Promises

[Noelle Jaceluck]

@isiah
************'********'******

Det var ikke nemt at finde huller i tiden, hvor der faktisk var mulighed for at bevæge sig væk fra lejren. Lige i dag var det dog lykkes Noelle. Solen var på vej ned, havde malet himlen i smukke røde og gule nuancer, der kunne gøre enhver betaget af den daglige skønhed. Byen var tavs. Det var den ofte om dagen, de fleste af væsnerne kom frem ved mørkets frembrud, men for hende var det anderledes. Hun havde givet et løfte til en mand hun aldrig ville bryde et løfte til. Det var et par dage siden hendes far havde opsøgt hende på marken og nu ville hun indfri de ord hun havde skænket ham. Hun slog døren op til den lille, lune kro der naturligvis var tom.
Den eneste andne sjæl til stede var kroejeren, som i mange år havde taget sig godt af hende på tidspunkter hvor nød havde været. Hendes mørke hår var bundet op i en stram fletning, og hun var iført et par bukser i læder, samt en top, skjult under en kappe der hjalp med at holde hende varm. ”Jeg leder efter min far. Isiah Jaceluck. Jeg bad ham komme her,” hun lagde en hånd på disken og stirrede på ejeren med intense øjne. Han nikkede og mumlede noget uforståeligt mens han studerede en slidt udseende bog. Værelse 10,” svarede han uden at se på hende.
Noelle nikkede og forlod stuen til fordel for værelset. Hun betragtede hver en dør og de slidte numre der stod på. Det var et luset udseende, men hun vidste at de fleste af værelserne var langt bedre end det. Da det rette nummer endelig viste sig stoppede hun op med lidt tøvende skridt. Hun stirrede på døren som var den en fjende og overvejede om hun reelt havde lyst eller ej. Desværre var der ikke andet valg. I den manglende beslutsomhed, hævede hun hånden og bankede på med faste bank.

[Deleted]

Værelset var ikke stort, men der var det fornødne. En seng, et klædeskab, en tændt pejs, et skrivebord, og en dør ind til et badeværelse, hvor man nu og da, kunne tage et varmt bad, når kroværten tillod det. Ikke fordi han eller nogen anden, nogensinde ville nægte en mand som Isiah Jaceluck.
Han sad i sengen med skriveredskaber, og var ved at svare på breve til sine handelskontakter i Atterlin, da der blev banket på døren. For en gangs skyld lå der ingen nøgen pige i hans seng. Den sidste var blevet smidt ud for et par timer siden. Haltende og med sit tøj i favnen. Han havde iført sig derefter i en løs skjorte, samt sorte bukser af blødt bomuld.
Banken på døren fortalte ham med det samme, hvem det var. Den var både fast og viljekraftig. Med et prust kom han på benene, inden at han krydsede værelset, for at lukke døren op. Ganske rigtigt. Udenfor stod hans elskede krigerprinsesse. Noelle. Han havde forventet at se hende noget tidligere.
”Der er gået noget tid,” kommenterede han med et hævet øjenbryn, og lænede sig sidelæns op af dørkarmen støttende mod sin underarm. Den anden hånd satte sig i siden. På den måde som han stod, fyldte han hele dørkarmen, som en stor, mørk skygge, der kastede sig over Noelle. ”Jeg var ved at opgive tanken om, at du ville komme.”
Han sukkede opgivende, og lod det ligge. Hvad nyttede det at hæve stemmen? I det mindste var hun kommet. Med hånden vinkede han hende opgivende ind, og vendte hende ryggen, for at gå ind i værelset, så hun kunne komme ind af døren.
”Jeg er da glad for, du fandt tid til din egen far,” forsatte han, og fandt en flaske med alkohol, hvis indhold han øste op i to glas, der stod på skrivebordet. Den var kun halvt fyldt. Et af glassene skubbede han over mod Noelle, mens han selv tog det andet.
De blege, brune øjne hvilede tungt på hende.

