I saw fire!

[Deleted]

Redde ham hvis han blev fanget? Jamen...Han havde nu planer om at dø, hvis det endelig var. Men måske var fangeskab bedre? Trods alt var han stadig i live, i fangeskab, og kunne derfor altid have en mulighed for at vende tilbage.
Han fik ikke tid til at tænke over dette eller hvordan mørkelvernes by var. Daelis krævede hans opmærksomhed, og svar, på helt andre områder. Han sukkede svagt og gjorde sit bedste for at holde sine fødder i sikkerhed fra hendes nye rystetur. Hvad var der med hende? Han elskede at have hemmeligheder og lige hvad angik warlocks, ønskede han ikke nogen som helst skulle kende alle detaljerne. De var et følsomt emne. Forkert træk og de ville pelse ham, hænge hans hud over kamin som var han en bjørn og sælge hans fjer til en alkymist! Gik alt godt...Ville han have nogle stærke allierede at trække på. Han ønskede ikke at en som Daelis skulle begynde at blande sig, på hans side af historien, og måske risikerer at ødelægge noget af det.
Han så på hende et langt øjeblik. Det var jo ikke fordi hun var den der brugte mest tid på at gå igennem byerne og tiltrække sig opmærksomhed, måske til dels fordi hun var eftersøgt.
”Rei Salore og Kimeya Marvalo” svarede han så.
”Disse er de to warlocks jeg har mest kontakt med og hvis balance er så fin og skrøbelig som et hårstrå!” han lod en hånd glide op og hive ud i et af hendes hår, dog uden at hive det af. Han slap det hurtigt igen.
”Det kan virke stærkt, men hiver man hårdt nok, knækker det. Jeg har en del af nøglen til at ødelægge denne balance, til at knække håret! Men for hvad? En masse ballade, vil det give! Rei og Marvalo vil begynde at slå mod hinanden mere åbenlyst, slå hinanden ihjel hvis de kan. De søger begge magten over warlocks, skønt Marvalo er personen der har den lige nu.” han sukkede svagt. Kunne hun virkelig ikke se det, ikke forstå det?
”Yuuki er navnet på den kvinde der kan ødelægge det hele. Marvalo tror hun er død, men Rei ved hun lever. Rei skulle have dræbt hende, for Marvalo, men han gjorde det ikke. Marvalo...Hvis han opdager kvinden lever...Det ville give ballade. Masser af det. Mine eneste allierede vil ende i krig og jeg vil ikke vide hvad det efterlader eller om jeg vil stå alene igen. Og chancen for at vinderen bagefter vil vende sine vrede øjne mod dødsenglene? Den mulighed er der også” Warlocks var virkelig fuld af ballade. De var så besværlig! Som en flok katte, var de. Selvstændige, arrogante, farlige. Men dejligt nuttet og puttende, når de gad.

[Deleted]

”Ja, jaja. Jeg kan godt se det, Speedy.”
Det brune blik forsøgte at følge hans bevægelser mod hendes hår. Da Zean slap efterlod han det strittende ud til alle tider, på grund af den korte længde. For at gengælde begyndte hun at pjuske hans eget, med et stort grin.
”Men, det er ikke det jeg efterspørg… Hvad kan jeg bruge dette til, hvis jeg bliver truet og alt falder sammen over mig? Det giver dig en sikkerhed som leder. Jeg er blot en mørkelver i udkanten af byen, der arbejder på jeres våben. Jeg vil se disse væsner. Sådan kan jeg også bedst hjælpe dig… Hvis jeg skal udforske og lære om kanaliseringen af magi, skal det ikke bare være hvem som helst. Det her er komplicerede sager…”
Hun smilte udfordrende. Måske kunne man skubbe mere på med Zeans fascination af den krigsførelse hun fandt frem til. ”Og hvem ved. Så kunne du måske opnå det magiske element. Om end kun for kort tid, men stadig nok til at føle det… pulsere igennem kroppen.”
Måske måtte der tages andre metoder i brug. Intet skulle skjules for hende, her. Daelis stemme var brummende. Forførerisk og den svøb sig omkring Zean, med et intimt glimt i hendes øjne. Hendes bløde fingerspidser gled fra hans hals og ned langs hans brystkasse. Strejfede hans lår. Daelis nød at være rå i sin fremtoning. Så behøvedes man ikke at tage hensyn til så meget, men hun kunne også fremstå utroligt feminin, hvis hun lystede det. Det var noget hun havde gjort sig meget i, da hun omgik sine slaver i Maerimydra.
”Den bog jeg har, er ældgammel. Den er skrevet i form af noter, som en person har foretaget sig for lang tid siden. Der kan ikke være mange der kender til teknikken, og der er bestemt ingen der har den samme bog som jeg. Lad mig hjælpe dig, Zean. Du må ikke tro at du står alene. Du kan jo slet ikke rode dig ud af dine tråde.”
Zeans læber blev undersøgt, da hun strejfede dem med sin tommel. De var utroligt bløde.

