It's cold..

[Deleted]

Grebet som Crysania formåede at få omkring hans hals, fik et isnende smil til at søge over hendes læber. Et hæsligt mareridt lignede hun mest af alt i denne stund, som hendes ydre var som en skøn hertuginde, og hendes mimik som et faretruende bæst. Det var dog også de ord, som bedst kunne beskrive hende. Udadtil var hun nemlig denne henrivende kvinde, men indadtil var hun intet andet end den dyriske vampyr. Som hendes fingre forseglede hans hals og tvang hans krop ned i den kolde jord, lod hun sin egen overdække hans. Hård, kold og stærk var hendes krop, men alligevel var den stadig fuldt ud proportionel, som den var en mands begær. Selv fornemmede hun, hvordan mandens egne kræfter var ved at løbe af, hvor hendes egne blot tog til. Godt.. Dette havde forhåbentligt været en lærestreg for ham! ”Du er min.. Forstår du det?” hvislede hun, alt imens hun ordentligt lod sig glide ind over ham. Grebet om hans hals valgte hun langsomt at slække igen, men blot så hendes hånd kunne stryge fra hans hals, op ad hans kæbe, om bag hans øre, så hendes fingrer til sidst kunne svømme mellem hans mørke lokker. Let valgte hun at gribe om hans lokker, så hun vejledende kunne vippe hans hoved til siden igen. Denne her gang ønskede hun at få det, som hun ville have det, uden komplikationer! Igen fandt hendes hoved hans blodsramte hals. Dog lod hun sig ikke gøre det samme som sidst, da hendes tandsæt i denne omgang blev indenbords. Sensuelt lod hun i stedet sin tungespids glide over såret, så hun kunne slikke de sidste blodrester af, samt lade såret lukke sig, uden at det dog forsvandt. Hendes tandsæt ville for evigt hærge hans yndige hals. ”Dit hjem vil fra nu af være, hvor jeg er. Dit eneste ønske vil være at opfylde mine ønsker.” Hvad end han havde haft før var slut nu. Hvad han havde haft før, ragede hende dog også en høstak. Ubetydeligt havde hans liv nemlig været indtil nu.

[Deleted]

Caleb følte sig svang og rundt på gulvet, hvilket i forvejen, var en tanke, som han ikke brød sig om på nogen måde. Hans krop rystede alene ved kontakten af de kolde fingre, som havde lukket sig omkring hans hals. Han blev tvunget direkte ned i jorden i stedet for, hvor han vendte blikket mod hende. Hvad var det helt konkret hun ønskede af ham? Han kunne ikke finde ud af hvad hun ønskede af ham, og han kunne slet ikke have det! Ville han dø nu? Ville hun bare efterlade ham her, og lade ham forbløde? Det var virkelig surrealistisk, at han lå der, som han gjorde nu!
Caleb lukkede øjnene ganske let, og bed sig i læben. Hun var hans nu? Jamen.. hvad så med hans liv i Imandra? Sammen med Yelena? Han rystede ganske let, som hun igen førte hans hoved til side, og trak sig tæt på ham. Øjnene lukkede han igen. Han følte sig helt svimmel.. og det var virkelig ubehageligt at ligge der med. Tungen som strøg over hans hals, satte en voldsom sitren i hans krop. "S-stop.." sagde han med en dæmpet stemme. En bedende undertone melde sig alligevel i hans stemme, inden han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Han trak vejret dybt. Hans arme faldt slapt ned langs hans krop. Han følte sig så slap og tung i kroppen, og det var uden tvivl vanvittig ubehageligt, at have det på denne måde! "Det.. det kan jeg ikke.. det kan jeg ikke ... m-mit liv.. mit liv i Imandra.." Han bed tænderne fast og hårdt sammen, inden han igen vendte blikket mod hende. Han forsøgte at vende sig, så han kunne komme op, selvom det ikke helt gik som han ville. Hans ben føles som gelé, og han var temmelig vakkelvorn, da han kom op på benene igen. Han blinkede let med øjnene, hvorefter han igen måtte sætte sig ned igen. Han havde slet ikke styrken til at stå op mere, og gud hvor han dog hadede det!

