Jeg er ikke religiøs...Men måske vil jeg overveje det.

[Deleted]

Det hele handlede om tro, om tillid. Hun troede på at han var den han sagde at han var og hun troede på at han ville hendes Gud det bedste. Hvis dette var Azraels vilje så skulle det ske, ligemeget hvad der krævede. Hun kunne mærke hvordan hans krop reagerede på hendes nærvær og hun nød den følelse. Han var tæt på hende, hun kunne mærke hans varme krop stå i stor kontrast til hendes egen kolde krop og hun kunne lide det. Jo tættere han kom på hende jo mere måtte hun dog erkende at lysten til ham steg. Hans aura var tiltrækkende og han så ikke ligefrem grim ud. Hun slog benen om hans hofter og trykkede ham tættere på. Hun kunne skam også lege med på denne lille leg. Han ønskede hende her for at de kunne blive en og på den måde være en bedre støtte for deres gud og hun takkede pænt ja. Hun mærkede hvordan hans hænder måtte løbe over hendes krop. Han hungrede efter mere. Hun kunne mærke det på ham og følelsen var skøn, ja helt igennem fantastisk.
Sammen ville de stå stærkere end alle andre. Folk ville følge dem og deres tro eller blive ofret. Det skulle hun nok sørge for. Hun ville vise ham at hun kunne guide ham igennem denne tid som var svær for ham, den tid hvor han tvivlede på om han var den rigtige til denne opgave. Hun ville vise ham vejen igennem denne spændende religion som de delte. Hans vildfarende sjæl ville blive frelst men dog ville det ikke stilne hans vilde sind. Hun kunne mærke det på ham. Hvor meget han havde lyst til hende, hvor meget han ville have mere. Hans hænders undersøgende vandring over hendes krop fik hendes muskler til at spænde sig let ved hans berøring. Hun kunne lide det. Hans grådige kys blev gengældt og selv kunne hun mærke hvordan lysten måtte hive i hende for mere. Hun ville have mere. Meget mere. Den overfladiske vejrtrækning kunne hun tydeligt mærke og hans hjerte som måtte hamre en del hurtigere begyndte at pirre hende. Hun ønske dette som han gjorde. Hun slap hans hår og lod begge sine hænder falde til hans brystkasse og derefter videre ned mod hans liv. Hun smilede men afbrød ikke kysset. Med rolige bevægelser hev hun let fat i hans trøje og begyndte at hive den op sådan så den kunne komme over hans hoved. Han havde virkelig alt for meget tøj på i forhold til hende! Hun ville have ham, lige her, lige nu.

//BLACKOUT

[Deleted]

Han var ganske optaget af hendes medaljon. Den var køn og der var noget...dragende...over den. Som om den pulsede med en form for energi eller liv. Men så flyttede han sig og lod hende gøre som hun ønskede, uanset om det var at sidde der eller ej. Ja, Azrael var meget tilfreds...Han var i hvert fald og hvorfor skulle den opfundne gud så ikke også være det? Dette var livet. Hun ville gøre alt og han følte sig ganske godt tilpas ved det. Han smilte svagt. Hun var medtaget og en smule pivet, blot fordi han havde sat sine negle i hende. Han ville ikke give hende blod, selv om han havde overvejet det på et tidspunkt. Hun skulle nok klare sig, ingen tvivl om det. Men nu måtte han virkelig også tilbage.
”Du ligner en der trænger til at sove. Hvil dig og kom dig. Jeg vil selv tage hjem og slappe af nu...Når vi vågner kan vi begynde vores job og starte med at overbevise folk om sandheden” sagde han en smule bestemt, som var hun en soldat, der skulle have ordre.
Han vendte sig og begyndte at gå væk fra hende og alteret, ned mod porten og mod friheden fra denne bygning. Sikke et mærkværdigt møde det havde været...Og måske gav det nyt håb, en ny magt han kunne udnytte på en eller anden måde? Man kunne altid håbe.
”Vi ses, Kayleight...Tak for i nat.” hilste han og vinkede let...Før han blot var væk.

//Out

[Deleted]

Hun vidste at han kunne mærke mørket i medaljonen. Hun bed sig stille i læben, det passede hende bestemt ikke at han fandt den så interessant som han gjorde. Hun betragtede ham dog blot uden at sige noget. Hvad han havde i tankerne anede hun virkelig ikke, det var ligegyldigt. Denne aften havde været fornøjelig og hyggelig. Der var kommet fantastiske ting ud af det og hun var i hvert fald lykkelig over at hun havde fundet hendes guds sendebud. Med et let smil mødte hun hans blik som han gjorde sig helt klar til at forlade hende. Det passede hende egentlig fint nok. Hun havde brug for hvilen og det havde han vidste også. Heldigt for hende at hun havde kortere til sengen end han havde det. Hovedet søgte let på sned som han kom med hvad der lød som en ordre. Hun nikkede blot. "Til vi ses næste gang, Zean. Må Azraels vilje føre dig på vej" sagde hun som hun så ham stikke af ud i natten. Hun sukkede og rystede på hovedet efter han var smuttet. Sikke et rod de havde lavet! Hun gik fluks i gang med at rydde op og fjerne beviserne for hvad de havde lavet og hvad der var hændt. Hun strakte sig en gang som hun kunne se himlen blive lysere i det fjerne. Det var tid for hende til at krybe til køjs. hun søgte til sit værelse og smed sig i sengen hvor hun faldte i søvn med det samme.

//OUT