Stille regn

[Deleted]

Mørket havde lagt sig over Manjarno som en tung mørk dyne, der ikke lod noget lys komme igennem. Dog ville man kunne se hvis de tunge skyer ellers gad fjerne sig, at en smuk halvmåne lyste på himlen, om kap med det smukke tæppe af stjerner. En let regn faldt fra himlen. Den havde været kraftigere i løbet af dagen, men hen af aftenen var den stilnet en smule af, til den stille regn den var nu. Stille bølger slog imod bredden ved stranden. Vinden var ligeså stillet af i løbet af aftnen, hvor den ellers havde pisket havet godt op i løbet af eftermiddagen. En enlig skikkelse kom gående ned af stranden. Skikkelsen var sort, og det var umådeligt svært at afgøre om det var en mand eller kvinde, eftersom der ikke så ud til at være nogle tydeligt kvindelige eller mandlige former. Skikkelsen var spinkel og lille, og ikke mindst var dens sorte tøj gennemblødt. Vejret var begyndt at blive varmere nu, selvom temperaturen kun var et par grader over frysepunktet, var det regn og ikke sne der faldt. Skikkelsens fødder var bare, og utrolig blege, og var det eneste af skikkelsens hud man kunne se, eftersom de stak ud under den slidte kutte, hver gang personen tog et skridt. Vedsiden af sig, havde skikkelsen en sort stolt hoppe, med hvid man, som den med en bleg hånd holdt i tøjlerne, hvor den roligt fulgte hendes langsomme skridt.

[nate]

Nate havde bevæget sig ud den sene aftenstund. Han sad alene på breden, men bagdelen skubbet ned i et hul der var udgravet. Hans fødder danede små rander da han havde trukket dem til sig, og hans hænder var også trykket ned i sandet. Han sad alene. Bagfra var han bare en sort skikkelse, dog tydeligt en mand. Hans tøj var varmt, dog tætsiddende. Det viste hans brede mandlige skuldre, og let muskuløse krop. Selvom han var muskuløs, så var han også slank. Han gabte lidt og endte med at ligge sig ned. Et dybt brummende suk forlod hans bryst, og læber og kom frem som en dyb lyd. Han kunne ikke rigtig høre noget, da han var opslugt af at lytte til de blide bølger der slog mod breden. Han duftede den dejlige duft af havet og smilede et stille smil for sig selv.

[Deleted]

Skikkelsens navn var Sheila, og selvom det var svært at se, var hun en ung kvinde. Hesten vedsiden af hende, var hendes egen, selvom den dog ikke havde været i hendes besiddelse særlig længe. Hun steg for sigtigt op på den, eftersom hendes fødder var begyndt at blive kolde af at gå på sandet, hvorefter hun begyndte at ride frem i et roligt trav. Hætten på kutten faldt langsomt, og afslørede hendes blege ansigt, omkranset af sort pjusket hår. Der havde altid skulle meget til før hun frøs, og alligevel var kulden begyndt at snige sig ind på hende. Hun var egentlig i besiddelse af en varm kappe, og et par støvler, men hun havde brug for denne ridetur, som afslutningen på sit gamle liv, og starten på sit nye. Hun havde stadig ikke vænnet sig helt til tanken om at hun skulle til at sove under et tag, og en varm dyne, og få mad hver dag. Derfor havde hun sneget sig ud denne aften, for at sige farvel til tilværelsen som hjemløs.