Visitor in the night

[Deleted]

Man kunne da sige hun havde gjort sit for ikke at falde i, men at lege med ilden her, krævede nogle ofre, som hun nu vidste med sig selv, hun var villig til at lade ske. Hendes blik var fastlåst i hans, hun mærkede hans varme så tydeligt, intenst, det gav lysten til at mærke den endnu tættere på, ja faktisk mod sig, voksede betydeligt. Det sitrede helt i kroppen på hende, og hun holdte vejret kort, samt hjertet føltes også som om det måtte gå i stå, ved de brandvarme fingre der gled over hendes fine lyse hud. Øjnene havde ikke viet fra hans under gnisterne og ilden, men nu, der måtte hun lukke øjnene i og lade kroppen synke en smule sammen, som gav hendes knæ rent faktisk efter under hende. Et svagt smil hvilede på hendes læber, det udstrålede stadig ballade, som ingen anden kunne gøre det og under de lukkede øjenlåg strålede øjnene også. For nu hvilede hendes lange sorte vipper mod hendes kinder. Den varslende lyd af hans stemme fik hendes smil til at vokse betydelig, hun kunne næsten lide tanken om flammerne der åd hendes kåbe op. Men ville det skade hende permanent, noget som ville kunne ses? Smerten gjorde hende intet, men at have ar på hele kroppen var knapt så tiltrækkende en tanke. Hun sukkede nydende, som hun skilte sine læber for at finde ord.
"Jeg forstår udmærket, hvad jeg ikke forstår er..... hvorfor har jeg den så stadig på?" Hendes øjne gled kun halvt op som hun så mod ham med rigtige sovekammerøjne og smilede lokkende til ham. Corina var skam hoppet i, med begge ben og ingen redningsvest. Skridtet tættere på fik hende til at give et suk fra sig, mens berøringen der gled længere ned af hendes krop, fik et lavt støn til at lyde. At mærke de varme fingre på den måde, det var intenst, og hun ville have mere af det, meget mere! Hun kunne mærke stolen vippede en smule under hende, hendes krop søgte stadig en smule væk, ubevidst vel og mærket, det kunne de jo bestemt ikke have! Så hun valgte at trykke sig ind mod ham, nærmest for at skubbe ham lidt tilbage af, mod sengen. Åh ja, mod sengen!

[Deleted]

Deacon blev mere og mere overbevist om at Corina havde givet efter, for hvert sekund der gik. Han kunne mærke hvordan hun sitrede under hans berøring, og hvordan hendes krop sank en smule mere sammen, som om hendes egen vægt blev for meget for hendes ben at holde oppe. Det var næsten berusende at se hvilken effekt han havde på hende. Han fik i hvert fald kun lyst til at røre hende mere og mere, bare for at se hvordan hun ville reagere på hvad han kunne gøre ved hende.
Blikket hun sendte ham, efter at have udtalt de udfordrende ord, fik et begærligt smil til at brede sig over hans læber. Hun kunne dårligt nok have sagt det tydeligere – han kunne i hvert fald ikke tolke det på nogen anden måde, end at hun havde givet slip på sine hæmninger. Måden hun trykkede sin krop ind mod hans, overbeviste ham kun yderligere. Det virkede ikke som en handling for at skubbe ham væk fra hende: tværtimod virkede det mere som en handling for at mærke ham tættere på sig, eller for at puffe ham mod sengen som stod et lille stykke bag ham. Uanset hvad det var, var der intet i hans kropsprog som indikerede at han ikke havde lyst til at være med på legen.
Hans hænder forlod den nøgne hud omkring hendes kraveben, for i stedet at glide fra hendes skuldre og ned langs hendes arme. Hvor hans hænder havde rørt kåben, var det som om stoffet smuldrede væk under fingrene på ham, og gradvist blotlagde mere og mere af Corinas krop. Hans hænder søgte ned af hendes arme, før de til sidst bevægede sig til hendes sider og ned til hendes hofte, og stadig forsvandt kappen under fingrene på ham, indtil hvad der var tilbage af den faldt til gulvet, før også dét gik i opløsning, som brændt op af en usynlig flamme. Under hele forløbet havde Deacon holdt øjenkontakten med hende, og i takt med at mere af hendes krop var blevet blotlagt, indtil hun til sidst stod uden en tråd på kroppen, var begæret blevet desto synligere i hans blik. Som hun stod blotlagt, stod han alligevel endnu fuldt tildækket, men han gjorde intet for selv at afklæde sig: hvis hun ville se ham, måtte hun vise det, sådan som han havde vist sin interesse for hende. Hans hænder fandt hvile på hendes hofte, i et greb han brugte til at trække hende sammen med sig i retning af hendes seng. Hans blik havde endnu ikke forladt hendes.
”Og hvorfor er jeg så stadig fuldt påklædt?” spurgte han hende drævent, og lod sine varme fingre stryge over hendes maveskind. Hendes hud var på ingen måde blevet rammet, da kåben var blevet brændt af hendes krop, og havde efterladt hendes hud lige så blød og varm som da hun var kommet ud af sit bad.

