New Home

[Shawn Darcian Torras]

Det var et sted stadig noget der føltes for godt til, at det næsten kunne være sandt. At tingene var gået sådan forholdsvis let alt i alt. Men nu stod Shawn her. Tilbage på slottet efter kun et par timers bortgang herfra for at hente sine få ejendele. Han havde kun det med som han havde havde brug for og det var også det han ejede kun. Hans blik var roligt gledet hen over slottets mure før han var gået indenfor endnu en gang. At tænke sig han skulle bo her virkede helt uvirkeligt. Men han var skam alt i alt spændt og tilfreds. Han var sikker på, at han nok skulle blive glad for at tjene prinsen. 
Han kom indenfor uden problemer. Det næste blev at finde frem til denne Enrico som han skulle spørge efter og som skulle vise ham hen til hvor han fik bolig. Han havde lidt mistanke om det nok var den rådgiver der havde stået ved siden af prinsen. Eller så var det en helt anden. Han vidste det ikke. Han fik forhåbentlig snart et svar på det når han engang fandt frem til denne Enrico. Han var blevet bedt om bare at spørge efter denne mand når han kom tilbage og så derefter ville blive vist mod sit tildelte værelse. Det nemmeste var blot at spørge vagterne han mødte ved dørene om hvor han kunne finde denne gådefulde Enrico.

[Carmine Jordin Marlineo]

Selv Enrico kunne forestille sig, at dette var noget, som havde bragt en form for ro til Mattheus. Selv måtte Enrico erkende, at han var stolt af, at se hvilken stor mand kronprinsen i sandhed, var endt med at blive til. Selv var han klar over hvilken opgave, han ville have i dette henseende, og naturligvis ønskede han da, at imødekomme det så godt, som det nu var ham muligt.
Som Shawn spurgte om ham, søgte den ene efter ham, for at meddele, at Shawn var kommet retur. I forbindelse med dette, havde Enrico forladt sit arbejde, for at søge til forhallerne, hvor han ville finde Shawn. Ikke så meget som et smil hvilede på hans læber. I dette øjemed, var han virkelig en hård mand. Nok hårdere end Mattheus var, men nu havde han også været vant til dronningens hårde og intense behandling. Med rolige skridt, gik han Shawn i møde.
"Det glæder mig, at De er kommet.. Lad mig vise dig vejen," sagde Enrico med en rolig stemme. Selv havde han en ganske god mavefornemmelse omkring det her, og han håbede jo naturligvis bare på, at han ikke tog fejl, hvad det her måtte angå. Han gjorde et kort nik med hovedet ned i retningen af tjenestefløjen, inden han søgte ned mod denne. Værelset var stillet i stand, og burde dække behovene, som en vampyr nu måtte have. Han stoppede op ved en fjern dør og vendte sig mod Shawn. Alle hans krav var imødekommet efter bedste formåen. Han ville dog selv lade manden åbne døren.

[Shawn Darcian Torras]

