welcome, to my mansion

[Deleted]

breve, papirer og bøger lå i stakke omkring ham i hans kontor, en mand med en violin stod i hjørnet og spillede til Gordons nydelse. Han var i gang med at skrive ny forskning i forvandlings eliksiren han havde været i gang med mange år, hans hænder var det bedste bevis han havde på dette. For længe siden havde han brugt det på sig selv og hans hænder blev malformede til fuglelignende med lange klør for enderne, siden har han fundet meget glæde i at bruge dem til at straffe ulydige tjeneste folk så vel som simple bønder der kom og fornærmede ham. Den sidste der var kommet fik revet sin tunge  ud af hans børn for at kalde ham en gal videnskabsmand. Det var dog nok til at få ham til at grine en smule af ren underholdning, at kalde ham kun det var en fornærmelse, han brugte meget af sin tid på at lege med sine forsøg men lige så meget tid på at sørge for at de folk der var under ham, levede under gode forhold, hvordan skulle han ellers være sikker på at have friske forsøgs kaniner uden sygdomme eller andet der kunne gå imod hans eliksir. Han lagde sin fjerpen ned og så mod sit ovenlys vindue, fuldmånen stod højt på himlen og en enkel krage kom svævende ind i hans kontor og landede på hans skulder, dens hoved aede sig mod hans kind som tegn på kærlighed "jeg har også savnet dig mens du var væk Athur" dette var hans evne, han kontrollerede ikke bare krager, de var hans børn og de kendte også ham som deres fader, uanset hvor mange de var. Nu skulle han bare vente på den gæst han havde sendt bud efter, og diskutere deres fremtidige alliance i stor detalje.

[Deleted]

Det var tit folk kontaktede hende, men få havde været i hendes interesse, men på det sidste, havde hun besluttet sig for ikke at kunne være så pokkers kræsen. Der var jo ikke mange der levede op til hendes standarter som i forvejen virkelig ikke var specielt fair. Hun var en kvinde som var svær at tilfredsstille, lige indtil det kom til blod, rigdomme og tortur, så var hun mere medgørlig! Desuden var hun god til selv at finde underholdningen, hun ville ville være foruden jo. Denne mand som søgte hendes tilstedeværelse, var en hun havde hørt om før, det havde fået hende til at rynke på næsen først, men hun kunne i det mindste se hvad manden ville! Der var alligevel ikke meget andet at lave, desuden skulle hun ikke være i Dvasias lige nu, hende og en fremmede med hans drage havde fået lavet lidt for meget ravage, som havde gjort hun skulle passe på med hvor hun viste sit ansigt. Her var hun så, i Manjarno, hun havde søgt ly for solens stråler på en nærtliggende kro, og nu var hun så ude i det smukke mørke, søgende mod denne mand som mente han havde noget at tilbyde hende. Hendes børn var fulgt efter hende, gemte sig i skyggerne rundt omkring, holdte øje med hende, betagede hende, beundrede hende. Det kunne til tider var pisse irriterende, men for det meste nød hun det faktisk bare. At være forgudet på den måde. De sorte bølgede lokker var sat halvt op som altid i en victoriansk frisure, de smukke former var klædt i en sort tæt kjole som næsten sad malet på hendes skikkelse. Den var nedringet og viste hendes bare blege ryg frem, en slidske i den ene side gjorde bevægelsesfriheden lidt større, og afslørede de høje sorte støvler som gik til hendes knæ. En hat med slør foran sad fint og dækkede hendes kønne ansigt, hun ville ikke genkendes og kunne godt lide den mystik det lagde over hende. Omsider var hun fremme og afventede at blive lukket ind og fulgt til ham, hvis ikke selv han tog imod hende da.