[Deleted]

Sådan som hans berøring drev hende til vanvid, ville det næsten være en skam at skulle takke nej, hendes krop havde jo ønsket det for den aller første berøring fingrene havde gjort ved søen. Varmen der brændte så dejligt mod hendes hud, uden at efterlade hende forbrændt, man kunne da ikke ønske mere! Hendes krop dirrede næsten i spænding, for hun ville jo mærke mere, meget mere. Det var næsten noget helt andet at mærke fingrene ude på sine klæder, men som fingrene gled ned af det, mærkede hun også sin hud blive befriet, og oven i det varmen var ham noget så tydeligt. At lade være med at skulle se hvad der foregik ville jo næsten være vanvittigt, hun ville da se hvad pokker han rent faktisk havde gang i. Hovedet drejede til den ene side som hun kiggede ned af sin skulder og derefter måtte bide sig i læben. Gad vide hvor mange kvinder kunne sige de var blevet afklædt på netop dette måde? Han varme lod til at løbe i trådene, for selv resterne endte med at dumpe på gulvet, for så at opløse i hans værk. Slut med den kåbe. Med igen, hun kunne jo bare få en ny. Blikket gled mod ham, hun smilede stort, beundrende, blikket var gledet over i lyst og begær, hun havde givet efter, specielt da han rørte ved hendes maveskin igen. Spørgsmålet han havde stillet var ganske fornuftigt, hun kunne ikke lade være med at smile, som hendes fingre gled fra hans hofter og vejen op til skjortens øverste knappet knap, som hun med lette blide, men dog også tydelig iver, fik knappet op. Det gik så let som ingenting, hendes fingre var ferme og hurtige. Da skjorten var åbnet, lod hun en finger glide ned over hans varme overkrop, hvilket endte med at sende kuldegysninger gennem hende. Hun føltes så kold i forhold til ham. Fingeren stoppede ved buksekanten, hvor hun lod den hvile i lidt tid, inden hun lod fingrene fra begge hænder glide op af hans overkrop, mod skuldrene hvor hun førte skjorten ned over hans arme og af. Som var han en fin pakke hun så nødigt ville flå op, men tage sig god tid og nyde sin overraskelse i ro og mag. Corina lod fingrene glide hele vejen med ned af hans arme. Så kom der et lettere drillende og hysterisk grin fra hende, inden hun valgte at gribe fat i hans bukser og nærmest flå dem op. Som om hun kunne styrer sig og tage sig god tid med det hele, hun morede sig og desuden var hun ved at blive ivrig, nysgerrigheden brændte hende op indefra, som hans varme havde gjort kål på hendes kåbe. Tanken var sjov, hun havde elsket det, han var fyldt med tricks, og et sted ville hun lidt ønske det aldrig stoppede, for hun ville se mere! Man kunne sige hun var underholdt. Hun ville gøre sit for at få ham presset nok over mod sengen, til at puffe ham ned i og få fodtøj af ham og resten af vejen for bukserne. Speciel var hun skam og når hun først kastede sig ud i tingene, så gjorde hun det skam også på bedste manere, nemlig hendes egne.

