nu tog hun det bare til sig, det gav en helt del respekt derude. "Ja hvad vil du så gøre ved det?" spurgte hun med et udfordrende glimt i øjet. Han virkede ikke som typen der umiddelbart ville smide hende væk herfra. Begge hænder samlede hun omkring sit krus og betragtede ham med intense øjne. "Burde jeg være nysgerrig?" spurgte hun en kende direkte. Navnet var hun sikker på at hun havde hørt før i andre sammenhænge, men i hvilke huskede hun ikke. Børnehjemmet havde ikke efterladt megen plads til at være opmærksom på den slags.
"Hvorfor skulle det ikke have det?" hun tog en tår af øllen men slap ikke hans blik. Hun var bare som helhed en lidt... provokerende personlighed.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

At Junior i øjeblikket skulle sidde overfor Matthews datter, var en virkelig underlig tanke for ham. Dog måtte han jo erkende at det ikke var noget som skræmte ham det mindste. Lige nu kunne man vel sige, at han havde nået det punkt i sit liv, hvor han ikke kunne være mere ligeglad.
"Du virker dog ikke nær så frygtindgydende, som Matthew," sagde han direkte, uden at tage blikket fra hende. Ikke var det noget, som han havde haft nogen grund til, og særligt sådan som hans liv hang sammen lige nu. Desuden virkede det ikke nær så frygtindgydende, når hun ikke var sammen med den mand, som ellers havde ødelagt så mange liv. "Du ligner ham," sagde han direkte. Nu havde han selv haft en del med den mand at gøre i sit liv, og særligt igennem de år, som havde passeret.
At hun bed sådan af ham, var ikke noget som Junior sagde noget til. Med den familie, som han kom af, så kunne det jo heller ikke være underligt, og så meget vidste han da. Han rystede på hovedet. Lige i øjeblikket, legede han måske med ilden, men han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det. Han var ligeglad.. Hans kæreste var væk, hans datter var det samme.. Alle var de væk. Provokerende som hun end kunne være, måtte han jo bare bide det i sig. Det var jo heller ikke fordi at han havde noget andet valg. "Så fortæl mig.. Hvilken interesse har jeg for dig?" spurgte han denne gang. Nysgerrig var han jo.. som enhver anden varulv ville have været.

[Deleted]

Det lod til at alle vidste hvad Naleia ikke selv vidste. Flere sagde at hun lignede sin far, men hun havde stadig ikke set skyggen af den mand, så hvor skulle hun vide fra om han overhovedet var beslægtet med hende? Hun stirrede bare på ham med et dovent blik. "Tro mig, jeg er i godt humør," svarede hun med dryppende sarkasme. Hun kommenterede ikke det faktum at hun lignede ham. Alle kendte tilsyneladende denne Matthew ud over hun selv vel og mærke. "Sikkert," hun skubbede sit eget krus væk og rejste sig. Hvem end denne mand var, s´å var han kun ude på problemet og hun kunne lige forestille sig Theodore i ansigtet hvis hun første dag med sin frihed, fik rodet sig ud i vanskeligheder.
"Ingen. Du lod desværre ikke til at være halvt så interessant som jeg havde håbet," hun trak ligegyldigt på skuldrene og sukkede. "Drik bare resten, jeg får næppe brug for det," sagde hun og nikkede i retning af kruset der nu stod der og lokkede med den sidste tår øl.
"Farvel Lestat De Lochér Junior," hilste hun med et lidt for smørret smil, før hun vendte om på hælen. Igen snoede hun sig gennem menneskemængden hen til døren, hvorefter hun forlod kroen. Godt nok ville hun gerne ude at lidt af det hele, men for nu var det på tide at søge et andet sted hen med færre problemer.

//Out

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Havde Junior virkelig formået at ramme et ømt punkt ved denne kvinde? Ikke at det var noget som han sagde noget til. Et sted frydede han sig ved tanken om det. Han trak kort og tilfredst på smilebåndet. "Du vil meget hurtigt blive overrasket," sagde han med en rolig stemme. At hun selv ikke var kendt med manden, var et sted noget, som kom bag på ham. Han fandt det som en skam. Matthew havde været en stor mand, på må og få. Han havde gjort mange ting.. Virkelig mange ting igennem tiderne.
"Jeg ramte vidst en nerve," kommenterede han, som hun rejste sig op. Normalt, ville han ikke søge problemerne på denne her måde, men et sted, kunne han jo ikke lade være. Efter han havde mistet sin egen familie, kunne han virkelig ikke være mere ligeglad, end hvad han var med det her, og naturligvis, var det også noget, som kunne mærkes for hans vedkommende. "Fortsat god aften," hilste han efter hende. Han var ligeglad.. Hun kunne have taget hans liv, om det var det som hun ville, og han ville ikke have taget det særlig tungt. Han havde mistet sin kæreste, som han havde mistet sin datter, og forbindelserne til den øvrige familie, havde han jo trods alt heller ikke mere. Hvad mere havde han egentlig at komme efter, siden han nu var alene?

//Out