På gyngende grund , Jaiden .

[Deleted]

Sikken en smuk morgenstund.
Solen var allerede oppe i Catalina by og ingen kunne beskylde smukke indtagende Procias for at være vinterkold. 
Selv om det krævede en strik trøje, kunne man snildt holde varmen en årle morgen, med bare en løs sommerkjole med stopper - en kjole der faldt blødt ned, efter at have løsne sig efter brystlivet. Hun havde flade sko på, praktisk og behageligt, men de små hvide lærredssko, var nu ofte dem valget faldt på i dagligdagen.
Ziggi var mødt op på havnekajen, og stod nu og flagrede med håret i den milde brise- og med sig havde hun to store kurve.
De var fyldt til randen af lækkerier som kyllingelår, grøntsager og friskbagtbrød. Desværre havde der ikke været lavet pæretærte men hun havde lånt to tærter med æble og kanel, som hun håbede ville falde i hans smag. I DERES smag, rettede hun tavst på sig selv.
Også limonade var pakket ned, dug og nogle andre små ting.
Loraine og Kimmy havde andre pligter, de skulle styre og sætte sejl...al det havde Ziggi besluttet dor længe siden , slet ikke var blandt hendes talenter. Hun ville hellere siddet et sted , hvor hun ikke risikerede at slå sig på brummen, eller hvad det hele nu hed. Maden var så blevet Ziggis domaine.

Det havde været en svær beslutning at tage med, eller rettere IKKE at tage til mødet med Zean. Ziggi var ikke sikker på hun kunne nå den aftalte afrejsetid med ham, hvis hun indlæg sig på sejlturen, for selv om de startede allerede kl ni , kunne det godt bæive et stykke op af dagen , før de igen var på fastlandet.
Afrejse tiden til Dvasias havde iøvrigt været ændret et par gange og til sidst var hun kommet helt i tvivl. Hun havde aftenen forinden derfor søgt højt og lavt efter Zean, men uden at finde ham. Desværre kunne hun ikke forstyrre de øvrige gæster med emsige spørgsmål, og kongen og dronningen ville næppe sætte pris på deres lille kreative køkkenpige, rendte rundt og søgte efter deres private gæster.
Så derfor var det endt med , at hun stod her...med side håret snoet og samlet i nakken, resten hang løst og vuggede i den milde morgen brise, med rosa kinder og en stor glad bobel i maven vinkede hun til sine veninder ,der stod lidt længere nede af broen, der skulle føre dem ud til, båden og sejle dem den smukke rute ned af livets flod, der løb og slængede sig gennem hele Procias. 

" halløøøøj...er drengene kommet?" Råbte Ziggi og spejdede omkring, men kunne hverken se eller høre dem. Så skulle de være neden under ...i bådens ...ja...lille hus kunne vi kalde det?
For udover en dejlig dag med sine veninder, skulle hun gense Jaiden...og hans venner.
Jaiden Cornwall...der herskede ikke tvivl om at han var en af attraktionerne ved sejlturen. Hun havde glædet sig til at se ham igen.
Desværre havde Loraine det nøjagtig på samme måde, og Ziggi havde til sidst måtte bede hende om at geare en smule ned, da de havde forstået budskabet.
Men som solens blide morgenfriske stråler, blødt strøg over Ziggis baileyfarvet kinder, kunne hun kun føle sig positiv og glad for livet.
" Ziggi! Velkommen....vi ligger snart fra " vinkede Kimmy glad tilbage, imens Loraine rettede lidt på sin nye røde bluse.

[Deleted]

Solen var stået op over Procias, og med den var dagen skudt i gang. Varme stråler badede byen i lys, og gjorde op for de kølige vindstrøg der kom af og til. Det var en smuk morgen, hvilket fuglene også gjorde sit bedste for at understrege ved at synge og pippe højlydt.

Jaiden havde fundet sig selv på havnen, hvor den friske salte havluft slog ham i møde og blæste det mørke hår væk fra ansigtet. Milde skvulp fra vandet der bølgede ind imod molen kunne høres i luften, og han priste sig lykkelig for at de ikke var større.
Havet havde aldrig været hans legeplads, og modsat Michael, som gik ved siden af, så han langtfra så selvsikker ud, som han gerne ville. Den anden dreng derimod beamede af forventning imens de spadserede af sted.
Jason var gået i forvejen, og var nok allerede nået hen til båden. Det havde egentlig været en lettelse, at den lyshårede fyr havde valgt ikke at følges med dem, for skulle Jaiden høre på bare ét ord mere om hvor fantastisk Ziggi var, så ville han slå en eller anden – gerne Jason, hvis han kunne nå ham. Det var ikke fordi han ikke var enig, i de fleste af tingene i hvert fald, men af en eller anden grund gjorde det det bare mere irriterende.

