In the light of an invitation...

[Deleted]

Caleigh Sophia De Winter

---

Det var efterhånden utroligt hvad der foregik rundt omkring i Imandra. Selv for Akiro stod der en hel del for døren. Han havde uafbrudt haft besøg af utallige noble hoveder omkring i New Dale. Alle var de kun kommet for en ting; at snakke omkring overtagelsen af Imandra og hvad det havde gjort ved dem alle sammen. Nogle havde fået sat deres hus i brand, mens nogen - såsom Akiro - havde været heldig nok at bo et stykke udenfor byen og tæt på skovområdet. Hans store Gods i udkanten af en af de største skove, et som de færreste ville passere på en almindelig spadseretur.
Han havde i anledningen af alt dette slet ikke hørt eller set noget til De Winter familien og det undrede ham lidt. Hvad mon deres holdning var til alt dette? Havde krigen fået bugt med dem? Akiro fik sjældent lysten til at opsøge andre, men dette var noget helt andet. Skulle Imandra til at ligge under for et styre der havde rødder i Dvasias, så var det også en diskussion værd. Derfor havde han sendt en invitation ud til De Winter familien og håbede inderligt på at de ville reagere på det. Om ikke andet, nu stod han der, foran sit vindue og kiggede opmærksomt ned over gårdspladsen. Hvis de ville så skulle han nok forvente at se dem inden for den første uges tid, men man vidste aldrig. Han vendte sig med et suk omkring og søgte til sit skrivebord for at besvare nogle af de utallige breve han fik tilsendt. End ikke efterspørgslen om ægteskab havde sluppet sit tag i ham. Trods det at han slet ikke var interessereti den slags længere. Ordet i sig selv var overfladisk... noget andet var nok mere, at han ikke kunne slippe mindet om hans afdøde hustru. Det havde været hans egen fejl, en fejl han havde svært ved at tilgive sig selv for.

[Deleted]

Invitationen var kommet pludseligt men var ej uventet. Dette var på alles læber, overtagelsen af Imandra, at ligge det under det dvasianske styre. Det var slet ikke noget som Cali befaldte på nogen som helst måde. Hun sukkede stille som hun stod med invitationen til Molian palæet i hånden. Greven var ikke en mand som hun var bekendt med og dog så kendte hun ham alligevel. Selv var hun så forfærdelig ung og han havde altid været der til alle de fornemme ting mens hun voksede op. Hun bed sig stille i læben mens hendes blik søgte ud af vinduet. Deres palæ var gået urørt men de var også godt beskyttet. Det havde hendes forældre sørget for længe før deres bortgang. Hun havde holdt sin mors død tæt til kroppen og de andre adelige vidste intet, blot at titlen var blevet videre givet. Hun lukkede øjnene. Ville greven overhovedet snakke med en så ung en? Cali anede jo ikke ret meget om verdenen. Hun knyttede let hånden om brevet i hendes hånd og vendte sig. Med hastige skrigt forlod hun kontoret.

Der gik ikke længe før hun sad i vognen på vej mod Grevens palæ. Hun var nervøs. Hun havde igennem rigtig mange år holdt sig lidt væk fra de andre adelige og kun set dem hvor hun havde følt sig tvunget til det. Hendes mange rejser havde dog gjort at hun ikke havde været meget hjemme før nu. Alt den uro som var i Imandra fik hende til at blive. Der skulle noget styr på det og det var en ting som hun ikke kunne se bort fra. Som hun nærmede sig huset i det fjerne begyndte hun at kunne mærke en knude i maven. hun var spændt og nervøs på samme tid. Hun ønskede virkelig ikke at skuffe greven eller sætte sin familien ry på spil ved at opføre sig tåbeligt.
Som vognen trillede op foran hoveddøren. Døren til vognen blev åbnet af hendes kust og hun sendte ham et taknemmeligt som han støttede hende ud af den. Hun var iført en lang kongeblå kjole, uden ærmer og med en pæn kavaler gang. På ryggen var der snørre som gav den en form for korset følelse. Hendes lange mørke hår var i dagens anledning sat op i en knold, dog med enkelte krøller der stadig faldt ned over hendes ansigt på en pæn måde. Hendes blik gled op mod det store palæ før hun med roligt og beslutsomme skridt begyndte at gå mod hoveddøren. Dette skulle nok blive spændende.