0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 9, 2015 11:32:56 GMT 1
Da Deacon rejste sig, tømte Macaria hurtigt sit glas, inden at hun også kom på benene. Lige mindre elegant end ham, på grund af den smertende ryg. Hun havde lagt til det hurtige,charmerende smil, der kort havde krydset hendes læber, og havde overgivet sig til at smile igen. En del af hendes smileri, var dog også at hun aldrig blev vant til at folk kaldte hende "Lady Macaria". Folk omkring hende, havde allerede lært, at hun var langt fra en Lady, og at hun så sandelig fortrak at det forblev sådan. Hun rakte en hånd ud til ham. Et tegn på, at hun havde accepteret ham, og tilgav ham for at have presset sig på. I det mindste havde hun fået noget af drikke. "Jeg er sikker på, vi vil ses igen på et bedre tidspunkt," svarede hun ham, og trykkede hans hånd fast, inden at hun gjorde et hovedkast mod døren. "Jeg følger med dig ned. Åh! Foresten... næste gang vi ses, så lad være med at kald mig "Lady". Bare kald mig Macaria. så ved jeg det er mig, du snakker til." Hun blinkede til ham med det ene øje, inden at hun trak hætten op over sit ansigt. Okay... så han var venlig og smilede meget, og hvilken person kunne stå for det? Hun var ikke lavet af sten.. endnu. De fulgtes ad ud af værtshuset, inden at de skiltes. Macaria satte kursen op mod slottet, hvor dronningen ventede på hende. Et slot uden venner. Hun rankede sig op.
//out
|
|