[Deleted]

Sex for Zean var udelukkende noget behageligt og kunne du til underholdning, når der ikke var andet. Det var dog sjældent han havde det som hovedmålet for noget som helst og det skete mere tilfældigt, end planlagt. Han var også meget speciel på det punkt...Oftere sagde han nej tak, end ja. Kvinderne skulle være de rigtige.
Han så på hende og forstod ikke helt hvad hun mente. Hvad var det overhoved hun ville vide, hvis hans forklaringer ikke var gode nok? Hun havde jo bedt om at vide hvem disse folk var og han havde forklaret det hende og alligevel var hun ikke tilfreds. Han forstod det slet ikke.
Han havde været tæt på at sætte sig op, da Daelis gjorde nogle uventede ting. Hendes berøringer, hendes stemme...Det fik ham til at blive liggende. Men mere af overraskelse over at hun kunne finde på det, end noget andet. Hvad prøvede hun dog på? Og...Vigtigere. Tydeligvis var deres forhold ikke lige så godt, som han havde tolket det. Nej, hun var her kun for at udnytte ham og måske manipulerer rundt med ham. Som Macaria var...Hvad skete der for kvinderne i hans omgivelser? Alle var de blot ens på det punkt! Han følte sig pludselig sur. Jamen hvis nogen ville manipulerer rundt med ham, måtte de sandelig gøre det bedre end det der!
Men de var to om at lege den leg. Uden tvivl. Han lod overraskelsen blive erstattet af et svagt, drillende smil. Drillede de måske ikke hinanden? Han var faktisk en smule spændt på hvor langt hun ville gå. Måske ikke mere end dette. Hvis det endelig kom til stykket, dog...Var Daelis ikke hans type.
Nej. Måske søgte hun ikke oplysninger, men at han inviterede hende med til alle sine møder med disse folk han nævnte. Var det der den lå?
”Skær det ud i pap for mig, tak” kommenterede han, mens han stemme var lav, som virkede hendes tricks. Som blev han pludselig opmærksom på hendes kvindelige kvaliteter.
”Vil du være spion...Eller vil du bare møde folkene i egen person? Jeg kan arrangerer at du møder dem, ved du nok...Jeg kunne sende dig hen med mine papirer eller beskeder...Og du ville se dem i egen person?” hans hånd gled op af hendes lår, ganske forsigtigt, men meget drillende. Han smilte til hende.
”Eller er det måske ikke hvad du søger?”

