Business and pleasure

[Deleted]

Vandreturen til hans hus virkede næsten som en evighed, hun gik og lyttede og tænkte på samme tid, holdte øje med deres omgivelser, og prøvede at finde ud af hvordan hun nu lige fik ordnet alt det her. De lysegrå øjne faldt overrasket på Marcellus, have hende med sig? Han måtte være fuldstændig gal, hun forlod ikke Zean's side med mindre det var en befaling. Der gik næsten lidt panik i hendes øjne, specielt fordi hun førte noget om at finde en anden til at være bodyguard fra Zean. Hun kunne mærke det hele køre på højtryk, og måtte lige løfte en hånd i vejret.
"Ikke tale om jeg forlader din side med mindre du direkte beder mig om det Zean, jeg har påtaget mig en opgave som betyder alt for mig, den har jeg tænkt mig at hellige. Hvis du ønsker jeg tager med ham, så gør jeg det, men kun hvis du mener det er det bedste og sikreste for dig!" Hendes stemme var fast og streng. Corina var bange for at skulle blive erstattet af en eller anden ligegyldig person, lige der var hun egoistisk, ingen ville tjene deres leder sådan som hun gjorde det. Nej! Ikke tale om! Hun mærkede sit hjerte pulsere bag brystet og var udmærket klar over Marcellus ville kunne høre det, men hun var ligeglad, her måtte de gerne se hun rent faktisk reagerede og protesterede. Det paniske blik hvilede stadig i hendes øjne, hun stirrede på Zean, hun ville IKKE erstattes!

At Zean troede der var noget mellem dem, var næsten morsomt, det var leg og drilleri, intet andet. Små lege som ikke betød noget som helst, det eneste hun fik ud af det var sjov og Marcellus ville aldrig få tillade til noget som helst af det som flirten ellers ville føre til. Det var ren og skær udfordringer, men det var også det, og hun tvivlede også på at Marcellus havde i tankerne at skulle gøre noget ud af det, andet end at tirre hinanden og lade det være ved det. Corina var rimelig sikker i sin sag, specielt med den nye viden hun havde. Til gengæld gav det hende nogle ideer til hvad hun kunne få snakket med Marcellus om, og hvad Zean kunne snakke med Macaria om. Ballade, hun kunne næsten mærke det og hendes ellers paniske udtryk forandrede sig ret pludseligt, blot fordi hun havde fundet ud af hvad hun kunne lave nu hvor Zean virkede til at takke af for denne gang af deres samtale med hensyn til forretning og en krig, som ikke just havde været planlagt. Hvorfor fortalte ingen hende noget som helst?

[Deleted]

Da Zean sagde at det bestemt ikke var gratis, kunne Marcel ikke lade være med at grine en smule. Ud af det blå rakte han ud for at klappe Zean på skulderen. Hvis det lykkes ville han sige roligt '' Du kan vel ikke bebrejde mig for at forsøge at lave en god handel for mig selv ''. Han fjernede sin hånd. Han var selv lidt overrasket over sin handling. Marcel vidste at dette ikke var specielt godt for hans handel og ikke ville have en speciel positiv effekt, så det var for ham en totalt urationel handling. Marcel rettede sit blik over på Corina og smilede skævt '' Jeg er lidt skuffet.. Jeg troede ellers du godt kunne lide at holde øje med mig.. Jeg ved i hvert fald, jeg savner smagen af dig ''. Marcel kiggede undskyldende over på Zean. Det var sikkert ikke noget han ønskede at vide om dem. Nu var det jo også hendes blod Marcel snakkede om, men det behøvede han ikke at sige. Han forsøgte jo at overbevise Zean om at Macaria intet betød for ham. Han kiggede imod Zeans hus og sagde '' Jeg forstår hvorfor du ikke ønsker at sende Corina med mig. Men hvis du sender en eller anden.. Uintelligent person.. Så vil jeg allerede undskylde på forhånd. Sådanne personer lever ikke særlig længe i mit nærvær. Jeg har det med at '' Marcel trak på sine skuldre '' gøre dem en tjeneste og fjerne dem fra verden''. Marcel nikkede til Zean. Han skulle nok underskrive de dokumenter. Dog først efter at han havde læst dem til punkt og prikke. Hvad angik Marcels ønske om at dræbe Zean. Han syntes allerede nu at det var ærgerligt at han senere måtte dræbe Zean. Han kunne godt lide ham. Hans afslappede væremåde som Marcel. Måden han var direkte på. Hans intelligens. Han havde respekt for ham. Men som Macaria havde fremlagt det for ham, så var der ikke andre måder. Men hvis Zean holdt sit ord og hjalp. Så blev Marcel enig med sig selv, han ville undersøge om der var andre muligheder end at dræbe Zean. Men hvis de muligheder var for krævende, ak så måtte Zean dø.