Foran dem tonede en større båd sig frem, og for 2 drenge, der havde levet det meste af deres liv i et beskedent børnehjem, virkede den stor og luksuriøs, omen det ikke var den største båd i havnen. Michaels øjne lyste af julelys, som han satte af sted i løb det sidste stykke. At beundre den båd, det skulle han da!
Jason havde næsten kastet sig over hende, så snart Ziggi var nået frem til båden. Ville takke for sidst, sige hvor underskøn hun så ud igen i dag, og ikke mindst rose den flotte madkurv, ja, han var i sit absolutte es. Synes af dem satte tankerne tilbage til festen et par aftener forinden, dansegulvet, og deres kys. Om det var fordi Jaiden ikke var det mest morgenfriske menneske, vidste han ikke, men det gav en bitter smag.
”Godmorgen alle sammen” Fik han alligevel klemt ud, med det bedste smil han kunne præstere. Lidt diskret ville han spejde ned i Ziggis madkurv, uden helt at finde sit mål. ”Tog du ikke æbler med?” ville han drille lidt, inden blikket blev lagt imod båden. Here goes nothing.

Cirka en time senere ville de være af sted uden imellem bølgerne. Jaiden fandt sig selv en del blegere end normalt og med blikket solidt rettet imod horisonten. Han havde fundet en plads ved rælingen, som han næsten knuede sig ind til. Det var ikke fordi han havde nogen skræk for havet. Det var bare sådan at han ikke var vand til den gyngende fornemmelse der opstod, når en bølge slog ind imod båden, og hans mave var ikke ligefrem lykkelig. Heldigvis virkede det dog til at han kunne få lov at beholde sin morgenmad, modsat Jason, som havde været nede i kahyttens toilet de sidste 20 minutter på grund af søsyge.

Michael var ikke lige til at se nogen steder, men han regnede med at var sammen med Kimmy og styrede båden på den anden side.

[Deleted]

Ziggi havde ikke flagret i lang tid , før Jason havde lagt beslag på hende, og talte om båden , som var det hans egen.
Hun nænnede ikke at sige at hun havde sejlet med den flere gange tidligere , for hun mistænkte at båden bare var et redskab for ham, en måde at vise hende hvor god en søfare han var.Hans entsuiasme var smittende og efterlod Ziggi med et smil på læberne. Hun var nok skøjtet lidt let over hans mere personlige komplimenter, men havde da returneret til ham, at det bestemt havde været en meget hyggelig aften.
" Godmorgen Jaiden...godt at se dig ...jo, men æblerne skal man gøre sig fortjent til" lo hun og bukkede sig frem for at dykke ned i den tungeste af kurvene, som hun havde sat fra sig. Her fiskede hun et æble op, og kastede det til Jaiden.
" Velbekommen , du er nu officielt i gæld til mig " smilede hun til den mørkhåret fyr, og lod sig så genne ombord af Jason, der kaldte hendes navn ud, oppe fra stævnen.Han havde sågar fået sat kaptajn kasketten på.
Kimmy havde ladet Jason suse afsted med kasketten, selv om det gav sig selv at hun var den med mest erfaring omkring og på en sejlskib, og derfor også nærmeste kandidat til skipper titlen. Hun blev dog kyndigt hjulpet af Michael, og da hun fortrak at hyggesnakke med ham, fremfor at lytte til Jason hyggesnakke om Ziggi, så passede det hende fint at han løb igen, med kasketten.

De fik lagt fra land, og vejbrugere synes at være på deres side.
Der var en god vind og medium bølger, og solen var deres himmel.
Loraine måtte desværre ty i den døre, da solen havde lagt visit kort i form af eksem, små kløende knopper, der blev værre og værre, for hvert kvarter hun tilbragte ude.
Alligevel havde hun insisteret på at komme med, og det var nok en hvis herre der var årsag til dette.
Så ofte kunne den lille red head findes kiggende ud fra kabyssen, og spejde efter Jaiden. Hun ville hele tiden havde en undskyldning som...' Jaiden, prøv lige at se det her kompas' eller 'Jaiden, vil du lige prøve at smage om kaffen er for besk ?' Enda havde Ziggy opfanget ' Jaideeeeen, kan du ikke lige hjælpe mig med at binde den her' og dén her havde været et lille snørre bånd, på Den røde bluses ærmer, som Loraine bar.

Det passede Ziggi udmærket at Jason havde trukket sig. Lidt skuffende at han ikke var mere søstærk, for hans iver havde alligevel fået Ziggis forventninger op, og hun havde glædet sig. Men PUF...så var Jason blevet total mos farvet , og lå nu klamrede til en spand, under dæk.

Ziggi have sat noget udskåren frugt til Kimmy og Michael, og nærmede sig nu Jaiden, med et andet fad. Nok lidt overdådigt, men .....
Hun havde bare brugt hvad hun lige kunne få fat på, det var da ikke for at imponerer...som sådan.
Hun havde bare fået fat i en del, ik.
Fadet satte hun fra sig og satte ned i havfrue stilling, ved Jaidens siden.
Øjnene gled over ham. Han så mere belg ud nu, og var måske også mere stille.
Oh ho ho...her kunne man lige lire en joke af, men det var slet ikke hvad fristede Ziggis tanker.
Istedet lød hun let bekymret for om han var ok, da hun strøg en hånd ned af Jaidens skulder, hastigt.

" Hey....er du okay ? ...jeg..jeg tog lidt frugt med , hvis du har lyst?" Hun skimtede fadet ud af øjenkrogen, og følte sig lidt dum.