[Deleted]

Daelis syntes godt om Zean. Hans personlighed mindede meget om hendes egen, og hun ønskede ham ikke at det skulle gå ham skidt. Hvorfor havde hun eller sagt ja til at være en del af det her? Hun kunne have forladt ham på Den Dansende Flamme, og de havde måske aldrig set hinanden igen. Men absolut havde hun et blødt punkt for manden. Ikke at hun ønskede nogensinde at indrømme det. Hvordan hun næsten grådkvalt havde revet sin hud til blods, på Manjarnos murbrokker, da han var gravet inde. Heldigvis havde han ikke set det. Dem der havde set det kendte hende ikke. At de så hende ynke sig var lige meget. Hun havde følt en speciel rød tråd imellem dem, i øjeblikket de havde haft interesse for hinanden.
Det var meningen at Zean bare skulle have været et redskab til at hjælpe Daelis med at opnå sine mål, men hun måtte sande i det øjeblik hendes livsvæske havde malet den smuldrende borg under sig, at det ikke var så nemt. Hun var kommet til at se Zean som en ven på utroligt kort tid. Som en person hun ønskede at lade sit væsen berige af… Det var nok det. At han ikke var et redskab, men at hun rent faktisk troede på at han kunne ændre noget. Og at han kunne hjælpe hende. De kunne have kendt hinanden fra barnsben, sådan som de kunne more sig over de samme forfærdelige ting. Som en beslægtet sjæl hun ikke delte blod med.
Og derfor føltes det også mærkeligt, da hans hånd gled op af Daelis lår i det der lignende respons.
Hendes ansigtsudtryk blev lidt perplekst. Hendes blik fulgte hans hånd, og hun bed i sin underlæbe. Han havde understreget af hun ikke havde hans interesse på den måde, så det var uventet. Meget uventet. Alle tanker gik et øjeblik i stå, og hans kærtegn fyldte hende med en sær mikstur af forundring, velbehag og lutter kvalme. Kunne det virkelig have virket, og så hurtigt? Hun forstod ingenting. Hvad var det han ville? Og hvad var det hun nu ville? Vanvid! Hvad var hans grænser? Pludselig kunne hun ikke fornemme dem mere.
Kvindelist var gammelt. Ældgammelt, og alle væsner af hunkøn brugte det i visse sammenhæng. I Daelis tilfælde var det et af de nemmeste tricks hun kunne trække op af ærmet. Det var jo bare en leg… var det ikke? Hun havde følt at han ikke forstod, og så måtte hun få ham til at forstå på en anden måde. Det var der da intet galt i. De plejede jo at kunne lide det! … var der?
I sin brystkasse kunne hun mærke sit hjerte springe adskillelige slag over. Hendes krop vippede en anelse fra side til side, for hun følte sig svimmel, og hun var nødsaget til at støtte sig til hans brystkasse, for ikke at vælte. Hun ville ikke tabe det spil!
”Jeg… kaaan… Ja, jeg vil. Det ville jeg. Elske.” Hendes blik forsnævredes og gled imod Zeans øjne. Svagt måtte hun gispe. Hun savnede det intime samvær med en person, og i Maerimydra havde hun kunne skaffe det, med samme lethed som hvis man plukkede ferskner fra træer og bed i det saftige kød. Hvis hun endelig nogensinde skulle forenes med Zean, burde det så virkelig være sådan her det skulle være?
”Det kommer an på… hvad du vil have mig til at være for dig?” smilte hun skævt. Langsomt lænede hun sig ind over ham og nærmede sit ansigt hans.

[Deleted]