[Noelle Jaceluck]

Noelle ventede tålmodigt. Hun kunne høre noget pusle på den anden side af døren, så han måtte være der. Roligt lagde hun sin ene hånd på hoften og lod blikket glide rundt på den tomme gang, frem til døren gled op og hendes far igen krævede hendes opmærksomhed. ”Mit job er krævende. Jeg beklager det måtte tage tid,” undskyldte hun sig lidt spidst. Det var da utroligt som den mand absolut skulle brokke sig over absolut alting. Sandheden var at hun nok godt kunne være kommet noget før, men den lille del af hende der frygtede ham, hindrede hende i det.
Armen faldt igen slapt ned langs siden, da hun passerede ham for at træde ind på værelset. Det var af bedre standard end så mange af de andre kroer der var at finde til lands. ”Naturligvis finder jeg tid til dig. Desuden ligner det at du har været ganske underholdt,” konkluderede hun og kastede et blik på den rodede seng. Det var ikke nyt for hende at han var glad for kvinder, og hun havde aldrig brudt sig synderlig meget om sin mor, så for hendes vedkommende så skulle han føle sig ganske fri.
Hendes blik flgte ham gennem rummet, lidt lettet over at han fandt alkoholen frem. Lige for tiden var det tiltrængt. Med et uforandret blik, tog hun imod glasset. ”Har dit ophold været godt til nu?” spurgte hun interesseret. Når de snakkede om ham, så snakkede de ikke om hende og så kunne hun næppe komme galt afsted. Hun tog glasset til sine læber duftede til den kraftige stank der brændte i hendes næsebor. Han havde altid haft sans for den slags. ”Skål,” hun nippede til den stærke, gyldne nektar.

[Deleted]

Glasset blev løftet for at gengælde skålen, inden at Isiah tog glasset til læberne, og tømte det hele i en slurk. Det brændte behageligt ned gennem halsen. Et skævt smil prydede hans læber ved hendes kommentar om den rodet seng.
”Man keder sig aldrig, så længe der er unge piger og en varm seng,” svarede han, og blinkede til hende, mens han fyldte mere alkohol op i deres glas. Han gik hen for at sætte sig på sengekanten. Den knirkede en smule. Han lænede sig frem, så albuerne hvilede på knæerne. Øjnene fandt igen vej til hende.
”Indtil videre har det været tilfredsstillende. Det hjalp at komme væk hjemmefra det store, tomme palæ, og alle mine indbildske forretningspartnere. Her kan jeg mødte andre kontakter, sprede netværket, og jeg gjorde en god handel i går… ja… det skal nok give flere indkomster,” fortalte han selvtilfreds, inden at han igen tømte glasset med alkohol. Det havde været et par gode dage. Selvom Noelle havde haft travlt, vidste han det var et krævende arbejde hun havde. I det mindste lavede hun noget praktisk og nyttigt, i stedet for at fjolle rundt med mænd.
Han skar en lille grimasse, over den stærke alkohol, inden at han smilede over til sin datter.
”Hvordan har du det? Nogle problemer med at styre mændene?” spurgte han spøgefuldt, da han udmærket vidste, at der ikke var den mand, som Noelle ville lade sig hundse rundt med. Mange havde bukket under for hendes raseri, og han nød at høre om det.

[Noelle Jaceluck]

Efter at have betragtet sin far drikke det hele, tømte Noelle ligeså glasset og skar en mindre grimasse. Det smagte af helvede til men varmede godt, desuden kunne hun mærke at hun behøvede dets beroligende effekt. Det var dejligt at se ham, men hans tilstedeværelse satte også et ekstra pres på hendes skuldre i desperation efter at kunne imponere ham, hvilket ikke var tanker hun gjorde sig mange af på en ganske almindelig dag.
Et stik af en uventet bitterhed stak lidt til hende. Hun ønskede at være det bedste og det eneste hendes far havde, og den plads blev lidt truet af de unge kvinder han slæbte med hjem, hvilket naturligvis var indbildsk pjat i hendes øjne. Hun havde lyst til at spørge ham om han ligeså slog dem ihjel efterfølgende, men ville ikke skabe balladen, så hun lod ham i stedet fylde sit glas på ny. ”Nej det kan der være noget om,” svarede hun lidt i mangel på bedre. Mens han satte sig på sengen, lænede hun sig op af en kommode overfor med begge hænder samlet om glasset.
”Det lyder godt. Jeg kan forestille mig at handelsmændene her er langt mere erfarende, Atterlin er et småt sted i forhold til. Det imponere mig stadig hvor meget du har formået at bringe den by frem i lyset, taget i betragtning af,” komplimenterede hun.
Igen tømte hun glasset og prustede lidt som eftervirkning. Hun satte det fra sig på bordet, og fandt et lidt smørret smil frem på læben, mens hun trådte hen foran ham. ”Du lærte mig hvordan man skal håndtere en mand far. Jeg kan love dig, at det ikke længere er mig et problem at styre en hel flok af dem,” svarede hun stolt. Det var sjovt som de bukkede under for hende trods det var svært for mange udelukkende fordi hun var en kvinde.

