0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 8, 2015 2:01:07 GMT 1
Post by Deleted on Feb 8, 2015 2:01:07 GMT 1
Parken var for Francis en perle i byen. Hun havde været her før med hendes far. Men dengang havde hun ikke haft mulighed for rigtig at se parken. Med ham var det altid arbejde først og sjov ... aldrig. Nu var hun afsted alene og kunne bruge lige så lang tid, som hun ville. Hvilket var lang tid. Unormalt lang tid. Hun havde været der i flere timer, og var først nu ved at blive træt af det. Indtil nu havde hun nydt trænerne og blomsterne. Geneva familien var meget velhavende, men ikke urimelig rige. Deres egen have var lige så pænt, om end meget, meget, mindre. Men der var en helt anden atmosfærer her. Den kom af, at der ret faktisk var mange mennesker, modsat hjemme hvor der kun var dem og tjenestefolk. Isolationen havde til tider været hård. Især fordi hun med sin nye frihed stille opdagede hvor mange ting, hun ikke havde lært omkring det sociale. Både fordi hun ikke så mange, og når der var andre, var det hendes far, der havde stået for interaktionen. Med ham sørgede hun for altid blot at følge ordre uden at stille spørgsmål, eller gøre omverden opmærksom på hende. Det var sådan han fortrak det. Hun var dog lang fra bitter, som hun gik rundt i parken. Indtil nu havde hun gået og taget ind, hvordan familie og venner mødes og nød dagen sammen. Nu var langt hovedparten taget hjem for at spise. Hun satte sig ned i skrædderstilling med ryggen op mod et træ i et mere stille hjørne. Det kan godt være, at hun var af en velhavende hjem, men det kunne man ikke umiddelbart se af hendes tøj. Rejsekappen var allerede blevet en smule slidt. Den mørke grønne kjole var simpel og stod ud over hendes ben som et springvand. Den dækkede hendes mørke tights og korte støvler. Det eneste som nok vidende om et bedre hjem, var kvaliteten af støvlerne og stoffet. Og så selvfølgelig lige hendes to sølvsmykker, en halskæde og et armbånd. Bare et øjeblik mere og hun ville tage videre. Nok finde en kro at sove på, så hun slap for at skulle gå ind og ud af byen. Hun kunne også bare blive i parken hele natten, siden hun ikke behøvede søvn. Men en mørk park ville ikke være så spændende som en kro. Eller den ville, og Francis havde ikke lyst til den slags selvskab. Kunne hun undgå hvad end ubehagelige typer, der muligvis kunne dukke op, var det at fortrække. Hun kunne forsvare sig selv, men fortrak at undgå kamp, hvis det var muligt.
// Jeg er træt. Der er stavefejl og grammatiske fejl, som bare venter på at blive fundet. Og jeg er for træt til at lede efter dem...
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 8, 2015 13:06:45 GMT 1
Post by Deleted on Feb 8, 2015 13:06:45 GMT 1
der var et lille smil der spillede på hans læber, en mand i et fint jakkesæt i gråt silke, hans hoved var beklædt i en sort bowler hat der sad lidt på sned, hans hænder var klædt i sorte læder handsker. Hans øjne var gemt bag et par sorte glas briller. I hans hånd havde han en stok med hovedet formet i en sølv slanges hoved, dens metal spids slog blidt mod brostenene for hvert skridt med et lille klink, det var som en lille melodi der spillede. Mandens navn var kendt af mange men hans ansigt gav ikke nogen genkendelse... endnu. Denne mand havde en speciel plan for aftenen som for de fleste ville virke kedelige. Han havde tænkt sig at tage en tur i parken, han nød at være alene og det var selvfølgelig befriende men der var altid truslen af folk som ville have ham af vejen. hans øjne søgte gennem parken og fandt en pige siddende under et træ, han gik tættere på med et smil før han stod ved hende, han var ikke sikker på hun havde set ham, han var ikke den mest opmærksomheds krevende på trods af hans blege hud "godaften min kære, hvad laver en pige som dem her i en park så sent" han smilede til hende. Hans stemme var dyb og beroligende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 8, 2015 13:35:44 GMT 1
Post by Deleted on Feb 8, 2015 13:35:44 GMT 1
Francis havde brugt det meste af dagen på at observerer folk. Den fremmede der kom imod hende, blev derfor ikke overset. Umiddelbart var han ikke nogen særlig. I hver faldt ikke nogen hun kunne genkende. Men det havde de andre gæster i parken heller ikke været. Ham her skilte sig dog stadig ud fra flokken. Hun havde sjældent set den måde han var påklædt på før, men der var ingen tvivl om der var penge bag. Nysgerrig kiggede hun i hans retning, og prøvede at gætte lidt om hans baggrund, indtil hun opdagede han var på vej over til hende. Hurtigt kiggede hun væk, hendes kinder let røde. Forhåbentlig havde han ikke set noget. For at lave et eller andet, rodede hun kort i hendes rygsæk, der stod ved siden af hende. Da hun lukkede den, håbede hun, at han ville være på vej videre. I stedet var det nu klart han var på vej direkte mod hende. Hun gav han et lille smil, som hans hilste. "Godaften den herre." Francis rejste sig og nejede høfligt for ham. "Jeg nyder Ityrials fantastiske park. Tidspunktet betyder ikke noget for mig." Der var et øjebliks stilhed, som hun kiggede lidt på ham med hovedet på skrå. "Hvis De tillader. Hvis De synes, at det er et underligt tidspunkt at være ude i. Hvad laver De så her nu?" Hun sendte ham et varmt smil.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 8, 2015 16:13:36 GMT 1