Han så ikke Daelis som en potentiel mage. Hverken en at få børn med eller stille sine lyster med. Dertil foretrak han enden engangs-kvinder eller magtfulde kvinder. Kvinder med magt, med lyst til at bruge magten, med viljestyrke...Kvinder som Eriz. Daelis var dejlig sær og underlig, med de skønneste ideer og lyster for smerte og død, som han selv havde...Og dette nød han. Men ikke mere end man ville nyde en ven. Det ville være underligt at have sex med hende og det ville aldrig falde ham ind at gøre det. Desuden spøgte Arona i hans baghoved...Han ønskede ikke flere børn. Og det kunne hurtigt ske. Hvor akavet ville det ikke være hvis han bad hende tage urter mod at få børn? Nej. Det ville måske ødelægge deres nuværende forhold til hinanden. Det ønskede han ikke, for lige nu fik de mest ud af hinanden.
Så hun ville virkelig se dem selv...Det var dette hun havde ment. Hun ville ikke kun høre om dem, hun ville se dem og bedømme deres person selv. Jamen det kunne han nemt gøre...Men hvem skulle hun møde først? Macaria? Macaria ville fange hende og halshugge hende, stadig med lussingen i erindring. Rei? Rei ville nok ikke gide det...Og han ville undre sig over Zean sendte en med et budskab, i stedet for selv at komme. Eriz? Hun ville undre sig over Daelis, der på ingen måde ligner en normalt meddeler...Men måske ville det også være fint for Daelis at starte med Eriz. Denne kvinde var han dybt fascineret af, men han var også påpasselig...Siden der gik rygter om at hun snoede mænd om sine fingre med lethed.
Han nød at se, hvorvidt hun ikke havde troet han ville gengælde det. Hvordan hun bed sig i læben og næsten mistede pusten...Bare af så lidt? Sandelig havde hun måtte være uden mandeligt nærvær i lang tid. Han genovervejede hvorvidt han faktisk havde lyst til hende, skulle hun ikke bare ønske at gøre joken videre, for at udfordre ham. Ville det skade nogen at han var sammen med hende? Måske i fremtiden, hvis hun blev magtfuld. Og i den grad hvis hun blev gravid...Men intet var sikkert. Og hvem sagde nogen overhoved fandt ud af det? Daelis var ikke en person der ville prale at det. Det var han ret sikker på. Og selv ville han næppe rigtig tænke over det til hver dag.
Alt i alt...Han kunne faktisk godt finde på det...Bare for sjov.
Hun nærmede sig...spørgsmålet var...skulle det være, eller afprøvede de blot hinanden og hinandens grænser? Zean havde få grænser. Noget han selv var passende stolt af.
Hans arme lagde sig om hendes krop og holdte hende tæt på ham, så hun ikke kunne trække sig tilbage...Medmindre hun prøvede, selvfølgelig. Og så ville han slippe hende...For det ville betyde hun ikke ville, men blot havde udfordret ham.
”Er du sikker på du tør lege denne leg?” udfordrede han hende, samtidig som deres hoveder kom tættere og tættere på hinanden....
Hans stemme var lav, hans åndedræt begyndte at ændre sig...Men endnu var han ikke helt op og køre. Men det kunne han blive i løbet af ingen tid, hvis det var krævet af ham...

[Deleted]

Nej! Zean var forbudt område. På så samme måder. Hun frygtede at det der var ved at ske ville ødelægge Zeans respekt for hende, og det sidste hun ønskede var at han så hende som ingenting af værdi. Det var et utroligt farligt område, og hun følte at hun gik på tynd is. Hun plejede ej hellere at giv efter for sine lyster med mænd af andre racer, skønt hun ikke var kræsen. Stædig og stolt var hun jo, og det sad stærkt i hende. Det var farligt, og en del af hende ønskede at træde længere langs kanten.
Zeans stærke greb om hendes tynde krop var endnu en overraskelse, og det fik hende til at spærre øjnene op et øjeblik. Hans øjne var smukke. De skinnede, ligesom stål. I hans greb begyndte hun at vride sig, men hun trak sig aldrig væk. Hendes krop begyndte at søge imod Zeans, og hun gjorde ikke modstand. Hun følte sig som en slave af sin egen krop. I hver fiber forsøgte hun at gøre modstand, men hun kunne ikke. Det blev kun til yderst halvhjertede forsøg, hvor hun kiggede væk.
Det var spændende. Daelis var nysgerrig. Spændende og skrækindjagende på samme tid. I mørkelvernes kultur var mænd ikke tilladt at føre sådan over for en kvinde. Zean var anderledes.
”Hmmm.” Hans mund virkede utroligt indbydende, men mentalt førte hun en kamp for at lade være. Men hendes arme endte med at glide op over hans brede skuldre.
”Selvfølgelig er jeg… Sikker. Jeg er efterlyst. Hvem skulle kunne stoppe mig?” Hun grinte lavt og skævede væk. Grinte over hvor utroligt ynkelig hun lød og over hvor ironisk situationen var. Om hun skulle grine, eller græde anede hun ikke. Da deres øjne mødtes igen sukkede hun. Afgrunden var lige ved siden af.
Hun kunne mærke alle konturerne af hans krop. Alt! Deres skød var blevet trykket sammen. Kun et tyndt stykke stof imellem dem. Så forenede hun sine læber med hans. Det var kort. Kun som et penselstrøg. Nærmest broderligt. Sine læber fugtede hun med sin tunge. Som for at spørge om tilladelse kiggede hun fra hans mund og op i hans øjne. Om de stadig var okey. Om han signalerede noget negativt.
Denne gang genforenede hun kysset. Små, forsigtige, prøvende. Hendes ene hånd greb blidt om hans hår og trykkede ham ind imod sig. Da hun lod sig give efter lysten for at udforske ham, føltes det fantastisk. Hun var grådig og trykkede sin krop fastere imod hans. De bløde inderlår gned hun imod hans hofter, indtil hun krampagtigt bremsede sig selv og afbrød kysset. Hendes vejrtrækning gjorde det klart at hun var væsentligt påvirket af ham. Alligevel kiggede hun på ham sammenbidt og med en anelse fortrydelse. Hun nød det fuldt ud, og det lavede en klump i hendes brystkasse. Var hun faldet ud over kanten?
”Zean… Du synes jeg er frastødende, gør du ikke?”