Det så jo overdrevet ud, som prøvede hun hårdt at gøre lidt indtryk. Damn...hun skulle ikke have gået så vildt op i det.
Selv tog hun lidt jordbær, og sugede ind da hun bed det igennem. De var super søde og helt friske.
" mmmm ikke så glad for åbenthav ? " spurgte Ziggy og trak striktrøjen lidt om sine skuldre. Selv om temperaturen var lun, så var det altid køligere til søs.
" Jeg kan hente noget brød.....saft...hvis du vil !" Prøvede hun at hjælpe.
Hun ønskede ikke han skulle sidde side by side med Jason, men så slemt stod det vist heller ikke til.
" Du er ikke vant til at sejle, er du ?....Prøv at slappe af Jaiden, overgive dig til bølgerne, det gælder om ikke at modarbejde båden, men blive et med den. Prøv lige det her..." Ziggi ville gumpe sig lidt til siden, så Jaiden kunne læne sig op af hende. Hvis han gjorde som hun indikerede, ville hun lægge en hånd på hans mave, og bede ham trække vejret dybt....og ligesom skubbe til hendes hånd, med det luft han trak ned. Det havde en stor beroligende og afslappende effekt.
Som var han et lille barn, ville hun bagefter stryge det mørke hår tilbage fra hans pande, bare et par gange. Med ryggen til hende, kunne Jaiden ikke se hvor meget Ziggi nysgerrigt så ned på sine fingre, da hun lod dem dykke ned i det kraftige bløde hår, og lod det glide kildende gennem dem.
Men ideeen var altså at stjæle hans opmærksomhed fra bølgernes dans og rusken i både....få ham til lige at tænke på noget andet...og bare følge båden gyngen, uden at tænke videre over det.
Jaiden skulle bare...lære det, var Ziggis fornemmelse.
Sådan havde hendes far lært hende det, derfor prøvede hun nu på ham, selv om det virkede ret meget anderledes at sidde sådan med Jaiden, end med sin far.
Men nu var rollerne jo også byttet om!

[Deleted]

Jaiden havde netop nået at gribe æblet, inden det havde ramt ham lige i ansigtet. Af åbenlyse årsager, ja for dem der kendte ham lidt bedre i hvert fald, havde han gode reflekser. Veltilfredst gennemtrængte han den skinnede røde overflade med tænderne, for at tage en stor bid. Det var saftigt og en smule syrligt, som han bedst kunne lide dem.

Lidt senere ude på vandet, føltes det som om han havde rendt frem og tilbage imellem kahytten og dækket ca 50 gange. Det var egentlig fint nok, for Loraines konstante behov for opmærksomhed, gav ham noget andet at tænke på, end den gyngende grund under dem, som ikke helt synes at kunne blive enige med hans fornemmelse i kroppen.
Vinden var frisk imod huden, og mindede ham næsten om at være ovenover skyerne. Salten i luften kunne efterhånden mærkes i håret og smages hver gang han fugtede sine læber. Dette var en side af verden han ikke var van til at udforske, og som han lænede sig lidt frem imod rælingen, kunne han ikke stoppe sig selv i at undre sig over, om hans biologiske forældre mon havde været folk af søen, eller måske havde de ikke haft råd til det.

Hans hoved var optaget af tanker, og blikket nok lidt sløret, da Ziggi pludselig var ved siden af ham. De grønblå øjne blinkede et par gange, ved hendes berøring, og han trak på skulderen. ”Jaja, jeg er okay” Han skimtede fadet og måtte se sig imponeret. Hun havde gjort sig umage. Det var tydeligt. ”Wow, det ser godt ud” Prøvede han at smile, men appetitten svigtede lidt.

Et lille grin slap ud, da hun state’ede det åbenlyse. ”Nej, havet er ikke mit foretrukne domæne” Svarede han og kunne godt se det ironiske i et postbud der ikke kunne sejle. Det var trods alt den hurtigste måde at komme rundt, hvis man ikke havde hans fordele. Nu vidste han ikke så meget om at fragte varer på andre måder end hans egen, men han kunne da forestille sig at både ikke var sjældne der.
Han gentog underbevidst hendes bevægelse, og trak sin lysebrune kappe tættere op sig. Enden flagrede lidt ud bag ham, hvor vinden legede lidt med den. Det var egentlig ikke fordi han frøs. Solen skinnede, og selvom vinden var små kølig, så gjorde de varme stråler op for det.

Hendes tilbud om at hente mad var pænt, men han løftede kort en hånd og rystede på hovedet. ”Ellers tak, jeg er virkelig okay.” lidt søsyge havde vidst aldrig slået nogen ihjel, specielt ikke, når det ikke var værre. Det var vidst en underdrivelse at han ikke var van til at sejle. Det var meget begrænset hvor mange gange han havde været på en båd. Hendes stemme nåede lige netop over vindens susen, og den virkede varm og indbydende på en måde han ikke helt var van til.
Hun havde en pointe. Normalt var han van til at have kontrollen, og kunne bevæge sig og dreje, som hans krop indikerede, også oppe over skyerne, hvor Corinth næsten vidste hvad han ville, før han selv gjorde det. Båden var noget andet. Bølgerne havde sit eget liv, og lige meget hvor meget hans krop prøvede at kontrollere det og stritte imod, så var der ingen måde at stoppe deres rytme. Man måtte indrette sig, hvis det skulle være behageligt.