Han ventede roligt hvor han var mens der blev sendt bud efter Enrico. Han havde ikke travlt som sådan. Herinde var han sikker nok for solens lys og han ville have masser af tid nok til at udforske slottet før det blev lyst alligevel. Medmindre han skulle vente hele natten her, men det tvivlede han nu på. Og i det tilfælde så måtte han jo ellers bare vente. Ikke ret meget andet valg havde han jo.
Han kom dog ikke til, at vente ret længe og det var en ting han satte pris på selvom det ikke var noget han sagde. Han så mod Enrico; han gættede på manden der kom mod ham måtte være den han søgte. Han blev taget imod af ham og det bekræftede jo kun hans gæt selvom manden ikke præsenterede sig med navn eller noget. Han var kort og fattet i sine ord og det var vel fint nok. Ikke særlig venligt ville nogen måske sige, men manden blev næppe betalt for at være venlig. Og Shawn tog ikke hans kølige facade særlig tungt. Han kunne selv vise sådan en frem ligesom så mange andre. Han fulgte blot efter i den anviste retning og lagde mærke til hvilken vej de gik. Han ville sørge for at lære og huske så meget af dettes slots gange og rum som han fik mulighed for. Jo hurtigere jo bedre. Det var aldrig til at vide hvor hurtigt det kunne komme til hånde at kunne finde sin vej.
De stoppede foran en dør og han gik ud fra dette måtte være hvor han skulle bosættes. Han var spændt på at se hvordan rummet bag denne dør ville vise sig at være. Men så længe der var et sted at ligge og noget til at holde solen ude så var han ganske tilfreds. Det var lidt det eneste han havde vildt brug for jo. Alt andet ville da også være velkomment sådan set af ting på et værelse, men ikke noget han behøvede for at kunne bo der. Han gav det et par sekunder, men da Enrico ikke åbnede døren op betød det nok, at han selv skulle. Derfor rakte Shawn hånden frem og åbnede døren op.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico var af en helt anden støbning, end hvad man kunne sige, at en mand som Mattheus var. Dog tog han sit arbejde meget alvorligt, og han støttede op om Mattheus i de beslutninger som han tog - hvis de var reelle nok i hvert fald. Han var ikke den snaksagelige, andet end hvad han egentlig var tvunget til, og særligt fordi at han var en mand, som lige nu kun havde sit arbejde, efter han havde mistet Noelle, og var kommet tilbage på slottet. Valerie så han jo heller ikke ligefrem længere, og det satte uden tvivl også alverdens i hans tanker og sind, som han ikke kunne gøre noget ved, selvom han ville ønske, at han kunne.
Afventende blev Enrico stående ved døren, som Shawn lod den gå op. På den anden side, var der et komplet mørkelagt værelse med meget tunge og mørke gardiner. Der var en seng, et skab. Sengen var pænt redt med blodrøde farver, og på væggene hang der små fakler, hvor der også på sengebordet, stod et stearinlys. Ud fra hvad Enrico selv måtte sige, var det ganske fine vilkår for en mand, som netop var ankommet til slottet her.
"Jeg håber, at det her, er noget som vil falde i smag, Shawn," sagde han med en rolig stemme. Mattheus måtte se noget godt i ham, og som sagt, støttede han naturligvis op om de royale beslutninger, og særligt hvad angik det dvasianske folk. Det var uden tvivl ved at være på tide, at der kom styr på det hele igen. Det var noget som de særligt alle sammen ville få rigtig god gavn af.

[Shawn Darcian Torras]

En runde med blikket var mere end rigeligt til at se stedet an. Det var uden tvivl et sted han kunne være i fuld dagslys uden at behøve bekymre sig. Såfremt han ikke glemte at trække sine gardiner for naturligvis. Men det var næppe noget han ville glemme sådan lige. Det var hans liv der afhang af han huskede den lille detalje jo. Han gav et roligt nik fra sig og trådte indenfor døren. "Det er præcis som det skal være." han satte sine ting fra sig. Han måtte pakke sit tøj ud senere og få det på plads. Lige nu ville han sikre sig han kunne finde rundt. Sikre sig, at han fik alt at vide som han skulle bruge af informationer. Hvis Enrico havde andet at fortælle ham om jo så var det nok også noget der blev gjort nu. Af flere grund var det også bare sært, at stå og begynde at pakke ud følte han.
Han så rundt på værelset en sidste gang og kunne også gode lide udsigten. Himlen var smuk med alle dens stjerner der glitrede på det mørke himmeltæppe. Han smilede et svagt lille smil ved synet. Her skulle han skam nok blive glad og tilfreds. Efter at have kastet sit blik mod himlen så vendte Shawn sin opmærksomhed tilbage mod Enrico. "Meget bedre end en kælder." Hovedet faldt en smule til siden mens han sagde det. Han var virkelig glad for, at han ikke var tvunget til et kælderværelse. "Er der andet De vil vise eller fortælle mig?" spurgte han roligt for at se om der var mere. Ellers kunne han lige så godt gå lidt rundt selv på slottet.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico var den type vampyr, der havde det fint med at være i en kælder. Der var han på den sikre side, hvad angik solen, samt det faktum, at han følte, at han kunne dyrke sin dyriske side, uden at det skulle virke til skræk og advarsel for så mange andre. Særligt nu, hvor han havde det på den måde, som han nu havde det. Well, hver ting til sin tid, kunne man jo sige. Det var jo begrænset, hvad man kunne gøre ved det i den forstand.
At Shawn var tilfreds, var uden tvivl en tanke, som glædede ham. Der var gjort et godt stykke arbejde med at få det stillet i stand, så det var til kronprinsen, såvel som til Shawns tilfredsstillelse, og det så ud til at virke efter hensigten, hvilket var noget, som passede ham selv mere end fint.
Hovedet lod Enrico langsomt søge på sned. "Udmærket," sagde han blot med en ganske tilfreds stemme. Dette kunne han ikke skjule, og det havde han heller ikke tænkt sig. Såfremt at det levede op til hans krav og forventninger, så var der vel ikke mere at komme efter? "Som ansat på slottet, er du frit stillet, til at søge omkring. Det er vigtigt, at du lærer slottet, og særligt de kongelige gemakker og fløje at kende. Jeg går ud fra, at du er kendt med det ansvar, som nu hviler på dine skuldre, hvad angår vores kronprins," sagde han kort for hovedet. Han var ikke særlig snaksalig, og det havde han aldrig været. Han var en vampyr og en alkymist.. et væsen præget og påvirket af manglende tanker og følelser.