[Deleted]

han fik besked fra sine tjenere at en kvinde var ved døren, han vidste det allerede, han havde et link til kragerne der sad uden for hans hus. Han tog fat i sine handsker fra sit bord med et smil og sin klap for øjet, hans øjne var dual farvede efter hans lange eksperimenter med hans magi med krager. Hans normale øje, det han ikke gemte, var smaragd grønt men det andet var gyldent farve lige som. Han tog også et nyt slips på mens han var i gang som passede til den skjorte han havde på. Han var en meget forfængelig mand, men han var også stolt af sit udseende. Hans klap var broderet med gyldent mønster og en enkelt safir i midten af det. Han gik ned til døren og åbnede dørene med et klart smil "velkommen til min ydmyge bolig Cathlina, jeg er glad for at de kunne komme" han lod hende komme ind og så på hende med et smil "sig til dine små undersåtter at de gerne må gøre sig det behageligt der ude, jeg ved ikke hvor lang tid vores lille møde her kommer til at tage" han så på hende med et glimt i  sit øje og et charmerende smil. Han så ud i mørket, han kunne ikke se dem, men hans krager kunne fornemme de mørke væsner der stod omkring hans træer.

[Deleted]

Det var ikke lang tid at hun ventede, men nok til hun nåede at stå og tænke lidt over hvorfor pokker hun i det hele taget havde sagt ja. Når ja, kedsomhed, og muligheder for sjov, der kunne jo rent faktisk være noget godt ved dette og hun havde ikke rigtig lyst til at sige nej tak, for hvorfor skulle hun dog det? Man havde hørt rygter, rygter var til tider gode, i dette tilfælde havde det gjort han var interessant nok til at skulle få lov til at få en chance for at tale sin sag. De knaldrøde læber formede sig i et smil da døren åbnede sig, hendes arme der før lå over kors, gled ned ved hendes sider.
"Jeg håber det bliver en fornøjelse." Lød det roligt fra hende, at sige det allerede var, ville være en direkte løgn, så hellere lade ham vide hun håbede det søgte derhen af. Sådan var hun, takkede for meget lidt, følte sig reserveret nok til at handle derefter. I hendes øjne var hun jo herskerinde, en vigtig person som de fleste ikke kunne undvære og selv hvis de mente de kunne, tog hun sig ikke af det, det var jo deres tab. Man kunne godt sige hun var forblændet af sig selv på alle tænkelige måder, der fandtes nok ikke mange som overhalede hende i at være så egoistisk. Med elegante skridt trådte hun ind og så sig kort rundt.
"De kender deres plads, tænk De ikke mere på dem." Hendes stemme var blid og silkeblød, hun smilede lumsk, som hun kastede et kort blik over skulderen. De gemte sig i mørket, alle der havde bare hørt lidt om hende, vidste hun aldrig var alene.

[Deleted]

han så på hende med et lille smil "du siger at de ikke er betydelige..." han lukkede døren bag hende "men dine børn gør mine utrygge" han smilede og gik mod sit kontor der var oppe af de store trapper i hans indgangs hal. Da de nåede der til satte han sig bag sit skrive bord med sine fingre foldede foran sit ansigt "igen vil jeg sige at det er en ære at have dem her Cathlina" han så på kvinden foran sig "men ord rejser hurtigere end dem i denne tid. Jeg ved at de ikke er den mest populære dame i Dvasias lige nu, ikke det betyder så meget for hvad jeg ville med dig men derfor ville jeg forslå en alliance, hvor de og deres flok går ind under mit beskyttede land så længe det tager dette at dø lidt ned og de igen kan gå i Dvasias gader uforulempet" han smilede til hende roligt "det eneste jeg kræver er at de en gang i mellem sender nogle af dine børn til mig så jeg kan... lære fra dem" han så på hende med et smil der viste hans perfekte hvide tænder, de var næsten så perfekte at de skinnede igennem ovenlys vinduet "og de demselv kan selvfølgelig få bolig her i mit hjem i min krypt, hvis du selvfølgelig ikke har noget i mod det" han han holdt en hånd op og manden i hjørnet begynde at spille violin igen "hvad siger du, ville dette være en praktisk ide for den smukke cathlina" han smilede venligt.