[Deleted]

Mens Corina havde begyndt at knappe hans skjorte op, havde Deacon benyttet sig af muligheden til at lade sit blik vandre over hendes egen krop. Det grådige glimt i hans gyldne øjne bekræftede tydeligt, at han nød hvad han så. Det kriblede allerede nu i hans fingre efter at røre hende mere: at lade sine brændende fingre kærtegne hver en centimeter af hendes velskabte krop. Havde han gjort sig fortjent til det? Alt kunne bestemt tyde på det, og han havde ikke tænkt sig at lade muligheden løbe fra ham!
Ledet af hendes fingre, gled hans skjorte åben før den til sidst gled ned fra hans skuldre, og ned på gulvet bag ham. Hans overkrop var muskuløs, med brede skuldre og en markeret muskulatur. En enkelt tatovering af en brændende fjer på den venstre side af hans brystkasse var det eneste mærke han havde at vise frem på sin overkrop, som ellers forekom fuldstændig uskadt. Dolken som havde været boret ned i hans skulder under slaget i Paggeija havde efterladt sig et mærke, men en dygtig healer havde sørget for at mærket knapt nok var synligt – skønt Deacon næsten fortrød det på nuværende tidspunkt. At se et sådant ar kunne meget vel ophidse Corina endnu mere end hun allerede så ud til at være.
Han mærkede hendes fingre følge hans arme: hendes hud føltes kølig mod hans, men det var faktisk en følelse han kunne lide. Det fik de små hår over hans arme til at rejse sig, og en sitren til at sprede sig i huden på ham. Han var sikker på det var den samme fornemmelse hun fik fra hans varme. Han legede lidt med tanken på at røre hende noget mere, og pirre hende til det yderste, men han nåede aldrig så langt før hendes fingre med ét havde fundet vej til hans bæltespænde og flået det op, for derefter at puffe ham bagover mod sengen. Et let grin forlod ham da han landede i madrassen, og han lod hende villigt trække hans bukser og fodtøj af ham, indtil han til sidst var lige så blotlagt som hun var det. Uden videre omsvøb rettede han sig op og greb fat om hendes arm, for at trække hende med sig op i sengen, hvor han til sidst vendte dem om så hun lå under ham. Et grådigt smil havde fæstet sig til hans læber, da han behændigt greb fat om begge hendes håndled og placerede dem over hendes hoved med sin ene hånd, og legende lod sine varme fingre lige over hendes blotlagte overkrop, lige fra hendes kraveben, forbi hendes kavalergang, og over hendes maveskind.
”Hvad tror du, Cor?” spurgte han i en dæmpet hvisken, der næsten dryppede af den lyst han bar på. Ikke at den ikke var synlig på hans egen krop fra før af. ”Synes du jeg har gjort mig fortjent til dette?” Blikket han sendte hende i dét øjeblik kunne næsten være nok til at overbevise hende om at han ikke ville lade sig stoppe, uanset hvad hun svarede. Men han var ganske overbevist om at hun ville sige ja.