Jaiden var ikke sikker på at han helt vidste hvor hun ville hen, og et mørkt øjenbryn blev da også løftet lidt undrende. Ikke desto mindre ville han prøve at følge hendes råd og slappe af, for at læne sig lidt imod hendes spinkle skikkelse. Han fulgte hendes råd, og ville trække vejret dybt et par gange, og hævede hendes hånd, der lå hen over hans hvide skjorte. Det virkede døsende og afslappende. Et øjeblik kunne han helt glemme den fysiske kontakt med Ziggi, som virkede meget intim i forhold til at han ikke havde kendt hende i mere end en uge.
Hendes fingre føltes lidt som vinden, der tog fat i hans hår, men meget mere tilstedeværende. Han lukkede sine øjne og ville slappe lidt mere af, lade bølgerne tage over og lede hans krops bevægelser. Det var først efter et par sekunder, at han igen slog øjnene op, og blev opmærksom på situationen. Han lænede sig lidt væk fra hende igen. Kvalmen var aftagende. Utroligt at det faktisk havde hjulpet. Det var ikke fordi han nu var 100 % tryg ved skibet og bølgerne, men han følte sig ikke så stiv og generet nu.

Blikket blev vendt imod hende. ”Tak det.. hjalp en smule. Skal vi se på det frugtfad eller hvad?” Et smil ville præge hans læber, som han satte sig ned ved siden af fadet, og langsom ville gå i kast med at gumle skiverne af æble i sig.
Loraines stemme skar igennem luften henne fra kahytten om et eller andet der skulle ordnes, og Jaiden ville stædigt prøve at lade som om han ikke havde hørt det. Det var ikke fordi han havde noget imod Loraine, lige nu havde han det bare afslappet og … rart. I stedet ville han fortsætte med at gumle æble i sig, og når alt var væk, ville han begynde på nogle brombær. Et par korte blik på Ziggi ville af tog til blive stjålet.
”Det er lækkert. Tak”

[Deleted]

Jaidens svar kastede et skær af undring over Ziggi.
Han var ikke vant til sejlads? Men hvordan Søren kunne han så bringe post så hurtigt frem? Havde hun ikke selv stødt på ham og set med egne øjne at det var sandt, så ville hun Call his bluff right there and then.
Men ....hun var jo ikke helt tabt bag en vogn, og når selveste kong Ganriel og hans viv valgte at gøre brug af Jaiden Cornwall- så måtte han nødvendigvis tilhøre eliten.
Ziggi kunne bare ikke lige se for sig , hvordan han så klarede det....der manglede vist nogle væsentlige brikker i det billed.

" Too bad....havet er et dejligt beroligende sted " lod hun blikket glide fra ham, og ud over det egenrådige hav, der altid havde en berusende virkning på hende.
Hun elskede det. Følelsen af frihed...af at rejse....af at opleve og at hæve sig over dagligdagens faste rammer.
Ja...det var nok det med at hæve sig over rammerne og føle sig fri, der havde sådan en tillokkende effekt på Ziggi.

Tilbuddet om mad blev forbipasserende, og Ziggi iværksatte istedet sin behandling af skibs misfornøjelse.
Hendes fornemmelse var at Jaiden ikke gav helt slip! men holdte en smule igen til at begynde med. Det var nok et tillids issue, kom hun frem til. De havde ikke kendt hinanden så længe, smilede hun ud i luften og som hun lod fingrene glide igennem hans mørke hår, voksede smilet sig større. Yes! Lige der i nogle sekunder, syntes det at virke ! Jaiden hengav sig mentalt og hans krop fulgte med.
Det var ovre lige så hurtigt næsten, som hun havde trukket ham ind i det, og trak sig tilbage , så snart hun fornemmede koncentrationen blev brudt af ham.

" Jo ..det skal da ikke gå helt til spilde. Det er kongelige tyvekoster !" Små grinede hun og de satte sig begge ned på dækket, med fadet foran lige til at gå til.
" min far lærte mig at være sø stærk , med den metode. Men fordi den virker på en lille pige og hendes far, er det jo ikke sikkert den virker mellem en grown up dude og...mig " smilede Ziggi og så sig tilbage over skulderen, efter lyden af Loraines stemme.

" tænk, jeg vidste ikke du havde tavet fanklubben med i dag ...den kræver vist autografer?" Drillede hun med munter tone.Dén måtte Jaiden selv pleje.
Hun havde ikke tænkt sig at reagerer og det var nok også tydeligt for de fem på båden, at det specifikt var Jaidens hjælp , som Loraine udbedte sig.
Ziggi fandt det faktisk både morsomt ....og også en anelse belastende.
Jason var i det mindste mand nok til selv at klare sin syge, uden at ligge og pive efter hans venner...eller Ziggi!