[Deleted]

Et øjenbryn gled i vejret, hvornår var de blevet dus? Det faldt ikke i god jord ved hende, hun forlangte tiltale til andet var blevet aftalt, ved eventuelt at drikke dus eller kysse, det var forskelligt hvad folk gjorde. Dog foretrak hun bestemt at drikke, da ikke alle måtte have glæde af hendes læber med mindre det var fordi folk afskyede tanken om det, for det gjorde det jo kun sjovt! Cathlina lod det dog passere, hun havde ingen grund til at stille sig på tværs af ham.
"Jeg husker ikke helt vi er blevet dus endnu, men jeg lader det passere for denne gang. Så længe jeg får en drink." Lød det roligt fra hende, hun smilede under sløret der skjulte de dybtblå øjne, de røde læber formede sig efter morskab. Hun elskede jo den betydning hun havde for sig selv, hun så sig selv højt i alting, højere end selv de kongelige, men det var ikke noget folk behøvede at vide, det kom man i problemer af, det fandt hun ud af ganske ung. Som hun fulgte med ham så hun blot rundt, her var jo ganske fint. Et lusket smil gled over hendes læber ved lyden af hun ikke vær den mest populære kvinde i Dvasias, hvis rygter gik så hurtigt var hun i det mindste kendt og med garanti frygtet. Det var godt! Det havde været en kort fornøjelse, men en fornøjelse havde det bestemt været. Beskyttelse mente hun nu ikke de behøvede, men et midlertidig hjem i stedet for huler og grotter rundt omkring var bestemt at foretrække. Med elegante skridt nåede hun hans skrivebord, hvor hun stod foran ham, afslappet og med en hofte skudt ud til siden.
"En krypt siger De? Vil det kunne passe en kvinde af min kaliber, eller skal der foretages lidt ændring inden jeg kan slå mig ned her ved Dem?" Spurgte hun så med et svagt charmerende smil, hun lod sin tunge løbe kort langs hendes overlæbe inden hun bed sig i underlæben og vendte rundt for at se sig lidt rundt omkring. Aldrig nogensinde havde hun eget en kontor, papir for hende havde altid været spild af tid og hun havde måtte flytte en del, så hendes ejendele var nøje udvalgt, som regel i form af hendes tøj og smykker. En rigtig kvinde der elskede sit klædeskab og små tilbehørsdele. Hun ville fremstå rig, hvilket hun vel også var, bare i begrænsning af hendes mange flytninger.
"Jeg kan altid lave nye børn, og hvis de tjener et godt formål har de gjort deres pligt. Det burde intet problem være, det kan jeg sagtens bidrage med." Lød det blidt fra hende, hun vendte rundt mod ham igen, inden hun gled om bag skrivebordet og måtte låne sig op af bordet med armene over kors. Selvglad var hun, ros i form af ord, som netop at kalde hende smuk, var noget man kom langt med.

[Deleted]

han så på hende da hun bevægede sig om bag hans skrive bord "hmmm... så lad dog gå, du kan selvfølgelig indrette krypterne, dog bedes du holde dig fra mit laboratorie og mit slave tilrettelses rum" det var to ord for tortur kamre i nogens øjne men de havde begge deres specifikke brug for ham, han eksperimenterede på hans forsøgs kaniner i det  og nedbrød slavers ånd i det andet, selv om det havde været lidt tid siden det sidst var gjort hos ham "selvfølgelig skal du være velkommen til at overse begge procedure" han smilede til hende igen før han tog sin klokke fra sit skrive bord og ringede med den. En mand i laset tøj kom ind af døren "kom med nogle drinks til mig og min gæst derefter kan du gøre badet klar" han så bare lige ud før manden nikkede og lukkede døren efter sig. Han smilede til hende og tog klappen for øjet af så det gyldne øje kunne ses "hvis du har brug for noget som helst så skal du bare sige det til en af mine folk, de skal nok sørge for at du får det" han rejste sig op og gik hen til sin bog reol og lod en finger gilde hen over bøgerne "og nu til noget helt andet" han gik hen til hende med et vindende smil "hvad siger du til en aften af sjov i min seng" han smilede til hende og satte sig ned på et knæ og tog hendes hånd "jeg ved jeg måtte have sådan en skønhed som den smukkeste af alle vampyre" han var måske en smule dramatisk men han kunne godt lide at være det en gang i mellem. Han gav hende et lille grin og et smil mere.