[Deleted]

Veltilfreds nikkede Isiah, mens han kiggede ned i sit tomme glas. Ja… han havde gjort meget for Atterlin, der før havde været en fattig, lumsk by at være i. Nu var den ren, renoveret, rig og kendt. Alt sammen takket været hans handel og charme. De handelsmænd derhjemme, ville ikke engang kunne skrabe tre mønter sammen, uden at miste fire på vejen.
”Nogle gange skal man styre folk med en hård hånd, for at få det bedste ud af dem,” kommenterede han, som var det et gammelt ordsprog, som han citerede.
Ved Noelles sidste kommentar, måtte han undslippe en dyb latter. Han lagde hovedet tilbage, for at kunne holde hendes blik. Så stolt som hun var. Det mindede ham om dengang, hun var en lille pige, der lavede sin første parering, eller slog sværdet ud af en mands hånd første gang. Han rejste sig op, så de stod tæt op af hinanden. Glasset stillede han på natbordet, så han kærligt kunne køre sine hænder op og ned af hendes arme. Smilende kiggede han på hende.
”Det er jeg ikke i tvivl om, min pige,” sagde han rosende, inden at han kyssede hendes varme pande. ”Du har altid haft evnerne til at kunne styre mænd. En evne du bruger godt. Så længe du forbliver fornuftig og skarp, så skal du nok klare dig udmærket.”

[Noelle Jaceluck]

”Sandt som det er sagt,” medgav hun og nikkede. Man kunne sige meget om hendes far, men han var dygtig til sit arbejde og hun var stolt af at bærer hans navn, men kunne se det lyse ud af hendes blik ved enhver given lejlighed, men nu lignede hun også sin far, udvendigt som indvendigt.
Hans latter fik hende til at lægge hovedet lidt på sned, mens hun betragtede ham med et skævt smil. Hun elskede når han lo, som oftest var det et tegn på at han var tilfreds med hende. ”Det sensuelle gen er en pestilens somme tider, men det hjælper med at tackle dem. Desuden har de lært på den hårde måde at de skal klappe kaje, og sige; aye, aye kaptajn,” hun blinkede og rettede sig lidt op så de stod front mod front. Hun var ingen lav kvinde, men trods alt stadig mindre end ham, så hun måtte se op for at kunne se ham i øjnene.
”Det er virkelig rart at have dig her,” hun strakte sig lidt og lod sin pande hvile mod hans. Nogle ville måske mene at deres intimitet var på grænsen til at være for meget, men for hende var det ikke unormalt eller ubehageligt. Hun kunne lugte hans stærke alkoholånde, og selvom hendes nok ikke var bedre, gav det hende lidt tårer i øjnene, hvilket hun så væk fra, bare for at være omkring ham.

[Deleted]

De var så ens de to. Både personlighedsmæssigt og udseendemæssigt. Noelle havde altid været hans yngling, altid den bedste. Altid hans.
Han lukkede sine øjne, da hun lagde sin pande mod hans, mens at hans store hænder næsten fik hendes ansigt til at forsvinde, da han lagde dem mod hendes kinder. Kærligt strøg han tommelfingrene over hendes glatte hud. Hvor han dog nød de her stunder med hende. Det var få, der kunne gøre ham, så blød og medgørlig, som hende.

