Post by Deleted on May 27, 2015 18:02:23 GMT 1
Det begyndte at se ud til, at Cyrenic havde haft ret, hvilket han dog aldrig havde tvivlet det mindste på. Spændinger begyndte så småt at opstå blandt Tayevania og de andre lande. En ting havde ledt til den næste, og en hærfører fra Dvasias var nu blevet bragt til øen - naturligvis ikke efter hendes eget valg.
De måtte jo finde et sted at holde hende, og da de ikke blot kunne overlade hende til hvem som helst, var Cyrenic blevet valgt til at huse hende. Han havde status i samfundet og de fornødne midler til at sikre, at hun blev, hvor hun blev placeret, så han havde været det åbenlyse valg. Hun havde fremvist noget af et show i arenaen, som virkede til at have fået nogle blandt rådet til at tvivle, men Cyrenic var stadig stadfæstet i sine overbevisninger. Han frygtede hende ikke, men var ikke dum, og udviste alligevel en fornuftig grad af eftertænksomhed og påpasselighed i sammenhængen.
Han kunne jo ikke have hende til at rende frit omkring, når hun sådan gik og antændte ting på må og få - han ønskede trods alt ikke sin ejendom brændt ned, og havde hende derfor huset i en lille tilbygning af sten i den fjerne ende af ejendommen. Han havde beordret konstant bevogtning af cellen bestående af adskillige vagter, der stod i skiftevagt for at sikre, at hun ikke var alene på noget tidspunkt. Han ville ikke løbe den mindste risiko for, at hun skulle flygte nogen steder hen, så længe hun var i hans varetægt. Hun var konstant overvåget af vagter bevæbnet med sværd og buer, så hun ville gøre klogt i ikke at forsøge sig på noget. Men det var jo aldrig til at vide, hvad disse barbarer kunne finde på, så Cyrenic udviste alligevel mådehold, når han begav sig omkring hende.
Hun blev bragt dertil et par dage forinden, og siden havde han arbejdet intenst i rådet på at overbevise de andre, om disse landes risiko for Tayevania, og at den eneste rigtige løsning ville være at uskadeliggøre dem én gang for alle. De havde allerede vokset sig omfangsrige, i hvert fald geografisk, og hvis de tillod dem at blive stærkere, ville det kun ende skidt for dem selv. Tayevania var langt foran disse andre folkeslag, og de havde derfor en fordel. Greb de ikke chancen nu, var det dog ikke garanteret, at dette fortsat ville være tilfældet. Der var dog stadig nogen, der skulle overbevises, og han havde ikke i sinde at give op, før alle havde tilsluttet sig hans side af sagen, som han vidste i sig selv var den eneste rigtige måde.
Cyrenic holdt sig oftest på behørig afstand af ”gæsten”, da han var for vigtig en aktør til at løbe unødige risici. Hvis hun fandt ud af, hvor vigtig han var for processen, ville hun måske forsøge at gøre udfald mod ham! Det ville trods alt være et betydeligt slag mod Tayevania, hvis hun skulle have succes med dette.
Alligevel vidste han, at det kunne være frugtbart at lære noget om sine fjender, så man kunne bruge det mod dem. Hvis han kendte deres styrker og svagheder, kunne han bruge det imod dem. Så længe, han undgik, at de lærte det samme om ham og hans side.
Han havde besluttet, at han i dag ville forsøge at trække nogle informationer fra hende, og havde derfor begivet sig hen til hendes indelukke. Han stod på lidt afstand af gitteret ind til hendes celle, og kaldte hende frem. Han gjorde sig umage med ikke at udvise frygt af nogen art, men holdt sig alligevel med lidt afstand imellem dem, så han ville være klar, hvis hun skulle forsøge sig på noget. Vagterne holdt konstant øje med hende, og var klar til at angribe, hvis hun skulle forsøge sig på noget. Det ville kun være værst for hende selv, hvis hun gjorde.
De måtte jo finde et sted at holde hende, og da de ikke blot kunne overlade hende til hvem som helst, var Cyrenic blevet valgt til at huse hende. Han havde status i samfundet og de fornødne midler til at sikre, at hun blev, hvor hun blev placeret, så han havde været det åbenlyse valg. Hun havde fremvist noget af et show i arenaen, som virkede til at have fået nogle blandt rådet til at tvivle, men Cyrenic var stadig stadfæstet i sine overbevisninger. Han frygtede hende ikke, men var ikke dum, og udviste alligevel en fornuftig grad af eftertænksomhed og påpasselighed i sammenhængen.
Han kunne jo ikke have hende til at rende frit omkring, når hun sådan gik og antændte ting på må og få - han ønskede trods alt ikke sin ejendom brændt ned, og havde hende derfor huset i en lille tilbygning af sten i den fjerne ende af ejendommen. Han havde beordret konstant bevogtning af cellen bestående af adskillige vagter, der stod i skiftevagt for at sikre, at hun ikke var alene på noget tidspunkt. Han ville ikke løbe den mindste risiko for, at hun skulle flygte nogen steder hen, så længe hun var i hans varetægt. Hun var konstant overvåget af vagter bevæbnet med sværd og buer, så hun ville gøre klogt i ikke at forsøge sig på noget. Men det var jo aldrig til at vide, hvad disse barbarer kunne finde på, så Cyrenic udviste alligevel mådehold, når han begav sig omkring hende.
Hun blev bragt dertil et par dage forinden, og siden havde han arbejdet intenst i rådet på at overbevise de andre, om disse landes risiko for Tayevania, og at den eneste rigtige løsning ville være at uskadeliggøre dem én gang for alle. De havde allerede vokset sig omfangsrige, i hvert fald geografisk, og hvis de tillod dem at blive stærkere, ville det kun ende skidt for dem selv. Tayevania var langt foran disse andre folkeslag, og de havde derfor en fordel. Greb de ikke chancen nu, var det dog ikke garanteret, at dette fortsat ville være tilfældet. Der var dog stadig nogen, der skulle overbevises, og han havde ikke i sinde at give op, før alle havde tilsluttet sig hans side af sagen, som han vidste i sig selv var den eneste rigtige måde.
Cyrenic holdt sig oftest på behørig afstand af ”gæsten”, da han var for vigtig en aktør til at løbe unødige risici. Hvis hun fandt ud af, hvor vigtig han var for processen, ville hun måske forsøge at gøre udfald mod ham! Det ville trods alt være et betydeligt slag mod Tayevania, hvis hun skulle have succes med dette.
Alligevel vidste han, at det kunne være frugtbart at lære noget om sine fjender, så man kunne bruge det mod dem. Hvis han kendte deres styrker og svagheder, kunne han bruge det imod dem. Så længe, han undgik, at de lærte det samme om ham og hans side.
Han havde besluttet, at han i dag ville forsøge at trække nogle informationer fra hende, og havde derfor begivet sig hen til hendes indelukke. Han stod på lidt afstand af gitteret ind til hendes celle, og kaldte hende frem. Han gjorde sig umage med ikke at udvise frygt af nogen art, men holdt sig alligevel med lidt afstand imellem dem, så han ville være klar, hvis hun skulle forsøge sig på noget. Vagterne holdt konstant øje med hende, og var klar til at angribe, hvis hun skulle forsøge sig på noget. Det ville kun være værst for hende selv, hvis hun gjorde.
Tag: Noelle Jaceluck