[Deleted]

Det var bestemt tilfredsstillende at få lov til dette, desuden var det faktisk et krav fra hendes side af, hun skulle jo gerne føle sig hjemme. Hendes børn måtte selv finde et sted at være, de behøvede ikke rende rundt her, med mindre han skulle bruge dem. Og måske nogle af de ældste til at være her fast som beskyttelse for hende. At hun måtte se til hans eksperimenter gjorde hende i den grad glad, for det betød jo hun rent faktisk havde noget at lave, og hun ville nok også kunne dele sine meninger og måske endda rose ham, det vidste hun de fleste mænd var glade for. Hun kørte en hånd igennem lidt af det hår som hang nede, rettede på det, og kastede enkelte totter hen over hendes skuldre. Blikket fulgte hver eneste af hans bevægelser. Da han ringede efter service, smilede hun blot, drinks lød godt, badet gættede hun på var til ham. Hun endte med at studere hans øjne da han tog klappen af, det var specielt at se, hun lod hovedet søge på sned og kom i tanke om hun intet havde sagt overhovedet, så hun rystede kort på hovedet og smilede lidt af sig selv.
"Det ville være en fornøjelse at overvære Deres arbejde, man har jo hørt lidt om Dem." Lød det fløjlsblødt fra hende, nok mente han de var dus, men det gjorde hun ikke på nogen som helst måde. At tiltale ham i dus, måtte komme med drinksne. Det var rart at vide servicen også tilfaldt hende, det var en god ting. Noget andet, hvad mente han mon? Hun måtte give sig til at grine over hans ord, ville han have hende med i sin seng? Ikke at hun ikke forstod det, men at det lige tog den drejning havde hun bestemt ikke set komme. Cathlina, endte med at lade blikket falde mod ham, som han tog hendes hånd og nu fedtede ekstremt. Lige hvad dette angik, jo hun nød skam opmærksomheden, men det var ikke nok til at få hende til at give sig hen til ham. Langt fra. Roligt trak hun hånden til sig, for at lade den stryge hen over hans kind i et blidt strøg med sine fingres bagside.
"Jeg forstår ønsket, men at rode rundt med alliance kan være en farlig affære." Lød det ganske blidt fra hende, hun smilede ned mod ham, sådan kunne hun nu godt lide ham, på knæ. Det måtte hun få sine børn til noget mere, virkelig at lade hende føle sig som en herinde, hvis ikke også en gudinde. Bare tanken fik hende til at smile triumferende, det var bestemt en fantastisk ide.

[Deleted]

et glimt af skuffelse kom hen over hans ansigt og han rettede sig ordenligt op med et smil "det var intet andet end en joke" han så på hende med et glimt i øjet "desværre for dig" han så på døren da hans slave kom ind med en flaske af rødvin. Han hældte sig selv et glas før han skænkede til hende med et smil "til et nyt bånd mellem to sjæle" han smilede til hende som om intet var sket lige før. Han tog også en kam og redte den gennem hans hår med et selvtilfreds smil før han tog en tår af sin vin. En skam, han ville ellers have nydt at tage et par omgange med den kære vampyr kvinde. Han satte sig ned i sin stol igen og fortsatte med at drikke småt af sin vin.

[Deleted]

Hvis han selv troede på det, var det vel fint nok, men hun følte godt hvad han ønskede, hvem ville ikke det? Åh den egoisme der fandtes i denne kvindes sjæl. Roligt afventede hun hvad der nu ville ske, der var ikke rigtig andet af gøre. Vinen fik hende til at smile, det var altid godt med noget af drikke, hun elskede at drikke og specielt fordi hun holdte til en del efterhånden. Roligt gled de slanke fingre om glasset, hun hævede det blidt mod ham, og lod så de knaldrøde læber mødes med glasset og nippe vinen som legede dejligt med hendes sanser. Et blidt suk gled fra hende da hun havde sunket væsken.
"Er der et sted for mig at hvile i krypten nu? Eller skal jeg lade mig ligge et andet sted?" Spurgte hun så blidt, hun sendte ham et smil der var afslappet og lokkende som altid. Det lå jo i hende, og det var svært at lade være, at kæmpe imod sin natur.