[Deleted]

Det ville være en skam at sige hun ikke nød synet, han var virkelig en flot mand, godt skruet sammen på enhver tænkelig måde. Faktisk var det første gang hun ikke foretrak en dødsengel frem for et andet væsen, for hvis ilddæmonen ikke var i ham, kunne han ikke have gjort som han nu engang gjorde. Det som drev hende til vanvid og betagede hende på samme tid. Alt i hendes krop hungrede efter mere af den følelse som kun han havde vist hende, mon det ville få tilfredsstillet hendes hungren nu hvor hun gav efter, eller ville hun forsat gå og sukke efter hans berøring? Om ikke andet, måtte hun finde en måde at få det ud af systemet, for det gik jo ikke at være afhængig af en bestemt mand, aldrig mere, det var slut. Selvom, et gensyn i ny og næ vel aldrig kunne skade nogen. Måske var det hele mere end hvad hun egentlig gjorde det til og når de først havde fået legen overstået var der rent faktisk ikke mere at komme efter. Et sted ønskede hun det blev sådan, at være afhængig af en anden var belastende og alt hun følte var jo rent begær og hungren efter den følelse som han gav hende. Da han endelig lå blottet, lod hun blikket glide ned af ham i helhed, hun kom med en tilfreds lyd og et lettere drillende grin, det her var vidunderligt, helt sikkert det rigtige valg. Eller også tænkte hun knapt så meget med hjernen i dette øjeblik. Midt i hendes udsyn, mærkede hun grebet om sin arm og hvinede da han trak hende ned til sig. Hurtigt var hun under ham, det fik hende til at smile, det var rart at mærke man ikke var den eneste som hungrede efter det. Hendes reaktion på hans berøring virkede næsten som lige så stort et fix på ham, som det var for hende at føle det. En tanke hun måtte indrømme var lettere vidunderlig på sin helt egen sære måde. Hvis man endelig skulle være afhængig af noget, måtte nydelse vel godt være den ene undtagelse. Det grådige smil sitrede lige igennem hendes krop og endte i hendes skød, hun elskede det, det klædte ham forbandet godt. Og så at han rent faktisk tilfangetog hende ved at holde hendes håndled samlet over sit hoved, det var jo også prikken over i'et. Lige denne mand kunne hun godt lade sig underkaste, i hvert fald for nu. Fingrende der gled ned af hendes krop fik hende til at vride sig som flere nydende suk og andre lyde måtte komme fra hende, hun gispede næsten efter luften, hun både hadet og elskede den her effekt. Kroppen skreg efter mere, selvom det nok havde virket ubehageligt på de fleste, nød hun det til fulde, næsten lidt for meget til hvad der var sundt. Alt ved ham, hans kropssprog, lyden af hans stemme, blikket i hans øjne, hvordan skulle hun nogensinde have en chance for at modstå det her? Hun bed sig i læben og lænede hovedet bagover med et fnis som forsøgte at glemme sig ud, men blev til en let rysten i hendes krop. Så så hun ned mod ham og sendte ham et ballademager smil.
"Åh jeg ved nu snart ikke." Lød det blot fra hende, stemmen var legende og forførende på samme tid, lavmeldt oven i. Blikket brændte med hendes helt egen glød i begær, det klædte de lyse øjne, det gav dem næsten mere liv.

[Deleted]

//blackout

[Deleted]

//efter blackout

Det havde været helt igennem fantastisk at ende i det fælles klimaks, nu sad de så her, begge fuldkommen udmattet og nu kunne hun virkelig heller ikke mere. At han havde hevet hende med tilbage, var helt fint, hun lå op af ham i vandet som en anden kludedukke, ude af stand til at løfte en finger, hun lå der bare, med et salig smil som bekræftede at hun havde nydt det og i den grad ikke fortrød noget som helst. Hendes krop ville nok være øm i mange timer, men det overlevede hun nok, ja faktisk blev hun næsten helt enig med sig selv om at det var perfekt udholdenhedstræning dette her. Øjnene gled i, hun prøvede at få styr på den hårde vejrtrækning, hendes krop skælvede stadig, små nydende støn kom også fra hende, som en slags efterskælv. Det var fantastisk, helt igennem vidunderligt faktisk og det måtte gentages. At skulle gå nogen steder selv var udelukket, så at være der i karet til at starte med var helt fint. Hun prøvede at flytte på sig, men det opgav hun hurtigt, et klynk kom fra hende, inden hun sank helt sammen hos ham igen. Selv da hun ville åbne munden for at sige noget, måtte hun også hurtigt opgive, kun et tungt suk kom fra hende, det var hårdt, men bestemt noget som havde været det værd.