Post by Deleted on Feb 8, 2015 16:13:36 GMT 1
med et smil så han på kvinden "åh det er meget simpelt, mit arbejde begynder når natten falder, men i aften leder jeg bare efter lidt sjov at have" han smilede og lod sine hænder tage et fast greb omkring hans stok så læderet knirkede "det er en smuk park er det ikke" han så sig omkring bag de sorte briller, der var ikke mange folk i parken. Han kunne kende de to mænd der sad på en bænk lidt der fra, det var hans livs vagter, de var måske klædt i normalt tøj men de havde sværd og knive klar til at angribe hvis nogen skulle true deres herre. han smilede til Francis og rakte en hånd "vil de ikke holde mig ved selvskab på bænken i stedet under træet her, jeg er bange for mit tøj ikke er skabt til at sidde på jorden" hans smil virkede varmt men han var mere interesseret i denne kvinde der sad under træet. Han trak sin pibe frem fra en inderlomme og noget tobak, han lod sin stok hænge under hans arm mens han stoppede noget tobak i piben.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 9, 2015 1:06:48 GMT 1
Post by Deleted on Feb 9, 2015 1:06:48 GMT 1
Francis gav ham et forvirret blik. "Arbejde?" Hvilket arbejde begyndte på den tid af døgnet? Eller rettere sagt, hvilket arbejde som passede en finere herre? Så nysgerrig som Francis var, hvilket var en del, sagde hun ikke mere om sagen. En ung dame burde ikke snuse i andres sager, havde hendes mor altid sagt. Hendes far havde stået for en praktiske opdragelse samt træning og hendes mor maner. I stedet nikkede hun ivrigt til hans ytring omkring parken. "Ja, her er virkelig smukt. Jeg kunne let bruge mange timer herude." Hvilket hun også havde, men ikke nødvendigvis følte behov for at dele. Der var et øjebliks tøven. Francis ventede med at handle, indtil han havde snakket færdig. Derefter greb hun om en af rygsækkens skulderremme med venstre, og tog imod den udstrakte hånd med højre. Hendes greb var smule forsigtigt, næsten løst, og på ingen måde de skjulte kræfter i hende værdi. Hendes smil var lige så varmt som før. Generelt havde den unge kvinde altid et venligt smil på læberne. "Nej, det er meget finere end mit. Det ville være en skam hvis det gik i stykker." Francis selv havde tildels forsøgt ikke at svine sit tøj, og der var stadig ikke grønne pletter på det. "Jeg fangede ikke Deres navn herre?" Den fremmede var ellers høflig nok, men hun havde stadig ikke fået en rigtig præsentation.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 10, 2015 12:57:47 GMT 1
Post by Deleted on Feb 10, 2015 12:57:47 GMT 1
han smilede lidt og satte sig på bænken, han så på hende med et løftet øjenbryn "har jeg ikke, måske er der en grund" han smilede til hende og lagde sin stok hen over hans ben "men ikke det stod mindre er jeg Balazar Cruise" han smilede til hende. Han tog fat om sin stok og lod sin hånd gribe fat om slange hovedet. han så på hende, denne lille kvinde der havde siddet under et træ. han lagde mærke til græspletterne på hendes tøj, men lod være med at sige noget. han så rundt på resten af menneskerne rundt i parken. han smilede til hende med et sigende smil "så nu har du mit navn, hvad er dit så" han smilede til hende og lod hende få lidt frirum så han rettede sig lidt op og rykkede lidt væk, ikke for nogen rigtig grund men han ville bare ikke være alt for tæt på hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 10, 2015 13:52:15 GMT 1
Post by Deleted on Feb 10, 2015 13:52:15 GMT 1
Francis gjorde store øjne, da han præsenterede sig. Selv var hun fra Dvasias, var hun stadig lært. Hun kunne folk så højt oppe i rangstigen som hertug fra samtlige lande i søvne. "Som-som i hertug Balazar Conrad Cruise?" I så fald ville der i den grad være et par gode grunde til ikke at råbe sit navn til alle og enhver. Kort undrede hun sig over, hvorfor en mand som ham, fandt hende interessant. På trods at Geneva ikke var uden status, var de uden titel. Det var så frem han vidste, hvem hun var via udseende. Hvilket var meget usandsynligt. Generelt skilte hun sig heller ikke ud ren udeende mæssig. Måske han bare fandt unge damer, der sad under træer spændende? "Så... Er det Deres mænd?" Hun nikkede hen mod de to herre på en bænk ikke langt fra dem. Francis havde brugt stort set hele dagen på at observerer folk. At spotte dem havde ikke været alt for svært. Ikke nok med at de diskret virkede interesseret i hvad der forgik, havde de også våben med i parken. Det gav mening at en hertug ville have livvagter med. Men hertugen havde stillet hende et spørgsmål. "Mit-mit navn er F-Francis Geneva." Hun gav et lille højligt nik med hovedet, nu hvor hun sad ned. "Det er mig en ære at møde Dem."
