New Home

[Carmine Jordin Marlineo]

Ikke kunne man sige, at Enrico var tilfreds med de svar, som han til nu havde fået. Alle var nogen, og der var han også temmelig sikker på, at denne mand ikke gik fri. At han havde ønsket et fast job, var dog til at forstå, og det var han skam heller ikke bange for at erkende for ham, men at det derimod skulle foregå på denne her måde, var nok ikke lige hvad han havde forberedt sig på. Han kneb øjnene let sammen.
"Alle er noget andet end et navn, og med et ønske om at finde et job, Shawn," sagde han direkte. Han ønskede derimod hellere at vide hvem manden var, og hvad han kunne udrette, for det var det, som han ønskede at høre. Alt det andet, kunne han jo i princippet være fuldstændig ligeglad med, og det var han også, hvis han skulle være helt ærlig.
Armene lod Erico hvile over kors. Ærlighed avlede forhåbentligvis ærlighed. "Jeg er mere interesseret i hvem du er.. ikke hvad du ønsker, for du ønsker ikke meget andet, end hvad alle andre også vil have. Som person, Shawn... hvem er du?" Han ville vide mere om ham, og hvem han var. Det var det, som han oprigtigt var mest interesseret i.

[Shawn Darcian Torras]

Shawn så på Enrico i noget tid. Tavst og længe. Han kunne næppe sige noget der gjorde denne mand tilfreds nok. Og desuden kunne han ikke se hvad han skulle fortælle om sig selv som var relevant og nyttigt at vide. Han stod derfor bare og så på ham. Han havde hørt ham, men havde ikke rigtigt et svar at give ham. "De ting der har betydning af mig som person har jeg allerede lagt på bordet foran Hans Højhed." Han kunne ikke se hvad mere der var at sige. "Hvis du ikke har mere vil jeg gerne ud og se slottet så jeg kan finde rundt." Det var jo sådan set også noget som Enrico selv havde sagt var noget han burde gøre. Men alligevel opholdt han ham her. Selvom natten stadig var lang og med masser af tid var stedet jo stort og der var meget at huske.
Shawn var ikke uærlig overfor Enrico. Han så virkelig bare ikke nogen grund til at fortælle mere om sig selv som person. Der var ikke meget mere som kunne have betydning. Han var meget sig selv, men kunne omgås andre. Han kunne nyde en god snak med folk og var nysgerrig om visse ting. Han kunne være charmerende når det faldt ham ind. Men hvad kunne Enrico bruge ting som dette til?

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico var på ingen måder tilfreds med det faktum, at Shawn ikke kunne give ham nogen af de ord, som han ønskede at høre. En ting, var naturligvis, at han kom fra de kår, som han gjorde, men hvad havde han oplevet? Hvad kom han af? Hvorfor var han alene, og havde han overhovedet noget familie? Der var jo mange ting, som spillede ind i det henseende, hvilket uden tvivl også godt kunne mærkes, så alene det ,var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han kneb øjnene let sammen.
"Det er meget begrænset hvad De lagde på bordet, foran Hans Højhed," pointerede Enrico med en ganske sigende mine, som han let lod hovedet søge på sned. Måske at han ikke brød sig om hans tilværelse. Egentlig var han ganske ligeglad. Det var en del af hans job, at sikre sig, at en som Mattheus.. Og Mattheus særligt, tog de rette valg, for han havde taget de forkerte førhen, og det var ikke noget, som han ønskede, skulle have lov til at fortsætte og gentage sig igen og igen, hvis han kunne blive fri for det. "Jeg vil vide hvem De er og hvor De kommer fra.. Ikke så meget hvad De kan, for det har jeg set," pointerede han med en ganske sigende mine.