[Deleted]

Han smilte svagt. Han blev ved med at skifte mening og han ville næsten gætte sig til at Daelis gjorde det samme. Skulle de...eller skulle de lade være? Det var som om at en af dem blot skulle tage et valg og så ville den anden følge med. Måske ville det ikke være så dårligt...Måske ville de forstå hinanden bedre, blive tættere. Måske ville det kun styrke deres forhold til hinanden? Det ville jo blive svært, på et eller andet tidspunkt, at arbejde sammen, men aldrig føle en form for tiltrækning...
Not. Han kunne nemt gøre det. Men hvorfor gøre det, når han kunne få?
Hun virkede overrasket over hans arme og hun vred sig lidt. Ville hun væk fra ham? Han så afventende på hende...Men så var det som om hun accepterede det og pressede sin krop mere mod hans. Åh, han kunne mærke det...Mærke af hun i den grad var en kvinde, tydeligt, på hendes former. Tosset som kun få stykker tøj kunne holde dem fra hinanden, men alligevel gjorde at man kunne mærke, hvad den anden ville tilbyde.
Hvem skulle kunne stoppe hende?
Enhver der måtte træde ind i rummet nu ville kun kunne tolke deres stilling på en måde og personen ville så sandelig have ret. Men det var nu ikke Zeans bekymring. De havde hurtigt lært ikke at forstyrre Zean, medmindre han kaldte og specielt ikke hvis han havde gæster.
De små læber..Hendes læber var virkelig små. De var underlige og han kunne svagt smage hendes cigaretter på dem. Kysset var først tøvende og i et øjeblik tænkte han på om hun fortrød eller ikke turde alligevel. Virkelig...Han var jo van til at kvinderne enden havde lyst til ham, eller ikke havde, og tog han hårdt, hvis de endelig havde. Hende her...Virkede jo som et lille barn ved siden af. Men det var nu stadig spændende.
Hendes næste forsøg var mere krævende, mere som han ville have det, mere som han ønskede at føle det. Han gengældte det...Hvordan fandt han ellers ud af om dette ville blive interessant?...Og så, var det ovre. Hans hænder havde været klar, klar til at vandre...Og så stoppede hun det?
Og hendes spørgsmål...Fik ham blot til at sukke lidt. Hvad var det nu for et spørgsmål? Aldrig havde han modtaget sådan et spørgsmål. Normalt var det folk der fandt ham frastødende, end omvendt. Ved hendes spørgsmål så han lidt på hende...Og slap hende så, så hun kunne komme op.
”Nej, Daelis...” hans stemme var lav...Men nu havde han mistet lysten.
”...Jeg frastøder dig ikke. Jeg er dybt nysgerrig med dine forsøg og ganske beundret af dine opfindelser. Som person er du fantastisk sær, og alligevel har du en form for indsigt. Det sætter jeg pris på...” han var ikke til sådan noget følelsesmæssigt pladder som det her. Kunne de så få det overstået og vende tilbage til det normale!
”Vi skal ikke have sex. Jeg afprøvede dig og du bestod ikke. Jeg er ikke til følelsesmæssig snak...Blot at du spørger mig, om jeg hader dig, overbeviser mig om vi ikke bør lave sådanne ting sammen. Du er simpelthen...ikke min type. Men jeg er glad for vi nu har fået det på plads, til en anden god gang!” han ville gerne sætte sig op, men endnu med hende på sig, besværliggjorde det. Han ville ikke bare skubbe hende ned. Hun kunne vel forstå det...Kunne hun ikke?