Ziggi nappede lidt af det forskellige frugt, og havde flyttet lidt på sig, så hun nu sad i skrædderstilling, men fronten mod Jaidens skulder.
Hans hår blev puffet til at vinden, og gav ham et meget afslappet udseende, iforhold til den mere stylet frisure til ballet.
Svært at sige hvad hun fortrak, da begge dele virkede som 'ham' og var lige klædelige, begyndte hun at formulerer i tankerne- altså til hun hurtigt fik bremset sig selv! Det var da slet ikke noget at sidde at spekulerer over. Helt ærligt !
Hun havde da never ever skænket Dennis hår...eller frisure een eneste tanke, så !
Et mere sikkert og normalt emne ville være hans leve vej, og da Ziggi allerede havde fået nysgerrigheden pirret, blev det dén lyst hun forsøgte at få udløst...

" Mr. Cornwall....du siger du ikke sejler, men du er post leverandør?" Lød det åbne spørgsmål, da hun med hovedet lidt på sned , synes at betragte hans ansigts features lidt mere detaljeret. Smilet spillede i Ziggis mundvige.
Hun regnede med at hun pillede ved noget mere privat, siden han var lidt undvigende omkring emnet, og det kunne hun bare godt lide.
Lide at udfordre ham en smule. Jaiden virkede til at have rimelig godt styr på det meste...måske undtaget havet...og Ziggi kunne godt lidt at kradse lidt i folks facader.
Jaaaaa hun vidste ikke så meget om ham , og der kunne sagtens være flere 'have' han ville befinde sig gyngende på? Men det måtte hun jo så forsøge at få ud af ham...lidt efter lidt ville hun skrælle ham som man gjorde et løg.
Og den formelle tiltale havde naturligvis intet alvor over sig, bare en lille reminder at hun havde fået hans efternavn først

Fra et sted bag ved dem, dukkede en lille rødtop frem i kabyssen åbning..
" Jaiden ? Har du set min taske ? Er der et æble mere på det frugtfad ?" Lød det appelerende fra de krævende læber.

[Deleted]

Hvis dette var at hæve sig over hverdagens rammer, så var han ikke sikker på, at han var god til netop det. Men hans hverdage havde bare heller ikke det samme mønster som gik igen. Der var ikke et bestemt tidspunkt han stod op, ikke et bestemt tidspunkt han tog på job, og han ville aldrig kunne love hvor lang tid der gik inden han havde benene på Dvasias grund igen.
At bryde hverdagens små grænser var ikke det store problem, når han aldrig nåede at få lavet nogle, men at bryde sine egne grænser derimod. Og det var bestemt at overskride nogle grænser, at finde sig selv på gyngende grund uden at kunne tage styringen.

”Ah ha.. Kongelige tyvekoster. Min livret” Smilede han igen, som de satte sig ned og gik til det lækre frugtfad hun havde anrettet.
Han rettede sit blik fra fadet og op på hende igen. Billedet af en munter lille lyshåret pige, som lærte hvordan man skulle håndtere bølgerne og havet, poppede frem i hans hoved. Det lød som et dejligt minde.
”Det virker fint. Jeg tror bare ikke jeg er ret god til at slippe kontrollen.” Trak han på skulderen som forklaring. Med det sagt, så havde det faktisk hjulpet nok til, at han havde lyst til at spise, og lidt for lidt forsvandt de lækre skiver æbler på fadet.

De grønblå øjne fandt deres vej til kahytten, hvor Loraine netop var forvundet igen. Ziggis ord havde rettet hans opmærksomhed derhen med et lidt forpint udtryk. ”Jeg tror hun har fået ind i sit hoved at vi er et par, og det indebære åbenbart at jeg skal rende frem og tilbage til kahytten” Himlede han med øjnene med sikkerheden om at Loraine ikke ville kunne se det.

Ziggi derimod synes at have fået ind i hovedet at der skulle kradses lidt i overfladen. Jaiden vidste at hun ville nå dertil på et tidspunkt, pigen var jo langt fra dum, og det var da lidt underligt at han blev søsyg når han efter sigende burde sejle hver gang han skulle levere til andre lande.
”Der er langt hurtigere måder at rejse på end med båd eller på hesteryg. Måske viser jeg dig det en dag. Hvis du er heldig altså” Det sidste blev sagt på en lettere drillende maner. Det virkede så sikkert og nemt at tilbyde, når han vidste hun alligevel ville være væk og ude at rejse om nogle dage, og han aldrig ville blive hængt op på det løfte. Om 2 måneder ville hun have glemt alt om Jaiden Cornwall, og bedst som han troede at det var en lettelse, så var der en irriterende lille følelse i hans mave der sagde noget andet.

Han havde netop proppet det sidste stykke æble ind i munden, da Loraines skingre stemme brød frem fra kabyssen. Et langt og uoverskueligt suk undslap hans læber, så snart der var tygget af munden, inden han råbte tilbage til hende uden at rejse sig. ”Jeg tror stadig den står nede i kahytten hvor du efterlod den, og nej jeg har lige spist det sidste!”
Ca på samme tid dukkede Michael frem på dækket. Han så vindblæst, men helt utrolig glad ud. ”Hey. Vi nærmer os en ø Kimmy plejer at besøge med hendes forældre, og vi ville lægge til bade og der. Måske også få noget frokost. Hvad siger i til det?” Ivrigt pegede han fremad hvor en halvstor ø kunne ses stikke op over vandoverfladen.