[Shawn Darcian Torras]

Et blik blev sendt mod Enrico igen. Shawn løftede sit øjenbryn og så blot på ham. "Hvor jeg kommer fra kan vel være ligemeget? Det har ingen betydning for hvad jeg kan eller for hvordan jeg er." Han rystede på hovedet. Det var virkelig noget sært noget denne Enrico ville vide. Han havde vist hvad han kunne i lille omfang. Fortalt om sig selv kort og godt. Der var intet han havde at miste og vende tilbage til. I hans hoved var der ikke meget mere om hans fortid som spillede nogen rolle i denne sammenhæng. Men det var Enrico åbenbart af en anden mening. Han fik næppe set meget af stedet an hvis ikke han snart slap ud af denne lige i øjeblikket nyttesløse snak. Han kunne jo bare vælge at gå. Men Enrico ville næppe lade ham gå så nemt. "Hvis ikke du har nogen mere realistiske ting du ønsker at vide som kan have betydning. Så ser jeg ikke nogen grund til du overhovedet spørger mere." Om han kom fra Imandra eller Procias eller Dvasias spilllede ikke megen rolle. Han kom jo nok ikke lige fra Procias som vampyr. Så hvad var det lige Enrico regnede med at finde?

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico kneb øjnene tydeligt og fast sammen. At manden ikke ville give ham, hvad han ville have, var bestemt ikke en tanke, som han brød sig om. Faktisk var det en tanke, som gjorde ham direkte irriteret og frustreret et eller andet sted. Armene lod han glide over kors, og med en tydelig intens og fast mine. "Kan jeg forvente, at få klare svar på det, som jeg søger?" spurgte han denne gang med en direkte stemme, som han svagt måtte knibe øjnene sammen.
Enrico rokkede sig overhovedet ikke ud af stedet. Bange var han ikke for manden, selvom han allerede nu, kunne mærke, at han måtte være ved at være temmelig irriteret. Ikke at det var noget, som han tog sig særlig meget af, når det endelig skulle komme til stykket, for det havde han virkelig ikke nogen grund til i den anden ende. Hovedet lod han søge en kende på sned, og med en meget streng og meget alvorlig mine. "Det kan godt være, at kronprinsen nærer en vis tillid til dig, Shawn.. Men jeg gør ikke det samme," sagde han denne gang med en meget direkte stemme. Alene tanken om det var et valg, som Mattheus havde taget, uden at kende manden, var i hans øjne meget modigt. Men om det var en mand, som man i længden kunne stole på, var jo en helt anden side af sagen.

[Shawn Darcian Torras]

"Hvis det du søger svar på er relevant." Han ville ikke give svar på en masse ting som ikke var nødvendige. Ting som ikke havde nogen effekt eller del at gøre med alt dette her som var hans nye liv. Alt det andet snik snak var Enrico sikkert ikke interesseret i alligevel. "Hvis du søger svar på ting om mig som person udenfor min nye stilling. Så kan jeg godt give dig det. Men ikke i forbindelse med det jeg nu skal gøre." Hans blik hvilede på ham. Roligt, men dog fast. "Hvor jeg kommer fra kan jeg virkelig ikke se skal gøre nogen forskel. Men naturligvis. Hvis du er inde med viden jeg ikke kender såfremt det kan gøre nogen forskel eller virkning. Så fortæl mig det endelig. Hvis der er en regel om kun dvasianere eller noget i den stil må være her så er det jo noget der giver mening. Det er en tosset regel, men dog har det relevans. Men derudover. Så giv mig en grund og du skal få svar. Hvis ikke. Så er min hjemstad ikke noget jeg kan se skal være en vigtig detalje." Hvor han kom fra ville jo sådan set heller ikke fortælle meget om hvordan han var. 
Og Enrico's tillid var Shawn ikke i tvivl om, at han ikke havde. Men han kunne jo heller ikke bebrejde manden. Men Mattheus havde taget et valg. Enrico passede bare sit job og tjekkede tingene efter. Det var helt som det skulle være. Men alligevel gik det lidt på Shawn's nerver, at han spurgte om ting der ikke lod til at være vigtige. Ikke for Shawn. Han lagde ikke nogen større betydning i hvor han kom fra. Så hvorfor skulle andre?