[Deleted]

Stop var ej et af de ord, som Crysania tillod ham at have i sit ordforråd. Der var nemlig intet stop for ham, som der kun var, hvad hun ønskede af ham. Hvad hun eller Carmine ønskede af ham. Hvem end han før havde haft i sit liv, måtte han nu glemme. Aldrig ville han få dem at se igen nemlig, som han var hendes til den dag, som hun ej ønskede ham mere, og den dag ville han ligge i jorden. Sin krop fjernede hun langsomt fra hans, så hun i stedet kunne beundre sit værk. Sit vidunderlige værk, som hun havde placeret på siden af hans hals. Tydeligt for hele verdenen! Smukt måtte det se ud, som det var hendes tandsæt på ham. Smukkere var dets betydning også, som det beviste hendes ejerskab over ham. At han endnu valgte at betvivle det, gjorde hende dog dybt frustreret.. Glidende rejste hun sig i en siddende bevægelse, hvor hun havde plads ved hans side. Hvorfor tvang han hende til at forklare sig gang på gang? Det burde slet ikke være en nødvendighed! Hendes rovdyrsblik dvælede ved hans ansigt, inden hun igen valgte at lange ud efter det i en syngende lussing, uden at hun gjorde det mindste for at standse kontakten mellem hendes håndflade og negle mod hans kind. ”Rejs dig!” hvislede hun bestemt, hvorefter hun selv gjorde det første eksempel og kom tilbage på benene igen. Ej ville hun anerkende hans fortid. Derfor så hun også bort fra hans ord, som de var komplet overflødige i forhold til hans kommende liv. Imandra var nemlig ikke længere hans hjem, men derimod Dvasias. Convento. ”Behag mig, og du vil modtage din betaling. Sig mig imod, og du vil modtage din straf.” Simple var reglerne, som hun lige havde serveret for ham. Let ville hans liv derfor også være, hvis blot han gjorde, som hun ønskede og føjede hende. ”Derudover hedder det også; Ja eller nej Frue fra nu af.”

[Deleted]

Calebs hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst. Aldrig havde han været udsat for noget lignende! Fuldkommen rundt på gulvet kunne man sige, at han var, da han forsøgte at rejse sig, da hun havde trukket sig væk fra ham. Hvad skulle det her da betyde? Hvad var han nu? Tvunget til at følge hendes mindste vink, selvom han havde et liv i Imandra? En kæreste at søge til? En som han vidste, at han ikke ville kunne undvære, særligt fordi at han var en sensuel dæmon? Der var virkelig mange ting i dette, som denne kvinde tilsyneladende ikke tog hensyn til! Han vendte blikket mod hende, kun lige tidsnok til at modtage en lussing, og med de skarpe negle, som lige så måtte rive over hans hud. Hovedet drejede han mod hende igen. Ordren var tydelig, og han vidste ikke om han kunne lide det. Han bed tænderne sammen, inden han rejste sig op, også selvom hans ben stadig rystede under ham. Hans tøj var dækket i jord, mudder og blod.. hans eget blod. Han havde virkelig svært ved at acceptere, at hun rent faktisk.. rev ham fra de trygge rammer, som han havde haft i sit hjem, for i stedet for, at blive til noget så sølle, som et... væsen for denne kvinde, som hun kunne bruge, som hun havde lyst til. Han trak vejret dybt. Det lød i hvert fald ikke til, at hun ville give ham særlig meget valg.
Caleb lod blikket falde ned mod sine hænder. Han knyttede dem let. Han burde gøre modstand.. slå hende ned eller sådan noget, så han kunne komme derfra, men han havde en sjov fornemmelse af, at det var en meget dum idé. ".... J-javel.. frue," sagde han dæmpet. Ikke at det var noget som behagede ham. Hans frue frem til nu, havde været Jacqueline, som hans herre, havde været Lestat, og det var sådan at han ønskede at det skulle forblive. Han vendte blikket denne gang direkte mod hendes øjne. blod meldte sig på hans kind, efter mødet med hendes skarpe negle. Hvad så nu...? Var hans liv i Imandra sådan.. pludselig bare forbi?

