En svær beslytinge ( kærlihed vinder altid )

[Deleted]

Tom vidste ikke hvor han var blevet af , men han var sikker på han var i sin gammel hjem by og det bragte minder frem nogle gode og dårlige minder det var ikke særlige sjovt men kongen her var toms eneste håb om at få sin elskede tilbage med rolige og langsomme skridt gik han hen mod slotte det så anderledes ud ind sidst han hadet været her det her var ikke let på nogle måde han hadet en ting i lommen og en ting i en taske hvor hans stav også var de aura blå øjne kikket rundt tom var stade træt efter det sidste slås kamp mod Corina men han hadet ikke givet op i nu og det var slet ikke noget som tom kunne lide rolige gik han hen til en vagt og spurte om han kunne få lov til at snakke med kongen vagten var ikke lige frem venlige til at starte med ” hov du skal ikke komme få tæt på troldmand her er adgang forbud kun kongen må være her ” tom kikket ind i troldmanden og sagde ikke så meget andet ind ” jeg må tale med kongen det er vigtet ” sagde han så strækt vagten tænke sig lidt om og bad en anden mand komme ned og sige det som han sagde ” du Tor løb op til konge og spøger om han har tid til ” sig det drejer sig om en dødsenglen Corina ” sagde tom stille og rolige tom satte sig til at vente han var stedig og på tros af nogle skrammer han hadet foget tydelige tegn efter kamp Hurtit kom en vagt ind til tronsalen for at se efter kongen det var svært at finde ud af hvordan han skulle sige det som det hang sammen

[Deleted]

Vagten kom op til Macellus og knælede for ham. Marcel sad i sin trone med et glas blod i hånden. Han havde sit konge tøj på og hans prægtige krone sad flot på hans hoved. Marcel rystede blodet lidt rundt i det fine crystal glas. Marcel havde været igennem den ene audiens efter den anden. Han var træt. Det var det samme folk ville have. Latterlige småting. Marcel kiggede ned på den knælende vagt og sagde '' Hvad nu, korporal Fenrik''. Fenrik sagde med en ærefrygt i stemmen '' En mand.. Mager tror jeg ønsker audiens hos dem.. Han siger det drejer sig omkring Fyrstinde Corina''. Marcel satte sig ordenlig op i sin trone og kiggede på Fenrik. Han drejede sit hoved  lidt og sagde '' Send ham op med det samme! ''. Fenrik nikkede, rejste sig og gik. Lidt efter kom Fenrik ned til Tom og sagde '' Følg mig. Kong Black har tid til at se dem nu ''. Fenrik ledte Tom op til tronsalen og åbnede døren og sagde '' Kong Marcellus LaPiera Black ''. Marcel sad i tronen og kiggede på tom. Marcel forventede at alle der søgte hans råd kendte til de regler der var omkring at omgås kongelige. Han havde allerede fået fem dræbt der ikke udviste denne pli. Folket havde lært at Marcel var en yderst hård konge. En fair men hård konge. Marcel sad og ventede på at Tom kom ind og knælede. Sank sit hoved og begyndte at snakke sin sag. Det var til at se på Marcel at han bestemt ikke var i det bedste humør, skønt han ikke var i det værste. Dette var dog interessant. Hvis denne mand havde snavs om Corina ønskede han bestemt at vide det.

[Deleted]

Tom vidste ikke om han lige frem hadet snavns om Corie men han kunne da fortælle nolge ting han hadet jo kæmpe og kommet helt tæt på porten for hinden tom gik hen og bukket sig og sagde med en rolige stemme man kunne se hans krop var svækket for han ryste lidt enlige kom tom ned at knæle kongen skulle vide at tom ikke hadet bukket for nogle før ” jeg kommer her i fredes teng for at snakke med dem om hjælp og jeg har arldige bukket for nogle før hr ” sagde han stille og rolige stille lage han knut næven ned mod gulvet og begyndte sin historie om hvordan han hadet miste sin første kone til den første krig der var forgået og lige til til corin som nu hadet taget den person som han Elskede ” jeg har brug så forstå du jeg ville gøre alt for at blive sammen med hinden igen selv di må kunne se det hvor hård for en mand er at miste sin elskede på så kort tid ” sagde tom stille og rolige og lage hovedet helt ned mod gulvet den her gang ” jeg beder dem hjæpe mig bringe hinden tilbag ” sagde han bedene tom vidste det måske var forkert men han ville have hjælp til det og det skulle være ham ” jeg har prøvet hos den anden konge men han ville ikke hjælpe ” tænderen bed sig sammen lidt så hans læbe begyndte at bløde lidt han var tom este håb og han håbet blådt på han kunne komme i gmmen til hans hjerte vis han hadet en altså ved hans histroige som han hadet fortalt

[Deleted]