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico gjorde i øjeblikket kun sit arbejde, og det kunne man vel heller ikke bebrejde ham for, kunne man? Han kunne udmærket godt mærke, at Shawn ikke havde i sinde, at give ham, hvad han gerne ville have lige nu, og det var ikke ligefrem noget som gjorde sagen meget nemmere eller bedre for hans vedkommende, hvad end om det var noget ,som man nu ville det eller ikke. Han himlede let med øjnene.
"Det er muligt, at du ikke ser nogen grund til at fortælle mig det, men for mig, er det vigtigt og afgørende, at jeg kan forsikre mig om, at kronprinsen har taget de rette valg, og derfor forventer jeg naturligvis, at du viser dig samarbejdsvillig i det henseende," sagde han med en rolig stemme, som han let lod hovedet søge på sned. Han kneb øjnene let og fast sammen, og med en tydelig irritation i minen, hvilket han heller ikke rigtigt kunne lægge skjul på, når det nu endelig var i den anden ende. Han var meget direkte, og han tog uden tvivl også arbejdet meget alvorligt, og særligt når det foregik på denne her måde.
"Og du har ikke tænkt dig, at samarbejde med mig?" spurgte han med en sigende mine. Ikke at det var noget, som han tog tungere end som så, da han ikke just havde nogen grund til at skulle gøre det, og det stod han trods alt også gere ved. Han var på ingen måder tilfreds med, hvad manden havde formået at give ham til nu.

[Shawn Darcian Torras]

Shawn så roligt på ham. "Dette handler ikke så meget om tingene jeg siger vel? Det handler om hvor vidt du kan stole på, at jeg fortæller de ting der ønskes." At han ikke havde set det fra den vinkel noget før. "Jo mere jeg nægter eller undviger svar jo mere vokser din mistro til mig." Han rystede lidt på sit hoved. Men ikke af Enrico. Af sig selv mere end så meget andet.
"Jeg har ikke tænkt mig at modarbejde dig i hvert fald." De måtte kunne mødes et sted midt på vel? Han så på ham igen. "Jeg er her fra Dvasias. Har været rejst frem og tilbage mellem landene. Nu er jeg så her igen. Det besvarer i alle fald dit spørgsmål om hvor jeg kommer fra." Det var da vel en start. Af en slags. Han ville jo ikke være fjentlig mod Enrico eller andre her på slottet. Men samtidig så ville han jo heller ikke bare lade alle og enhver kræve hvad som helst af ham. Han var nok kommet lidt dårligt fra start. Han kunne jo sådan set godt forstå, at mændene der kom indenfor slottets mure og endda så langt ind. De skulle jo kunne stoles på. Og det var ikke så underligt, at man forsøgte at finde frem til ting om ny ankomne.

[Carmine Jordin Marlineo]

Jo mere Shawn forsøgte at undgå de spørgsmål som Enrico stillede ham, des mere mistroisk blev han uden tvivl også, hvilket vel heller ikke var så underligt igen, var det? Han kneb øjnene tydeligt utilfredst sammen, som han ellers blev stående. "Jeg stiller mine spørgsmål af en grund," fortalte han denne gang med en meget kortfattet stemme. Var det underligt, at han handlede og reagerede på den måde, som han nu gjorde? Det var da uden tvivl noget, som gjorde ham.. frustreret. Han udførte sit arbejde, ved at gå mere i dybden, end hvad kronprinsen selv havde gjort, og alene det, var jo en handling, gjort bevidst.
"En omvandrende dvasianer med andre ord, ikke sandt? Jeg stiller skam ikke disse spørgsmål, for at øge en mistillid eller mistro til dig, men derimod at fjerne den," sagde han roligt. Nu hvor han samtidig viste sig, at være langt mere samarbejdsvillig, faldt Enricos facader også stort set med det samme. Var det underligt, at han handlede og reagerede således? Han ønskede jo trods alt også kun det bedste for alle parter, og dette var hans måde, at gøre de ting på. Han var ikke en ond mand, kun fordi at han stilede en lang række spørgsmål. Det var rent faktisk noget, som han gjorde med en meget god grund, hvis han selv skulle sige det.