"Jeg er glad for at være her," sukkede han til svar, og tog et lille skridt frem, så han kunne mærke hendes varme krop blive trykket let mod hans. Hans pige. Hans fantastiske, krigeriske pige. Forbandet som sensuel dæmon, men alligevel så stærk. Han kunne mærke sit åndedræt blive tungere og langsommere, mens han langsomt hævede hendes ansigt mere op mod hans. Læbernes varme kunne han mærke mod sine egne, selvom de ikke rørte hinanden. Smagen af alkohol hang ved dem. Han lænede sig frem, for blidt at kunne kysse hende på de bløde, varme læber. Det var så lang tid siden, de sidste havde været sådan her, og han længtes. Åh hvor han længtes efter hendes varme og styrke. Den ene hånd gled fra hendes kind, om bag hendes hoved, så han kunne trykke det tættere mod sit, mens den anden arm gled omkring taljen på hende. Han ville mærke hendes kroppe presse sig mod hans. Et dybt, saligt suk blev udåndet fra hans næse, mens han masserede sine læber mere og mere intenst mod hendes. Så søde. Så varme.

[Noelle Jaceluck]

Noelle lænede lidt kældent, kinden mod hans varme hånd, mærkede hans ru fingre stryge hen over hendes glatte hud. Deres bånd havde altid været noget særligt, han var den eneste mand der kunne give hende en ordre som hun rent faktisk ville følge. Hun tog sig selv i at sukke med et lidt dybere åndedrag, ikke fordi hun som sådan blev fanget i samme begær som ham, men nærmere i afsavn.
I hendes sansning lod hun øjnene glide i og vendte hovedet en smule for at kysse hans håndflade. Efter alle de år vidste hun hvad han ønskede af hende, og hun ville aldrig afstå fra det. Derfor var det heller ingen overraskelse da hans læber lagde sig mod hendes. Hun følte ingenting. Ikke begær men ej heller afsky, og hun vidste bedre end at skubbe ham væk. I stedet lagde hun en selvsikker hånd på hans bryst og gengældte hans kys, smagte på hans varme, men lidt tørre læber. Hendes frie hånd søgte blidt op over hans arm og stærke skulder, for til sidst at finde hvile i hans nakke med et lidt mere bestemt greb. Måske hun intet følte personligt, men det indre væsen i hende så næring inden for rækkevidde, det var svært for hende ikke at gå med på.
Alligevel følte hun kort et stik af kontrol, der fik hende til at trække sig. Hun løsnede grebet en smule og så på ham med et lidt kækt glimt i øjet i forsøg på at afværge situationen lidt. ”Jeg burde komme tilbage til marken,” hviskede hun dæmpet, og lod et par af hans mørke nakkehår sno sig om hendes slanke fingre. En del af hende vidste det var forkert at være så tæt på sin egen far, den anden del af hende var bare blevet mere eller mindre ligeglad.

[Deleted]

Hendes kærtegn fik hans åndedræt til at blive dybere, så det næsten var en brummen. Han elskede hendes berøringer. Da hun trak sig en smule tilbage, mødte han stålfast hendes kække blik, mens at hun bekendtgjorde, at hun skulle tilbage til marken. Nu? Ikke tale om.
"Du går ingen steder," snerrede han, og pressede hende hårdt tilbage gennem rummet, indtil hun ramte væggen med ryggen. Hans ene hånd slog ind i væggen lige ved siden af hendes ansigt, så hun ikke kunne sno sig til siden.
"Hvorfor har du så travlt, Noelle? Har du ikke savnet mig?" spurgte han ildevarslende, og lænede sig mere ind mod hende. Fra at have været blid og kærlig, var han ved hendes afvisende ord, blevet faretruende og hård. Hvorfor ville hun pludselig væk fra ham igen? Han lille pige. Hvor vovede hun at trække sig fra ham? Ham der havde givet hende alt, og som hun skyldte alt!
Hans åndedræt slog hende i ansigtet, så varmt, som kom det fra en drages mund. Det grådige, hungrende blik slap hendes øjne, for at glide ned over hendes ansigt og krop. Han trådte helt op til hende, så hun stod fanget mellem hans robuste, stærke krop og væggen bag hende. Underarmen støttede sig til væggen over hendes hoved.
"Jeg har savnet dig, Noelle," hvislede han og hævede sin frie hånd, for at lege med en af hendes snoet lokker ved siden af hendes ansigt. Duften af hende hang i hans næsebor, som en pirrende fristelse, samt følelsen af hendes krop presset mod hans.