[Deleted]

Også Deacon måtte bruge hvad der føltes som mange minutter før det føltes som om han havde nogenlunde kontrol over sin egen krop igen. Det summede over det hele af udmattelse og tilfredshed, ulig noget han nogensinde havde oplevet før. Corina var i sandhed en kvinde man måtte tilbringe tid med mere end én gang. Gad vide hvad de følgende nætter ville bringe med sig? Tanken fik ham til at trække en smule på smilebåndet. Først og fremmest skulle han lige overleve denne nat.
Hans fingre fortsatte sin vandring over hendes mave og hendes sider. Et sted var det måske bedst hvis de faktisk fik vasket sig ordentligt, men for øjeblikkeligt virkede det ikke som om nogen af dem rigtig havde energien til det. Mest af alt havde han lyst til bare at blive liggende dér i karret, men også dét vidste han var uaktuelt. Han rykkede lidt på sig, så godt som han nu kunne med hende i sin favn, og fik lirket sine arme under hendes ryg og hendes ben.
”Hold fast.” fik han frem i et halvt støn, inden han langsomt fik hævet sig op på stående fod, med hende i sin favn. Hans ben skælvede under ham efter de sidste par timers aktiviteter, men de kunne ikke blive i karret. Så simpelt var det bare. Et ordentligt bad måtte vente. Fra øjekrogen kunne Deacon se de første tegn til solopgangen. Himlen var stadig mørk, men langt derude i horisonten kunne han se et glimt af lys. ”Vi må hellere få noget søvn.” Det var ikke et forslag, men en konstatering. Uden en tråd hverken på hans eller hendes krop, bevægede han dem over badeværelsesgulvet, og tilbage til hendes sovekammer. Med varmen fra hans egen krop, fik han hurtigt begge deres kroppe tørre, så de faktisk stoppede med at dryppe så snart de forlod badekammeret. Stadig sad føniksen i vindueskarmen, og gav en dæmpet nynnen fra sig, da Deacon placerede Corina på sengekanten. Han fik et kort glimt af mærket han havde efterladt ved hendes inderlår, og sendte hende et flygtigt smil. ”Jeg ved ikke med dig… Men jeg kommer til at sove meget godt i nat.” sagde han overbevist, inden han lod sig dumpe ned i sengen ved siden af hende. Det summede stadig i hele hans krop, og alt han ville var bare at få hvilet sig.

[Deleted]

Det virkede fuldstændig uoverskueligt at skulle nogen steder, men der han bevægede sig, blev hun også en smule lettet, det lod til han havde energien til at bære hende ind igen. Det morede hende lidt at blive båret sådan rundt, først til badeværelset og nu fra det. Den første tanke der slog hende var alt vandet på gulvet, åh bare han nu ikke faldt med dem begge, det kunne da være et kønt syn at de rodet rundt dernede. Hun holdte så godt fast som muligt, men det var ikke meget, det var ret svært for hende at gøre noget som helst, hun var i den grad svækket efter nattens begivenheder. At solen var ved at stå op rørte hende ikke, det morede hende hun, det havde været en ubeskrivelig nat. Corina sukkede tungt ind mod ham, han var så dejlig varm, hun mærkede vandet forsvinde som damp fra hendes krop takket være hans kræfter. Og før hun vidste af det, lå hun i sin seng og sank helt ned i den, dødtræt og udmattet.
"Jeg kommer til at sove som en sten!" Fniste hun i en lav hvisken, inden hun gled ind i en dyb søvn, op af hans varme som hun lagde sig ind til ham og nød kroppen ved sin side på en langt mere afslappende måde. Dette skulle gentages, igen og igen, bestemt, men hun havde desværre også pligter at skulle tage sig til, så en nat som denne, blev nok et sted længere ude i fremtiden.

//out