[Shawn Darcian Torras]

Shawn slap et stille suk ud. "Jeg er nok bare lidt...nærtagende og mistroisk.." Han tænkte jo, at Enrico kun spurgte om sådan noget for enten at snage eller bare for at irritere ham på en eller anden måde. Men nej der var jo en mening bag. Det var jo nærmest åbenlyst. Han var virkelig kommet lidt skidt fra start med denne mand. Det var nok noget af det sidste han havde brug for. At gøre sig uvenner med forskellige personer på slottet. Mange var sikkert allerede imod ham blot for at han var vampyr.
Han gav dog et roligt nik. "Det kan man godt kalde mig." At Enrico så nu ligeud sagde, at disse spørgsmål var for at fjerne mistro var dog noget der gjorde Shawn rimelig glad at høre. Han burde nok bare have indset det noget før. Han havde bare taget det hele som tegn på, at Enrico ikke stolede på ham og næppe ville komme til at gøre det. Men det var ikke sådan tingene lå. Og det var han glad for. Dette her var meget bedre. Han kunne også godt se og sanse nu, at Enrico var mere rolig og afslappet. At han ikke behøvede at være helt så streng og alvorlig. Det var også et godt tegn. Det hele var vidst vendt i den mere rette retning. De var kommet lidt skævt ind på hinanden, men det var ved at rette sig lidt op. Heldigvis.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico gjorde ikke dette, for at irrritere manden, men derimod for at finde ud af, hvem han var, og hvorfor han havde valgt at lægge turen hertil. Mattheus var endnu en ung mand, som havde meget at lære, og det var også tydeligt for ham, at det var sværere end først antaget, at lære ham, ikke at tage forhastet konklusioner. Nu ville han da alligevel give Shawn denne enestående chance, til at få tingene lagt på plads, uden at der var nogen sure miner. Desuden skulle der alligevel meget til, før Enrico blev sur. "Alt med en mening, Shawn. Det er sådan det foregår her," fortalte han roligt. Ej var det fordi at han var en vampyr, for dem var der i forvejen mange af her på stedet. Dronningen sågar havde det vampyriske blod i årerne, og Enrico selv, havde det jo trods alt også, kunne man jo sige.
Et kort træk måtte alligevel vises i Enricos ene mundvig. Han kunne godt mærke, at Shawn faldt mere og mere til ro, og det var da også rart for ham. "Det er jo sådan at det er," sagde han roligt. Måske at det var en viden og erfaring, som de alle sammen kunne bruge og benytte. Hvem vidste? "Fortæl mere om dig selv, Shawn," opfordrede han mere roligt, inden han søgte ind i værelset, hvor han satte sig på sengekanten. Afslappet og roligt. Han ville jo bare vide, hvad det var, de havde fået ind på slottet her.

[Shawn Darcian Torras]

Det lod dog ikke til, at Shawn fik meget tid til at undersøge slottet nærmere. Men så måtte han jo bare indhente det han kunne nå i nat og ellers imorgen. Jo hurtigere jo bedre ville han sige. Men han var ikke sikker på, at han kunne gå rundt overalt om dagen. Han vidste endnu ikke hvor godt gangene var beskyttet imod solen så hans slags kunne vandre frit rundt. Det var også noget han skulle finde ud af. Men lige nu var det nok meget godt, at få kortene redt helt ud med Enrico. Nu hvor han lod til at have fanget ham i et rimeligt humør alligevel. Disse ting var noget som stod øverst på Enrico's liste med ting at gøre fik Shawn indtryk af.
"Ved ikke hvor meget der helt er. Jeg har brugt en del år på at rejse rundt alene og arbejde løst som du allerede ved. Jeg har været udenfor Dvasias, men følte jeg ville tilbage og så måske finde et sted at slå mig ned. Få slået rødder i et arbejde." Han var træt af at rejse rundt hele tiden. Han havde brug for et sted han lidt kunne kalde et hjem af en art. "Sandheden er blot, at jeg var træt af blot at være en rejsende. Der var brug for noget nyt." Han så på Enrico der nu sad på hans seng og han selv stod stadig ved vinduet. Skulle han fortælle om sin tabte familie? Det var ikke noget han havde lyst til. Det var et af hans stærkeste minder. Og det værste han nogensinde havde oplevet. Han ville ikke snakke om det medmindre det var absolut nødvendigt. "Jeg er gammel, men ikke i forhold til så mange andre vampyrer. Er i den yngre ende af skalaen med alder." Ikke at det gjorde ham ret meget. I det mindste var han meget ældre end noget menneske. Han vidste ikke hvad det var Enrico sådan mest ville høre om. Han tænkte og fiskede noget ud ind imellem som måske og måske ikke kunne bruges.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico var allerede nu, faldet langt mere til ro, end hvad han havde gjort til nu. Nu hvor Shawn begyndte at give ham, hvad han gerne ville have, så var det faktisk ikke så slemt igen, hvis han selv skulle sige det. Langsomt lod han hovedet søge på sned, som han betragtede sig af manden foran ham. Han smilede tydeligt og selvtilfredst ved de ord, som manden måtte give ham. Et liv som rejsende, var vel heller ikke det værd, var det?
Han slog armene let over kors. Han misundte bestemt ikke manden for det liv, som han havde levet frem til nu, og havde han overhovedet nogen grund til at skulle gøre det? Han vendte blikket ganske sigende mod hans skikkelse endnu en gang, som han stod der ved vinduet.
"Jeg håber, at de mange lange og evige vandringer, har givet dig noget brugbart med undervejs," sagde han med en rolig stemme. Selv havde han ingen grund til at skulle handle eller reagere mere voldsomt, end hvad godt måtte være i den anden ende. Denne gang rejste han sig igen. Han opholdt måske Shawn, men han var en nysgerrig mand, og ønskede naturligvis at vide, hvad det var Mattheus havde lukket ind på stedet her. I forvejen var han heller ikke god til forandringer, hvis han selv skulle sige det. "Alder er ikke altid det, som tingene kommer an på, men hvad man har gjort af oplevelser og erfaringer igennem livet," sagde han med en rolig stemme. Han nikkede anerkendende mod ham.