Tom var nok den mest uheldige mand i verden. Havde tom kommet for blot et par dage siden ville Marcel havde følt for manden og hjulpet ham med det samme. For dengang husede hans hjerte kærlighed til Macaria. Men siden da havde Marcel med grusom magi trukket den kærlighed ud af sig selv. Marcel forstod sig ikke længere på kærlighed og kunne slet ikke sætte sig ind i Toms sted. Marcel lænede sig godt tilbage i sin trone. Ved Marcels trone stod der en yderst smuk og yndefuld kvinde i en skinnende ringbrynje. Denne kvinde var kendt i Imandra som Astrid for at være Kongens best betroede Bogyguard. Denne kvinde var den der tog sig af de henrettelser Marcel gav ordre til. Kvinden kiggede ned på tom og fnøs. Hun trådte et skridt frem og sagde '' hvor vover du!.. Du knæler for selveste Kong Marcellus LaPiera Black.. Den ubesejrede legende. Den mægtige konge af Imandra!.. Du har ikke engang sagt dit navn ''. Astrid tog fat i sit sværd og skulle til at trække det. Marcel rømmede sig. Astrid kiggede tilbage og satte sit sværd på plads. Hun nikkede og stillede sig roligt op ved siden af Marcel igen. Marcel kiggede ned på Tom. Hans dybe mørke øjne betragtede Tom. Marcel sagde med en rolig og veltalende stemme '' Mager.. Hvis jeg skulle hjælpe alle der havde problemer i dette land.. Så ville det tage mig flere år.. Jeg går ud fra at du ikke er borger her i Imandra eftersom du har snakket med en anden konge før mig.. Sådan her foregår det.. Du fortæller mig hvad du ønsker.. Så fortæller du mig hvad du er villig til at give for min hjælp.. Hvorfor skulle jeg hjælpe dig uden grund.. Du er ikke engang borger i mit land.. Tro ikke at noget her i verden er gratis Mager ''. Marcel havde dræbt folk for at lave mindre fejl end Tom havde lavet. Men fordi Tom vidste noget om Corina, så gav han ham en chance mere.

[Deleted]

” å undskyld mit navn er tom tom Dragon ” kom det stille fra tom han vidste ikke hva han skulle gøre rolige kikket han rundt og kikket lidt mod kongen ” jo jeg har skam hørt om hans storhed og det er der for jeg kommer her for at bede om hjælp og jeg kommer ikke kun tomheden tom tænke sig lidt om hvad kunne han han give ham rolige rejste han stille hovedet og så på kongens føder ”hvad ønsker du ” sagde tom stille og kikket lidt ned igen han vidste der skulle laves dels han vidste jo ikke hvad kongen ønskede sig han stille væk og så sig om kræng til sideren der stod vaget og Astrid gjorder det jo heller ikke lige frem nemmer for ham at forklare sig men hjalp igen da kongen tog hinden tilbage stille bukket han hovedet ned ” jeg har skam hørt om hans høj heds storhed og det er der for jeg kommer til dem om hjælp det lykkes mig næsten at træning ind i slotte men og ved en af hindens svagheder ” smilte tom dog var det nok kun en af hindens svag heder tom hadet lagt mærke til hellige lys virkede en smule på hinden ikke nok og en anden svaghed for meget fuvler rig svækket hinden voldsomt tom fik næsten ondt i føderen af at bøje så meget ” og så kan jeg tilbyde mig hjælp jeg har en enve som man kan se Arua altså magi udladninger som du måske kan bruge til noget som jeg sagde jeg ville gøre alt for at få hinden tilbage hr ” rolige sænket tom sit hovde og kikket ned igen hvad kunne en kønge ønske sig mere ind det

[Deleted]

Marcel skulle lige til at afvise Tom da han hørte Tom sige dem gyldne ord. De få ord der virkelig kunne bringe smilet frem på Marcels læber ~jeg vil gøre alt~. Marcel smilede skævt. Astrid lukkede sine øjne. Hun vidste godt hvad det betød. Marcel ville lave en aftale med denne stakkels man. En aftale der bestemt ikke var godt for manden. Marcel lænede sig frem i sin stol. Tom ville sagtens kunne mærke den mørke og stærke Warlock aura der pulserede ud fra Marcel som hjerteslag. Selv om Marcel var en Varyl, så var han bestemt ikke nogen man skulle undervurdere. De fleste Warlocks frygtede ham inderligt. Marcel sagde næsten hviskende '' Du vil gøre alt for at få hende tilbage siger du? ''. Marcel kiggede på Tom og gjorde endelig tegn til at Tom måtte rejse sig op. Endelig havde tom vist Marcel noget han ville have, Toms sjæl!. Marcel knipsede ned sine fingre og en kontrakt kom frem i hans hænder. Tom ville kunne mærke at denne kontrakt var lavet af det mørkeste Warlock magi overhovedet. Marcel kiggede alvorligt på Tom '' Nu er det vigtigt du lytter godt efter.. For når man laver en sjæle kontrakt er det vigtigt du forstår hvad vi handler om.. For du skal underskrive den her frivilligt før magien virker''. Marcel smilede skævt '' Jeg bringer din elskede til dig.. Du giver mig din sjæl i bytte.. Sådan lyder aftalen.. Hvis den er fair.. Så skriv under på kontrakten ''. Marcel var en snu mand. En man bestemt ikke skulle lave aftaler med let. Men desperate folk havde det med at tage sådanne aftaler med ham. Marcel elskede det. Sjæle var magt. Toms sjæl ville han kunne bruge til mange ting, blandt andet at kontrollere Tom med. At eje en persons mest dyrebare, deres sjæl var bestemt noget Marcel fandt stor nydelse i.