[Deleted]

Slaget mod hans kind, mærkede Crysania skam i sin håndflade. Hvad hun mærkede var dog behag, som det var en del af hendes magtdemonstration over for ham. Intet mindre end en slave, en tjener, et kæledyr var han for hende, og derfor burde han også lære at indrette sig under sine nye betingelser. Anderledes ville det nemlig ikke blive for ham, og derfor var det op til ham selv, om han ønskede at gøre sit eget lod godt eller ondt. Det var nemlig præcist, som hun havde sagt. Hvis han behagede hende, ville han blive belønnet. Hvis han irriterede hende, ville han blive straffet. Mere simpelt kunne det end ikke blive! At han begyndte at lytte, passede hende derfor udmærket! Tiltalen havde han om end på plads. Selv regnede hun ej heller med, at der ville blive det store bøvl med ham. Han havde trods alt fra start af vist hende, at han var en underdanig sjæl. En perfekt tjener og kæledyr! Hvad der derimod måtte irritere hende, var hans blik, som han pludselig vovede at se hende direkte ind i øjne. Skarpt hvilede hendes rovdyrsblik direkte i hans, alt imens et køligt smil fandt frem til hendes blodrøde læber. ”Se mig ind i øjnene igen, og du vil ikke længere have noget at se med.. Næste gang det sker, vil jeg pille dit højre øjenæble ud. Anden gang det sker, vil jeg pille dit venstre øjenæble ud,” lød det faretruende roligt fra hende. Hvis han ej troede hende, skulle han være hjerteligt velkommen til at teste hende. Han ville dog blot finde ud af, at hun ej var kvinden som kom med falske trusler. Desuden, en halvblind ligeså vel som en helblind tjener, kunne sagtens fungere i hendes stab. Øvelse ville det ganske vidst kræve, men ej skulle han forvente, at det ville fritage ham noget. Hun rettede sig op. ”Fortæl mig.. Har du et navn, eller skal jeg selv skænke dig et?” spurgte hun, som det skam var nødvendigt at have noget at kalde ham.

[Deleted]

Var livet virkelig så forandret nu, at Caleb var tvunget til at tage med denne kvinde? Et tydeligt håndaftryk havde efterladt sig på hans kind efter hendes slag. Han blev stående.. Forsøgte på det i hvert fald, da det efterhånden var gået op for ham, at denne kvinde, ikke var af slagsen, som man skulle gøre sur eller skuffet. Det gjorde kun ondt, og han ville jo helst gerne slippe dette med livet i behold, hvis han da kunne!
Calebs kro rystede, som han od blikket søge mod hendes skikkelse. Han lod dog hurtigt blikket sænkes igen ved hendes ord. Øjnene og hans syn, ville han da meget gerne beholde! Svagt bed han tænderne sammen. Hvordan skulle han da tage alt dette? Det var.. uvirkeligt. Intet andet end uvirkeligt, og det var slet ikke en tanke som han brød sig om. "Jeg... jeg beklager virkelig, frue.." sagde han endeligt. Han vidste slet ikke hvordan han skulle reagere, da han heller ikke rigtigt kunne finde sin plads i det hele, og gud hvor var det dog frustrerende, at det skulle være på denne her måde!
Caleb stirrede kort ned mod sine hænder foran sig, som var de mere spændende end alt det andet. Han var en underdanig sjæl. Det havde han alle dage været, og dette var ikke noget som gjorde nogen forskel for ham. Hun var ham overlegen på alle måder, og gud hvor han dog hadede det! Han ville virkelig bare gerne hjem.. Hjem til det liv, som han havde i Imandra.. sin kæreste.. det at han kunne smile der, for det tvivlede han da stærkt på, at han kunne i fremtiden. "... Mit.. navn.. Jeg hedder Caleb.. frue," sagde han endeligt, inden han igen vendte blikket mod hende. Dog uden at se hende i øjnene denne gang. Han ville jo helst gerne have lov til at beholde sit syn! Og særligt i det arbejde og liv, som han tilsyneladende skule til at leve med.

