The end?

[Aya Keena]

@carlisle

Aftenen var faldet på som solens sidste stråler ramte slottet. Det var sidste aften for Aya her. Et lille smil bredte sig på hendes læber. Selvom hun virkelig ikke havde lyst til at forlade stedet så vidste hun at dette var det bedste for hende. Hun ønskede ikke at være her længere. Der var for mange dårlige minder. Let knyttede hun næverne som hun gik ned igennem slottet. Hun havde besluttet sig for lige at gå en runde inden hun ville søge ned til kroen hvor hun havde fået et værelse. Det ville være underligt at være på egen hånd. Det var noget hun aldrig havde prøvet før. Det var både skræmmende og spændende på samme tid. Hun var iført en hvid kjole som hun havde fået af en af de andre tjenestepiger og over den ene arm havde hun sin kappe. Hun ville ikke tage den på før hun skulle ud. På hendes runde gennem slottet mødte hun ikke mange mennesker. De var vel alle ved at finde sug til rette diverse steder? Hun nåede til den store våbensal og trådte ind i den. Dette var ikke et sted som hun befandt sig ofte. Den var tom. Med rolige skridt gik hun rundt og kiggede på nogle af de mange spændende ting. Noget at det som virkelig fangede hendes opmærksomhed var dukkerne lavet af træ som blev brugt af bueskytterne. Hun havde altid været fascineret af folk som kunne skyde med bue og pile. Det var så yndefulde. Hun stoppede op foran en af dukkerne og lod forsigtigt fingeren glide hen over en af pilene som sad dybt inde i dukken. Spændende. Smilet hvilede roligt på hendes læber som hun fortsat undersøgte pilen. Betagende.
Hun måtte dog blive afbrudt af en lyd bag sig. Den ene dør gik hastigt op og hun vendte sig om mod den. Hendes blik faldt på en folk ung elver med en bue i hånden og et pilekogger på ryggen. Han så vred og fustreret ud som han gik der og mumlede for sig selv. Hovedet søgte let på sned men hun sagde intet mens hun blot betragtede den yndige mand og hans bevægelser. Med et måtte han stoppe op og hurtigere end Aya kunne nå at reagere havde han løftet buen og skudt en pil afsted i hendes retning. Hun nåede kun lige at se hans overraskelse over at der faktisk var nogen før hun mærkede noget ramme hende i brystet. Pilen sad lige ind i hendes hjerte. Smerten aftog med det samme og blev erstattet af mørket som overrumplede hende. Stille faldt hun til jorden med åbne øjne. Den unge elver så forfærdet til som livet i hendes blik forsvandt og hun døde der foran ham. Han endte med at smide sin bue og vende rundt på hælene og forlade stedet med det samme. Dette var ikke noget som han ville kendes ved!

//OUT

[Deleted]

Det var ved at være aften, og en af de mere stille af slagsen, end hvad man nok lige skulle tro. Carlisle havde en følelse af uro i kroppen, som desuden også forhindrede ham i, at skulle finde roen for aftenen. Han foldede hænderne over ryggen. Selv havde han aldrig rigtigt fået ud af Aya, hvad der egentlig var som havde plaget hende, og særligt efter at han havde fundet hende så trist og ked af det udendøre, hvor hun uden tvivl ville ende med at blive syg, hvis hun var blevet.
Han søgte rundt på slottet. Det var ved at være sent, så folk var ved at søge hvert til sit. Han sukkede let. Alt for mange tanker kørte rundt i hans hoved, og særligt nu hvor han havde mødt Emerald og krigen som måtte nærme sig. Der var så mange ting som plagede ham lige for tiden! Dog var det ikke det som plagede ham. Han kunne ikke rigtigt finde ud af det.

Våbensalen blev noget af det første som han søgte til. Den vildtfarende elver som direkte løb ned af gangen, fik ham kort til at stoppe op og skæve efter ham. Det var så der at det ramte ham... duften af blod. Hans pupiller trak sig sammen, hvor han alligevel måtte mærke hvordan det måtte påvirke selv ham i en stund som denne. Han knurrede svagt.. Et sted var det duften af blod, som han kunne mærke, der påvirkede ham, og derfor skyndte han sig direkte i retningen af hvor duften var stærkest.
Det som han dog blev mødt af, var dog langt fra det som han havde regnet med. Han stoppede direkte op i døren og stirrede... Var det..? "Aya..." Var det eneste, som egentlig forlod hans læber, inden han hurtigt nåede hende og røg på knæ ved hendes side. Han tog hende hurtigt op ved et greb om hendes nakke, også selvom han allerede nu, kunne se, at der ikke var noget at gøre. Han bed tænderne kraftigt sammen og så på pilen. Var det elveren som havde gjort det? Jamen.. hvorfor?! Ikke kunne han se liv, og ej var han i stand til at høre noget som mindede om det. Ansigtet blev lagt i de tomme folder, da han rev pilen ud, og smed den fra sig. Automatisk satte sig sig, og rev hende ind til sig i et knugende greb. Hans krop begyndte at ryste.. endnu en, som han holdt af, og var blevet så glad for, igennem så frygtelig kort tid.
Var det... en tåre? Han åbnede øjnene forsigtigt igen. "Det må du ikke..." hviskede han med en dæmpet stemme, som han igen vendte blikket ned mod hendes skikkelse. Han kunne da ikke miste hende nu! Han rystede på hovedet og klemte øjnene sammen, da han rejste sig med hende i sine arme. Hun skulle have en smuk og anstændig begravelse, og ikke bare ligge her på det kolde gulv. "Du må ikke forlade mig.." hviskede han, som han igen forlod våbensalen med hendes døde krop i sine rystende arme.

//Out