[Deleted]

Tom kikket rolige og kikket ned på papirere han sangt en klump ” jeg elsker Aime men jeg ville ikke kunne give min sjæl hvad med noget andet forstå du amie er døds nymfe den enes måde hun nok kunne få børn eller formere sig på ville være min sjæl ” sagde han ærlige og tænke sig lidt om og kikket op ” hvad med min trofast hed i stede du ville kunne bruge mine evne hr ” sagde tom stade i en rolige og forstånde tone tom kikket hen på den han ville ikke give sin sjæl med minder det var hjorte ” er der ikke noget andet jeg ved nogle svager heder om corina også hun kan ikke tåle hellige lys vi brugte det mød hinden da vi andgrab hinde ” sagde han stille og rolige mens han kikket lidt nevøs ned på papirere han håbet på kongen forstod det han kunne gøre stor gavn hos kongen som en form af spion om aften eller noget linen den stil eller måske i kringen når den kom han tog sig til skulderen let og kikket på kongen han var stade navøs og prøvet at få det bedste ud af det ” jeg ville være en pointe i den næste krig hr ” sagde han stille og rolige og prøvet at lokke ham væk for tanken gang om hans sjæl han ville ikke miste den det var en del af ham

[Deleted]

Kontrakten forsvandt i Marcels hånd. Han lænede sig tilbage i sin stol og fik en utilfreds mine plantet på hans fine ansigt. Han sagde roligt men hårdt '' Du vil jo ikke gøre alt for hende. Du står og lyver for mig og forventer at jeg hjælper dig. Du elsker hende åbenbart ikke nok til at gøre alt for hende. Du har spildt min tid mager. Jeg kan ikke bruge en løgner til noget som helst i krig. Du kaster rundt om dig med sætninger som ~jeg vil gøre alt for hende~ men når alt kommer til alt er det en løgn og du flygter fra dit udsagn ''. Marcel fnøs '' Jeg burde dræbe dig lige nu og her. Du kommer ind i mit land og spilder min tid. Men det værste er at du lyver mig direkte op i mit åbne ansigt. Det var bestemt ikke en klog ting at gøre mager ''. Marcel lænede sig lidt frem i sin trone. Han havde et faretruende blik i sine øjne. Han sagde med en rolig og faretruende stemme '' Tror du de kalder mig Marcellus det ubesejrede fordi jeg er tilgivende og sød? ''. Marcel gav Tom et blik der klart var en advarsel om at Tom ikke skulle udfordre ham. '' Du vil blive straffet for at have løjet for mig, Mager. Men jeg giver dig en mulighed for at ændre dit svar til mig. Vil du gøre ALT for hende.... Eller vil du ikke? ''. Astrid kiggede på Marcellus. Hun vidste godt hvad Toms straf ville blive. Marcellus var en nådesløs mand og når han blev gal valgte han straffe der var meget værre end døden.

[Deleted]

Tom kikket hen mod kongen og bukket hovdet lidt ned hr ” jeg tager gerne min straf for det ” sagde han stille og rolige bange af sig var tom ikke det måtte selv astid og Marcellus selv ind rømme stille kikket tom på astid hans øjne var blevet tomme ikke bange men bare tomme han holdte stille sin stav og lage den rolige fra sig og satte sig på huk for at vente på sin stræf han hadet løget over for en konge men tom ville ikke give sin sjæl tom kikket ned og en tåre faldt stille til jorden han kunne vel ikke gøre mere her ind at ad lyde marcellus og lære ham at kende men det var så også det hvad skulle hans ellers stille op ” jeg undskylder mange gang vis de syntes jeg har løget for dem hr ” sagde han stille og kikket rundt hårt faldt ned om øjne på ham nu kunne indte da blive være for tom ind det han kunne mærke at han var tilbage som slave det føltes ikke rat for ham men hvad skulle han gøre ved det hans blik gled stille og rolige op mod kongen igen hadet den mand indte hjerte et sted han vidste godt marvellus hadet miste en som han også holdte af på grund af rygter men hvad skulle han gøre hved det rolige kikket han ned mod gulvet igen måske var det her ikke en god ide men noget skulle han da tage sig af han sukket rolige og lage hovdet på skrå hvad skulle der ske med ham