Well... Hello!

[Keischa Helia Maloya]

Ej nærede Isolde noget had til Jason. Eftersom hun selv var is dæmon ville det kun være dobbemtmoralsk for at hade en anden mand for hans race. På det mere professionelle plan havde hun stor respekt for manden som hendes far havde handlet med mange gange, solgt hendes smykker til, det var på det mere personlige plan, hun ikke rigtigt vidste hvad man skulle tænke om ham. "Jeg har ingen ret til at dømme dig. Jeg undre mig bare over hvordan en mand kan havde selvtillid nok til at forsøge at spolere et ægteskab," indrømmede hun en kende køligt, ikke fordi hun var i dårligt humør, det var bare hele hendes væsen der somme tider kom til udtryk. Desuden var Carlisle og hende endnu ikke gift, og hun havde heller ikke den store lyst til at blive det, desværre var det lidt påkrævet for at blive i landet.
Hun så på glasset der pænt blev skubbet tilbage i hendes retning. "Hvis jeg tager imod go drikker dette, er der stor chance for kroen forvandler sig til en isgrotte, så jeg må hellere afstå. Faktisk må jeg nok heller komme tilbage til Procias, men tak for Deres tid," hun skubbede glasset tilbage og rettede sig op hvorefter hun høfligt nejede som en afsked. Derefter maste hun sig gennem mængden hen mod udgangen. Hellere af sted inden det gik galt!

//Out

[Jason Elvana Nimanhra]

Endnu en gang, var det afvisningen, som Jason bed sig fast i. Var det virkelig muligt, at han skulle afvises to gange på en aften? Det var bestemt ikke hvad han ønskede! Det var uden tvivl langt under hans standard, og hvad der var typisk ham, så det alene, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Og dig, er I endnu ikke gift," kommenterede han med en rolig stemme. Det var måske ikke retfærdigt overfor hans kære søn, Carlisle, ikke var tilfreds med ham, men i forvejen, var han vel vant til at være den skuffelse for sine børn? Det var i hvert fald ikke nogen nyhed, kunne man da sige.
Isolde valgte at afvise ham og rejse sig og forlade stedet. "Godnat, kære frøken Eíranea," sagde han med en rolig stemme. Det her var pinligt.. Langt under hans standard, kunne man sige. Tænk engang, at han.. Den ældste og mere rigtige Nimanhra, skulle afvises. Ikke bare en gang, men hele to gange på en aften. Det var totalt forkert for ham! Han vendte sig mod glasset, som stod foran hende. Dette måtte han bare bide i sig.. sluge stoltheden lidt, og nyde den aften, som han nu havde, inden han ville vende tilbage til Procias, og det helvede, som nu måtte vente på ham der.

//Out