[Deleted]

" Arh...se dét må være en mandeting! I er virkelig dårlige til at slippe kontrol....også" drillede hun og insinuerede at der var mange andre ting mænd som udgangspunkt ville være dårlige til. Det var dog meget dejligt at se han gad spise, så var søsygen ikke alt for slemt. Hun ville alligevel ærge sig , skulle Jaiden klemme sig ned ved siden af Loraine og Jason.
At han deltog på turen , havde da været medvirkende til hun risikerede at udsætte rejsen...nu hvor hun gamblede med , om hun kunne nå det.
En kort tanke blev sendt til Zean. Hun havde faktisk glæder sig meget til at komme under hans vinger og få set noget andet end asparges og selleriknolde til en forveksling.
Hun håbede læbet ikke var kørt, men hende al for sent over målstregen.

Ziggi blev i den muntre ende af samtalen, og denne gang blev en lille belærende pegefinger viftet foran Jaidens næse.
" Arhh...men se, DÉT er jo almen viden , Jaiden.
Når man fletter fingre på første date , så har man underskrevet den usynlige pagt.
Du...du kender vel den usynlige pagt? Den hersker i alle pige universer.
Det er noget med hvis man kysser på første date, så er man praktisk talt forlovet.
Holder man hånd , så har man sagt ja til at være et par...og bære sin kvinde på hænder gennem livet..og gennem bølgegang og søsyge" gav Ziggi den lidt gas.
" Jaiden Cornwall....du er så godt som fanget, og så enda af den varmblodige Loraine, smilede hun bar til ham.

Der var ikke til at komme uden om.
Hun var nu officielt nysgerrig på hans job. Og hvordan han transporterede sig rundt.
Hun sugede underlæben lidt ind imen tankerne rullede derud af.
Hvis manden hverken red eller sejlede, så var der vel kun EN anden måde- skulle man være en lille smule realistisk . Alt andet ville være for langt ude.
Ziggi lyste op..." Du vil vise mig det ? Uuhhhh sikke et tilbud, men jeg er ikke dum, tror du ikke jeg HAR luret det ?" Lød det rapt og lidt udfordrende.
Det var jo indlysende ! Hvorfor havde hun dog ikke tænkt på det før !
" ... Men hvor har du lært at flyve en luftballon ?" Spurgte hun .
Ziggi var slet ikke sikker på hun turde flyve i sådan en, men det skulle hun da ikke indrømme.
Man kunne jo altid blive syg eller noget, hvis det overhovedet var et realt til ud, og ikke bare Jaiden der drillede.


Loraine var ikke specielt glad ved hverken af få taske, æble ELLER Jaiden, og da hun hørte noget med en luftballon, blev hun helt grøn i ansigtet og måtte skynde sig tilbage til toilettet.
Da Michael kom, fik Ziggi slet ikke et ord indført.
Nede fra kabyssen , lød to stemmer i kor " JA FOR SATAN...FÅ OS PÅ LAND "
Og .." ÅH GUD JA...FASTLANDET " Jason og Loraine sendte hinanden helt enige blikke.
De havde begge brug for fast landt under fødderne, skulle de ind i kampen igen.


" Faktisk er det en glimrende ide at spise på land" stemte hun i, og kastede et blik på Jaiden.
Det ville også glæde ham, var hun ret sikker på.
" Skal i have hjælp deromme, til at ligge til ?" Spurgte Ziggi og havde rejste sig op, for at til yde sin hjælp.
Michael og Kimmy havde en fest med at klare alle de praktiske opgaver, så der var ikke brug for noget...ikke lige nu.
Så Anker blev lagt, og en robåd gjort klar til at sænke i vandet.

Inden længe ville de have en skøn og eventyragtig ø, lige foran deres fødder.
Ziggi så sig nysgerrigt omkring.

[Deleted]

”Ja… Fordi det er kvinder jo mestre til.” ironien ville nok dryppe fra hans ord, da han svarede hende. Flere frugtstykker blev kørt ind, også efter æblerne var væk, men mest fordi det var frisk og lækkert, ikke så meget fordi han var sulten. Desuden havde han hørt at søsyge var værre på en tom mave, og han havde ingen lyst til at skulle klemme sig ned ved siden af Jason nede i kabyssen. Det kunne deres venskab godt klare sig uden. Og hans image for den sags skyld.

Hans øjne fulgte hendes finger, da hun ville til at belære ham om den hemmelige pige pagt. Var det virkelig sådan i pigers hoved? Han vred sig lidt, og sendte et nervøst blik hen imod kabyssen, men uden at se nogen rødtop i vinduet.
Blikket blev vendt tilbage på Ziggi, og denne gang med et mere selvsikkert smil. Var det bare ham, eller havde hun lidt gravet sin egen grav der? ”Jamen det lyder da som en fornuftig pagt.” Lagde han mere afslappet ud og lagde hovedet lidt tilbage. ”Jeg kan ikke vente med at fortælle det med kys på første date til Jason. Han bliver ellevild over det kommende giftermål.” Et lidt lumsk skær kunne spejdes i hans øjne. Ikke at han havde tænkt sig at fortælle DET til Jason, for så ville han da først blive ulidelig, men det vidste Ziggi jo ikke. Han kunne godt lide at have noget på hende.