[Noelle Jaceluck]

Det kække glimt var borte i samme sekund hun så hans blik forandres. I stedet trak hendes pupiller sig sammen, som forberedte hun sig næsten på et slag. Hendes hjerte hoppede utallige slag over, satte en ubehagelig fornemmelse i hende der kom med angsten.
Hun bakkede med så lange skridt at hun én gang var ved at snuble over sine egne ben. Væggen reddede hende. Noelle pressede sig op af den hårde væk, med et neutralt blik. Hendes eneste reaktion på det ellers forskrækkende slag, var at blinke med øjnene og forsøge at tilbageholde sin angst mens hun i virkeligheden arbejdede på højtryk for at redde den i land igen.
De fyldige læber skiltes i et stille smil. ”Jeg har savnet dig fader, jeg beklager, men du har lært mig at arbejde så hårdt, at det konstant fylder mit sind,” forsøgte hun beklagende. Han ville ej lade hende slippe af krogen denne gang, så hun vovede sig frem og plantede et ømt og overbevisende kys på hans læber, inden hun atter trak sig lidt tilbage, fanget mellem den kolde væg og hans varme krop. Hans ånde var døsende, varmende.. hun lukkede igen sine øjne. ”Undskyld,” hviskede hun stille og hævede lidt forsigtigt sin hånd for at lade den stryge hen over hans bukkede arm ved hendes hoved. Han forblændede hende hver gang, når han bad hende om at hoppe ville hun altid spørge hvor højt, så betingelsesløs var hendes kærlighed.

[Deleted]

Kysset hun gav ham, samt den forsigtig berøring, fik ham til at falde lidt til ro igen. Som en stor bjørn, der blev lullet i søvn med musik. Han sukkede tungt, og lagde sit ansigt ved siden af hendes, hvor han kyssede hendes varme, bløde kinder.
"Arbejde er vigtigt," bekræftede han mumlende, mens hans hånd ved væggen begravede sig i hendes fyldige hår. Let trak han i det, så hendes hoved blev tvunget til siden, så hans grådige læber, kunne vandre ned over hendes hals. "Men familie er vigtigere."
Hans anden hånd lagde sig til hvile på hendes hofte, som var hun en af de kvinder, han trængte op i krostuerne, ud over at Noelle var så meget mere, og så meget mere dyrebar. Mens de unge tøser på kroerne, kunne tilfredsstille hans behov for en nat, var det som om at han aldrig blev træt af Noelle. Hun var smuk, stærk, og hans. Så brændende. Overfor hende var hans berøringer mere hungrende og insisterende.
Hans hånd mod hendes hofte, gled fast op af hendes side, indtil de lagde sig lige under hendes bryst. En lav brummen lød fra hans strube, mens han begravede ansigtet ned mod hendes hals, og pressede sin krop tættere mod hendes. Varmen bølgede i ham, og blev kun mere og mere intens.
"Husk..." mumlede han utydeligt mod hendes hals, som han kyssede begærligt. "... familie kommer altid først. Jaceluck er det vigtigste i dit liv. Pligterne for familien, kommer altid før pligterne for dit arbejde. Det ved du godt. Du er sådan en dygtig pige. Hvis mig, du har lært det."