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 13, 2015 23:37:52 GMT 1
Post by Deleted on Feb 13, 2015 23:37:52 GMT 1
han smilede blidt til hende "åh lad være, jeg er bare en gammel mand der sidder her i en park lige nu" han smilede til hende og rettede på sin stok. han polerede de små rubiner der sad i øjnene på slangehovedet. han så på de mænd hun pegede på "de er mine mænd ja, men det er ikke de eneste" han så på hende med et smil og lænede sig lidt tilbage "men nok om mig, lad mig høre om dig, det er dig jeg er interesseret i i aften" han så på hende med et smalt smil før han så op mod himlen for at se de første par stjerne der var ved at titte frem. han så mod toppen af en af bygningerne og kunne kun lige se en af sine gemte vagter der var klar til at slå til hvis folk skulle genkende ham og angribe ham, selv om det ville være højst usandsynligt efter som han holdt sig meget hemmeligheds fuld.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Late
Feb 15, 2015 15:09:18 GMT 1
Post by Deleted on Feb 15, 2015 15:09:18 GMT 1
Hertugen var alt for ydmyg. At have mulighed for at snakke med ham på to mands hånd. Ikke så underligt, at han havde så mange vagter med dog. Francis ville gerne tro på det bedste i alle. Men selv hun var ikke naiv nok til at tro, at vagter ikke var nødvendige. Og de var ikke de eneste? Francis kunne ikke lade hver med hurtigt at kigge rundt. Balazar måtte umiddelbart have god beskyttelse. Hendes blik vendte tilbage til ham, et lettere forvirret udtryk i hendes ansigt. Hvordan kunne hun på nogen måde være spændende? Som sagt var Geneva velhavende, men selv i Dvasias var de ikke så indflydelsesrige i andet end lokalområdet. Hvis man altså så bort fra visse alkymist kredse, og andre der havde en interesse for hans forskning. Francis vred kort hænderne i hendes kjole, hun stoppede så snart hun selv blev opmærksom på sin handling. Hendes forældre ville ikke være stolt. Ret ryg og så stop med de nervøse handlinger! "Jeg-jeg er ikke nogen særlig. Slet ikke så spændende som Dem!. Men hvad kunne De godt tænke sig at vide? Som sagt er mit navn Francis Geneva. Jeg er datter af Victor og Elizabeth Geneva. Vi bor på et gods i et mindre område i Dvasias." Det føltes stadig sjovt at fortælle hvor hun var fra, når hun var i Manjarno. Der burde dog ikke være et problem ved det, efter som Dvasias havde indtaget området. De lokale var ikke alle lige glade for at se folk fra Drasias, men der var ikke noget de kunne gøre ved det. Nogle var endda så storsindede, at de ikke satte alle fra landet i samme bås. Hun sendte Balazar et nervøst blik. Måske hertugen af Manjarno hørte til den flok, der ikke var vilde med at se en "erobrer" i deres ellers stolte land. "Jeg håber ikke at min baggrund ..." Det var hende umuligt at finde de rigtige ord, og til sidst måtte hun nøjes. "går Dem på." Hun overvejede kort, at fortælle hun var født i Peula, men var ikke sikker på hvad den information skulle hjælpe. Hun var stadig blevet adopteret af et par fra Dvasias og havde levet lagt størsteparten af sit liv der. Hvis Balazar var utilfreds, ville hendes fødeland nok ikke ændre op det.
|
|