[Shawn Darcian Torras]

At han havde frit lov til at søge rundt på slottet var en ting han kun var glad for. Det ville være sært andet dog hvis han ikke fik lov at gå rundt. Hvis han nærmest var dømt til kun at være her hvor han var blevet vist til. At han havde et ansvar stod han tydeligt. Som livvagt kunne han jo ikke bare sætte sig ned og lade andre om at passe på prinsen. Det var primært ham der stod for det. Hvis vagterne og andre fejlede lå det hele på ham som den sidste forsvarskilde mod enhver der burde angribe. Det var et stort ansvar og han var æret over at have fået det ansvar. Dog ville det hele være hans skyld hvis prinsen blev myrdet og det var han også godt klar over. Men at han fik den tillid og ansvar når han var stortset ukendt for prinsen og alle andre her var noget der kunne være et vovet træk. Men han havde ingen planer om at gå imod Mattheus og indlede et kongemord eller lade andre komme til at gøre noget i den stil. Han ville vise den viste tillid den tjeneste og respekt det havde fortjent.
At det var vigtigt han lærte slottet at kende udover han fik lov at gå rundt var noget han godt kunne se var en vigtig ting. Det var jo også derfor han gerne ville gå rundt. Netop for at lære slottet. Så han hurtigt kunne bevæge sig rundt i dets gange når det blev nødvendigt. Han fugtede let sine hugtænder bag læben. Nikkede til hans ord. "Jeg ved godt hvad der forventes af mig. Og jeg vil leve op til det." sagde han roligt, men bestemt.

[Carmine Jordin Marlineo]

Selv Enrico stolede på, at Mattheus havde taget det rette valg i forbindelse med dette, hvilket han skam heller ikke havde tænkt sig at lægge skjul på. Et kongemord ville uden tvivl være frygtelig dumt, og særligt nu hvor Mattheus rent faktisk havde vist sig fra denne side. Ikke at det var noget, som man kunne lægge det mindste skjul på, hvilket var tydeligt.
Hovedet lod Enrico let søge på sned. Han ville få fri adgang til slottet, og særligt fordi at det var vigtigt, at han lærte det en smule at kende, og særligt i forbindelse med dette. "Det håber jeg så sandelig, at du har tænkt dig," sagde han blot. Nærmest sagt som en vampyr til en anden. Han lod armene søge over kors. "Dertil vil jeg anbefale dig, at stifte bekendskab med træningssalene. Kronprinsen forventer naturligvis, at du holder dig i form," tilføjede han med en rolig stemme. Der var rigtig mange krav i forbindelse med det arbejde, som manden nu havde formået at tage på sig, og særligt når det foregik på denne her måde. Han havde fået muligheden for et meget særligt og alvorligt arbejde, som i forvejen, ikke særlig mange blev skænket. Særligt når det var på denne her måde. Tungen strøg han kort over læberne. "Der er mange ting at tage højde for i forbindelse med dette," sagde han kort for hovedet. Det var end ikke noget som han lagde skjul på. Langt fra faktisk.

[Shawn Darcian Torras]

Shawn så på Enrico med et fast blik. "Hvis du tror jeg er uegnet så sig det dog ligeud til mig." Han så på ham ganske roligt, men han vidste ikke om der havde været noget i Enrico's ord, men han mente at kunne opfange en undertone som ikke var særlig venlig sindet. Kunne også bare være Shawn selv der opfangede det forkert. Kunne jo ske. Kunne også være Enrico blot virkede som en der ikke havde meget tillid til folk. Sådan skulle han da også have lov at være hvis han ville. Men hvis han virkelig mente noget skidt om Shawn så burde han bare sige det ligeud istedet for sådan at forsøge at pakke det ind. Shawn gik roligt over for at kigge ud af et vindue og få et blik over hvad han egentlig kunne se herfra. Prøve at få en sans for hvor stort et område det egentlig var han skulle lære at kende. Både inde og ude. Han vidste ikke hvor meget mere Enrico havde at sige, men hvis han ikke kunne sige tingene ligeud så kunne han lige så godt bare droppe at sige dem. Shawn gad ikke lege det spil med at man ikke bare kunne sige sin mening. Det var ikke noget han havde energi til. Slet ikke nu. Han ville hellere bruge sin energi og tid på at lære slottet. Og det var jo også noget som Enrico nærmest havde krævet han skulle. Det gav jo lidt sig selv i Shawn's hoved. Han så om mod Enrico igen ganske roligt. "Jeg er sikker på du blot passer dit job. Jeg har også tænkt mig, at passe mit." 

