Leader of the pack

[Deleted]

Måske det var et skud i blinde, men det kunne derimod vise sig, at blive en nødvendighed. Hans havde lovet Loup sin loyalitet, og særligt fordi, at det som manden ønskede at opnå, var fornuftigt alt taget i betragtning, og det var det, som han et sted var fascineret af. Denne mand havde allerede nu, vist sig at være en stærkere leder, end hvad Leore havde gjort for dem.
"Min udkårne er blind," sagde Izaiah direkte. Det ville måske forklare ham, hvorfor han ikke skulle regne med særlig meget fra hendes side, men hans støtte, havde manden da uden tvivl. Denne gang havde det hele taget en drejning, som han dog ikke havde regnet med. Han trak sig, hvis der ikke var plads til Keysha i det samfund. Selv skulle han nok sikre sig, at Keysha ikke ville komme på tværs af det arbejde og det samfund, som skulle stables på benene.
"Hvis der er plads til hende i det samfund, som du ønsker at få etableret for varulvene, så kan du fuldt ud regne med min fulde støtte og opbakning," sagde han med en kortfattet stemme. Alvoret var efterhånden tydeligt gået op for ham, og derfor tog han tingene lidt som han gjorde. Han handlede på vegne af hans kærestes bedste, og nu hvor han havde haft hende ved sin side igennem så mange år, så var det hende, som han satte som det vigtigste, og det første i hans liv. "Og nu hvor vi har fået det på plads, så ønsker jeg at tage hjem til hende, og informere hende, om hvad der skal ske for fremtiden. Jeg forventer naturligvis, at du sender bud, hvis du har brug for mig ved din side, når pladsen skal indtages," sagde han ærligt. Ikke at han regnede med, at der ville være de store problemer i at tage pladsen fra en kvinde, som ikke kunne finde ud af at styre samfundet på ordentlig vis, og særligt for varulvene, men af den grund, kunne Loup sagtens regne med, at han ville være der og støtte ham i det fra start til slut.

[Deleted]

Loup måtte løfte øjenbrynene, da Izaiah forklarede sin kvindes situation nærmere. Blind? Så gav det da mere mening for ham at Izaiah ikke ville se hende i kamp – ikke at han selv havde lyst til det. En blind varulv ville være en større ulempe end en fordel.
”Hold din kvinde fra kampen. Hun vil ikke være brugbar på det punkt.” Han bed tænderne lidt sammen. Det var ikke sådan det skulle være. Varulvene skulle være et stærkt folk. En sammenknyttet gruppe. En gruppe, hvor han ikke behøvede frygte at de en dag ville slå ham af pinden, sådan som han var i færd med at gøre mod Leore. ”Din kvinde vil være tryg i min flok, Izaiah.” sagde han endelig, og lod blikket falde alvorligt på ham. Styrke var vigtig for varulvene. Sådan var Loup blevet opdraget til at tænke. Og han havde brug for Izaiahs styrke. Og han kunne ikke tro på at Izaiah ville efterlade sin kvinde, udelukkende med de løfter han havde givet ham. Og hvad ville der ikke blive sagt om ham, hvis han lod en anden ulv blive ude i kulden, efterladt for at dø? Nej. Det var ikke sådan en leder han ville være. Leore havde været ligeglad med varulvene, og det var netop den holdning som gjorde at hun snart ville miste alt. Han ville ikke risikere det samme. Han nikkede eftertænksomt.
”Jeg sender bud, hvis der bliver behov for det. Jeg aner ikke hvor Leore er endnu, så jeg må først op fremmest opspore hende.” Det burde ikke være et problem. At opspore andre varulve gennem Dvasias og Manjarno ville være en smal sag, med varulvenes særlige duft, som han til enhver tid ville kunne genkende. Før eller senere måtte hans snude føre ham til Leore. ”Gå. Fortæl din kvinde om en bedre fremtid. For jer begge.” Han betragtede Izaiah med et smalt smil om læberne, inden han vendte sig helt mod bardisken. Det var som en tavs måde at sige at samtalen var afsluttet.

[Deleted]

Loup tog tingene langt pænere end hvad Izaiah lige havde troet. Mange ville have taget hendes liv, om de var kendt med de omstændigheder Keysha måtte være af. Det handicap var noget, som i rigtig mange tilfælde, ville være hende voldsomt imod, og det ønskede han ikke på sigt. Han ønskede at støtte hende, for hun kunne få lige så værdigt et liv.
Hans ord glædede ham uden tvivl, hvor han nikkede. Keysha skulle slet ikke være i kampene, hvis det skulle vise sig, at blive så voldsomt, og det var noget, som selv han mtåte stå fuldkommen fast på i den anden ende. Hans blik søgte hans direkte. "Jeg formoder, at vi har en forståelse," sagde han direkte. Et bedre liv, var noget som de alle sammen ønskede, og varulvene særligt. Leore var ikke god for dem, og derfor var det kun på tide, at der skete noget nyt på den front. At Loup var den som skulle give dem det, var hvad der passede ham mere end fint.
"Så lang tid du kan love mig, at hun vil være tryg, så er jeg glad. Det er alt hvad jeg forventer, Loup," tilføjede han endeligt. Det var vel heller ikke så underligt, at det var noget som optog meget af hans tid. At opspore Leore ville nok ikke blive det sværeste.. Han glædede sig dog til den dag, det ville ske, for de havde uden tvivl også brug for, at der kom nogen nye på posten, der rent faktisk kunne håndtere pladsen som leder, for det kunne hun ikke, og det var de da enige i. "Send bud og jeg vil stå der," sagde han endeligt. En fremtid.. en tryg fremtid for ham og Keysha var det, som gjorde det hele, det værd. Han nikkede mod ham. "Vi ses igen, Loup," afsluttede han, inden han tog sine ting og forlod stedet. Med en helt anden fornemmelse, end da han først var ankommet hertil.

//Out

[Deleted]

Loup havde kun sendt et kort blik efter Izaiah da han forlod kroen, men havde alligevel ladt et smalt smil forme sig over sine læber. Han kunne regne med Izaiahs støtte. Det var en meget god begyndelse, hvis hans vurdering af ham havde været korrekt. Han virkede i hvert fald som en mand, hvis støtte ville være meget brugbar, hvis det i sidste ende skulle være nødvendigt. Specielt hvis han nu kæmpede for at give sin kvinde en bedre fremtid.
En blind varulv… Loup kunne ikke sige at han nogensinde havde været ude for sådan én før. Aldrig. Måske var det fordi de flokke han tidligere havde været med i, havde ekskluderet dem, som de mente var svage og ubrugelige. Hans flok ville ikke være sådan. Det var sådan Leore var blevet. Ligegyldig. Loup havde al intention om at beholde en lederpost i mange år fremover, og for at det skulle være muligt, var han nødt til at have samtlige varulves støtte. Desuden havde han altid Eriz’ støtte at se frem til. Tanken på warlocken fik et glubsk smil til at brede sig over hans læber, inden han i en sidste mundfuld tømte sin flaske, smed en mønt til bartenderen, og selv forlod baren. Han havde stadig en lang rejse foran sig, hvis han skulle opspore flere ulve.

//out