Jaiden løftede et øjenbryn lidt vantro, da hun til det næste emne næsten lyste op. Havde hun luret det? ”Øhhh” begyndte han, og var ikke helt sikker på hvor det lige var han havde givet det væk. Det kunne da umuligt bare poppe ind i en piges hoved, at han da havde en drageven oppe i bjergene, som gav et lift en gang imellem eller hele tiden.
Først da hun kom med sit bud ville han ånde næsten lettet op og grine lidt. ”Ja noget i den stil, og det kommer vel naturligt tror jeg.” Hun var da sjov. En luftballon, sådan en havde han aldrig siddet i. Han lo lidt mere. Det virkede lidt absurd, men den måde hendes blå øjne lyste op ved tanken, var for kønt til at slukke med bare at sige hun tog fejl.

En lille times tid senere var ankeret lagt i vandet, og Jaiden havde netop fået Loraine over i robåden med nød og næppe, for det havde da godt nok været tæt på at hun havde fået sig en svømmetur allerede. Jason havde været den første til at løbe over og hoppe i robåden. Han var helt grøn i hovedet, og det blev ikke bedre af, at han fandt ud af, at den lille båd vuggede mere end den store, men forventningens glæde over snart at have benene på land igen, var større end søsygen og han så fortrøstningsfuld ud.
Kimmy synes som en fisk i vand og let og elegant var hun ovre i båden uden at have brug for hjælp. Ziggi ville få tilbudt en hånd havde hun brug for hjælp, og ellers så ville Michael være den sidste på den meget fyldte båd, som skubbede dem fra, og snart ville den krusende lyd af båden, der skrabede imod sandbunden på stranden kunne høres, og Jason åndede lettet op. ”LAND!” udbrød han og smed sig ned på stranden med en tilfreds mine. Det vuggede stadig lidt under ham, og han skulle bruge noget tid til at sunde sig.

Jaiden ville også hoppe af båden, og smile da hans fødder ramte den solide grund under ham. Ingen gyngen eller bølger. Bare det faste sand under hans fødder. Endnu en gang kunne han selv tage kontrollen, og meget tilfreds blev en hånd kørt igennem det mørke hår.
”Nå, hvem er med på en svømmetur?” Ville han kigge rundt, og pege på sandstranden foran dem. Få klipper rund omkring tog det meste af strømmen, og egentlig så det meget ideelt ud.

[Deleted]

"Mestre og mestre...jo, du har ret ! Vi er da mestre til det !" Grinede hun , og lod hans ironi dryppe af. Ziggi vidste egenlig ikke hvordan hun havde det med kontrol eller mangel derpå. Det var nok ret afhænig af situationen.
Begge hendes forældre var meget styrende , når det kom til hendes fremtid og her vidste hun behovet for selv at gribe ind og styre slagets gang, var helt kolossalt stort.
Om hun havde et behov for at styre sin kæreste og hvad han lavede? Det fandt hun ærligtalt ingen interesse i. Altså...hvis hun HAVDE en kæreste.
Det tætteste var Dennis, og man kunne ikke ligefrem sige at Ziggi sad lårede af den rødhåret fyr. Han havde al den frihed en mand kunne drømme om, eneste problem med det var at Dennis ikke drømte om frihed. Han ville splejses sammen.
Så pigepagten var pure opspind, hvilke ikke var Jaidens fordel.
Ziggi smilede overbærende og irettesatte ham.
" Jeg troede jeg havde forklaret dig at de ikke var et kys ? Ikke et privat kys...mere et...arbejds kys ? Vi drillede nogle piger, så det kan du glemme ALT om. Desuden er Jason meget sød, og ikke spor besidderisk. Men nu han jo heller ikke rødhåret " skar hun et funnyface, og overvejede om det simpelthen lå i hårfarven.
Loraine og Dennis var i hvertfald lidt sjove på det område, selv om det var første gang hun havde oplevet Loraine så ....irriterende .

" Naturligt at hænge og dingle oppe i luften, vil jeg måske ikke kalde det" lod hun Jaiden få et stykke af hendes tanker. " men selv om det virker lidt " hun havde nær sagt skræmmende , men nåede liiiige at ændre det.." lidt overvældende at hænge så højt, så er der noget lidt dragende over det" drømte hun sig kort væk.
Det løfte ville han havde glemt om to timer, når han var på jagt efter Loraines kam eller et kyllingelår mere til hende.