[Carmine Jordin Marlineo]

Langsomt lod Enrico hovedet søge mod den anden side, uden at se bort fra ham på noget tidspunkt. Han kneb øjnene let, men hårdt sammen. Havde han da sagt, at han mente at Shawn var uegnet? "Skulle jeg betegne dig som uegnet til jobbet, Shawn?" spurgte han denne gang meget direkte. Siden han havde mistet det kæreste i hans liv, så var han en meget lukket mand. En virkelig lukket mand faktisk, og ikke havde han tænkt sig at åbne sig for nogen igen. Særligt, når det skulle være på denne her måde.
Mattheus var en mand, som Enrico måtte betegne som en nevø eller nærmest som en søn, da han deriblandt også havde været med til at opdrage på ham, så det var vel heller ikke så underligt, at han var sådan over ham, som det han var nu? Desuden ønskede han jo, at alt det som var sket med kongefamilien, var tragedier, som slet ikke skulle have lov til at gentage sig, så det i sig selv, kunne vel heller ikke komme bag på nogen, kunne det? Han kneb øjnene let sammen. Manden var meget direkte, hvilket var noget, som han selv tydeligt måtte have respekten for, så det i sig selv, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Jeg formoder naturligvis, at arbejdet bliver vedligeholdt, og at du endnu holder dig opdateret med træning, strategi, træning og våbenbrug." Denne gang trådte Enrico mere ind mod værelset og stillede sig kun lige på den anden side af døren.

[Shawn Darcian Torras]

Alt det som Enrico stod og sagde var noget som Shawn lyttede til. Han ville gerne vide alt hvad der var at vide før han gav sig ud på egen hånd. Så måtte han jo se hvor meget af dette store sted han kunne nå at lære og kende rigtigt på denne ene nat som ikke længere var hel. Men der var stadig masser af tid. Masser og masser af tid.
"Udmærket." Han gav et kort nik fra sig og så hen mod ham. Så ham godt lige kommet lidt ind i værelset. Han ville åbenbart ikke længere stå udenfor på gangen. Men hvorfor kun et skridt ind så han lige nøjagtigt var indenfor? Denne mand var ikke helt til at aflæse. Der var ting ved ham som der virkelig virkede mystiske og specielle. Men det var jo kun godt, at man ikke altid kunne gætte sig til alt om folk man stødte på. Det var mest spændende med lidt mysterier. Dog var det også rart, at man da kunne finde ud af nogen ting så man ikke stod helt på bar bund af viden.

Blikket hvilede roligt på denne anden person der nu stod indenfor i Shawn's nye hjem. Han skulle nok falde godt til her var han sikker på. "Men kun du kan sige om du mener jeg er uegnet. Eller om det blot er mig som person du ikke bryder dig om." han trak lidt på sine skuldre. "Har du et problem med mig så kan jeg ikke gøre noget ved det." Han gad heller ikke skulle bruge energi på noget der nærmest var umuligt alligevel. Det var spild af tid og kræfter.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico havde respekten for Mattheus' valg, og han håbede selvfølgelig at denne mand kunne leve op til det. Der var sket så meget i Dvasias igennem den seneste tid, og der var mange, som var kommet til skade eller noget til, og han tillod ikke, at det var noget, som skulle ske endnu en gang. Svagt kneb han øjnene sammen, hvor han let rettede sig op i stedet for.
"Jeg vil ikke sige, at du er uegnet i arbejdet som du er blevet skænket, Shawn. Kongefamilien er en familie, som står mig meget nær, og ej ønsker jeg, at noget skal ske dem," fortalte han med en alligevel ganske alvorlig mine. Han reagerede sjældent, men denne gang følte han, at han var nødt til at understrege, at der altså var noget alvor i dette, som han følte, at han var nødt til at holde fast i.
Døren lukkede Enrico efter sig, inden han vendte blikket direkte mod Shawn igen. Han havde intet problem med ham som sådan, og han ønskede jo heller ikke ligefrem at starte dette med alverdens problematikker. Men selv han var nødt til at vide, at ansvaret, var noget som denne mand kunne leve op til, og særligt fordi, at han endnu var ukendt. Hvor meget vidste Mattheus overhovedet om den mand, som han lige havde ansat? Ikke meget faktisk, og det var da alene en grund til uro. "Jeg ved intet om dig, andet end hvad jeg har set og spottet på dig, Shawn.. Jeg ønsker blot at vide mig sikker på, at vores kronprins har taget det rette valg."