[Deleted]

Daelis tiltede sit hoved og aede Zean hen over kinden, mens han forklarede. Hendes hjerte bankede hurtigt imod sit bryst. Han gav slip på hende. Aldeles utilfredse trækninger kom til syne i hendes ansigt, men de forsvandt ganske hurtigt igen. Hun nikkede langsomt. Hendes krop skreg efter mere. Udhungret. Hendes hud og indre føltes brændende efter at mærke Zean i sig. Men måske var det for det bedste.
”Du er en skøn mand, Zean. Jeg ville elske at føle dig hos mig, men det var ikke min intention at trække rundt med dig. Vi bør ikke gøre det. Ikke nu.”
Det var ikke den rette tid og sted. Man skulle tro at noget så naturligt kun ville være en berigelse, men hvis Daelis risikerede at ødelægge sin relation til Zean, ønskede hun det ikke. Der var meget på spil i den alliance. Hvad der ville ske i fremtiden ville hun ikke tænke på.
Zean blev kysset let på panden, inden Daelis satte sig af ham af sig selv. Hun kunne ikke gøre andet. Hvis hun lå op af hans krop i meget længere tid, følte hun at hun ville eksplodere.
Da hun havde sat sig op i sofaen vendte hun ryggen halvt til Zean og holdt rundt om sig selv. Der var stille, og hun følte en vis form for forlegenhed, nu hvor deres leg var blevet afbrudt. Hun pjuskede sig i sit sorte hår og lukkede øjnene. Vejrtrækningen var endnu påvirket af ham, og hun ville have den under kontrol. Hun afgav et lettet suk og gav sig til at studere vægen igen. Det var utroligt så nøgen hun pludselig følte sig, skønt hun aldrig havde nået at smide noget siden sin ankomst. Ekkoet af smedene bankede i baggrunden, så stille var der for en stund
”…Marimydra er indhegnet af en stor mur med mange vagtposter, alle bevæbnet med buer, spyd og sværd. Inde i byen er der et våbenlager og gladiatorer. Kahlien bor i en stor bygning i midten. Hun er aldrig alene. Transporten af forsyninger foregår igennem de jægere, som de forskellige huse sender ud i skoven. Enten kommer byttet på markedet, eller også bliver det brugt til husstanden, som mændene bor under.”

[Deleted]