Ziggi kom sidst i båden, efter at Michael havde modtaget de to fyldte kurve.
Dem skulle de have med sig.
Selv om båden syntes noget trang, gik det fint derind....for de der ikke led af søsyge.Resten kunne være glade for der ikke var mere maveindhold at kvitterer med.
Kimmi hjalp med at bære den ene kurv i land, Ziggi tog den anden og snart var den lille flok på ø eventyr.
Ziggi trak striktrøjen af , og havde en hvid top og hvid løs nederdel under. Blondekanten på det hele var normalt for tidens tøj til piger, så det var ikke noget der skildte sig ud. Hun så ned af sig selv....hun havde en badedragt medbragt, men mon ikke hun bare kunne bade i det her? Og lade det tørre i solen bagefter ? Jo det gik nok.
" Count me in !" Var hun straks klar og viftede med en hånd til Jaiden.
Ziggi gik over og knælede ved siden af Jason, der stadig lå i sandet.
" heey....hvordan har du det ? Kan du bade eller vil du heller lige slappe lidt af på fastgrund ?" Lød det medfølende og lidt bekymret.
Ziggi så sig omkring. Loraine stod sammen med Jaiden , et stykke fra dem men hun kunne ikke høre hvad de talte om.
Kimmy og Michael var stort set allerede på vej i vandet og Kimmy hvinede da hun nær havde trådt på en landkrabbe, på sin vej.

Med - eller uden Jason- ville Ziggi løbe mod det azurblå vand .
Hun følte sig let til mode...befriet for alle krav og tanker , da hun med fryd lod den lange hvide nederdel suge havvandet op, og langsomt lade sig gennemvæde før hun så var nået langt nok ud, til at kunne kaste sig ned og bryde med havets overflade for at dykke ned.

[Deleted]

Jaiden havde planet et smil på sine læber, og han havde ikke tænkt sig at tørre det af, fordi hun mente det ikke var et kys. ”Sig det til ham, for han virker til at være enig med mig i hvor vidt det var et kys” Fik hun uskyldigt igen. Nu havde de ikke direkte snakket om det, men ud fra hvad Jaiden kunne høre, så var Jason mere end sikker på at det kys var starten på en længerevarende flirt.
”Og lad os nu se hvor besidderisk han bliver, når han får nys om den hemmelige pagt.” Fik hun lige lidt ekstra røg. Egentlig anede han slet ikke hvordan Ziggi havde tænkt om hele den Jason ting. Kun at hans ven i hvert fald var ret overbevist om at englene ikke kunne proklamere mere ægte kærlighed end den Jason mente blomstrede imellem de to.
Jaiden lagde blikket tilbage på Ziggi, efter at de kort havde hvilet på havets bølger. Havde hun det sådan? Han tvivlede på hun havde det SÅ ekstremt, men stadig…

”Ikke rødhåret, og jeg tvivler på, at han slår lige så hårdt” ville Jaiden stemme i, og tage sig til kindbenet, hvor plamagen var forsvundet, men hvor han stadig kunne mærke ømheden, hvis han trykkede lidt.

’Noget dragene over det’. ”Virkelig?” Næsten udbrød han i munden på hende og lyste lidt op. Nu var det ikke helt den samme ting de talte om, men det var da tæt på. Med højden og det hele. ”Det er magisk, virkelig. At være så hævet over det hele. At føle sig.. urørlig. Du ved.”Lidt forlegen ville han stoppe sin talestrøm, da det gik op for ham at han plaprede. Selvfølgelig vidste hun ikke det, men han var sikker på at hun ville elske det. Hun ville elske at bryde de normale rammer og stige op over det jordlige plan. Føle vinden i håret og føle sig fri. Nogen burde virkelig onde den køkkenpige at sprede sine vinger, eller, det havde nogen allerede gjort, Sean, og pludselig ville Jaiden ønske, at det var ham der havde givet hende den chance.

Inde på land var den friske havvind mere afdæmpet, og solens stråler varmede mere intenst. Det fik de fleste til at smide det øverste lag, inklusivt Jaiden, som havde lagt sin kappe i robåden. Den var nu hevet op på stranden, så de var sikre på at den ikke ville flyde væk fra dem. Den eneste der beholdt alle lag på var Loraine, som ikke ville udsætte sin hud for solens ondskabsfulde stråler.
Hun havde netop været ovre at hive i Jaiden, for at få ham med over at sidde i skyggen, i stedet for at hoppe i vandet. Det synes dog ikke at gå specielt godt for hende, for det svar hun fik, var at Jason ikke så ud til at skulle i vandet, og at han kunne holde hende med selskab imens. Et svar der ikke faldt helt i god jord, og et øjeblik senere sad hun og surmulede et sted i skyggen.

”Jeg tror bare lige jeg skal finde min balance igen…” Ville Jason svare lidt sløret, men vinke til hende, som tegn på at han var okay og bare skulle ligge lidt. Når de andre var hoppet i vandet, ville smutte over i skyggen og holde den surmulende Loraine med selskab, imens han selv begyndte på et sandslot.

Kimmy og Michael var de første ude i bølgerne, og da Ziggi også var på vej ud, ville Jaiden sætte i løb ud imod havet. Vandet ville sætte farten ned så snart det nåede til anklerne, og klæbe sig op ad hans bukser, alligevel ville han fortsætte og håbe på at han kunne nå at smide sig ned i vandet ved siden af Ziggi og sprøjte på hende, inden hun nåede helt under. Det blev dog ca samtidig at de ramte vandet og brød igennem den kølige overflade. Under vandet føltes tyngdekraften ophævet og i et kort øjeblik kunne man føle sig svævende. Lige inden man brød op igennem igen for at trække vejret.