[Shawn Darcian Torras]

At Enrico fik sin mening lagt ud på bordet i en direkte mening var noget som Shawn var tilfreds med. Det var meget nemmere at få meningen til at hænge sammen fra alle parter hvis folk blot sagde ting som de følte dem. Men han kunne også godt følge ham i hans, vel ja måske ligefrem bekymring for hvad der kunne ske kongefamilien som stod ham nær som han selv sagde. Shawn gav et roligt nik fra sig. "Det var meget bedre. Nu kan jeg bedre forstå din opførsel mod mig. Men det hjælper vel ikke, at jeg siger du blot skal være rolig?" Han ville selv ikke blot tage en fremmedes ord for, at han nok skulle klare de problemer der måtte opstå. Han ville nok blive holdt lidt ekstra med af Enrico til denne var lidt mere overbevidst om, at Shawn havde styr på situationen med sit nye arbejde og at han stod fast i sine ord og handlinger.
Døren der blev lukket hørte Shawn med den lette lyd det måtte give. Sådan var det jo med en vampyrs forhøjede sanser. Han så om mod ham ganske roligt igen og måtte jo give Enrico ret. De vidste ikke meget om ham, så det i sig selv var også noget der havde troet han ikke så let ville være her nu. Men Mattheus lod til, at være en som ikke bare tog valg uden en grund. Der måtte være noget som havde fået ham til at stole på Shawn var egnet. Sådan så Shawn på det. Men igen så var Enrico jo nok uden tvivl stadig urolig. "Selvfølgelig. Det forstår jeg. Men jeg kan ikke gøre så meget andet end sige, du må vente og se tiden an." han trak på skuldrene ganske let og lænedes sig op af væggen.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico stolede naturligvis på Mattheus' beslutninger, men selv til tider, havde han jo set, at den unge mand tog dem en kende forhastet, og det ønskede han slet ikke. Han ville derimod gerne finde mere ud af denne mand, og særligt fordi at han var så ukendt. Nu hvor manden ønskede, at han skulle være direkte, så skulle han da nok være direkte! "Det vil jeg ikke påstå at det gør, desværre," sagde han med en direkte stemme, som han kneb øjnene sammen. At han skulle være rolig? Hvordan skulle han da kunne forholde sig rolig, når det var på denne her måde, at tingene forholdt sig? Det var jo heller ikke ligefrem noget, som gav nogen mening for hans vedkommende.
Hvorvidt om Shawn kunne imødekomme det, som Enrico i øjeblikket ønskede af ham, var jo så en anden side af sagen. Armene lod han denne gang glide over kors, og med en meget alvorlig mine. Han kneb øjnene tydeligt sammen. Hovedet lod han søge langsomt mod den anden side i stedet for. Selv han måtte være et rovdyr, for han havde det hele i sin race, hvilket man bestemt heller ikke kunne lægge skjul på i den anden ende. "Fortæl mig hvem du er, Shawn.. Jeg ønsker at vide, hvem der er lukket ind på slottet," opfordrede han med en rolig stemme. Han ville vide det.. ligeglad med hvad manden selv mente.

[Shawn Darcian Torras]

Denne ærlighed kunne man måske mene var for meget. At man godt kunne pakke ting lidt ind. Nu hvor Shawn havde bedt om direkte mening ja så fik han den så sandelig også! Men det gjorde ham nu ikke noget. Han havde jo selv bedt om det. Så det var jo ikke noget han kunne brokke sig over.
Hvem han var? Shawn så lidt mod ham. "Jeg er såmænd ikke nogen. Blot en vampyr der søgte et arbejde for at kunne tjene et formål." Han trak roligt på sine skuldre. "Jeg blev træt af arbejde med løst og fast hvor jeg hjalp en karavane fra et sted til et andet eller hjalp enkelte personer under rejser. Eller andre ting der var midlertidige. Jeg trængte til forandring. Til noget fast." Han var ærlig. Uden at rode for meget op af sin fortid. Men det var næppe nok. Enrico ville nok vide så meget som muligt. Men han fik det så sandelig ikke bare serveret på et sølvfad! Ikke de ting som Shawn holdt sig nær i alle fald. Mere daglige ting der ikke var særlig slemme at tale om kunne han uden problemer få alle dem af han ville. Han ville dog ikke volde problemer. Ikke mod den eneste anden han indtil videre havde mødt her som var som ham selv. I alle fald halvt. Enrico var ikke fuldblods, men det gjorde intet. Han var trods alt mere vampyr end mennesker og alle de andre racer der måtte være indenfor dette slots mure. Var han mon den eneste fuldblods? Eller fandtes der andre?