[Shawn Darcian Torras]

Han nikkede roligt. "Det er nok noget af det mest nyttige jeg har fået ud af det. Erfaring og lært ting." Det var jo sådan set også noget. Men stadigvæk var livet på farten evig og altid blot noget han var blevet træt af nu. Det var vel også forståeligt nok. Før eller siden kom alle vel til et punkt hvor de blot ikke ville den ting mere som de havde kørt i over en længere periode.
Alder var skam ikke alt. Vidste Shawn også godt, men det var jo en del af ham hvor gammel han var. Derfor havde han nævnt det. Enrico ønskede at vide ting om ham og han gav ham svar. Noget var ganske basis oplysninger, men der ville nok også komme nogen lidt mere.. Konkrete eller hvad man skulle kalde det. Han ville dog ikke bare smide alt ud om sig selv. Visse ting måtte Enrico nok spørge mere direkte ind til før Shawn måske overhovedet tænke på at nævne det. Men så længe Enrico var tilfreds så havde han vel opnået det han ville? "Før eller siden vil man jo blot gerne ændre noget i sit liv. Jeg vil så nu helst ændre min levevej." Og det var en form for start jo.

[Carmine Jordin Marlineo]

Shawn var uden tvivl en meget mærkværdig mand, men Enrico derimod, kunne godt lide det. Han blev denne gang stående og med blikket mod ham. Noget havde han da fået ud af hans mange og lange vandringer igennem denne verden, og det var naturligvis til at tage at føle på, og særligt, når det skulle foregå på denne her måde. Han trak kort, men tilfredst på den ene mundvig, selvom det var frygtelig svært at få øje på.
"Det kan jeg fornemme på dig. Jeg så det sågar med mine egne øjne. De er en dygtig mand, Shawn," sagde han med en rolig stemme. Uden tvivl var han en meget talentfuld en af slagsen, hvilket da naturligvis ville komme kongehuset her umådelig godt til gode. Selvom de nu havde den fine fredsaftale med Procias, var det jo aldrig dumt at være forberedt, for det var jo trods alt aldrig til at vide.
"Hvad lærte du derude?" spurgte han pludselig, men også med en ganske direkte stemme. Nysgerrig var han jo, og nu havde han jo alle dage arbejdet på slottet, og ikke nogen andre steder, så var det vel bare på sin plads, at få stillet sin egen personlige nysgerrighed. Han havde jo vitterligt ingen anelse om hvordan det var at være derude. Det var vel.. glemt?