[Deleted]

Bedre.. Allerede meget bedre. Dog valgte Crysania ej at rose ham for den korrekte tiltale, da det i sig selv burde falde ham naturligt ind. Tanken om at tale til hende i en anden tone eller tiltale hende på en anden måde, burde nemlig aldrig falde ham ind. Faktisk burde han aldrig tænke, som han blot burde adlyde. Hun var nemlig hans frue – hans gud, om man ville – hvor han nu kun levede for at efterkomme hendes ønsker og befalinger. Selv mente hun bestemt ikke, at det var for meget at forlange, da det blot krævede, at han lyttede efter. ”Caleb..” Hun smagte nærmest på navnet, inden hun måtte se det godkendt. Han var godkendt. Roligt rakte hun sin hånd hen mod ham, hvor hun flygtigt lod sine fingre stryge hen over hans forslåede kind. Som et kærtegn kunne det helt synes, lige indtil hun trak hånden til sig igen, så hun kunne smage på hans blod. Nydende slikkede hun sine fingre rene. Mmh.. Hun og Carmine skulle nok nyde at have ham omkring sig. Godt smagte han, hvor hun også allerede var vis på, at han nok skulle kunne klare de fysiske opgaver, som de ville sætte ham til. Selv spåede hun i hvert fald deres kommende samarbejde som positivt! ”Kom med.. Lad mig introducere dig for dit nye hjem,” lød det fra hende, hvor hun roligt begyndte at gå ved hans side, så hun kunne sikre sig, at han kom med. Lang ville turen være, som den ville tage nogle timer. Personligt ville det dog ikke overraske hende, hvis han nåede at besvime på vejen. Afkræftet var han jo tydeligvis, ligesom han tydeligvis ikke var vant til at være et tag-selv-bord for en vampyr. Dette var dog alt sammen noget, som han ville vænne sig til. Der var desuden også dem, som helt lærte at nyde en vampyrs nærhed efter et stykke tid. Roligt bevægede hun sig frem, hvor hun var parat til at bære ham, hvis han virkelig skulle falde om.

// Out

[Deleted]

Caleb turde næsten ikke kigge på hende. Det her var så meget ved siden af det væsen som han havde kæmpet for at blive i Imandra. Det var som at blive kastet direkte tilbage til det liv, som han havde haft på Bordellet, og den tanke, kunne han bestemt ikke lide. Tænderne bed han fast sammen, hvor en direkte sitren skød igennem ham, da hun berørte hans kind. Et sted frygtede han vel et slag mere? Den korrekte tiltale, var han dog kendt med, og det havde uden tvivl sine klare fordele, hvis han selv skulle sige det.
Caleb var hans navn, så et sted havde hun vel ikke meget andet valg end at godtage og acceptere det? Han vendte blikket mod hende igen, dog uden at kigge hende i øjnene. Det turde han ikke gøre, nu hvor hun endnu en gang havde truet med at tage hans syn og hans øjne, og det ønskede han da på ingen måde! Han endte dog med at nikke. Overfor hende, kunne han ikke rigtigt gøre nogen stor modstand. Tanken var ikke desto mindre frygtelig.. han var bange for hvad der skulle ske, hvis han gjorde, og nu hvor han også var svag efter hun havde sat tænderne i ham,var han heller ikke dum nok til at prøve! Hun ville have ham med.. skulle han ende livet ved dem? Lade hende nære sig på ham, til hans hjerte ikke kunne mere? Han vidste ærlig talt ikke hvad han havde at forvente, og gud hvor var det en frustrerende tanke! Han nikkede roligt ti hendes ord. Ikke at han havde meget andet valg. "J-javel frue.." endte han dæmpet, inden han selv valgte at følge med hende.. Han måtte vise at han kunne, selvom hans ben var ved at give efter under ham. Han var jo faktisk en fysisk stærk mand!

//Out