[Deleted]

Hans blik gled over Corina, der reagerede med en vis potion panik, ved snakken om at hun måske kunne blive erstattet. Det var præcis den reaktion han havde håbet på. Corina var først og fremmest hans, uanset hvad Marcellus håbede at bruge hende til eller gøre ved hende. Også selv om det ikke var i kødets lyster. Han smilte let til Corina, men lod det, for nu, blive i det uvisse om hvorvidt det overhoved var på tale eller ej. Hans blik landede på Marcellus igen.
Han kunne ikke stoppe sig selv, selv hvis han ville. Han var ikke van til berøringer, som han ikke have kontrol over. Når han rørte folk eller folk rørte ham, var det altid under kontrollerede forhold. Marcellus' uventede gestus fik ham til at fjerne sig, som var han i virkeligheden bange for at Marcellus gemte et våben i sin hånd eller måske gik efter at slå ham. Han fjernede sig ikke helt, Marcellus' hånd ramte ham stadig, men ikke uden han næsten havde trukket sig helt væk.
Det var en skam han havde reageret sådan. Som om han faktisk havde noget at frygte. Men det var hans krop der havde reageret, inden han selv kunne nå at snakke med den og der var intet at gøre ved det nu.
Han smilte let til Marcellus, ikke som en undskyldning.
"Jeg sender en med dig. Dog ved jeg ikke hvem endnu. Først og fremmest, dog, ønsker jeg at snakke med Corina. I fred." han så over på Corina. Mon hun forstod hentydningen og ville blive her, når Marcellus var gået?
"Med hendes hjælp finder jeg ud af hvem der skal sendes med dig. Stol på det. Vi kunne nødig have jeg gik glip af noget spændende!" Han sendte Marcellus et lidt større smil.
"Corina. Vil du se Marcellus til porten og sørge for han kommer godt af sted? Jeg ville gerne tilbyde...gæstefrihed. Men som det står lige nu...Lad os bare sige det er en dårlig ide. Åh...Og Corina...Når han er kommet godt af sted, vender du så tilbage hertil? Vi har ting at snakke om" Jo før, jo bedre, besluttede han, da han vendte sig om mod døren til sit hjem.
"Godaften!" hilste han Marcellus, før han åbnede døren...Og forsvandt indenfor, i det oplyste, store hjem af hans og efterlod Marcellus og Corina for dem selv, udenfor.
Og hvad hvis Marcellus havde ønsket at skade ham? Corina kunne ikke have nået at reagerer.
Det var en tanke der blev hos ham i kort tid, inden han besluttede sig for at det var ligegyldigt nu.

//Out

[Deleted]

Det havde været noget af et møde, som tog sin ende, hun var glad for at han ikke sendte hende med Marcellus, for hun var utryg ved at være væk derfra i hvem vidste hvor lang tid. Og så var hun uerstattelig! Intet mindre! Hendes blik hvilede mod Zean, hun nikkede roligt, dog måtte hun give Marcellus et klask, eller forsøge i hvert fald, i ganske enkel refleks som han sagde hun smagte godt, det fik hende til at grine lidt af sig selv. Det var dog også den eneste reaktion han fik for nu, hun lyttede til sin leders ord, nikkede gentagende gange og tillod sig så at tale.
"Jeg ved ikke om Marcellus havde planer om at blive, jeg har haft tilbudt ham min dør altid ville være åben. Det har jeg ikke i sinde at trække tilbage." Lød det roligt fra hende, hun vendte blikket mod Marcellus og sendte ham et elevatorblik, bare for at lege med, nu hvor han så fint havde været i gang det meste af denne tid.
"Hvad siger du? Er det tid til at drage videre, eller vil du hvile først?" Spørgermålet var egentlig ikke helt der hvor hun ville hen, for hvile fik han nok ikke meget af, hun ville jo gerne snakke med ham, og lege, det var altid sjovt at lege! Corina blinkede til ham, inden hun vendte sig mod Zean igen, bukkede hovedet i respekt og lod blikket glide op mod ham, hvis øjne bar præg af skjulte motiver og ballade.
"Så snart jeg har mulighed, vil jeg søge til dig kære leder. Det har du mit ord på." Stemmen var alvorlig og rolig, smilet på hendes læber, en helt anden sag, men sådan var hun jo og det ville aldrig gå af sig, uanset hvem det var overfor. Det vidste Zean jo også godt, og det var vel en af de ting han kunne lide ved hende? Ellers var det nok blevet nævnt.

[Deleted]

Marcel kiggede på Corina og smilede. Han sagde roligt '' Det virker som om du hellere ønsker at være hos Zean end mig.. Ud af respekt er det nok bedst jeg bare tager af sted.. Jeg har en krig der skal vindes Corina ''. Marcel vidste at han ikke ville få Corina med sig. Hans lille plan om at vende hende imod Zean. At manipulere og twiste hende var gået i vasken. Så var der ingen grund til at bruge mere tid på hende. Han havde fået ud af hende hvad han ville. Et møde med Zean. Hun var blot luft for ham nu. Han havde troet han havde haft en effekt på hende. Men han havde taget fejl. Salfølgelig viste han ikke Corina dette. han var venlig og respektfuld som altid. Man kunne ikke vinde hver gang og det virkede til at Corina var en død end hvad angik en svaghed i Zean. Hun var for loyal. Men fik han muligheden og fandt han en svaghed i hende så han igen så et håb om at vende hende imod Zean, så ville interessen i hende blive vækket igen. Da de nåede porten, fik Corina ingen flirtende blik eller smil. Hun var i hans øjne nu bare en brik i Zeans hær. Marcel nikkede imod hende '' Hav en god dag Corina.. Til vi mødes igen ''. Denne nye tilgang til hende var selfølgelig et forsøg på at vække noget i hende. Et eller andet. Han vidste at hun kunne blive en fantastisk våben imod Zean. Men han måtte finde et svagt punkt og sådan noget tog tid. Tid han ikke havde.


//Out//