[Noelle Jaceluck]

Lettelsen væltede ind over hende som en bølge, der rensede hende for uro.. mere eller mindre. Fornemmelsen af at det var forkert at være tæt på sin egen far, ville nok aldrig forsvinde helt. Hun sukkede svagt og gned sin kind mod hans, og mærkede de ru skægstubbe kilde hende. Der var ingen vej uden om, men det var nemmere at håndtere som voksen kvinde end som et barn.
”Du vil altid være vigtigere,” bekræftede hun. Faith og de andre kunne for hendes vedkommende brænde i helvede, han udgjorde hele hendes familie, og det havde han altid gjort. Hun blottede halsen med hans faste greb og mærkede hans læber efterlade et brændende spor ned over hendes følsomme hals. Hendes greb om ham strammede sig lidt over hans stærke skuldre. Alderen prægede ham kun i svag grad, måske det var de mange års træning der holdt ham ved lige. ”Jeg vil aldrig glemme.. at du er det vigtigste,” lovede hun dæmpet, og rettede sig lidt op. Hendes hånd søgte hans, og førte den det sidste stykke op på hendes bryst. Han havde lært hende at gå efter hvad hun ville have.. om det så var ham kunne diskuteres men somme tider kunne hun ej løbe fra at være en kvinde, med de pligter der nu engang fulgte med.
Hånden i hans nakke, gled op i hans mørke hår og lukkede sig om de halvlange lokker, for at trække hans ansigt en smule ud så hun kunne se på ham. Hun lænede sig frem og gjorde krav på hans læber med en fremtvungen dybde. Hun skulle nok vise ham at hun var en dygtig pige.

[Deleted]

Et fredfyldt suk blev kvalt mod hendes hals, da hun førte hans hånd op til sit bryst, så han endelig kunne lukke sine fingre om den fyldige barm. Hungrende masserede han det, mens hans anden hånd gled ned over hendes lår, for at gribe hårdt omkring det. Hvor havde han dog savnet at røre hende. Være tæt på hende. Ingen kunne få hans begær til at brænde så intens som hun. Han pressede sit underliv tættere mod hendes, mens hånden ved hendes lår, vandrede ned under det, så han kunne hæve det en smule, og derved stille sig tættere ind mod hende. Fingrene borede sig ned i det faste kød.
Da hun trak hans hoved væk fra hendes, mødte han kort hendes blik. Hun var så smuk. Så stærk. Tydeligt kunne han se sig selv i hende, og det gjorde ham bare endnu mere glad. Hans pige. Ingen andres. Da hun kyssede ham, kvalte han et støn mod deres læber, og pressede hende ivrigt tilbage op mod væggen. Hele hans krop forlangte at få hende. Krævede det!
Hans hånd gled under hendes trøje, for at mærke den nøgne, glatte hud. Grådigt greb han igen om hendes bryst, der nu var blottet for hans berøringer. Han kunne mærke brystvorten være hård under hans ru håndflade.
Et sted vidste han, at mange ville misbillige hvordan han var sammen med sine døtre, men det havde bevist op til flere gange, at det blot havde styrket dem. For resten var det hans ret, som deres far! Alt hvad han havde gjort for dem!

[Noelle Jaceluck]

Hans grådige massage af hendes barn, fik hende til at presse sig lidt tættere på ham i en tavs bøn efter mere. På dette tidspunkt var alle følelses spærret inde bag lås og slå, og den sensuelle dæmon havde overtaget både hendes sind og krop, således at kun begæret fyldte. Hun stønnede mod hans læber og greb desperat ud efter hans klæder, for at løsne dem. I øjeblikket var hun ligeglad med rigtigt og forkert, hun ville bare tilfredsstille ham, gøre ham stolt af hende.
Hendes hånd vandrede op over hans hals gennem hans mørke lokker og trak lidt bestemt hans hoved bagover, så hun kunne kysse det forreste af hans hals, og sårbarer strubehoved. Elektriske stød gik gennem hendes krop da hans hånd berørte hendes brystvorte, og fik hende til at sukke lidt længselsfuldt mod hans hals. Hendes ben strøg op af hans, til hendes lår hvilede mod hans hote og gav ham rig mulighed til at komme tætættere på hende.
Hans faste krop trykkede hende så meget op at væggen, at det føltes som en udfordring at ånde, hvilket kun gjorde hendes intensitet større.
HEndes kys vandrede tilbage langs hans hals, og hun slp grebet om hans hår, men begravede fingrene i det og trak ham i stedet tættere på sig, hvor hun nappede i hans ru underlæbe og trak lidt krævende i den. Han havde ikke lært hende at være blid, men derimod at være stærk, hvilket hun aldrig ville give slip på!