Han smilte svagt. Situationen var blevet underlig...Det brød han sig ikke om. Det var jo lige før han følte sig helt forlegen! Hvad skete der for det?
Måske ville de...En dag. Måske den dag Daelis overtog nogle af mørkelverne, hvis ikke dem alle. Til den tid ville hun have magt og sex kunne underskrive en usynligt alliance. I hvert fald bedre end ord kunne...right? Altså, hvis man lod som om sex betød noget for hende.
Han satte sig op og skar grimasser, da hans fødder smertede. Han satte sig op og lod fødderne glide ned på gulvet, ganske forsigtigt, mens han sad der ved siden af hende.
Der sad de, som to voksne eller to teenagere, som havde lavet et valg, men stadig følte det var akavet. Ikke at han gad finde sig i det! Hans ene skulder dunkede ind i Daelis med et svagt smil på hans læber.
”Det er fint, Daelis. Jeg er ikke så skrøbelig at dette gør mig ked af det. En dag vil det måske være det mest naturlige for os. En dag når du kræver din ret...” han smilte drillende til hende. Kvinder skulle hungre efter ham, være vilde, have det hårdt. Hvad sjov var der ellers i det? Det var jo et begær folk havde, så lige så godt tilfredsstille det mest muligt.
Han rejste sig op og gik næsten som en gammel mand, med krummet ryg, da han forsigtigt gik over til sin stol og satte sig i den.
Emnet var skiftet og det passede ham perfekt. Han nikkede lidt.
”Godt så. Jeg vil tænke over det når jeg har tid. Jeg vil foreslå du gør det samme...Lad os regne ud hvordan vi får dem ned med nakken, ikke?” han så ud af vinduerne. Lyden af smedene havde været betryggende....Og mindet ham om der var meget arbejde der skulle klares.
”Jeg har ikke mere at snakke om nu, men jeg vil arbejde” kommenterede han og gav hende dermed lov til at gå...

[Deleted]

Daelis undslap en lille brummen, da Zean stødte sin skulder ind i hende, men under alle omstændigheder fik det hende til at grine klukkende. Det flirtende drilleri.
”Når jeg har krævet min ret?…” smilte hun smørret. Til Zean? Han var et ganske forvirrende individ. Han havde udtrykt at han ikke brød sig om den dominans hun forsøgte at påføre ham i gaden. Og for ganske kort tid så dødsenglen ud til at nyde, når hun havde taget for sig. Indtil hun selv valgte at stoppe løjerne.
”Du spiller efter nogle meget mærkelige regler, Zean.”
Og hun kunne ikke helt finde ud af hvordan hun skulle holde sig som brik på hans bane. Hun fulgte ham med øjnene hen til stolen, inden hun selv rejste sig for at tage sin jakke på. Det kunne nok tage lidt af fornemmelsen – at han kunne se igennem hende.
”Godt… jeg vil fortsætte med bygge på lageret, men husk nu hvad jeg har sagt” Med langsomme, besluttede skridt gik hun hen imod ham i stolen. Smilet kattevenligt, og hun begyndte at tælle ganske pædagogisk med fingre, blot for at sikre sig at han kunne følge med og ikke missede noget.
Hun hævede den første finger. Der var noget lidt køligt over hendes klang, men ikke decideret truende og fjendtligt. Nok nærmere lidt uroligt.
”Macaria kvinden… Nej. Bare nej.
2: Din lille alliance. Jeg vil se dem. 3: Vi skal have skaffet nogle dygtige magikyndige, hvis jeg skal kunne videreudvikle mit arbejde og gøre det mere sikkert. Oog 4… Kald ad mig, hvis du vil noget eller spørgsmål dukker op. Jeg forventer at høre opdateringer snart. Også for udviklingen omkring indtagelsen af Imandra. Og andre spændende ulykker du finder på!”
Hun nev ham blidt i kinden med et hævet øjenbryn og et lettere overbærende glimt i øjet. En smule som om han var en unge, hun skulle tage sig af.
”Det er ikke svært, ey, vilddyr?”

[Deleted]

Han så op på hende og var glad for hun i det mindste grinte lidt...Det betød de snart kunne vende tilbage til de almindelige ting og føle sig meget mindre akavet. Han så op på hende, da hun tog sin jakke og meget venligt gjorde tingene tydelige for ham. Opsummerede alt de havde snakket om de sidste par timer. Han nikkede let til hende.
”Jeg vil følge det til punkt og prikke...” hvad han ikke vidste var at Macaria snart ville besøge hulen, fordi han havde fortalt hende hvor den lå.
”...Og vende tilbage til dig snart” lovede han. Først, dog, var der ca. 1 million folk han skulle besøge og laver planer med.
”Vi ses” svarede han blot.

//Out